Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Danske Banks it-strategi “En koncern – Et system” lignede en vinder, ikke mindst efter det lykkedes perfekt for banken at få flyttet de to opkøbte irske banker over på de “danske” systemer i 2006. Men vinderstrategien har fået ridser i lakken efter, at den opkøbte Sampo Bank i påsken blev flyttet over. Sampo bløder kunder. Den finske avis Helsinki Sanomat skriver, at foreløbig har 40.000 kunder vendte den finske gren af Danske Bank ryggen, men jeg er ikke sikker på, at vi herhjemme kender til den fulde forklaring.
Vi hører i Danmark, at nedbrudet hos IBM, der kører Danske Banks systemer, ramte Finland hårdt. Vi hører om andre forstyrrelser i driften, og senest kunne vi læse, at når en finsk kunde hævede i en pengeautomatik, stod beløbet både som trukket fra kundens lønkonto og kundens Visa-konto.
I finske chatrooms og på blogs har listen af diskuterede problemer været længere. Lige fra, at en kunde kunne se en anden kundes konti, til at folk, som har penge på kontoen varsles om, at kontoen er tom.
Kritik af sikkerhed
En international kendt finsk it-sikkerhedsmand, Mikko Hyppönen fra F-Secure, har i en avis fortalt om sin undren over kendte sårbarheden i netbanksoftwaren fra den store danske bank.
Brugen af Java-teknologien kritiseres, og der er brugere af styresystemet Linux (hvis fader jo er den berømte finne Linus Torvalds) der har haft en del bøvl med det “nye” netbanksoftware.
Så hvad hvis kundernes utilfredshed ikke skyldes nedetid og små bump på vejen? Hvad hvis den skyldes, at de danske systemer simpelthen ikke er så gode, som de finske, kunderne var vant til? At de finske kunder måske tilmed har fået en fornemmelse af, at de ikke er lige så sikre?
Batter sublim service?
Danske Bank siger blandt andet til Berlingske, at man vil yde “sublim service” for at bryde tillidskrisen, men batter det virkelig, hvis kunderne oplever skiftet – ikke som et stort fremskridt, som det jo var for de noget gammeldags irske bankers kunder – men som et tilbageskridt?
Men lad mig lige præcisere: Jeg ved ikke, om der vitterligt er en kvalitetsforskel mellem de “gamle” finske systemer og de danske. Sprogbarrieren forhindrer mig i at kigge på finsksprogede blogs og nyheder, så jeg har holdt mig til det engelsksprogede, er fandtes.
Fusioner trækker tænder
Men. Finland har ry for at bruge avanceret it og have avancerede brugere af. Og Danske Banks it-platform har mange år på bagen. Fusionerne har jo trukket enorme kræfter ud på it-fronten – kræfter som andre banker måske i stedet poster ind i at udvikle nye generationer af egne systemer.
Hvis det viser sig, at “En bank – En platform” kun er en vinderstrategi, når man køber banker, der har et dårligere it-system, har Danske Bank dog stadig stort set alle lande at gå på opkøb i. Men internationalt har Danske Bank jo været fremhævet som en af de eneste banker, der har demonstreret, at der med fordel kan opkøbe på tværs af grænser. At der opnås synergier, hvor historien ellers har vist, at banker brænder sig på at fusionere på tværs af grænser. Den danske bank så ud til at blive banebrydende… Men så var det lige, at man tabte 40.000 finske kunder.
Danske Banks problem er måske netop er succesen med “én platform” og med alle de tidligere, så succesfulde flytninger. Alle kræfterne, det tog.
Men mon ikke også Danske Bank pukler på at forny sig gevaldigt bag kulisserne? Det vil jeg tro.
Rene linjer
Jeg har tidligere hørt banken udtrykke, at ved en fusion er det helt afgørende med rene linier og hurtigt. At det også er en af årsagerne til, at det hedder 100 pct. Danske Bank-systemer, selv om den opkøbte bank måtte have delsystemer, der er bedre end de danske. Strategien virker overbevisende, fordi vi har set mængder af fusioner andre steder ende i ragnarok, fordi man gik efter at finde det bedste hos hver og så sammensætte det. Dermed gik man jo også ind i alle “min-Hassan”-kampene, og det er Danske Bank sluppet for.
