Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
En hær af “eksperter”, journalister og uddannelsesfolk promoverer konstant og skamløst kultur, medier og samfundsforhold, som om danskerne vitterligt kan leve af “at klippe hinanden”. De uddannelser, der mere end nogen bidrager til, at Danmark overhovedet har noget at eksportere, ignoreres i bedste fald, eller udsættes for hån og latterliggørelse.
Et velfærdssamfund hænger vel bare på træerne, ligeledes lønningsposen til de 900.000 offentlige ansatte, ikke? Hvordan man uden ingeniører, dataloger, matematikere, fysikere med flere ville klare sig, tænker de færreste tilsyneladende over.
Det er Berlingskes artikel fra i går, “Desperat jagt på nye medarbejdere”, der fik mig i tasterne. Her kan man læse, at fire ud af ti stillinger besættes med folk uden de fornødne kvalifikationer.
En forfatter, der får en pris på 30.000 kroner, får en trespaltet omtale i næsten alle aviser. En forsker, der får 600.000 til at arbejde videre på lovende nyt, får 5 linier oven over dødsannoncerne. Der skal jo også være plads til X-Factorens Martin, tv-værten, der skifter job, “Her er de billigste fladskærme”, og ugens uvorne indvandrer.
Måske skulle medier og opinionsdannere tage en slags hvid uge om året, hvor det godt nok ikke er spritten, der lægges på hylden, men antipatien mod teknik, it og naturvidenskab. En uge, hvor man forsøger at tale pænt om de uddannelser og de mennesker, der er så meget brug for.
Hvilken ung gider tage en uddannelse, som aldrig er i vælten undtagent måske, når et system eller en bro braser sammen?
Har du en bedre kur, så giv lyd? Og selvfølgelig også, hvis du synes, at jeg er helt ude på overdrevet.
PS: Jeg har blogget noget grundigere om emnet under mit medieprojekt “Nærmest lykkelig i nørdland”. Overskriften er “Jakob Langes utopi er realiseret”. Lange er studiechef ved Københavns Universitet og kendt for at anbefale de unge at “vælge med hjertet”. Jobudsigter skal de ikke bekymre sig om. Jeg har aldrig set manden bekymre sig over det massive fravalg af de hårde uddannelser. I det blogindlæg spanker jeg også Politiken, Weekendavisen og mange andre.
11. maj 2008 kl. 15:41
Hej Dorte,
Jeg kan ikke undgå at sidde med fornemmelsen af, at du måske er lidt ude på overdrevet. Af flere forskellige årsager.
For det første vil jeg gerne stille spørgsmålet, om vi virkelig er kommet derud, hvor interesse for uddannelse står og falder med mediedækning? I så fald burde alle jo stå i kø for at blive ‘mediestjerner’, og selvom flere tusinde søger diverse auditions, er der stadig meget langt op til de flere millioner erhvervsaktive eller unge, der er på vej til at blive det.
For det andet – og det følger af nummer et – er der så ikke gerne 4 fingre, der peger mod en selv, når man peger fingre ad andre? Burde de naturvidenskabelige uddannelser og virksomheder ikke være bedre til at komme ud af busken og gøre sig selv interessante? Fortælle deres historie? Jeg ved ikke, hvor mange teknikere, jeg kender, som simpelthen er så introverte og nærer direkte afsky overfor alt ‘mediepis’, at der ikke er en journalist ved sine fulde fem, der gider bruge mere end 2 sekunder på dem. Man skal jo heller ikke trædes på, bare fordi man udfører sit arbejde, skal man?
For det tredje tror jeg på, at selvom naturvidenskab er vigtig, er det ikke alene det, som dansk succes og skatteindtægter står og falder med. Det er simpelthen en lidt for grov forenkling.
Når alt dette er sagt er jeg dog enig i, der er en voldsom skrævvridning i mediedækningen. Men det er en helt anden snak.
11. maj 2008 kl. 16:08
Jovist er jeg ude på overdrevet. Overdrivelse fremmer jo ofte forståelsen.
