DK er storeksportør af it-job. Succes eller fiasko?

Ingen har undersøgt, hvor mange tusinde it-job, Danmark har afleveret til lavtlønslande. Jeg gætter på, at det er 3.000 stillinger i dag, og at tallet vil vokse med 10-15 procent årligt.

Jeg vil også gætte på, at i hvert fald 80 procent af disse stillinger stadig ville være hjemlige højtlønnede arbejdspladser, der også lunede godt i skattekisten, hvis altså ikke vi havde haft den skrigende mangel på folk med længere og mellemlange it-uddannelser. Den danske arbejdskultur på it-området er jo god – folk evner i høj grad at være “selvkørende”.

Ifølge organsationen IT Branchen mangler vi imidlertid på nuværende tidspunkt omkring 5.000 it-medarbejdere herhjemme, og problemet øges måned for måned.

Men man kan meget vel argumentere for, at det er en fornem ulands-bistand også at sikre arbejde til kloge hjerner og ikke blot flittige hænder. Man kan også argumentere for, at danske virksomheder er klogere end alle andre, for man får jo en udenlandsk datalog til en brøkdel af prisen på en dansk, hvis man overhovedet kan opstøve en sådan (og så kan vi vælge at se bort fra, at der skal langt mere ledelse og styring til).

Disse tanker omkring outsourcing it-arbejdspladser er i fokus min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen, mandag. Overskriften “Farligt at reducere IT til klude” vidner om min synsvinkel. Jeg er IKKE enig i “Dagens Visdom”, der lyder på, at det er et udtryk for professionalisme, når vi nu gør det samme for it-området, som der med succes blev gjort med den danske tekstilindustri.

I klummen vil du kunne læse mine begrundelser for, at de to brancher ikke kan ligestilles. Vi kan for eksempel fodre grise med dygtige modedesignere, der kan slå stregerne, mens der ikke er næring til selv en kakkelak, når vi ser på udbuddet af de it-arkitekter/system-arkitekter, der skal tegne de overordnede streger for, hvad der skal løses i udlandet.

Her følger så nogle af de eksempler på offshore-outsourcing, som jeg ved et hurtigt tjek på de danske medier fandt frem til. Data kan dog være forældede på nuværende tidspunkt.

Bankernes it-selskab PBS får 35 procent af it-udviklingsarbejdet udført i Indien og forventer snart at være oppe på 50 procent. Aalborg-firmaet Celenia Software (software til Axapta og Navision m.v.) har 300 udviklere i Ukraine, hvor også Athena IT-Grop har 30 medarbejdere. Københavnerfirmaet Traen (sags- og journalsystemer) har udviklingsfolk i Ukraine plus i Indien og Rumænien. Saxo Bank har 60 ansatte i sit firma Saxo Soft i Skt. Petersborg. Nykredit, der p.t. annoncerer efter 100 IT-folk i Danmark, udvider sit udviklingscenter i Warszawa og ansætter også yderligere i Indien. Danske Bank har 150 indiske it-udviklere i Danmark på grund af manglen på danske IT-folk, og yderligere 80 ansatte i Indien, med planer om at nå op på 150 derude. Bankdata regner med at nå op på at have 80-90 IT-medarbejdere i Indien. Klarisma (fritskrabning af fotos) får arbejdet udført i Bangladesh og Danfoss har lagt SAP-opgaver i Indien.

Og det var altså blot et lynhurtigt skrab på overfladen. Ifølge en nylig EU-undersøgelse er Danmark faktisk det land, der outsources mest på it- og telefronten. Hele 76 procent af virksomheder med 10 ansatte og derover outsourcer i Danmark, mod 44 procent i EU-gennemsnit.

Undersøgelsen opdeler ikke i, om outsourcingen sker til arbejdspladser i Danmark eller til udlandet, men hvad synes du? Er det et tal, vi skal glæde os over, eller græde over?

4 responses to “DK er storeksportør af it-job. Succes eller fiasko?