Systemerne knirker
Personligt synes jeg godt nok, at Danske Banks systemer knirker. Jeg er ikke typen, der shopper rundt, og starten gik med Provinsbanken, der var en af de først opkøbte, og derfor har jeg intet at sammenligne med.
Gennem de seneste måneder har jeg imidlertid været mere i banken, fysisk set, end gennem de foregående 10 år. Besøgene skyldes problemer med en særlig konto til projektet “Nærmest lykkelig i nørdland”, men hver gang er jeg gået derfra med en fornemmelse af, at bankens egne folk kunne trænge til nogle bedre, indbyrdes integrerede systemer.
Som der dog skal genindtastes ved skift mellem systemer, og som der dog mangler “auto-udfyld”-funktioner, altså at systemerne selv lige udviser den hjælp, at kendte informationer pr. automatik sættes ind relevante steder. Selv “cut-and-paste”-funktioner umuliggøres indimellem.
Bankens pengeautomater er vist omkring 20-25 år gamle, og funktionerne stort set de samme som altid. Nu kan man bare ikke længere selv angive, hvilket beløb man vil hæve, hvis det altså ikke svarer til de beløb, som banken “tilbyder” som standard.
Og netbanken…. Tja, tja, bom, bom. Masser af ting kan slet ikke gøres så let, som det tænkes. For eksempel måtte jeg have en ekstra netbank-aftale til den særlige konto til “det lykkelige projekt”, og altså ekstra venten på ny aftale, nye koder etc. Og så skulle jeg forleden også flytte min “første” netbank over på en ny pc, og det var også alt for bøvlet for min smag, og gad vide, hvad det så er for andre, der er endnu mindre nørdede end jeg.
Topprofessionel til den tekniske del af fusionen
Med andre ord. Danske Bank pynter sig med et image, som værende en førende bank, hvad angår it-systemer. Jeg tvivler på det holder, omend jeg bestemt ikke vil bestride, at banken gør et formidabelt professionelt fusionsarbejde på it-fronten. At banken fortjener førertrøjen på det område.
Alt er testet og testet i storskala, inden dagene, hvor stikket på de “gamle” systemer trækkes, og det kunne mange andre lære af.
Men hvad er dine erfaringer med Danske Bank kontra andre? Tager jeg fejl?
9. juli 2008 kl. 03:04
Det er vel de færreste, som kan sammenligne to pengeinstututter over samme periode – folk flytter jo kun nødtvunget siger medierne. Så det jeg kan bidrage med, at at de besynderligheder, som du bøvler med ikke eksisterer i ‘min’ bank. Den er klippestabil og uden bøvl, og er opdateret/moderniseret 2-3 gange indenfor de sidste 8-9 år.
Ingen behov for “cut-and-paste” mellem systemer – alle dele sammenhængende, og jeg har aldrig oplevet ikke at kunnne paste oplysninger i relevante felter. Ligeledes kan jeg flytte til enhver PC, og uden problemer få fuld adgang samt udfører det jeg har behov for.
9. juli 2008 kl. 11:07
“Best of Sampo Bank” er sgutte glemt. Nu hører jeg faktisk, at visse gode ting fra den finske bank faktisk vil komme alle til gode. Der skulle også være en bedre netbank på vej.
@ Finn. Skriver du som kunde eller bankansat?
9. juli 2008 kl. 12:59
Underestimer ikke finsk IT.
Dengang vi I Danmark sloges med X.21 og X.25 kunne det statslige finske teleselskab levere 155 Mbit/s TCP/IP forbindelser (dog ikke så meget hul igennem til internettet der var laaaangt borte i USA).
Årsagen til Danske Banks problemer kunne helt nemt være at de har erstattet et bedre system med et dårligere.
