Martin Thorborg tjener stort på e-blæk

Martin Thorborg har tjent omkring en million kroner på selv at udgive sin bog med titlen ”E-pusher” og kun i elektronisk form. Han syntes, at forlag ville have en alt for stor del af kagen både økonomisk og rettighedsmæssigt.

”Nu kan jeg tilmed bruge flere af kapitalerne som klummer. Jeg leverer fast til Computerworld og Erhvervsbladet,” sagde han til mig forleden.

Jeg fik den entusiatiske speedsnakker i gang med at tale om fordelen ved at publicere viden i elektronisk form ved at nævne, at jeg planlagde at skrive en klumme til Berlingske om ”e-blæk” kontra tryksværte. Om elektroniske ”læseplader” kontra bøger og aviser.

Hans bog ”E-pusher” handler om, hvorledes man bliver bedre til at sælge over internettet, og bogen favner bredt, lige fra valg af e-handelsløsning og hele logistiksiden til nyhedsbreve (ikke for lange!) til kunder.

Prisen er voldsomt krydret, hvis man betragter det som en almindelig bog, nemlig kr. 1.875 inklusive moms. Den ligger altså i ”konsulentklassen” – i den verden, hvor chefer rask væk betaler 1.000-1.700 kroner i timen for at blive vejledt af en konsulent.

Så hvor mange hopper på at betale så meget for en e-bog på 122 sider, fyldt med 184 artikler med de relevante links til andre online-ressourcer? Da jeg talte med ham, var tallet (der løbende opdateres i et lille hjørne af hans skærm) tæt på 700 personer, og dertil kommer godt 150, der af afsat direkte via firmaaftaler.

Thorborg påpeger, at ingen køber katten i sækken. Alle har nemlig mulighed for at downloade E-pusher Light gratis. Den rummer 45 af de i alt 184 artikler, og det havde 9.747 personer gjort, da jeg talte med ham.

”De er typisk dem, der har læst light-delen, som køber hele bogen,” sagde Thorborg.

Han har ikke skullet betale en krone til et trykkeri. Det koster ham ikke en fregne, hverken når nogen downloader light-versionen, eller den fulde. Og betalingen for den fulde version sker også helt elektronisk.

Det er dog lidt spøjst samtidig at se Martin Thorborgs ansigt florere ude på boghandlernes hylder, hvor det gælder portrætbogen ”Martin Thorborg – iværksætter til jeg dør”. Det er en bog på godt 200 sider til 299 kroner.

Jeg glemte faktisk at spørge, hvorfor lige netop DEN bog skulle ud på traditionel vis, men pyt. Det er vel i kategorien ”marketing”, og det kan koste kroner. Mit ærinde er i stedet at påpege, at også for forfattere, kan der være en god årsag til at tænke i ”e-blæk”.

Min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen (3.12.07) handler dog i højere grad om udgiverne og om læserne.

Overskrift og indledning lyder således:

Lær at elske e-blækket eller græd

Som så mange andre er jeg er håbløst forelsket i papir – i bogen, i avisen, i blokken. Håbløst, fordi der i papir, tryk og distribution ligger en dødelig strafomkostning for små sprog. Men lægger vi vaner og kulturhovmod til side, kan vi sikre, at også de næste generationer får viden og oplevelser, formidlet af danske forfattere og journalister. Gør vi det nu, kan vi måske tilmed lægge grunden til eksport af ekspertise.

Citat slut. Jeg sætter link på til klummen, når den også er lagt på business.dk. Men jeg kan tilføje, at jeg også fortæller en del om en lille ”læseplade”, som verdens største netbutik, Amazon.com, netop har lanceret med navnet Kindle. (Berlingske præsenterede den her.)

Der har været en lang række fiaskoer for sådanne læseplader, der i gængs tale kaldes e-books (forvirrende, for BØGERNE i elektronisk form er også e-bøger), men denne gang tror jeg på et gennembrud, om ikke andet for selve tanken, selv om kritikken også hagler ned over Kindle (her fra Wall Street Journal, hvor du også kan se en video. Tilføjelse den 4.12.07. Amazons egen video, som WSJ trækker på, og som bedre belyser Kindle, er her.).