Om medier påvirker unges uddannelsesvalg? Det er der masser af kloge folk, der mener. Læs for eksempel min klumme med overskriften “Kvinder foretrækker lig fremfor IT”? Hvis ikke, så finder du den her:
http://www.business.dk/article/20071007/techmobil/110071125/
Selvfølgelig er der noget om, at det kniber med formidlingen. Men det er nu ligegodt også sværere at drage menigmand ind i den sfære, end i de fleste. Især når holdningen hos menigmand og medier ligner Rett Butlers afsluttende ord fra Gone with the Wind: “Frankly my Dear, I don’t give a Damn”.
11. maj 2008 kl. 18:21
Her er endnu en om tv’s påvirkning af de unges uddannelsesvalg:
http://lykkeliginoerdland.wordpress.com/2007/12/25/tvs-magt-unge-piger-vil-v%c3%a6re-b%c3%b8nder/
11. maj 2008 kl. 20:19
Jeg er vist enig med dig Dorte. Der er for lidt fokus på forudsætningerne for at forretningen kan løbe rundt og hvorledes den rent faktisk løber rundt.
Men jeg tror du sparker forkert ud. Jeg synes ikke det er rigtigt at skyde på Politiken, Weekendavisen, Kristig Dagblad og Information. De har et klientel som de skal passe. Ellers passer deres forretning ikke. Det klientel er baseret på medier der fokuserer mere på humaniora.
Derimod er der god grund til at skyde på DR og TV2. De har en forpligtelse som de ikke lever op til. DR P1 forsøger med et business magasin, men jeg synes ikke det er vellykket og er derfor holdt op med at følge det.
Men helt konkret Dorte. Hvorfor er din og andre erhvervs-blogs ikke inkorporeret i Berlingskes almindelige blogs? De er jo nærmest usynlige. Måske du skulle prøve at sparke ud efter dem som trods alt gør noget efter devisen om ‘at den man elsker tugter man’.
11. maj 2008 kl. 21:47
Jeg har mange, mange gange skudt på DR især, men også på TV2 med dette ærinde. Blandt de helt små eksempler var, da jeg klandrede DR for at tage livet af Store Nørd. Blogindlægget er her:
http://bizzen.blogs.business.dk/2008/02/20/sadan-tog-dr-livet-af-store-n%c3%b8rd/
Jeg har også på min anden blog, der tilhører det “Nærmest lykkelige…”-projekt, citeret den tidligere Viden Om vært, Anja Philip, for hendes kritik af DR’s holdning til naturvidenskab her:
http://lykkeliginoerdland.wordpress.com/2008/01/04/anja-philip-tidl-viden-om-v%c3%a6rt-kritiserer-dr/
Men det er forgæves. DR er Jakob Langes kongerige, og INGEN bekymrer sig over, at danske unge i højere end unge fra andre lande ser negativt på naturvidenskab.
Vedrørende de blogs, der er tilknyttet Business-delen af Berlingske…. Jeg er enig med dig i, at de præsenteres langt dårligere end de blogs, der er tilknyttet berlingske.dk. Og tro mig, jeg har mange gange forsøgt at få gjort noget ved det, men dels er jeg ikke ansat på Berlingske, og dels må business.dk jo have gode årsager andre prioriteringer for udnyttelse af skærmbilledet.
Men sandt er det, at blot at have en overskrift slet ikke batter, hvis man ønsker læsere ind. Det kan jo også være lidt ærgerligt, når en appetizer til et blogindlæg “født” til formålet aldrig finder vej til print. (hvorimod klummer og kommentarer får dobbelt liv som blogindlæg). Også der har berlingske.dk jo en anden strategi.
Som jeg ser det, er det heller ikke godt, når blogs er fast prioriteret ud fra skribent i stedet for ud fra, hvilke nye blogindlæg, der er kommet til.
Men alt dette har jeg som nævnt påpeget, og jeg vil så give business.dk masser af ros for at være den første erhvervsredaktion, der tog blogs alvorligt.
11. maj 2008 kl. 23:23
Jeg havde aldrig hørt om Store Nørd, men nu ved jeg i hvert fald at det er et af de mange kvalitetsprogrammer som DR har slagtet.
Anja Philip var bare klasse. Det var Joakim Jerrik forøvrigt også i de gode gamle dage. DR har lavet det samme med udenrigspolitikken omkring Frank Esmann.