Poul-Henning
10. juli 2008 kl. 09:53
Dorte – Google oversætter finsk for dig til alle sprog. Formentlig bedst til engelsk.
Jeg har en meget simpel økonomi. Her på Mors har vi ingen Danske Bank filialer – så jeg har ikke ‘været i banken’ i 25 år. Danske Banks Netbank er perfekt. Jeg har aldrig haft nogen problemer. Jeg kigger en gang imellem ind til WEB-siderne på de lokale banker her, det synes meget rodet.
Jeg forstår ikke hvad det er der skal flyttes når du skifter PC. Mig bekendt skal du blot installere nøglefilen på den nye computer.
10. juli 2008 kl. 10:29
Google oversætter ikke søgeordene – kun søgeresultaterne, og søgeordene er jo altafgørende for sorteringen i den ladefuld af svar, der kommer (og som man så kan bede om at få oversat).
Hvad angår flytning af nøglefil, så er der også lige noget med at låse og låse op. En tilføjelse til det oprindelige koncept. Ikke helt logisk, men det er med til at give en yderligere sikkerhed.
11. juli 2008 kl. 10:30
Konvertering af kunder fra et system til et andet system er kompliseret, og dertil skal så lægges, at kunderne (normalt) ikke kan forvente at få samme funktionalitet i det nye system, som de havde i det gamle.
Vi er mange, som har prøvet at skifte system – bare til et andet tekstbehandlingssystem, og vi har vel alle bandet over, at det nye system (åbenbart) ikke har den funktionalitet, som det gamle havde !
For nylig skiftede jeg til Vista, og det gav problemer med netbanken – på grund af at den opfører sig anderledes i forbindelse med installation; – efter et par omgange med nye engangspassword og hotlinehjælp lykkedes det
Og i dette tilfælde med købet af Sampo Bank er det en udenlandsk køber, og mange kunder kunne derfor ønske at skifte til en anden (her finsk) bank alene af den grund – det er givet en af de ting, som Danske Bank’s ledelse har været mest spændt på.
At oppetiderne i netbanken så også har været et problem – og en hurtig presse, som gerne vil sætte lus i skindpelsen – så skal det gå galt. Konkurrenterne sidder jo nok heller ikke på deres hænder !
Fusioner har alle dage været problematiske, og næsten uanset hvad man gør og planlægger forud, så er Murphy på sidelinjen.
11. juli 2008 kl. 13:40
Jeg undrer mig over hvordan Danske Bank kan være kommet så galt afsted i Finland. Grundlæggende burde der vel egentlig ikke være tale om andet end en sproglig oversættelse af den software som anvendes i Danmark.
Når jeg søger på Sampo.fi kommer jeg til en side som ser meget forskellig ud i forhold til den danske. Hvis finske privatkunder kommer til den slags kan de vist ikke bruge det til ret meget.
11. juli 2008 kl. 14:12
Hej Claus Sønderkøge
Mon ikke du har ramt SAMPO forsikring i Finland – bemærk bl.a. symbolet fra ‘IF’
Prøv i stedet med: http://www.sampopankki.fi
så ligner det hele sig selv – bare på finsk.
11. juli 2008 kl. 15:35
Tak for linket HC. Det er muligt det er forsikring jeg har ramt.
Jeg ser at linket fører til en side som til en vis grad ligner den side jeg har på Danske Netbank. Så det er nok OK. Jeg bemærker mig at siden findes på engelsk, svensk og finsk. Så der er formentlig noget om min antagelse om at det grundlæggende er en oversættelse af den danske side.
Men hvor er det så kæden hopper af for dem?
11. juli 2008 kl. 16:59
Du får lige lidt input fra en insider som har været med i Sampo Bank-projektet:
For det første har vi lige foretaget den største IT-integration i Nordeuropa som samtidig er den bedste banken nogensinde har foretaget. Det er forventeligt med fejl – og det meste HAR været småfejl, de er bare blevet blæst op i medierne. Et eksempel:
8.000 kunder har ikke kunnet (eller ville) installere Java og derfor ikke kunne logge på Netbank. Det berettiger ikke til at tale om IT-kaos, det er elendig journalistisk som skal trække overskifter, ikke andet.