Der bør lidt mere ”dansk design” ind over læsepladen, der har tastatur, trådløs adgang til mobiltelefonnettet (endnu kun i USA), browser, avis-aftaler og blogfokus. Men den er rigtigt tænkt. Læs klummen, og lad os høre – hvad enten du er uenig eller enig.

Situationen her i Danmark er jo ikke munter. Stadig flere danskere gider ikke betale for deres nyheder. De vil nøjes med nyhedsmæssige junkfood i gratis form. Det gør, at de danskere, der vil betale for at få bedre næring til knolden, får sværere ved at finde det, for aviserne bliver nødt til at skære og skære, også der hvor de gode indhold vitterligt skabes.

Og forlagene? Jo, de har lært lektien. En lind strøm af lettyggede bøger om de Kendte suppleret med Kogebøger og Krimier. Formlen hedder KKKE, der også er blevet kendt som MMM. Make more money.

17 responses to “Martin Thorborg tjener stort på e-blæk

  1. Kære Dorte

    Jeg vil jo nødigt have at der er ting du ikke ved :-)
    “Iværksætter til jeg dør” udgav vi selv og den er solgt i mere end 6.000 eksemplarer. Dertil lagde vi den på nettet i nogle måneder, hvor mere end 10.000 iværksættere læste den ganske gratis. Den eneste forskel på netversionen og den på tryk var, at sidstnævnte har et bonuskapitel med gode råd fra iværksættere på amino.dk

    Mht. prisen på E-pusher, så er den ganske rigtigt i omegnen af 1 konsulenttime og det finder jeg faktisk billigt. Jeg vil vædde på, at den vil forøge omsætningen i de fleste e-butikker betydeligt mere, end det en konsulent kan bidrage med i en time.

    Dbh Martin Thorborg

  2. Hvor dælen finder du konsulenter, der på chefniveau rådgiver til 1.000 – 1.700 kr. pr. time?

    Ikke engang her i det mørke Jylland arbejder vi på det niveau til den pris længere.

    E-Pusher er særdeles billig i forhold til, hvad 9 ud af 10 webshopejere kan tjene på at følge bare hvert 5. råd i den bog.

    Undskyld mig – men er der en smule brødnid eller ligefrem Jantelov på spil? Eller KAN du bare ikke lide E-bøger? :-)

  3. Det er vel en holdningssag der skal ændres…

    Tvivler på ret mange danskere har været vant til at betale så mange penge for en bog, med mindre den var et værk på flere tusinde sider…

    Bogformatet har vel aldrig rigtig været kvalitet frem for kvantitet… (ihvert fald ikke i USA) :-)

  4. Kære Dorte Toft
    Jeg er meget enig med mange af dine synspunkter på bagsiden af dagens business. Årsagen til manglen på lærebøger indenfor det område jeg underviser i (Markedsføring på CBS) skyldes nu ikke prisen på papir. Det skyldes at både skolen og forskerne udelukkende jagter publicering (og medfølgende citering i andre artikler i samme tidsskrifter) i internationalt anerkendte tidsskrifter. Da disse tidsskrifter stort udelukkende læses af andre forskere, så er formidlingen af af de nyeste forsknings-resultater og viden til studerende stærkt begrænset.
    Økonomisk er der heller ikke noget incitament – bortset fra grundbøger som forlagene pga. de store oplag gerne vil udgive. Men bøger på videregående niveau, hvor det drejer sig om at holde forskellige teorier og forskningsresultater op imod hinanden eksisterer simpelthen ikke. Det gjorde de, da jeg selv læste i 70´erne, men allerede der var “nedturen” om jeg så må sige startet. Skal den ændres er det de højere læreanstalters holdning til formidling og pædagogik, der skal ændres. I dag tæller det intet på en forskers CV, at han eller hun er god til formidling, uanset om det er på skrift eller i forelæsningsform – desværre. For mit eget vedkommende betyder det, at jeg i mange tilfælde er nødt til at bruge 30-50 år gamle lærebøger, hvis jeg skal demonstrere for de studerende, hvordan man forholder sig kritisk til teori.
    Det ligger jo nok lidt uden for din klummes emneområde at slå et slag for at ændre dette.
    Men problemerne med ordentlige lærebøger er ældre end internettet og mulighederne for elektroniske udgivelser. Disse problemer bunder altså kun i meget begrænset omfang i teknologi, men i ledelse.

