Errosion af image: Facebook

Af Dorte Toft 6

Image er en sær ting. For aviser, for eksempel, ændres image kun langsomt, hvad enten avisen bliver bedre eller dårligere. For personer derimod kan det gå lynhurtigt.

Tag Mark Zuckerberg, for eksempel. For læseren, der måtte tænke ZucherWho?, lad mig lige forklare, at der er tale om en 23 årig gut, der er blevet stinkende rig på et socialt mødested på nettet med navn Facebook. Det er i øvrigt stedet, hvor også over 200.000 danskere slår deres folder, og hvor Anders Fogh Rasmussen fik sig 4.000 “venner” i løbet af valgkampen. Nogen husker måske, at også it-giganten Microsoft finder Facebook så lovende, at man for nylig betalt hele 1,25 milliarder kroner for at eje 1,6 procent af – plus for at få rettigheder til annoncehåndtering.

Den unge Zuckerberg har netop “skrevet” en stor undskyldning til de mange millioner mennesker, der for blot en måned siden syntes, at Facebook og han selv var tæt på guddommelige. Nu breder der sig nemlig en vis stank af grådighed.

Der er netop på annoncesiden, der er noget helt galt (men Microsoft er ikke involveret). Kritikken går på, at Facebook med sit annoncesystem Beacon simpelthen er gået for langt i sin snagen af folks data, for at kunne målrette de enkelte annoncer bedst muligt. Annoncer er som bekendt, HVAD DET HANDLER OM, når der tale forretning på nettet.

“Folk ææææælsker jo at dele informationer, og vi ville gøre det lettere for dem,” lyder essensen af Zuckerbergs bortforklaring. Hans PR-folk spiller heftigt på violinerne i teksten, og undlader naturligvis at fortælle, at de jo også elsker at kunne tjene styrtende på at kunne placere individuelt målrettede annoncer, når folk deler deres informationer med venner, familier og kolleger”.

Ikke at der for mit vedkommende er noget galt med målrettede annoncer. Jeg er faktisk lidt træt af tilbud om Viagra, penisforlængelse og dyre guldure med cronometre og dobbelt knastaksel. Men det er MÅDEN, som Facebook – med sin Beacon – gør det på.

På papiret kan det se tilforladeligt ud. Facebook åbner for, at diverse netbutikker og nettjenester melder sig til Beacon. Dermed får butikkerne lidt sporingssoftware i hus og lidt muligheder for at prale.

Køber et Facebook-medlem – lad os kalde ham Anders – noget i en af e-butikkerne, tilknyttet Beacon, kan alle Anders’ Facebook-venner straks få besked om, hvad han har købt, så han slipper for at ringe rundt selv og prale til hver enkelt. Og når Anders venner og familie så tjekker deres beskeder, vil de desuden kunne møde en annonce, der har en vis relevans med indkøbet. Smart.

Nu er der forskellige Anders’er, og Anders Fogh Rasmussen næppe typen, der vil orientere 4.000 venner om, at han nu har købt sig 3 par sorte sokker i sokker.com, så han ville have fravalgt sig beskedtjenesten, hvis han ellers vidste, at fravalgsmuligheden fandtes. Alligevel vil Beacon-softwaren indsamle hans data, også selv om han har fravalgt at blive overvåget, og også hvis han er i sokkebutikken på nettet UDEN at være logget ind i Facebook. Og det er, hvad der har vakt ramaskrig.

Det første anskrig, vi hørte, var at Facebook bør kræve, at folk melder sig ind (opt in) til Beacon-tjenesten, i stedet for at de skal framelde sig (opt out). Det har Facebook omsider fået åbnet for. Men så er der alt det andet….

I Zuckerbergs blogindlæg aflægges et løfte om, at alle de persondata, som sendes fra andre websteder, hvor der findes Beacon-sporingskode, slet ikke blive lagret på Facebook, for de medlemmer, der har meldt fra.
Men data SENDES altså ud over nettet, påpeger en af de mest kendte bloggere Om Malik, der synes, at det er himmelråbende, at Facebook ikke blot siger til butikken, at den slet ikke skal sende noget.

En anden kendte blogger, Fake Steve Jobs (pseudonymet dækker over en garvet redaktør på Forbes, Daniel Lyons), hakker også løs på Zuckerberg.

“Ja, I siger, at I burde have gjort det bedre, men sagen er, at I ikke gider gøre tingene bedre, før vi begynder at råbe højt af jer. Jeres instinkt er at forsætte og fortsætte, lige intil I bliver fanget”, lyder sammendraget af hans angreb.