Sampo Banks fine “systemer” var røv og nøgler, næsten alt var styret i regneark som kun nogle enkelte medarbejdere kendte og forstod, samt nogle få indviklede købeløsninger fra bl.a. Midas som andre har skrottet for længe siden.
Den store forskel har været at kunderne kunne få det næsten som de ville, mens Danske Bank kører benhård STP hvor alle kunder behandles ens efter de samme processer. Det skal både kunder og medarbejdere vænne sig til.
Og mens vi er ved medarbejdere, så har vi kæmpet med en modvilje i alle projekterne, med manglende beslutningskompetence- og vilje, som har gjort det meget svært at skabe nogle ordentlige løsninger – der skal som bekendt to til en god tango.
Jeg ville ønske du havde sat dig ind i hvor kompliceret det er at lukke en bank og åbne den igen over 4 dage, der savnes simpelthen perspektiv. Samtidig kunne du have dyrket kulturforskellen lidt mere, prøv at forestil dig at en tysk bank har overtaget din bankforbindelse og skiftet alt du kendte ud, bl.a. Netbanken, det gør man ikke ustraffet, men at banken har mistet 2% at kundemassen er forventeligt og ikke videre problematisk.
11. juli 2008 kl. 17:45
@ Thomas. Endelig kom der en beretning indefra, så vi andre kan blive klogere. Det officielle “banksprog” kombineret med overskrifter i finske medier gjorde jo blot, at det blev sværere at skille skidt fra kanel.
Så Sampo excellerede som så mange andre virksomheder i “regnearksprogrammer”. Det havde jeg godt nok ikke forventet af en bank (der ligger jo nogle forskningstal for, hvor ofte der er fejlagtige formler i regneark, og det er ofte).
Og jo, modstand mod forandringer følger jo altid med. At der også manglede beslutningskompetence burde vel undre mig, men jeg har forud set, hvordan det kan knibe, selv i virksomheder man tror køres superprofessionelt.
Men du tager fejl, hvis du tror, jeg ikke er imponeret. Jeg forsøgte faktisk at udtrykke det blandt andet i næstsidste afsnit.
Når man ser, hvorledes systemer, der i størrelse ikke når en bankfusion til skosålerne, bryder sammen ved idriftsætning…..jo, så kan man ikke være andet end imponeret over jeres fusioner. Og hvor længe var det egentlig, at kommunekontorerne/amterne måtte holde lukket i forbindelse med reformen?
Du kan så vælge at klandre mig for ikke at have sat mig nok ind i sagen. Men tror du, at banken ville have fortalt mig om “regnearkstyring”, om manglende beslutningskompetence etc?
11. juli 2008 kl. 18:00
Claus Sønderkøge
Du har helt sikkert dit ekspertområde – men bankkonvertering og fusionering er åbenbart ikke dit område !
At blive fusioneret – og så over i et udenlandsk firma, skaber mange problemer og ikke mindst er der mange ansatte, som har prøvet at “modsætte” sig disse forandringer. Alene at få fjernet disse modstande hhv. blot at få dem bearbejdet, har været en stor opgave i projektet.
Hertil kommer så den utroligt store opgave med uddannelse i den nye verden.
Tak til Thomas for lidt insider-oplysninger. Jeg håber, at banken forstår at værdsætte jer bare lidt for jeres indsats.
11. juli 2008 kl. 18:44
Christian du er gal på den. Jeg har for mange år siden været ansat i Landmandsbanken. Jeg har arbejdet i en overtaget bank(Folkebanken) og arbejdet tæt sammen med en anden(Haandværkerbanken). Så jeg kender faktisk noget til området, selvom det er mange år siden.
Jeg har grundlæggende aldrig oplevet modstand, men nok manglende viden. Det gælder iøvrigt også andre re-organiseringsprojekter jeg har deltaget i i andre organisationer.
