DR har tørklæder på hjernen – ikke landets fremtid

Tilbage i august fik jeg en mail fra DR med en anmodning, om jeg ikke nok ville være villig til at deltage i en tv-serie, hvor jeg skulle bære det muslimske tørklæde i nogen tid. Målet var at se, om “erfaringen ved at bære tørklæde” ville ændre min holdning til det at bære tørklæde og min adfærd. Nu ser jeg, at første del er serien er programsat til den 6. januar.

Umiddelbart blev jeg tæt på rasende over henvendelsen. Skulle jeg, der selv tidligere aktivt har kæmpet imod et langt mindre formørket kvindesyn, end det, der hersker i den muslimske verden, bruge tid og kræfter på at fortælle om, hvor diskrimineret JEG blev ved at bære et tørklæde? Jeg, som bliver så forbandet, hver gang jeg ser 6-7 årige piger formummet bag et tørklæde, der i andre sammenhænge forklares med, at mænd ikke kan styre deres lyster, hvis de ser en kvindes hår.

Der er ingen tvivl om, at DR’s kunne udfolde sin Public Service-forpligtelse langt bedre, hvis mastodonten ikke havde fået tørklæder og muslimer på hjernen, udmøntet i en strøm af udsendelser, lige fra “Asmaa og Adam” til serien “Oraklerne”, der blev beskrevet som et muslimsk kvinde-talkshow.

I min optik står Danmark over for langt større problemer, der bør belyses i bedste sendetid end tilvalg/fravalg af et tørklæde og en religion. Tag blot de unges holdning til naturvidenskab. Ifølge Pisa-undersøgelsen, der jo har fokus på skolesystemet, så er de danske skoleelevers opfattelse af naturvidenskab den mindst positive blandt de 57 deltagende lande!!!

Burde DR ikke reservere arbejdskraft og sendetid til serie, hvor man ser på, hvilke årsager, der ligger dertil, og hvilke konsekvenser det får for vores samfund? Er det ikke væsentligere end tørklæder og religion?

Vi har også kunnet læse, at kun knap 200 af 3.000 nye lærerstuderende har valgt natur/teknik som linjefag på landets seminarer. Vi ved desuden, at det nærmest er et spørgsmål om tid, inden den sidste kvinde lukker og slukker på datalogien, og det samme gælder inden for visse ingeniørdiscipliner.

At DR lukker øjnene over for de samfundsproblemer, der opstår på grund af disse fravalg, er symptomatisk. Det er jo kulturen, der tæller i Danmark, ikke sandt? Det er jo humaniora og samfundsvidenskab, der tæller, ikke sandt? Det er statusfagene i det danske, og her finder vi stort set alle opinionsdannerne.

Naturvidenskab og teknologi, der altid har haft lidt sværere ved at fænge, blev trængt helt ud i mørket som de onde kræfter i de gode “gamle” dage. Den gang tilbage i 70’erne og 80’erne, hvor de nuværende opinionsdannere var unge.

Danmark ville i dag kunne forsyne hele verden med litteraturmagistre, filmvidenskabsmagistre, journalister, psykologer, billedkunstnere, musikere og andet godt, hvis der havde været ubegrænset adgang til studierne. Men det er ingen eksportvare, for resten af verden har selv nok af mennesker med “ophøjede” interesser.

Så vidt jeg ved, slår Danmark alle rekorder, når det gælder fravalg af de fag, der mere end nogen andre påvirker udviklingen i såvel rige som fattige lande. Fravalg af de fag, der efterhånden også kommer til i helt bogstavelig forstand kommer til at gøre en forskel på liv og død i sundhedssektoren. Som også spiller en afgørende rolle på miljøfronten, men det bliver til snak om holdninger i stedet.

Og DR har tørklædet for øjnene. DR ser tilsyneladende ikke hele denne problemstilling, hvis sagen ikke i virkeligheden forholder sig endnu værre, nemlig at DR blot pisser på problemstillingen, vel vidende at opinionsdannerne gør det samme.

Nu tilbage til invitationen om at blive deltager i serien TørklædeXperimentet. Her er et udsnit af teksten i mailen, jeg modtog fra en DR-medarbejder:

“Jeg henvender mig, fordi jeg søger 3 danske kvinder, som har en markant holdning til det muslimske tørklæde, og som vil medvirke i en tv-serie på DR 2.
Jeg søger etniske, danske kvinder, som qua deres erfaring, arbejde og uddannelse interesserer sig for kønspolitiske emner. En af de 3 kvinder, skal således være feminist eller ”gammel rødstrømpe”. Derfor henvender jeg mig til dig….
Tv-serien handler om 3 etniske, danske kvinder, som med hver sin holdning til tørklædet, prøver at bære tørklæde gennem et par dage. De 3 kvinder bliver coachet af en muslimsk kvinde, som er deres hjælper, vejleder og samtalepartner undervejs, hvorved vi også lærer den muslimske kvinde at kende.
TV-serien er et eksperiment, hvor vi undersøger om erfaringen ved at bære tørklæde vil ændre ens holdning og adfærd. For hvor mange etniske, danske kvinder ved egentlig, hvordan det føles at bære tørklæde i Danmark? Hvor mange ved, hvad det er man kommer ud for, og hvordan omgivelserne reagerer på én? Vi ønsker at bringe debatten videre, mens vi afprøver tørklædet og sætter os i de muslimske kvinders sted.” Citat slut.

Jeg ser, at en af de kendte rødstrømper, venstrefløjsforkæmperen Suzanne Giese er gået med til tørklædelegen, og jeg undrer mig ikke. Til gengæld har jeg gennem de seneste 10 år undret mig over, hvorledes venstrefløjen inclusive dens feminister har evnet at legalisere kvindeundertrykkelsen i de muslimske kredse med, at der er tale om en kulturelt særpræg, som man ikke skal blande sig i.