Og så kobler han det op på Zuckerbergs og andre ansattes unge alder:

… or [are] they truly are a bunch of spoiled and scarily fucking clueless kids who honestly have no idea why people are upset about this, because they truly have no moral compass and they view this whole thing as just another pain in the ass hurdle to get over on the way to becoming rich.

Altså, er Facebooks stifter og de ansatte bare en samling forkælede snotunger uden et moralsk kompas?

En af hans kolleger på Forbes, Andy Greeburg, gør imidlertid opmærksom på, at det kun er en lille brøkdel af Facebooks medlemmer, der har hidset sig op over Beacon. Den overvældende majoritet af de unge er så vant til bare at være helt åbne med alle informationer, at de er ligeglade. Og langt de fleste har heller ikke anet, at der var en mulighed for “opt out”.

Så hvad siger du? Er Mark Zuckerberg stadig guden, eller er kritikken, som er startet af et mindretal og som også stærk herhjemme i ældre kredse (se for eksempel i Computerworld), nok til at få gude-imaget til at vige for billedet af en 23 årig uansvarlig knægt? Eller er det kun “de gamle”, der hidser sig op, og så dem, der nærmest pr. profession har “privatlivets fred”?

PS fra den hjemlige andedam: Og a pro pos image, så er det da fornyende, efter i flere tiår at have hørt om “Erik og Preben Damgaard”, så nu at høre om Erik og hans nye udkårne Anni. Om den forestående Docu-soap, hvor de ifølge EkstraBladet skal erobre Los Angeles med skandinavisk design, om deres husleje på 330.000 om måneden og om meget andet. Da jeg har en personlighedsbrist (jo – jeg læser sladderstof om de kendte), glæder jeg mig til en lang, lang føljeton. Men gad vide, om Preben glæder sig:-)

6 kommentarer RSS

  1. Af Christa

    -

    Interessant syntese, Dorte. Hvad med en mini statistisk dataanalyse?

    Jeg er 24 år, kvinde, og bilder mig ikke ind at jeg kan foretage mig noget som helst på min IP adresse, der ikke er logget et eller andet sted i en regerings-adgangs-berettiget database under alle omstændigheder. Og når den ene instans kan kræve dataen, og når arbejdsgivere kan købe sig adgang til alskens sporingssoftware og gør det, går det mig ikke på om min FB profil også kædes ind i foretagendet.

    Det bliver jo logget alligevel og så længe jeg kan vælge at ham derhjemme ikke skal se hvad jeg har shoppet til ham på julegave.dk, betyder det ikke det store.

    Online privatliv er, efter min opfattelse, et oxymoron, og ikke et reelt begreb. Jeg tror også det er derfor at services som claimID aldrig rigtig vandt indpas, for det er bare ikke muligt at skille det synlige fra det usynlige, og man må som medarbejder såvel som arbejdsgiver og kammerat og ekskæreste og forælder og udkåren vænne sig til at vi alle er mennesker, med historiske begivenheder i bagagen, og så undgå at opføre os så pinligt at vi ikke vil stå ved de billeder der eventuelt bliver uploaded på en eller andens Flickr, og som resten af verden kan se. Eller konfiskere alle kameraer ved indgangen til julefrokosten…

    Det blev lidt omfangsrigt – jeg følger gerne Facebook debatten, som flere og flere amerikanske colleges forbyder sitet (jeg er pt bosat i Virginia) og afhængigheden skærpes på næsten uhyggelig vis, og antallet af emails daler fordi beskederne foregår på FB i stedet.

    Og Dorte, med min første kommentar skal lige knyttes et “tak” for altid fængende læsning, både her (og den hedengangne blogspot), og på de to andre kanaler.

  2. Af Trine-Maria

    -

    Jeg synes også det er et interessant emne. Jeg er mere skeptisk end Christa, fordi jeg ikke kan se hvad hemmelighedskræmmeriet skal til for?

    Jeg er enig i at internettet er offentligt. punktum. At tro at man kan lægge information ud, foretage sig ting og mene noget uden at det spores og findes i cache og way-back-machines osv. er vor tids naivitet (ligesom man engang troede at det var godt for lungerne at ryge!)

    Men jeg mener jo at netop synliggørelsen af, hvad der bliver logget, hvordan det bliver logget, hvem der har adgang og hvad planen (eller om man vil forretningsmodellen) er med de data man leverer til tjenester er det, der skal sikre at vi bliver klogere.