Jeg synes det er vigtigt at få opklaret hvorfor overtagelsen i Finland har fået dårlig omtale når dette ikke var tilfældet i Irland og Sverige. Kulturproblemerne, selvom de nok har forskellig natur, må have været tilstede alle stederne.
Iøvrigt har Danske Bank som bekendt også overtaget ganske mange banker i Danmark. Jeg mindes ikke de store overskrifter om det, ej heller fra andre banker overtagelser.
Jeg har forstået at Sampo Bank var en ganske stor finsk bank og derfor er der tilknyttet andre nationale følelser til denne overtagelse. Hvis det forholder sig sådan, så bliver det vanskeligt når Telenor skal til at købe Telia eller Lufthansa overtager SAS.
11. juli 2008 kl. 19:30
Enig Dorte, havde du opsøgt cheferne ville du få et svar der var en spindoktor værdigt.
Jeg vil ønske at bare en af dem sagde at finnerne selv bærer en del af ansvaret for guderne skal vide at vi har forsøgt at samarbejde og ikke bare tromle vores systemer ned over dem, men det var sgu været op ad bakke.
Nu trøster jeg mig med at også svenskerne i Östgöta Enskilda Banken var utilfredse (her var medarbejdere dog langt mere “inde i kampen” i stedet for at sidde med armene over kors og vente på at vi afleverede løsninger der overgik både deres forventninger og fantasier) og endte med at blive kåret som Årets Erhvervsbank – så meget for dårlige og uddaterede systemer.
Hvis du vil finde fejl og mangler skal det nok lykkedes dig, og her har vi undervurderet kundernes – og dermed også medarbejdernes – nærmest sygelige fokus på fejl, unanset hvor ubetydelige de er.
Eksempel: på dag 1 efter Påske sidder en privatkunde og gennemgår posteringerne på hans konto (ingen fejl her) men falder så over en historisk postering hvor navnet på den butik han har handlet i sidste år er forkert, han kontakter medierne (!), som vælger at bringe “historien” (!) – og som banken vælger at kommentere på (!). Det er her jeg savner perspektiv og bliver irriteret over at du og andre journalister hopper med på vognen.
Finnerne meget den japanske kultur, man er meget stræbsomme og hårdtarbejdende, fejl er utilgiveligt ligesom man ikke udstiller sin uvidenhed ved at stille de “dumme spørgsmål” og signalere at man ikke har forstået det, f.eks. når man modtager undervisning eller en opgave, selvom alle var bedst tjent med det.
Det er fint nok at I på Business anlægger denne vinkel at “hovmod står for fald” og at bankens udlandsstrategi er fejlet, men intet kunne være mere forkert.
11. juli 2008 kl. 22:47
Thomas – nu har den brede offentlighed ikke mulighed for at vurdere kvaliteten af Sampo og Danke Banks interne systemer, og det er muligt, at I i Danske Bank – “har undervurderet kundernes – og dermed også medarbejdernes – nærmest sygelige fokus på fejl, uanset hvor ubetydelige de er”.
Lidt hurtig google-søgning afslører dog at Danske Bank udstilles som ganske inkompetente blandt dele af IT-folket i Finland. Og at det skyldes den Danske Bank-kode som rent faktisk afvikles på brugernes computer (den java-applet brugerne downloader fra Danske Bank). Normalt obfuskerer man denne type kode og gør dermed dekompilering besværlig/umulig. Men som en kommentator bemærker: “While the Danske developers actually did include an obfuscator in the applet, they apparently forgot to use it. This oversight allowed anyone with the freely available Java SDK to see the code behind their “secure” applet.” http://reddevnews.com/devscope/article.aspx?editorialsid=1079).