Aner ikke hvem Jakob Lange er. Den eneste Lange jeg kan huske er ham på Universitetet, Morten Langes søn. Hvis det er ham burde han da være i stand til at forstå problematikken.
Ja det er svært at kommunikere med medierne. De opretter blogs i en uendelig række. De gider ikke selv deltage i debatterne og forstår derfor heller ikke hvor ringe den teknologi er egnet til formålet. Jeg har forsøgt mig hos Jacob Mollerup og Lasse Jensen da de jo begge burde være interesseret i mediernes relevans og gennemslagskraft. Håbløst – de synes at elske deres bambus-programmer.
Jeg ser at Lisbeth Knudsen indtil nu i dag har fået 85 indlæg om burka på Chefredaktøresn Blog. Det er virkelig et lavpunkt for pressen i Danmark i disse år. DR tæller seere og aviserne tæller blog-indlæg. Det vi skal leve af tæller ingen steder.
12. maj 2008 kl. 07:44
Kunne man forestille sig, at man fra naturvidenskabens side satte sig ned og lagde en plan for, hvorledes man spiller med på mediernes piber og trommer? At man siger til sig selv, at hvis det skal være blødt for at komme i medierne, så lad os servere den blødt?
Jeg ved godt, det kan virke odiøst, og måske vil det ruske lidt i den naturvidenskabelige selvopfattelse. Men nogle gange opnår man bare mere ved at spille med end ved at surmule i et hjørne.
Jeg synes desværre, jeg har mødt alt for mange naturvidenskabs-folk med holdningen ‘Fat at jeg er genial og/eller enorm vigtig, eller lad mig være i fred’. Det skal siges, at jeg også har mødt mange af de andre, men desværre er det indtrykket af førstnævnte, der får mulighed for at dominere.
Lad nu være med at betragte naturvidenskabs-folk som oversete uskyldigheder og kom i stedet med en plan for, hvorledes naturvidenskaben kan komme på landkortet, for det er jeg enig i, at den bør komme – og gerne hurtigt. Men mon ikke naturvidenskaben selv bør tage de første skridt?
12. maj 2008 kl. 07:57
[...] sit seneste indlæg benytter Dorte lejligheden til at skose medierne for at fokusere alt for meget på de bløde ting herhjemme som kunst, kultur, medier og samfundsforhold og stort set ignorere naturvidenskaben i dækningen. [...]
12. maj 2008 kl. 08:15
Problematikken Dorte beskriver er vel egentlig bare en flig af det samfund vi har skabt. Det er langt nemmere at tage “nemme” historier op, hvor dem, der udtaler sig om emnet er let tilgængelige. Mange af dem er trænet i kommunikation. I min tid har jeg kommunikeret med uhyggeligt dygtige videnskabsmænd, og de var altså ikke specielt kommunikative og faldt hele tiden i staver. Måske overdrevet, men hvem gider bøje sig for at samle noget op, når man kan få det serveret? Når vi bygger et samfund op, der satser på X-faktor og den personlige berømmelse (15 minutter) får vi hvad vi beder om.
12. maj 2008 kl. 09:15
@ Claus Sønderkøge. Jo, den Jakob Lange, som jeg nævner, er søn af Morten Lange (hvis svampebog står i min reol:-)), og en meget central person. Han er typisk den, der udtaler sig om tendenser ud fra den koordinerede tilmelding til universiteter, og så er han en hyppig gæst i alle de temaer, der laves op til tilmeldingerne.
DR har netop efterlyst et nyt værtspar til Store Nørd. Opslaget ligner vist det tidligere, men mon ikke man bag kulisserne vil prioritere anderledes end sidst.
Og ja. Medier – herhjemme som i udlandet er klikfikseret. Klik fører til annoncer, og uden annoncer dør medierne. Men der er jo godt gang i diskussioner om klikkenes værdi. Jeg ser i hvert fald en tendens til, at besøgenes længde på en side tillægges større værdi. Gad vide om annoncører vil acceptere “kvalitetstid” i stedet for klik?