  5. Oy – Hvad jeg har skrevet var ikke tænkt som hverken jantelov eller en påstand om, at E-Pusher var for dyr. Jeg fremhævede netop, at den ikke koster mere end en time eller tos konsulentassistance (og der når man sgutte meget), men jeg burde altså have formuleret mig lidt anderledes. Måske burde jeg have sammenlignet det med et abbonnement på analyser eller særlige nyhedsbreve fra konsulenthuse om et centralt emne.
    Men jeg må så også lige tilføje, at jeg ikke har læst E-Pusher, bortset fra nogle af de artikler, der har stået som klumme i Computerworld.

    @ Steen Ehlers. Det var dog en alvorlig problemstilling, du har beskrevet. At det skulle være nødvendigt at trække på 30-50 år gamle bøger. At det kun er publicering, der tæller, og det er jo med snævert fokus på fagfæller. At en bredere formidling slet ikke tæller.
    Til tider undrer jeg mig over, hvorledes højt uddannede mennesker evner at retfærdiggøre ikke blot den gratis uddannelse, de har fået, men også alle de arbejdsår, der efterfølgende lægges i at skrive med snævert fokus på kolleger.
    Er det deres moral, der er anløben, eller deres intelligens, der er for ensidig? Vil de bare have det søde, det, der tilfredsstiller dem selv mest muligt, og ikke det “sure” altså undervisning/formidling?

    Eller bunder det hele i styringen? Det har jo altid været sådan, at mennesket gør, hvad det måles på. Og hvis der udelukkende sker en måling/vurdering ud fra publikations-aspektet (i benchmark mod andre højere læreanstalter, andre lande etc.) bliver det vel en selvforstærkende ond cirkel.
    Jeg troede, der var kommet krav ind om, at der også skulle ske en solid formidling af forskningsresultater med videre. Men gad vide om forskerne/lærekræfterne synes, at det blot er en sag for institutionens informationsmedarbejder og en kæk pressemeddelelse?
    Men jeg er godt nok ude på tynd is her. Kender for lidt til disse forhold, omend hvad du skriver, ofte modsvares af, hvad jeg oplever i min kontakt med universitetsfolket m.v.

  6. Halløjsa.
    Synes der er meget godt i mange udgivelser, endda så
    gode at man fristes til at trykke dem ud.
    Men jeg mangler 2 ting, nemlig når en artikel eller
    bog indeholder et nyt fremmedord som man, for at få
    den fulde forståelse af det viste på PCern. Nemlig
    en rød markering under ordet, så man ved et tryk får
    et synonym for ordet, man kan bruge for at komme videre.
    2. At man kunne få en printer, der når man skulle
    have noget udskrevet, bad printeren skrive videre
    på bagsiden. Ih hvor ville man spare en masse papir,
    Tænk hvis man ville have en bog udprintet.
    Nu må den ikke blive for dyr!
    Mange hilsninger.

  7. Jeg bor dør om dør med en storaktionær i et større dansk forlag, der bliver mere end papirhvid i hovedet, når jeg beklager mig over det upraktiske ved ord skrevet på papir.

    Papiret har nogle fordele, der nok vil få det til at overleve som informationsbærer på en række områder, men e-bogen er kommet for at blive. Nye forbedrede versioner af den elektroniske bog vil sende stadig flere torpedoer mod vandlinien i papiret som informationsbærer.

    I dag skal jeg, inden jeg sætter mig op i maskinen til Chicago, vælge hvilken bog, der skal med i håndbagagen.

    I dag skal jeg, inden jeg tager på sommerferie, slæbe en større vadsæk med ordbærende papir ud i bilen.

    I dag skal jeg fra tid til anden rydde ud på hylderne, eller blive aktionær i en reolfabrik.

