Hvis 95 procent af verdens robotforskere er mænd, får det nogen indflydelse på, hvilke opgaver der primært fremmes, og hvorledes en kommende “standardrobot” bliver?
I mange år har der først og fremmest været investeret i udvikling af robotter til industrien – typisk svejse eller malerobotter. Det er området, hvor pengene er, og ligeså hos militæret, der også poster penge ind i teknologi til ubemandede køretøjer og “hjælpere”, der kan træde til, hvor mennesket ikke bør gå.
Men spørgsmålet er, hvem skal komme med de nødvendige midler, hvis vi også gerne vil have hjælpere til mennesket, for eksempel den svært handicappede og den ældre? Visse vil med en robots hjælp kunne opnå en langt bedre livskvalitet end selv de “varmeste hænder” kan hjælpe dem med.
Det er tanker som disse, der spøger i mit hovede, efter at have talt med en af Europas førende robotforskere, Danica Kragic, der fra på tirsdag (1. juli) udskifter titlen som lektor med titlen som professor ved Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm.
Lige nu er hun involveret i forskningsprojekter, hvor der ses på, hvorledes robot og menneske kan samarbejde bedst muligt. Hun har selv tidligt i karrieren været tilknyttet projekter, hvor det gælder kirurgen, der får hjælp af robotten i situationer, hvor selv den mindste skælven af hånden kan være katastrofal. Men Danica Kragic ser også på, hvorledes robotter kan samarbejde bedst muligt sammen, og hvorledes robotter kan blive i stand til at lære, blot ved at studere et menneske, i stedet for at alt skal programmeres.
Hendes forskning kan du læse mere om i min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen (mandag). Overskriften er “Robotter styrker menneskets evner.” Men én ting, jeg ikke fik med var hendes bekymring over, hvor kort en tidshorisont, der tænkes i, når det gælder robotforskning. Bevillinger gives typisk til projekter, der kører 3-5 år.
“Problemet er, at med robotter bør tidshorisonten ligge på omkring 20 år, hvis det skal batte,” sagde Danica Kragic.
Min direkte anledning til at tale med hende var i øvrigt, at hun bliver en ud af 12 rollemodeller i mit medieprojekt, der har titlen “Nærmest lykkelig i nørdland”. I kernen af projektet er en bog, men der trækkes også på nettet, lyd, videoer, en test og meget mere.
Projektet handler også om prisen for de danske pigers massive fravalg af de “hårde” fag, som studierne til datalog og ingeniør. En pris, der betales af pigerne selv, af erhvervslivet og af det øvrige samfund som sådan.
PS: Blandt de andre rollemodeller er stjernestøvsforskeren Anja C. Andersen. Her er en lille lydsnip, hvor hun fortæller, hvorledes hun forsøger at inspirere unge piger til at gå den naturvidenskabelige vej, og om sin egen glæde ved området. Interview og foto: Annette K. Nielsen. Teknik : Mikkel Westerkam . (Vi har valgt den populære YouTube som platform, selv om det “kun” er lyd, og selv om billed- og lydside er skrabet)
[kml_flashembed movie="http://youtube.com/v/LQBZTj6r4nQ" width="425" height="350" wmode="transparent" /]
Der vil hen ad vejen – efterhånden som vi bliver færdige – kommer langt flere lydsnipper ud på “den lykkelige” blog.
Skriv en kommentar