Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Ingeniørstuderende skal lære mere om organisation, psykologi, sprog og meget andet, men der må absolut ikke skæres ned på den ingeniørmæssige faglighed. Det viser en undersøgelse, som Ingeniøren og ingeniørforeningen IDA står bag.
209 ingeniørtunge virksomheder har deltaget i undersøgelsen, og otte ud af ti af dem mener ifølge Ingeniøren, at “Verden er løbet fra fagnørden” – at ingeniøruddannelsen bør kombineres med andre fagdiscipliner.
Jeg elsker den slags multiple-choice-undersøgelser. Kryds af, om du vil have: Lavere skat, længere ferie, gratis tandlæge, højere løn, medvind på cykelstier, bedre chefer etc.
Jeg er ikke den eneste, der skeptisk over for holdbarheden af undersøgelsen, set med virkelighedens øjne. Her et udsnit fra artiklen på nettet:
Anders Drejer, professor på handelshøjskolen, har også erfaring for, at virksomheder foretrækker faglighed. Derfor overrasker tallene.
»Hvis de kan få den dybe ingeniørfaglighed kombineret med to-tre kandidatgrader i andre fag, siger de selvfølgelig ja til det. Men lur mig, om de ikke vælger den fagligt stærke ingeniør, hvis de har muligheden.«
I øvrigt berører min mandagsklumme på bagsiden af Berlingske Business samme emne. Vi hører om, at kombinationsuddannelser er vejen frem på it-området, og især IT Universitetet roses fra alle hold.
Jovist, også på it-området hører vi, at ingen har brug for fagnørder længere. At det er bedre med et to-årigt lag it-fernis hen over de 3-4 år, et menneske har brugt på en bachelor inden for litteraturen, filmen eller sociologien, end en 5 årige uddannelse til datalog eller it-ingeniør. Jeg siger bare Bullshit. Holder ikke en meter, men jeg forstår ønsketænkningen.
Vi har brug for både og, men når 100 unge kun vil have fernis, for hver gang 8 vil gå i dybden, så går det galt. Gud fri mig for broer, bygget af andre end nørder. Gud fri mig for IT-infrastuktur opbygget af andre end nørder. Men jeg takker, hvis vi så får ypperlig dokumentation, nye tanker om brug og større brugervenlighed fra de ferniserede.
9. juni 2008 kl. 10:23
Af hjertet tak! Jeg kunne ikke være mere enig.
Det vi ser her, har vel samme grundårsag som naturvidenskabens og matematikkens trængsler i folkeskole og gymnasie: Der sidder nogle stakler i ministeriet, som tror at en sætning som begynder med “En punktformet elefant på et skråplan” er indledningen til en stilopgave om etik. Hvordan vi skal få dem til at forstå, at hardcore naturvidenskab er fundamentet for velstand, ved jeg ikke.
At tendensen fortsætter ud i de store virksomheder, skyldes vel at de fra toppen er besat med folk, som var dårlige til matematik i folkeskolen. Sørgeligt er det. Efter tolv år i branchen har jeg set masser af projekter gå galt fordi man på lederplan ikke forstår de tekniske problemstillinger. Men jeg har stadig til gode at se et projekt kuldsejle fordi programmørerne ikke forstod forretningen.
Heldigvis findes der massevis af små og mellemstore virksomheder (og nogle få store) hvor nørderne (hvoraf ca. 50% er autodidakte) leverer garanteret humaniorafri kildekode og hvor de ledes af folk, som uden at skulle tænke sig om først, kan forklare hvad en ^-operator er.
9. juni 2008 kl. 12:12
@ Torben Frandsen… Ja, det er sørgerligt, at balancen helt er tippet over til mere generalistagtige kompetencer på topplan hos såvel ministerier som i erhvervslivet. Og mon ikke det bare bliver værre?