    Jeg elsker ord, men de behøver ikke være skrevet på papir for min skyld.

  8. @ Poul W. Lidt af, hvad du efterlyse, får du ind imellem på Ingeniørens it-websted Version2 (www.v2.dk). Her marker en punkteret linie under ordet, at det er nærmere forklaret i V2’s it-leksikon, som har meget gamle rødder, men som nu løbende opdateres af alskens mennesker uden for og på redaktionen.

    @ Hans Peter Bech. Jeg kunne ikke være mere enig. Og godt nok kan man “misse” kigget i boghandlen – og måske i lufthavnens kiosk, men på den anden side kan man få så meget mere i e-verdenen, heriblandt anbefalinger fra folk, der falder for nogenlunde samme litteratur som en selv.

  9. Det er en interessant artikel på bagsiden, selvom den handler mere om dag- og fagblades problemer end om bøger.
    Der er i løbet af de sidste ti år sket et skred fra den trykte til den digitale publicering, men det er først og fremmest sket indenfor de videnskabelige tidsskrifter. Disse udgives i meget vidt omfang i digitalt format i dag. Dagbladene er gradvis ved at komme med, selvom det har været vanskeligt for dem at få økonomi i den digitale udgave.
    For de egentlige tekstbøger, som er fagbøger,håndbøger og undervisningsbøger er udviklingen først nu ved at komme i gang. Der sker en omfattende konvertering af den eksisterende back liste hos de store internationale akademiske forlag.
    Også i Danmark er udviklingen i gang. Siden januar i år har Ebog.dk eksisteret som en salgsportal for ebøger. Der ligger for tiden omkring 660 titler (også Martin Thorborgs bog er med)og 1500 salgsdele, som er kapitler eller afsnit. Antallet vokser ganske hurtigt, og der er nu indgået aftaler med 55 forlag, som leverer ebøger til portalen.
    Det er karakteristisk at langt det meste materiale er til mellemlange eller akademiske uddannelser, til forskning eller til administrative formål. Eksempelvis er der mange juridiske titler.
    Ebøgerne er redaktionelt forskellige, idet hvert forlag selv beslutter, hvordan bogen skal opbygges. Hvor mange links skal der i teksten, skal der kunne krydsreferes, er der hyperlinks til netinformationer osv. Ebøgerne ligger prismæssigt ca. 20 % billigere end de trykte bøger, hvilket svarer meget godt til omkostningerne til tryk og distribution. Samtidig kan man nøjes med at leje bogen en periode, hvis man ikke har behov for at eje den til evig tid.
    Der er ingen skønlitterære romaner med. Årsagen er den enkle, at de nye ebogslæsere fra Sony, Irex, Amazon og andre endnu ikke er til salg i Europa (Irex er dog til salg i Holland). Når de på et tidspunkt bliver tilgængelige, må man formode, at der også vil komme danske skønlitterære ebøger.
    I mellemtiden fungerer de faglitterære bøger godt på den pc’er, som for langt de fleste i administration, undervisning, konsulentvirksomhed eller studier er det værktøj, som man benytter til at konkretisere sine tanker, kommunikere, arkivere, bearbejde informationer eller blot læse nyheder på.

  10. Til bogens pris skal lægges offeret fra den tid, det tager at læse og sikkert i nogen udstrækning reflektere.

    (Har ikke læst den pågældende bog).

  11. @ Jesper Holm. Selvfølgelig kan fagbøger læses på udmærket vis via en pc’s skærm, men det er ikke optimalt. Man kan have behov for at highlighte, tilføje noter i margen med videre, hvilket gør at den såkaldte tablet-pc er det optimale. Skærmen er trykfølsom, og det gør det muligt at bruge læsebilledet næsten som det er papir. Man kan efterfølgende vælge f.eks. at printe alt det ud samlet, som man har highlightet.
    Presser I i øvrigt Sony, Amazon med flere for at få e-bogslæsere til DK?