  1. Du anlægger et mærkeligt nationalt perspektiv, jeg ikke troede eksisterede længere i it-branchen. Hvorfor er det bedre, at der er jobs til danskere end til folk østpå? Husk: Der er også en anden vinkel: Jeg har arbejdet i Letland og har set, hvordan eksporten derfra af kvalificeret arbejdskraft til rengøring og kyllingefarme i Vesten har ødelagt landet. Jeg kan kun glæde mig over, at der nu også bliver skabt ‘intelligente’ arbejdspladser i Østeuropa også selvom det skulle koste nogle højt betalte it-danskere jobbet. Men derudover rejser din artikel selvfølgelig et vigtigt spørgsmål: Bliver it-folk de nye syersker? Hvad skal der ske med dem, når alt arbejde efterhånden er sendt østpå? Skal de omskoles til ældrepleje eller hvad?

  2. Jeg er ikke skråsikker på noget, hvilket forhåbentlig også fremgår af min klumme. Det er jo også derfor, at jeg anmoder om flere meninger, og tak fordi du bidrog.

    Under alle omstændigheder må det jo være bedre, at vestlige lande flytter it-jobs til lavtlønslande, end at man tømmer lavtlønslande for deres højtuddannede. Men jeg tror samtidig på, at der er en grænse for, hvor få it-folk der kan udklækkes/beholdes i Danmark, hvis også vi skal have et frugtbart it-miljø. Og uden det… jamen, så er det da bare at fortsætte rejsen mod afgrunden på 1. klasse.

    Under alle omstændigheder vil du ikke se KYNDIGE it-folk blive omskolet til ældrepleje eller lignende. Hvis Danmarks it-miljø visner helt, så vil udenlandske firmaer stadig være på jagt efter gode hjerner, uanset hvor end de sidder i verden. Det handler ikke blot om at “kode” på samlebånd, men også om at tolke og nytænke det samfund, som man koder for. Og den del kan du ikke bare outsource.

  3. Der er lang raekke ting i de to artikler (16./17. December), som er – skal vi sige – temmeligt unuanceret beskrevet.

    For det foerste, saa skelnes der som det naevnes ikke i EU’s data mellem outsourcing og offshoring. Nu kunne man jo, hvis man blot laeste klummen og ikke kendte noget til disse to meget forskellige koncepter, forfalde til at tro at dette var en mindre vigtig distinktion at drage. Men det er det paa ingen maade! Det i sig selv staerkt tendentioes (formuleret her paa en maade som forhaabenligt ikke er “grov tone”) at benytte tal for “outsourcing” – altsaa her brug at “externe leverandoerer” af enhver form for IT service ydelser af firmaer med mindst 10 ansatte – i en debat klumme som i virkeligheden drejer sig om “offshoring” – altsaa brug af udenlandske leverandoerer af IT service ydelser. Klummen krydres saa yderligere med et par anekdoter fra Saxo Bank, PBS, Danske Bank og lignende for lige at understrege hvad vi taler om. Trovaerdighedsproblemet er bare at det er noget helt andet vi taler om, naar tallet 76% benyttes. Det er velkendt at netop den finansielle sektor og IT branchen selv i meget intensiv grad benytter udenlandske IT service leverandoerer, men det er ligesaa velkendt at netop disse sektorer ikke er repraesentative for hele erhvervslivet idag og der er ingen tvivl om at det faktiske gennemsnitslige tal for “offshoring” af IT opgaver for hele erhverslivet i DK er langt lavere end 76%. Naar det saa er sagt, saa er 76% for brug af externe leverandoerer af IT ydelser af enhver art temmeligt lavt…. det betyder jo at en ud af fire danske virksomheder klarer alt IT arbejde internt! Naar man saa taenker paa at problemet i dansk erhvervsliv ikke er manglen paa ivaerksaettere, men manglen paa nystartede virksomheder som vokser sig store, er det faktisk her i denne sidste fjerdedel det virkelige problem ligger!