PS: Et par mails, jeg har modtaget, udtrykker også, at jeg ikke er helt galt på den:-)
9. juni 2008 kl. 14:09
Åh, du har så ret, så ret. Siden strimmelregnere overtog IT-ledelserne, Gartner Group IT-strategien og skosælgere overtog IT-salget, har Danmark stille og roligt gået fra et foregangsland til bunden af 4. division.
Bundlinjedrevet IT.
11. juni 2008 kl. 23:01
Hej Dorte,
Jeg vil give dig ret i at IT ikke altid virker, men det er dog skyld i meget af den velstand vi nyder idag.
Vel er vi på den når skidtet ikke virker, fordi man selv i skolen indretter sig på dagens teknologier, hvem lærer idag rentetabeller, regnestokken er væk. ( jeg har dog lige købt et flot eksemplar på et loppemarked ).
Nej det er spild af tid at lære forældet ‘teknologi’, vi er dog nødt til sikre vigtige it-systemer bedre end idag så der er ‘backup’ systemer.
Jeg tror ikke på at det er hak bedre i andre lande, jeg mener DK er helt på forkant. IBM problemerne kunne ligeså godt være sket hos et hvilket somhelst servicebureau i et hvilket somhelst land.
12. juni 2008 kl. 04:18
72 lystne jomfruer i paradis?
Det mener jeg ABSOLUT er muligt!
12. juni 2008 kl. 06:06
jørgen Hansen. Du er i hvert fald ikke en nørd. Svarer du fordi du kan? Eller svarer du for at berolige dig selv? Man skal kende alfabetet før man kan skrive; man skal kunne lægge to og to sammen, før man kan regne og man skal være i stand til at fatte pointerne, før man kan besvare kloge blogindlæg.
Dorte skrev et andet sted: “Fordi vi priser overfladeviden. Fordi vi simpelthen har alt for få sande nørder til at sikre innovation og kvalitet. Fordi vi har det meste i kæften.”
Hørt!
16. juni 2008 kl. 09:28
Selvfølgelig vil industrien gerne have det hele fra det store tag-selv-bord, når de ikke bliver tvunget til at prioritere deres ønsker.
Jeg er absolut ikke enig i de andre kommentarer at vi blot skal have ægte nørder nok, så skal vi nok klare “dét dér” med innovationen. Det er en meget europæisk tankegang, at hvis bare vi laver en bedre musefælde, så skal kunderne nok komme. Omvendt, havde Henry Ford spurgt sine kunder, havde de bedt om en bedre pisk, ikke en automobil!
Pointen er at innovation kan jo gøres på flere niveauer og dimensioner, og det er ikke nødvendigvis den teknologiske innovation, som giver det bedste afkast.
En dimension er inkrementel vs radikal innovation: disse er meget forskellige, og vi har brug for dem begge. Den ene kræver forståelse for kundernes behov og ønsker (typisk mere af det samme), den anden en vision for hvordan man kan revolutionere måder at gøre ting på (bilen istedet for hestevognen).
Jeg har selv oplevet på et tidligere arbejde at der var 100% styr på den tekniske udvikling, men at de udviklede produkter var kæmpe fiaskoer på markedet. Spild af gode kræfter, når man producerer et korrekt produkt af god kvalitet, som kunden ikke vil have – det ultimative spild, ifølge Lean tankegangen.
En anden dimension af innovation, er hvilket ‘niveau’ den sker på: proces, produkt, marked, socialt eller ledelsesmæssigt.
18. juni 2008 kl. 13:06
[...] Urealistiske ønsker fra ingeniørtunge virksomheder [...]
22. august 2008 kl. 16:31
[...] I øvrigt skal man ikke lang tid tilbage, før ingeniørtunge virksomheder efterlyste “blødere” ingenører i Ingeniøren. “Verden er løbet fra fagnørden”, lød det. Og sådan kan billedet skifte fra artikel til artikel. Men den holdning fik mig naturligvis også til at fare i flint, som det ses her. [...]