@ Mads Kristensen. Jeg er IKKE sendt i byen af videnskabsfolkene. Jeg er bare bekymret, og det bliver værre og værre efterhånden, som jeg får indhentet tal til mit medieprojekt. I den positive ende tæller dog, at der er en vis stigning til uddannelser, hvor man kombinerer det hårde med det bløde, såsom IT og Design og Ingeniør og Sundhed. Om de unge så kommer nok i dybden er en helt anden sag. Nogen bliver nødt til at gøre det.
@Ole. Det ER et svært stofområde at dække/undervise, og hvem har lyst til at føle sig dum? Journalister og undervisere mindst af alle, men når man som i Danmark foræres en gratis uddannelse, så bør man sgu da også udvise lidt samfundsansvar (og den var også til de videnskabsmænd, der ikke gider at være med til formidling).
12. maj 2008 kl. 14:37
@Dorte Toft: Jeg påstod på ingen måde, du var sendt i byen af nogen som helst. Jeg tillader mig blot – måske en anelse klodset – at foreslå, at man går i løsningsmode med det samme :-).
12. maj 2008 kl. 19:32
Jeg er bange for, at man har været i løsnings”mode” de sidste 10 år, men der synes at være en ekstrem resistens mod at ændre holdning. Og tænk – en gang sad hele familien Danmark foran tv og syntes, at rumfart var noget af det mest spændende, mens de også fik listet viden om teknik og alskens andet ind i hovedet.
Det store spørgsmål er, hvad der skete. Hvorfor har DK markeret sig som det OECD-land, hvor naturvidenskal, teknik og it har lavest status?
12. maj 2008 kl. 20:04
Hej Dorte
Spændende indlæg og jeg deler til tider din frustration – ikke kun på vegne af naturvidenskaben men vores samfund generelt.
Sandheden er, at medierne ikke lever af at sælge nyheder til læsere/seere/lyttere men af at levere et købedygtigt publikum til annoncørerne. Vi får nyheder afstemt efter fokusgrupper i stedet for samfundsrelevans, fordi medierne ikke reelt er forpligtede til at give befolkningen et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at indgå aktivt i vores demokrati. Det medfører både politisk apati, overdrevent fokus på forbrug og en kulturel forfladigelse og fordummelse.
Men vi kan desværre ikke bebrejde medierne, for det er os selv, der har skabt de kommercielle betingelser, som de lever på og leverer nyheder efter. Men det kan lade sig gøre at gøre naturvidenskab “sexet”, så det får opmærksomhed. Se bare på eksplosionen af klimakommunikation op til topmødet i KBH, som stadig er 18 måneder væk!
Min analyse af naturvidenskabens kommunikationsudfordring er, at det ikke nytter noget at forsøge at sælge sig selv på “det Danmark skal leve af i fremtiden”. For hvilke unge gider tage en uddannelse ud fra en patriotisk stillingtagen? I stedet bør man efter min mening fokusere på alle de spændende perspektiver, der ligger i naturvidenskab i fremtiden; ingeniører og forskere bliver morgendagens helte, når de med banebrydende opfindsomhed udtænker løsninger, der skal redde os fra sult, tørke, oversvømmelse, hungersnød og sygdomme. It-specialister skal føre os over i Web 3.0′s forunderlige verden med intelligent software, der vil vende op og ned på det samfund, vi kender. Og fysikere? Ja, dem er der garanteret også brug for, men jeg ved intet om fysik :o).
Min pointe er, at unges ønsker til fremtiden er nogenlunde ens, uanset om de er humanister, samfundsfaglige eller naturvidenskabelige studerende. Så tegn en fremtid, der rummer spændende personlige udfordringer, muligheden for at gøre en forskel i verden og en god portion opmærksomhed for resultater, der virkelig batter, og så vil naturvidenskab ikke længere få den kolde skulder i medierne.
12. maj 2008 kl. 22:20
Jesper Andersen 12. maj 2008 kl. 20:04
“udtænker løsninger, der skal redde os fra sult, tørke, oversvømmelse, hungersnød og sygdomme. It-specialister skal føre os over i Web 3.0’s forunderlige verden med intelligent software, der vil vende op og ned på det samfund, vi kender.”
