I sidste uge havde Microsoft inviteret europæiske journalister og analytikere til udviklingscentret i Vedbæk. I lokkemaden, der skulle trække folk til, var der et løfte om to nyheder.
Emnet var planer for Microsoft Dynamics-systemerne, hvoriblandt de dansk opkøbte Axapta og Navision ses. Men umiddelbart før seminaret i torsdags og fredags bakkede Microsoft. Der ville ikke bliver serveret nyheder. De udskydes i stedet til Microsofts partnerkonference, der finder sted den 10. til 12. juli i Denver, USA.
“Surt show”, sagde en britisk journalistven til mig, da han hørte om det, men dog med et andet ordvalg. Hans arbejdsplads, en nyhedstjeneste, havde allerede købt en non-refundable flybillet.
Jeg trak mig fra arrangementet, men er der nogen, der kan fortælle, hvad Microsoft har i ovnen? Er det småkager eller et stort brød?

19. juni 2007 kl. 20:07
Det er småkager – i mere end én forstand…
20. juni 2007 kl. 09:09
Aha. En brancheversion til småkagefabrikker:-)