    @ John Peter Jensen. Det gode ved den måde, som Martin Thorborg normalt skriver på, er, at han kalder en spade for en spade, mens en konsulent vil kalde det et “graveaggregatmålrettet bearbejdning af jord”:-) Om Thorborg så også er viis nok for alle, aner jeg ikke.

  12. Super at blogge om dette emme!

    Jeg har begge af Martins bøger og synes endelige at det e-pusher er fin på sin egen måde. Man kan printe en artikel ud og så arbejde med den.

    Iværksætter til jeg dør , er gode at læse i sofaen. Det er lidt mere let læsning.

    Jeg læser ved DTU i Lyngby og gang på gang må jeg bruge internet for at få den nyeste viden om mit fag område. Der findes ikke opdateret lærebøger når man går igang med ens master/slutning af bachelor uddannelse !

    I et af dette semesterfag skal vi selv “skrive” lærebogen, da der ikke findes en til faget. Meget anderledes men jeg tror at denne måde “risikere” at vinde frem , grundet at de studerene skal sammenskrive de forskellige artikler og på den måde lære at uddrage essen af dem, nu der ikke findes en lærebog

  13. Kære Dorthe
    Tak fordi du gjorde opmærksom på AmazonKindle. Jeg har ventet på at se dette her meget længe, og jeg er ganske enig med dig. Dette skud fra Amazon er gennemtænkt og vil få stor indflydelse. Mulighederne er uendelige, formatet er glimrende (så vidt jeg kan se), og vi vil se en meget hurtig udvikling af teknikken. At Amazon lægger ud med at tilbyde både bøger, dagblade og magasiner er klogt. Den gratis distribution via Sprint er genial. Der er næppe tvivl om at Amazon hermed har lagt sig i spidsen. Vi må håbe for dem, at de vil være i stand til at følge op på en sandsynlig eksplosiv efterspørgsel og har forudset den, med mulighed for hurtigt at etablere tilstrækkelig produktionskapacitet.
    Hvem der griber bolden i Danmark er svært at vide, vi må håbe der er nogen. I et land hvor aviserne i meget høj grad distribueres via abonnement skal udgiverne være meget hurtige, også hurtigere end de kom igang med netaviser, der ikke blev afløseren til papiravisen. Det bliver til gengæld “digilæseren” ,eller hvad vi nu vil kalde den.
    Du har fuldstændig ret Dorthe, et så lille sprogområde som det danske har helt særlige interesser i denne udvikling. Specielt hvad angår bøger. Vi burde politisk have været ude at skubbe til udviklingen for længe siden; men hvad kan man forvente af de danske politikere, som i enighed forærede vort telefonnet (læs: elektroniske infrastruktur)væk til en privat virksomhed, som derpå skabte den største økonomiske malkeko, der nogensinde er set på disse breddegrader, og derefter sendte pengene ud af landet. Videnskabsministeren har endnu ikke forstået det. Lad os håbe at et af de store mobilselskaber (ikke TDC) sammen med en stor udgivervirksomhed hægter sig på AmazonKindle.

  14. Jeg har i går kontaktet Amazons presseafdeling via mail og spurgt, hvad planerne er for Danmark. Håber på svar snart, men hvis det udebliver, så ligger de og dermed forhandlinger med en mulig mobiludbyder nok langt ude i fremtiden. Danmark “glemmes” ofte af de store (og de små), især hvis det drejer sig om mere end blot at oversætte teksterne.

    @ Morten V. Så der er altså også fordele ved, at der mangler lærebøger:-)

    @ Jørgen Elle. Godt at du påpeger det politiske svigt, der er overfor at tage vare på det danske sprog i også den virtuelle verden. Det gælder jo ikke blot publiceringsformen men også sprogteknologien, hvor DK kom alt, alt for sent i gang med tekst-til-tale, tale-til-tekst og maskinoversættelse. Man ville fra politisk side især overlade det til markedskræfterne! Hvilken idioti.

  15. Jeg har selv siddet og researchet en hel del på kinddle. Umiddelbart burde det ikke være muligt at bruge kindle i europa i den nuværende version da det indbyggede internet fungerer via EVDO som ikke bruges i Europa. Det vil altså kræve en lokaliseret version af kindle før det vil være aktuelt at købe den som dansk forbruger.