    For det andet, saa er der jo idag i DK en himmelraabende mangel paa IT folk, saa hvad skal danske virksomheder goere? De har jo ikke noget valg! At saa mange banker, IT firmaer og lignende rent faktisk bruger offshoring er indiskutabelt ikke bare godt, men noedvendigt! Fortsaetter (som forventet) manglen paa IT folk i DK med at stige kan man kun haabe paa at vi paa et tidspunkt naar op paa at 76% af danske virksomheder bruger offshoring. Det skal man imidlertid ikke regne med bliver tilfaeldet. Hvilket bringer os til punkt tre.

    For det tredie ligger der som en skjult underliggende basis for klummen det postulat at der i “U-landene er uanede maengder af lavt-loennede IT eksperter” som bare venter paa at udfoere ordrerne fra danske virksomheder for 5Dkr. i timen. Det er imidlertid et falsum! Kigger man paa loenningerne for IT eksperter i for eksempelt Indien, Ukraine, de baltiske lande etc., saa stiger de med raketfart i disse aar (hermed menes 30% om aaret i realloen!), hvilket er udtryk for praecist de samme flaske halsproblemer i disse lande som i Danmark. Naar en arbejdskraft er efterspurgt stiger den i loen! Enenste forskel er at disse lande naturligvist startede paa et langt lavere loen niveau end i DK, men med 30% om aaret er vi der snart! Det er for eksempelt allerede tilfaeldet at ganske mange amerikanske IT virksomheder ikke laengere sender de mest avancerede opgaver til Bangalore – alene af den grund at de bedste medarbejdere der idag skal have det samme i loen i dollars som i Silicon Valley! Saaledes er der udelukkende ikraft af disse aendringer i faktor-priser mellem DK og disse idag lavtloennede leverandoerer desvaerre ingen mulighed for at 76% af samtlige danske virksomheder nogensinde kommer til at benytte offshoring. Det vil simpelthen ikke kunne betale sig! Og her hjaelper det altsaa ikke noget – som klummen naevner – at man bare tager til Aegypten og Vietnam naeste gang! De dygtigste folk her stiger lige saa meget i pris!En del af denne udvikling skyldes ogsaa at det idag i de fleste OECD lande (DK (jo desvarere) og USA dog undtaget) er langt nemmere at skaffe visaer til IT folk, og det ved disse hoejtuddannede folk jo godt. Og hvorfor skulle man saa – som f.eks. ung (og derfor meget mobil) hoejtuddanndet baltisk IT programmoer – arbejde i hjemlandet, naar man nemt kan faa et job-visum og adgang til maaske Euro50,000/aaret i et OECD land? Denne gruppe af medarbejdere ved ganske udemaerket hvad de er vaerd!

    For det fjerde, hvorfor er det – som klummen synes at formidle – at der naermest er noget naturstridigt i at f.eks. indiske IT firmaer som TCS, Infosys eller Wipro ogsaa laver hoejt-specialiserede IT udviklingsopgaver? Hvorfor i alverden skulle de ikke det? Her er tale om globale firmaer i absolut topklasse og selvfoelgeligt vil de da ogsaa udfoere de teknisk mest avancerede opgaver…. det har man altsaa ikke monopol paa i virksomheder fra “rige lande”!

    For det femte – er det et problem at de saakaldte “IT entry-level jobs” bliver sendt udenlands? Maaske, hvis dette er tilfaeldet, saa er det som klummen naevner nok mest et forbigaaende faenomen. Det forholder sig jo netop som det beskrives saadan at mange virksomheder nu har fundet ud af at “shipping the entire back-office abroad” havde en helt raekke ekstra udgifter man ikke havde initielt forudset. Det samme vil vaere tilfaeldet med disse “entry-level positioner”. Hvis det virkeligt betyder at danske virksomheder ad aare faar problemer med at besaette positioner laengere oppe i hierarkiet, saa bliver dette blot endnu en del af disse “uforudsete ekstra udgifter” i forbindelse med offshoring. Og det er kun saafremt man tror at virksomheder ikke er istand til at laere af deres fejl og – saafremt “uforudsete ekstra udgifter” bliver for store derfor opgive offshoring – at dette er et virkeligt problem.