Jesper Andersen – du kommer med et bud på nogle løsningsforslag. Sagen er egentlig at forslagene har to vigtige dimensioner.
- På den ene side er der tale om udfordringer for danskerne i fremtiden.
- På den anden side er det hvad Kina har realiseret allerede.
Vi er tilbøjelige til at glemme at mens man i Kina sendte kvinderne ind som slaver på fabrikkerne sendte man de unge på universitetet.
De havde ikke noget at bruge deres store talentmasse til, så man fik nogle års ro ved at sende dem på uddannelse. Man har uddannet dem i alt – og man har så mange virksomheder så man også har noget produktivt at bruge talentmassen til. Vi brugte som bekendt de samme år og vor talentmasse på rundkredspædagogik.
Der er virkelig behov for at nogle rumper op i de unge og viser dem vejen. Det er dybt beklageligt at heller ikke medierne synes at være deres opgave voksen.
13. maj 2008 kl. 12:10
@Claus Sønderkøge
Men den pointe, jeg prøvede at komme med, var, at det ikke nødvendigvis er “mediernes opgave”. Vi har for længst lagt ideen om medier som demokratiets vagthund bag os alle steder end måske lige på Journalisthøjskolen, hvor man sikkert stadig er forelskede i idealet.
Den kinesiske uddannelsesmodel bygger nok på en lidt mere totalitær styringsform, end vi ville kunne praktisere i Danmark. Jeg synes ikke, at det er et forbillede til efterlevelse. Men det sætter da vores konkurrencesituation i et interessant perspektiv.
mvh
Jesper
13. maj 2008 kl. 20:52
[...] Stop den skamløse promovering af kultur, medier og samfundsforhold [...]
13. maj 2008 kl. 21:02
Jesper Andersen 13. maj 2008 kl. 12:10
Jeg er helt enig i at den kinesiske model ikke er vor model. Men den er alligevel mere end interessant, fordi den er vor direkte udfordring og konkurrent. Vi er nødsaget til at bruge deres ydelser som kvantitative og kvalitative mål. Det er det vi skal bruge vore unges energi på. Det er derfor vi skal få de unge til intensivt at interessere sig for naturvidenskab i stedet for humaniora.
Jeg er naturligvis enig i at medierne har spillet fallit, det er vist også det jeg har udtrykt. Alligevel er vi i mediernes vold. Derfor har Dorte grundlæggende ret når hun anklager medierne for ikke at leve op til deres ansvar og grave de gode og inspirerende historier op som kan tiltrække de unge til brød-studier.
Niels Krause-Kjær, som skriver på Berlingskes blogs, misbruger sit ansvar som underviser af kommende journalister ved gang på gang at rejse ligegyldige emner i stedet for nogle som kan hjælpe med at bringe samfundet videre. Jeg har forsøgt at sige det til ham, men han viger uden om. Måske Dorte også har forsøgt, jeg ved det ikke.
13. maj 2008 kl. 21:18
@Claus
Næ, så er vi ikke enige alligevel, for jeg mener ikke, at det er mediernes skyld eler at medierne nødvendigvis har spillet falit. De har udviklet sig efter samfundets spilleregler. Hvis vi var seriøse omkring at have et medie, der tjener folkets interesse, så ville vi afsætte ordentlige ressourcer til Public Service og holde op med at opstille regler og kvalitetskrav, der tvinger fx Danmarks Radio til at skulle være lige så underholdende og hip som de kommercielle medier, der bare kan tale til laveste fællesnævner.
Du og Dorte mener måske, at medierne har et ansvar stadigvæk. Det mener jeg er forsvundet den dag, man gjorde nyheder til en handelsvare, der skulle sælges med højest mulig fortjeneste og lavest mulige omkostninger.
Public Service af høj kvalitet koster penge, seriøs nyhedsjournalistik koster penge. Og det er et problem, der bider sig selv i halen, for vi kan ikke som samfund have en debat om mediernes lødighed, når de eneste medier, vi har til rådighed er ulødige.
Derfor er naturvidenskaben nødt til at starte et andet sted, for den kan ikke vente på, at medierne pludselig får en nyopdagen samvittighed og ansvarsfølelse for vores samfund.