    Min anke mod FaceBook (som jeg i øvrigt godt kan lide og selv bruger) er altså ikke, at de leder efter en forretningsmodel og forsøger at tjene penge på at målrette annoncer – min anke er at de ikke er/har været åbne og debatterende omkring både deres planer, den valgte model og de ulemper/dilemmaer som den medfører.

    De fleste kan jo forstå, at det ikke kan være gratis at have 30 mio brugerprofiler opbevaret på servere – men en smule ydmyghed overfor, hvordan man omsætter brugernes loyalitet og deltagelse til penge (måske endda en debat om, hvor mange penge ) ville være forfriskende?

  3. Af Henrik1978

    -

    Det bedste man kan gøre for på længere sigt at sikre privatlivets fred er vel at gøre private oplysninger værdiløse ved ikke at reagere på de annoncer, der bliver målrettet mod en. Jeg gnækker i hvert fald svært over de spildte annoncekroner hver gang jeg ignorer 10 annoncelinks på gmail (hvilket jo – ved jeg godt – i sidste ende er ret destruktivt, fordi annonceindtægterne danner forudsætningen for disse tjenester). Jeg forstår ikke, hvorfor 30 mio mennesker vil bidrage til Zuckerbergs forretning, måske fordi jeg ikke selv bruger facebook og heller ikke har tænkt mig at gøre det. Min gamle mySpace profil viste sig at være 99 % værdiløs, og jeg antager, at det samme vil gælde for Facebook, selvom jeg er bosat i udlandet, langt fra venner og bekendte. Med risiko for at virke håbløst gammeldags i tilbageblik spår jeg, at de sociale netværker på internettet om kort tid vil finde deres naturlige leje på et noget lavere niveau, end det nu er tilfældet med facebook. Jeg klarer mig fortsat med at sms’e og lidt e-mail, når det skal være fint.

  4. Af Dorte Toft

    -

    @ Christa og Trine-Maria,
    Lige som jer er jeg ret afslappet over for at have alskens data på nettet, men ja. Jeg vil også foretrække, at der er en klar varedeklaration over, hvad der indsamles og hvad det bruges til (dog tvivler jeg på, at jeg vil tage mig tid til at tjekke den). Og jeg foretrækker “opt in” fremfor “opt out”.

    Og så er der den lille nagende tvivl i baghovedet i forbindelse med, at de oplysninger, som man jo lægger frit frem på nettet, er eksploderet med LinkedIn, Facebook, MySpace, K-Forum etc. etc. Jeg kan ikke lade være med at tænke lidt Kafka’sk – for eksempel på, hvor let det bliver at foregive, at man er bekendte fra gamle dage (især over for en som mig, der på mange områder har en hullet hukommelse), eller tage ens plads, eller….

    Men vi får vel se inden for de nærmeste år, om der opstår problemer, som ikke bare skyldes, at tiden er en anden.

    @ Henrik. Jeg er selv en relativt passiv Facebook-bruger, men jeg har såmæn alligevel fået nyttig viden og nyttige kontakter, jeg ellers næppe havde fået. Og LinkedIn er faktisk ved at liste sig ind i min værktøjskasse som researchredskab.

    Et problem har jeg med netværket Plaxo (i starten var det visitkort-niveau), som jeg en gang også registrerede mig ind. Det har jeg ikke brugt i flere år, men lige nu får jeg en bølge af kontaktforsøg fra Plaxo-brugere – mennesker, jeg kender. Og jeg har glemt alt om mit brugernavn og password på Plaxo….. Så nu er der nogen, der nok mener jeg er ubehøvlet, sådan ikke at reagere.

  5. Af Gunnar Schmidt

    -

    Jeg glæder mig til at se dejlige Anni Fønsby i tvserien.
    Jeg er træt af folks misundelse.
    Lad dog Erik og Anni leve deres liv som de vil.

    Sådan, Erik og Anni!

    I er mine helte..

    kærligst

    Gunnar

  6. Af Dorte Toft

    -

    Ups. Gav jeg udtryk for misundelse? Det var egentlig ikke meningen, selv om vi alle vel gerne ville have 100 millioner kroner eller 1 milliard. Det jeg mente var, at der er tale om noget af et skifte i image. Siden midten af firserne har Eriks image handlet om IT og hans og broderens navn blev altid nævnt i samme åndedrag. Men så skiftes der ham.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info