Men hvad er din holdning til de to ting, jeg stiller overfor hinanden: Tørklæder kontra naturvidenskab.

PS: I øvrigt er det interessant at se, hvorledes muslimske kvinder i andre lande har brugt netop studier inden for de “hårde” fag til at undslippe den traditionelle kvindeskæbne.

5 responses to “DR har tørklæder på hjernen – ikke landets fremtid

  1. Jeg synes det er formørkende og deprimerende når både medier, feminister og andre polariserer tørklædedebatten til at være for eller imod ‘civiliserede’ demokratiske værdier.
    For mange er tørklædet et stykke tøj og det ville være dejligt hvis debatten rykkede hen til essensen. Nemlig hvilke værdier vi vil bygge vores samfund på og ikke hvilket tøj vi kan acceptere at folk går i.

    Nogle formår eller mener ikke at det kan skilles ad. Men det er da tydeligt, at det absolut bør skilles ad, når der findes mennesker der rammes af fordomme om tørklæder, selvom de ikke nødvendigvis repræsenterer de ‘formørkede’ værdier som nogle danskere tillægger tørklædet.

    Debatten i DR og andre medier udbygger for det meste bare til den polarisering der er imellem dem der går i fransk retning med et tørklædeforbud og dem som går i kulturrelativ retning. Hvorfor ikke debattere emnet lidt mere nuanceret?

    Jeg synes emnet er vigtigt, men hvis det skal fremme noget i vores samfund, skal det foregå på en konstruktiv måde.

    Naturvidenskaben plads og status i vores samfund er også et emne der bør diskuteres. Men det er lidt svært at sætte de to problematikker op imod hinanden.
    Det virker som om at din modvilje mod tørklædediskussionen, bliver lagt oven i bunken af utilfredsheden med alle de ‘humanistiske pladderhoveder’. Og altenativet bliver at det konkrete arbejde i naturvidenskaben skal redde samfundet.

    Men vi kan også gå ud og lave konstruktiv reel kulturarbejde, der gør en forskel for samfundet og integrationen. Vi kan dermed bløde op for alle de tørklædefordømmende danskere og kvindeundertrykkende nydanskere. Det ville i mine øjne være mindst lige så konstruktivt som dem der integrerer sig ved at arbejde med naturvidenskab.

    Det vigtige er at der handles og at integrationen ikke stopper med debatten i DR.

  2. @ Bjørn Nielsen. Tak for din kommentar. Vi er tilsyneladende uenige om, hvad der tæller mest for at skabe et Danmark, der evner vækst, og som evner at skabe eksportindtægter. Uden disse to forhold er på plads eroderer der økonomiske råderum for DK og dermed for velfærdssamfundets institutioner, kulturen, integrationsmulighederne m.v. Eller?

    Hvad angår “polarisering” af tørklædedebatten, så lade mig præcisere, at jeg selvfølgelig går fuldt ud ind for tørklædet som en almindelige beklædningsgenstand til at holde vinden eller regnen fra lokkerne, til at skjule en “bad hair day” til at varme sig ved, m.v.

    Den kvinde, der af andre årsager end disse FRIVILLIGT og efter MODNE overvejelser, bærer et tørklæde, udgør heller ikke noget problem i mine øjne.

    Men tørklædet udgør et problem, der hvor det bruges som en politisk, påvirkende manipulation. Der, hvor man iklæder små piger i det. Der, hvor den, der bærer et tørklæde, føler sig som et bedre menneske, end kvinden ved siden af, der ikke gør det. Der, hvor det er presset fra manden/gruppen/imanen, der udgør begrundelsen for at bære tørklæde. Der, hvor kvinden, der ikke bærer tørklædet, tæves for det.

    Jeg er selv vokset op i skyggen af Pinsemissionen (længere ude i familien)indtil jeg som 11-12 årig gjorde op med pressionen og intolerancen, og sagde farvel til de mennesker. Heldigvis lever jeg i DK, og heldigvis havde jeg fornuftige forældre, så mit opgør blev selvfølgelig respekteret. Og hvordan er det så lige med den 11-12 årige, der vil gøre oprør mod religionens pression og intolerance i andre sammenhænge, være det sig hos Jehovas Vidner, Indre Mission eller hos muslimerne. Dette handler ikke blot om integration!

    Da Muhammedkrisen kørte på sit mest hysteriske niveau skrev jeg på en af mine andre blogs om “krænkelser” incl. tørklædet. Det indlæg er her:
    http://toftens.blogspot.com/2006/02/krnkelser.html

  3. Hej …

    Det er meget vigtigt at der bliver talt åbent og klart omkring en problem stilling, som fylder rigtig meget i vores samfund. Mere end vi tror. Her taler jeg om tørklædet!

    Denne problem stilling begrænser vores videns samfund idet vi ikke bruger de ressourcer vi har optimalt.
    Der er rigtige mange danske kvinder som har tørklæde på og som er født og opvokset i Danmark, selvom deres forældre stammer fra andre lande.
    Disse kvinder fravælger sig ofte en uddannelse (Naturvidenskabelig eller …) indenfor bestemte fag, fordi de er bange for ikke at få drømme jobbet, når de er færdig.
    Dette er en realitet, selvom vi bevæger os hen mod globalisering! Sort!

    Vi lever i et demokratisk land. Der burde ikke være plads til fordomme af den slags.

    Lad os dog være et forbillede for andre lande og udvide vores horisont. Hvad venter vi på?

Comments are closed.