Altså – der er for en gangs skyld adgang til at kigge i en del af Danske Banks kildekode. Kildekoden analyseres bl.a. med ordene: “The binaries include an extremely naive timestamp implementation.” Og der er flere uflaterende pointer her: http://kks.cabal.fi/SampoApplet
Nå ja – i en periode var Sampo Banks netbank også sårbar overfor et XSS-angreb. Det har en bruger dokumenteret her ved at plante et Nordea-logo på Netbank-siden. Igen sikkerhed 101. http://www.flickr.com/photos/roxeteer/2363227173/
Danske Bank vil gerne fremstå som en bank med en effektiv IT-platform, men når vi endelig ser glimt af deres IT-formåen er det ikke just betryggende? Måske skal Danske Bank takke de finske forbrugere som har fundet fejl, for når Danske Bank siger “En bank – en platform” så er det måske ikke utænkeligt at andre kunder i andre lande også har været ramt?
12. juli 2008 kl. 15:14
Claus Sønderkøge
Al ære og respekt for at du har arbejdet i bankverdenen – for længe siden, som du skriver.
Men du har vel ikke arbejdet med edb-projekter, og det er noget helt andet.
I sådanne projekter er der utroligt mange tråde, som der skal holdes styr på; derfor indgår der eksperter i projektstyring – ud over de forretningsmæssige ledere og deltagere.
Det er så også her, du nok burde læse Thomas’ indlæg en gang mere.
12. juli 2008 kl. 18:47
Jo Christian, det har jeg. Re-engineering handler først og fremmest om EDB. Jeg har udover Landmansbanken bl.a. også været ansat i PBC, Pengeinstitutternes Betalingsformidlingscenter.
Så stik venligst piben ind.
13. juli 2008 kl. 02:26
Nu bruger jeg jævnligt både Jyske Bank og Danske Banks netbanker, hver til sit formål.
For mig at se er Danske bank langt bagefter, dels med teknikken dels med servicen.
For nylig skulle jeg vide om der var kommet en indbetaling, så jeg prøvede at logge ind som sædvanligt: der kom kun en helt blank side “blank.html”. En opringning næste dag til kundeserevice afslørede at man (uden annoncering) havde hævet kravet til browseren fra IE5 til IE6. Hvorfor stod det ikke på den blanke side?
Til Danske Netbank: Man sender ALDRIG en helt blank side til kunden, det er det samme som en finger på den mindre pæne måde. Med andre ord: det er en OMMER.
Jeg bruger Danske bank til et årsregnskab, så det er da også rart at man kan få vist ét års bevægelser bagud; Tidssvarende banker viser alt, hvad systemet rummer.
Finnerne havde et system, der viste hvad de havde brug for at vide/se; nu har de et system, der ikke viser hvad de ønsker og som tilmed har kendte sikkerhedsfejl. Uanset hvordan det var skruet sammen indefra, så er det eneste væsentlige for kunden hvad det kan gøre for ham. Der er det nye system langt bagefter, det er i hvert fald hvad jeg hører fra mine finske venner.
Når jeg bruger Danske Bank, så er jeg enig, de er langt bagefter mht. hvad jeg ønsker at se som funktioner set fra bruger side.
13. juli 2008 kl. 11:31
StenC – jeg skal ikke på nogen måde søge at tage Danske Netbank i forsvar. Det har jeg intet med at gøre.
Når du taler om IE5 -> IE6 så er det faktisk noget som handler om teknologi 4-5 år tilbage. Vi står jo i dag på tærsklen til IE7 -> IE8.
Jeg har aldrig set nogen blanke sider, men er iøvrigt enig i din kritik hvis det forekommer i IE7.
Hvor langt man skal gå tilbage er ikke et systemteknisk problem det er et kapacitetsmæssigt problem. Men jeg stødte forleden også på begrænsningen og undrede mig.
Hvis du mener du har forslag til nye og/eller forbedrede funktioner er jeg ganske sikker på at banken meget gerne vil have et par linier fra dig. Alle – kunder eller ej – har en interesse i at danske virksomheder er bedst muligt konkurrencedygtige.
———————–
Jeg undrer mig stadig over hvorfor finnerne måtte søge at lægge hindringer i vejen for et vellykket projekt. Det er en ganske ulogisk holdning. Der er jo ingen vej tilbage og deres fremtid afhænger jo af et succesfyldt projekt.