    Slutteligt – saa er det helt sikkert et enormt problem at saa faa danske unge tilsyneladende gider at uddanne sig til sikre og saerdeles velloennede jobs i IT fagene i disse aar og man kan kun haabe at branche tiltagene kan rette op paa disse ting. Desvaerre er det jo netop folk i medierne – praecis som i disse to tilfaelde dig Dorte Toft – som gang paa gang underminerer saadanne tiltag med disse tendentioese sensations-soegende artikler om hvordan alt IT-arbejde eksporteres til i Indien og saa for faerdeligt mange danske virksomheder benytter offshoring. Hvorfor skriver du/I ikke istedet den virkelige historie om for eksempelt hvor store loenstigningerne er i den danske IT branche? Og at grunden her til er at der netop er en enorm mangel paa kvalificerede IT medarbejdere?

  4. @ Jakob Funk Kirkegaard. Tak for din grundige og givende stillingtagen til, hvad jeg har skrevet. Du bidrager med megen god viden, men du overser dog i skyndingen, at der er nuancer i det skrevne.

    Ad “For det første”. Du har måske ikke haft mulighed for at konstatere, at netop EU-outsourcingtallene har floreret i de danske medier i den forgangne uge, hvor Dansk Erhverv har taget dem til indtægt for, at danske virksomheder forstår globaliseringen. Derfor er det aktuelt, at også jeg nævner tallene, men jeg præciserer at der ikke er opdelt i offshore eller ej-outsourcing.

    Hvad angår små iværksættere så mener jeg i øvrigt, at netop de ofte kan være langt bedre tjent med blot at bruge de webbaserede, brugervnelige applikationer end med at outsource alskens “gammeldags” udvikling og drift. Det kan være langt mere økonomisk og langt mere ukompliceret.

    Ad “For det andet”, så påpeger jeg jo, at udviklingen skyldes den skrigende mangel på it-folk. Og selvfølgelig ligger der deri også, at det er godt, at danske virksomheder kan gå andre steder.

    Ad “For det tredje” så påpeger jeg – som du – at priserne er stigende.

    Ad “For det fjerde” så er jeg ikke i tvivl om, at der er professionelle it-selskaber også i Indien, der kan påtage sig hard core opgaver. Men så er der jo lige det med, “at kunden får, hvad kunden har bestilt, og ikke, hvad kunden har brug for”. Og lige den med, at den process, der falder naturligt i en kultur ikke falder logisk i en anden. Og den med håbløse grænseflader, der slet ikke harmonerer med brugerkredsen. Alle tre er områder, hvor der skal et rigtig godt kendskab til den verden, som danske virksomheder, opererer i, til de mennesker, som i det daglige skal bruge systemet, og til den danske tradition for uddelegering af ansvar. Og når selv danske it-selskaber kan have problemer med at gøre disse ting godt nok, så tror jeg ikke det bliver bedre ved at sætte indiske selskaber til det.

    Ad “For det femte” – tager du ikke lidt let på problemet?

    Ad dit “Slutteligt”, hvor hævder, at jeg med “tendentiøse, sensationsopsøgende artikler” er med til at skræmme de unge væk fra uddannelserne.

    Jamen dog. Du nedgør mig på grund af 1 stk. klumme (ud af godt 100, jeg har skrevet for Berlingske Business) og et blogindlæg (ud af knap 600).

    Hvis du havde taget dig lidt tid til at tjekke, ville du have erfaret, at jeg er en aktiv deltager i hele debatten om, hvorledes vi får de unge til at kigge den vej.

    Du aner tilsyneladende heller ikke, at jeg lige nu er ved at lægge op til et krævende halvårsprojekt med samme mål.
    Måske burde du se lidt nærmere på:
    http://lykkeliginoerdland.wordpress.com
    der er projektets blog/websted. Og du må meget gerne selv bidrage konstruktivt.

    Og hvis du så også lige ville tage dig et par minutter til at studere mit CV, så ville du måske komme til erkendelsen, at jeg har andet end blot sensationer at rende efter.

Comments are closed.