Opdateret – meget: For knap 12 år siden blev 75 procent af det statslige it-selskab, Datacentralen, solgt til amerikanske CSC, og resten blev solgt i 1999. Nu tænker Finansministeriet på at tage de statslige it-opgaver inden for det administrative område hjem igen fra CSC og andre. Også de mange interne it-afdelinger i staten berøres af planerne.
Besparelsen ved en centralisering af den administrative it-drift vil ligge på omkring 425 millioner årligt, fortæller Computerworld, der er kommet i besiddelse af en intern rapport om planerne fra Finansministeriet.
Målet er at få samlet it-driften af løn, HR, rejseadministration og bogholderiet i et servicecenter under Skatteministeriet, mens de øvrige funktioner på disse området centraliseret i et andet servicecenter under Økonomistyrelsen. Den samlede besparelse forventes at blive på 667 millioner årligt.
Min reaktion er endelig! Endelig har noget taget sig sammen til at kigge på, om privatiseringen af Datacentralen var en succes. Sidst jeg efterlyste det, var her på bloggen under overskriften “Torskedumt at sælge KMD“.
Der er endnu et “endelig” – nemlig at endelig ser staten ud til at gøre, som erhvervslivets største har gjort – at etablere en slags koncern-it. Det er ikke hensigtsmæssigt, at næsten ethvert ministerium og mange af de store institutioner selv har opbygget egne store it-funktioner.
Oplægget fra Finansministeriet til en statslig it-afdeling lyder således: “Skatteministeren gives via kongelig resolution ansvaret for at udbyde og drive opgaver vedrørende it for alle statslige institutioner”.
Skatteministeren, Kristian Jensen (V), som landets it-direktør? Det lyder ganske godt, også fordi netop han tidligere var en bemærkelsesværdig it-ordfører for Venstre. Han er en af de eneste it-ordførere gennem tiderne, der engagerede sig i det arbejdsområde (ordførerposten har nærmest nulstatus).
At Finansministeriet står for udspillet og ikke Videnskabsministeriet, der jo også står for it-siden, undrer mig ikke. Netop Finansministeriet har i forvejen taget store livtag for at få digitalisering af forvaltningen skubbet ordentlig i gang.
Forslaget om at sælge Datacentralen tilbage i 90′erne kom i øvrigt fra den daværende socialdemokratiske regering, og de borgerlige partier klappede i hænderne over privatiseringen. Jeg erindrer ikke, hvad man fik ind på salget, men ifølge en ældre artikel fra Ingeniøren lå salgsprisen for de første 75 procent på omkring 500 millioner kroner.
Men Datacentralen havde også et halvdårligt image at slås med. For eksempel var arbejdspladsen en kendt skueplads for strejker. Den statslige it-central var blevet et trofæ for den unge, røde it-fagforening Prosa, og kampen stod mod “gamle” HK og så selvfølgelig først og fremmest ledelsen.
Umiddelbart er min holdning, at stort set ethvert gammelt offentligt monopol bør privatiseres i 7-10 år, hvorefter det igen skal tilbage på offentlige hænder. Der skal ind imellem ryddes op det moralske og praktiske morads, som et monopol også afføder, og det har det offentlige hverken vilje eller nosser til.
Jeg fornemmer imidlertid også, at heller ikke CSC fik ryddet rigtig godt op, og det kan jo også være overmåde svært, når man overtager overenskomster og mammutforpligtelser vedrørende driftssikkerhed for de offentlige systemer.
Jeg hører, at CSC betaler ganske høje lønninger, og alligevel er der stadig masser af internt brok. Gode folk rejser, og det er svært at rekruttere nye. Vi hørte således for nylig fra CSC, at det elektroniske tinglysningssystem forsinkes et år, og især fordi nøglemedarbejdere er rejst.
Hvis staten tager opgaver hjem, bliver det ikke i morgen. Der er kontrakter, der skal løbe ud, og en it-infrastruktur, der skal på plads. Ifølge Computerworld er det først om tre år, skatteministeren også bliver en slags it-direktør.
Men alligevel skatteministeriet? Hvor man slås med forsinkelse i it-udviklingen, og med processer, der får arbejdsgivere til at opkræve forkert skat her i starten af 2008, etc. etc.
Well. Ingen er jo fuldkommen:-) Men hvad mener du om statens “hen til kommoden og måske te’baws igen”? Det er heller ikke helt tilbage. Fagspecifikke systemer (vel politi, domstol, tinglysning m.v.) trækkes ikke hjem.
PS: Jeg ser hos Computerworld, at CSC så sent som i december 2007 vandt opgaven med drift og udvikling af Statens Lønsystem i perioden 2009 til 2013. En opgave, der har en værdi på 200 til 250 millioner kroner. Og i den nye, fortrolige rapport skrives, at lønområdet skal ind i it-servicecentret…..

6. februar 2008 kl. 16:11
Det sidste spørgsmål er jo interessant set i forhold til f.eks. TDC? Ville den gå at få tilbage på statslige hænder, når kapitalfondene er færdige med selskabet? Eller er der alligevel grænser for, hvad der kan lade sig gøre?
6. februar 2008 kl. 18:40
“Målet er at få samlet it-driften af løn, HR, rejseadministration og bogholderiet i et servicecenter under Skatteministeriet”
Jeg tror at du har misforstået noget – al basis it-drift skal samles under Skatteministeriet.
Så vidt vi har fået forklaret i et af de berørte steder (har ikke set rapporten selv) er det ganske vist ikke defineret hvad der er fagsystemer, men de it-funktioner som forbliver i ministerierne er relativt få.
Hvorvidt det er godt eller skidt synes jeg ikke er til at vurdere på nuværende tidspunkt, men at fokusere på et enkelt system som SLS virker lidt begrænset når vi taler om et center der skal servicere over 30.000 brugere på så mange områder som muligt.
6. februar 2008 kl. 19:11
@ Søren. Jeg har desværre ikke set rapporten selv – kun læst de artikler, som Computerworld har skrevet om den. Og jeg er nok rustet mindre godt end dig, der er blevet orienteret.
Men det bliver interessant at se, hvad der menes med administrative systemer, som CW skriver, og “al basis drift”, som du skriver. I dette er vel også ansvar for pc/net/server-drift generelt set, men hvad ellers?
For mig var SLS ikke et fokus, blot et PS:-)
7. februar 2008 kl. 16:02
[...] there, done that? Dorte Toft reminds us that it is barely a decade ago since the Danish state had its own, central IT-service [...]
13. februar 2008 kl. 14:16
Dorte
Centraliseringen er kun midlertid – det er en klassisk oprydningsprocess. Se på hvordan bankerne agerede op gennem 90erne.
28. juni 2009 kl. 11:17
[...] et blogindlæg i februar 2008 stiller jeg spørgsmålet, om privatiseringen af Datacentralen har været en fiasko. [...]