Der er noget som ikke stemmer i disse beretninger. Jeg er bange for at det skyldes for ringe journalistik. Jens Chr. Hansen rammes i disse dage på sin blog af denne beskyldning vedr. Roskilde Bank. Bankvæsen er sikkert ikke simpel erhvervsjournalistik, men det er vigtig erhvervsjournalistik. Den journalistiske kvalitet vi ser fra det politiske område er med sikkerhed ganske utilstrækkelig.
14. juli 2008 kl. 01:16
Claus – Min pointe med lige denne del af min kritik er at UANSET om vi taler om gammel teknik, så kan jeg ikke acceptere, at det, der virkede i sidste uge, nu kun giver en blank side. Jeg forlanger som kunde, at der gives en forklaring på, hvorfor det nu ikke virker. Jeg forlanger ikke at forgangen teknologi vedbliver at virke, jeg siger bare at en blank side er meget dumt set med kundebriller.
Jeg har indtil dette brugt en gammel windows installation, som stort set kun bruges til dette og derfor ikke er særligt udsat for snavs; jeg ved godt den er gammel, jeg har ikke noget problem med at den ikke virker mere en dag; det er den blanke side jeg har problemet med, den forhindrer mig i at se problemet og komme videre.
Hvis banken virkelig vil være kundevenlig, så overholder den alle W3C standarderne, så virker alle browsere. Mine forslag er nok ikke interessante, ikke hvis man blot synes det er ok at vise en blank side. Hvis banken mener noget andet, så skal den være velkommen til at henvende sig; Dorte må gerne sende min mailadresse til rette vedkommende.
Min kommentarer om den finske afdeling, er udelukkende set med mine finske bekendtes øjne og udelukkende fra kundesiden. Jeg kan nemt forestille mig at systemerne bagved har givet et noget andet billede, det sker ret ofte. På den anden side er der noget rigtigt ved at se det fra kundesiden: det er muligt jeg får et langt mere professionelt system, men hvis det ikke tillader mig at gøre de ting, jeg er vant til, måske på en anden måde, så er der et problem. Dette problem vil resultere i utilfredse kunder og det er ikke godt for forretningen på længere sigt.
Vi skal her huske, at der er argumenter set både fra driftsiden og fra kundesiden. Det er grundlæggende to forskellige diskussioner, men de skal alligevel resultere i at kunderne får det, de selv mener de skal bruge.
17. juli 2008 kl. 20:26
Claus Sønderkøge
Ja, jeg stikker gerne piben ind, og du kan så fortsætte at fremture.
Ifølge dine første indlæg, så så det nærmest ikke ud til, at du skulle have videre forstand på tekniksiden – men det må du så åbenbart have. Det kan bare undre mig, at du så ikke kunne se, at der kunne være andre ting end tekniksiden, som kunne hindre en god integrering af Sampo Bank i Danske Bank.
19. juli 2008 kl. 15:23
@ Claus Sønderkøge. Når du på denne blog anfører dit websted i forbindelse med dit navn, anfører du et sted, som sælger Bridgeviden. Er du medejer af det websted? Hvis ikke, er din link absolut ikke relevant i denne blogsammenhæng.
Som nævnt i et nyligt blogindlæg:
http://bizzen.blogs.business.dk/2008/07/05/misbrug-af-blogs-til-promovering/
vil jeg i den kommende tid være ekstra opmærksom over for, om der kan være tale misbrug af Bizzen som platform. Navn og mailadresse er alt, der behøves for at aflevere en kommentar.
20. juli 2008 kl. 12:26
Det er korrekt linken er irrelevant her – med undtagelse af at der nederst på siden er link til personlige oplysninger. Så har alle – såvel dansk- som engelsktalende, mulighed for at checke min troværdighed, få lidt oplysning om Mors og Danmark, mulighed for at kontakte mig personligt samt lære lidt om bridge.
Der er næppe nogen i Danmark som er interesseret i internationale bridgesystemer, dertil er bridge alt for meget et spil for personer ligeglade med hvad de bruger deres liv til.
Det er min web-side, så Dorte hvis du ikke ønsker mine kommentarer skal du blot sige til.