    Kindle er ikke desto mindre et virkeligt spændende bekendtskab. hele ideen med at hente læsestof “on the go” tror jeg kan vise sig vigtigere end man først skulle tro. I denne sammenhæng er bøger nok ikke af så stor betydning da man ofte vil have mulighed for at finde ud af hvilke bøger man vil have på sin ebook på forhånd hjemme foran computeren. For aviser, blogs, magasiner mm er der derimod nærmest uanede muligheder i dette. Man vil hver morgen vågne op til en kindle der har hentet ens favoritaviser, blogs mm. Det vil være muligt at distribuere til meget mindre segmenter end man ser i dag og aviser såvel som græsrødder vil kunne lave skræddersyede aviser til den enkelte. Tidsskrifter som efter fjernelsen af portostøtten ikke længere kan løbe rundt vil nu have mulighed for at komme ud alligevel.

    Det bliver spændende at se hvordan de amerikanske forbrugere reagerer på de betalingskrævende services som kindle giver mulighed for.
    Amazon har været ude og love guld og grønne skove til alle de største amerikanske bloggere for at få dem til at gøre deres blog tilgængelig på kindle mod betaling. Men vil folk betale for at læse en blog på kindle når de kan læse den gratis på deres pc?
    Store Amerikanske aviser er også tilgængelige på kindle, igen mod betaling. Det virker dog som om at den avis man kan læse på sin kindle vil være en direkte port af papiravisen. Det bliver interessant at se om det går op for aviserne hvilken gylden mulighed de har for at levere specialiseret indhold næsten uden meromkostninger.

    Jeg tror personligt at kindle er den første ebook reader der har potentialet til at nå en kritisk masse. Men selv hvis den ikke opnår masseudbredelse vil reaktionerne og måden som medier og forlag benytter mulighederne i den kunne give et fingerpeg om mulighederne i teknologien.

  16. @ Martin Christiansen. Du har ret i, at der er en en vis hurdle ved, at der skal etableres en europæisk version; men konceptet med den indbyggede distribution er godt, så løses de eventuelle tekniske problemer sagtens. For aviser, blogs, magasiner mm. er “on the go” selvfølgelig en så afgørende faktor, at det er en del af produktet og en afgørende sådan. Mht. til bøger tror jeg du overser det potentiale, der ligger i at man med Kindle også henvender sig til “den anden halvdel af befolkningen”, som ikke er fortrolig med en PC på samme måde som du og jeg og andre af samme slags. En interessant faktor ved elektroniske aviser er, som du selv er inde på, at de kan skræddersys til brugernes behov uden nævneværdige omkostninger. Tænk blot en SøndagsBerlinger uden boligsektioner.
    Jeg er ganske enig med dig i mulighederne i Kindle og lignende fremtidige konkurrenter. Der vil ske noget. Spørsmålet er hvor hurtigt.

    @Dorte Toft. Spildte muligheder er ikke rare at se på. Nu har vi haft to på hinanden følgende statsministre, som fra Folketingets talerstol har sagt “Danmark skal være førende på IT” og hvad har vi så – f.eks. et Internet med en hastighed og et prisniveau, som bringer os på niveau med Mexico, og dem der ligger foran er så langt foran, at man kan få kvalme af at tænke på det. I Danmark har vi et unikt personnummersystem, som gør os til medicinalfirmaernes foretrukne mål for analyser af befolkningens sundhed og medicins virkning på længere sigt. Med dette nummersystem og et transparent befolknings- grundlag kunne vi idag have haft et unikt patientjournalsystem med en centralt styret database. I stedet for sidder vi med flere systemer under udvikling i flere amter (nu regioner), som formodentlig er ganske forskellige og ikke kan integreres. Det vil heller ikke undre mig om meget store dele at de systemer, der i dag er under udvikling, kan karakteriseres, som vi gjorde det i LEC i gamle dage (70 erne), når misforståelserne havde nået et højt niveau. Det her er en malkemaskine til en fempattet ko.

Comments are closed.