Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
En 55-årig veninde, der i årtier var maskinstormer i ekstrem grad (ingen pc inden for hjemmets døre. Ingen mobiltelefon m.v.), er faldet totalt for fantasispillet World of Warcraft (WoW). Jeg sad forleden aften måbende og hørte på, hvorledes hun hver morgen lige måtte til pc’en for at tjekke, hvorledes det var gået for hendes 12 virtuelle personer, der solgte deres virtuelle varer på WoW-auktioner, og efter arbejdstid tager hun sig lige nogle udfordringer i WoW.
Når hun om få år drosler ned med arbejdet, vil hun gerne starte nogle computerspilklasser for ældre. “Jeg kan jo mærke, at min egen hukommelse er blevet langt bedre. Mit engelske er også blevet styrket i den grad”.
Og der sad jeg. Gammel programmør og it-journalist uden nogen som helst spil-erfaring. Et par forsøg med computerspillet Sims for 15 år siden er, hvad det er blevet til. Hvor skal man tage tiden fra? På den anden side er det måske den manglende lyst til at være spilamatør, der holder mig tilbage.
Men forskning støtter, hvad hun sige. Computerspil er en god måde at styrke hjernen/hukommelsen på for ældre. Så er DU glad for din hjerne, og er du endnu ikke i gang, så kom i gang, før det er for sent:-)
Isolation foran pc’en? Tværtimod, siger den gamle maskinstormer. Hver søndag mødes hun for eksempel fast i den virtuelle verden sammen med fire andre, der bor langt væk, for at tage sig et hyggespil med dem. Hun chatter dagligt med spillere i andre lande, og har én meldt sig ud for længe, så sender hun en bekymret mail. Hun arbejder i øvrigt på et fritidshjem, og WoW-kompetencen har styrket kontakten med drengene gevaldigt, og hun har fået piger til at kaste sig ind i pc’ernes spilverden.
Der er også forskning, der tyder på, at folk, der lider under depression, folk, der har svært ved at koncentrere sig og folk, som er fysisk handicappede, kan drage nytte af en vis form for spil, kaldes casual games (elektroniske puslespil, brætspil, kortspil m.v.). IT-mediet Cnet har den omtale her.
I den artikel læste jeg også, at der er udviklet et specielt spil til børn og unge, der er ramt af cancer, og som hjælper dem med at tackle den svære tid på en lidt lettere måde. Forsøg viser, at det giver en effekt.
I en helt anden boldgade er et spil, der hjælper folk med at motionere på allerbedste vis. Her er det en udløber af det populære spil Nintendo Wii, som blandt andet bruges på hospitaler til genoptræning af patienter.
Jeg hører også, at mange bruger et spil til at klare hjernen og komme videre, hvis de er kørt fast i en arbejdsopgave.
Der er behov for et langt mere nuanceret blik på spil, end det fremherskende, hvor holdningen vist er sådan: “Spil? Det er noget for drenge, og de spiller alt for meget”.
Måske burde AOF, FOF, Ældresagen og alle de andre få kigget lidt på egne tilbud. Fint, at de får lært de ældre at sende en mail, men måske vil en god introduktion til spillenes verden blive til en større glæde, for der bydes jo på langt mere varierede udfordringer, end hvad kryds-og-tværsen og sodukoen gør, og langt flere kontaktmuligheder.
Men kan man mon finde nogen, der tænder på åbne døren til spillenes verden for midaldrene og ældre?
19. juni 2008 kl. 16:52
Hej, så sandt som det er skrevet.
Hilsen Erling
20. juni 2008 kl. 15:22
Helt enig. Jeg har meget glæde af World of Warcraft. Der findes nemlig en social dimension i spillet, hvor man kan chatte og samarbejde med sine venner for at gennemføre meget svære opgaver i spillet. Hvis man ikke samarbejder og er social, så får man ikke nogen belønning. Det er meget skægt at møde sine spillevenner der, og hyggechatte. Disse spille venner er typisk spredt over Europa og sågar i Sydafrika (fordi spilserveren) ligger på samme tidslinie som DK.
26. juni 2008 kl. 13:03
Senest når jeg fylder år næste gang(fandens fødselsdag), SKAL jeg have kigget nærmere på WoW, men hvad nu hvis man af natur ikke er særlig social? Så bliver det enten en meget kort fornøjelse, eller også får endelig jeg lært noget, jeg burde have lært for 50 år siden:-)
6. juli 2008 kl. 17:49
Ja, computerspil er stærkt undervurderet. Både som læringsredskab og til underholdning holder jeg nu på ca. 15. år meget af computerspil.
Især onlinespil kan være fantastisk morsomme når man ser hvilke fjollede, skægge og forunderlige ting der kan ske når man sætter 32 eller 64 glade mennesker fra hele verden til at lege sammen… :-)