Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Den gode nyhed er, at 24 læger, sygeplejersker og andre med særlig interesse i it inden for sundhedssektoren, som de første har taget sig en Master i SundhedsIT på IT-universitetet i København. Den dårlige nyhed er, at det først er nu.
Tusindevis af læger, sygeplejersker, lægesekretærer, laboranter og andre slås på hospitalerne evige log ind/log ud med besværlige, langsomme it-systemer, der tilsidesætter de særlige forhold, der gælder på et sygehus. Taberne i sidste ende bliver patienterne, fordi der i bedste fald går tid fra deres behandling, og i værste fald savnes de relevante oplysninger. Dertil kommer, at for høje barrierer jo gør, at man springer over, hvor gærdet er lavest, altså rask væk deler passwords, så der ikke er styr på, hvem der har kigget i hvilken patients data.
Så vidt jeg er orienteret (brug venligst kommentarfeltet, hvis jeg tager fejl) har pensum for de medicinstuderende i årtier ignoreret it som støtte til administration, diagnosticering og empirisk forskning. Meget bedre står det vist ikke til på sygeplejerskeuddannelsen. Læg så modstanden mod forandring ude på hospitalerne oveni, og især den maskinstormermentalitet, der i mange år var udbredt især blandt lægerne.
Intet under, at samarbejdet mellem it-leverandører og nogle få ildsjæle eller gidsler fra hospitalsside endte med it-systemer, der hører mere hjemme i et bogholderi, hvor man sidder fast ved en og samme pc dagens lang – logger ind ved morgenstund, ud ved frokost, ind efter frokost og ud, når arbejdsdagen er slut.
Hele tiden ind og ud af otte systemer
På et tidspunkt læste jeg i Digital Sundhed (en fællessektion for Computerworld og Dagens Medicin) et eksempel på, hvor grelt det står til. En afdelingslæge på en anæstesi- og intensivafdeling skulle jævnligt logge sig ind på otte forskellige systemer – to røntgensystemer, et laboratoriesystem, to blodbankssystemer m.v. Og han skulle starte fra scratch ved hvert system. Der var ingen mulighed for at fortsætte, hvor han slap.
Sært at læse for en, der for mange år siden så løsninger, hvor problemet var løst.
Dum-sparing på skærme
Hospitalerne sparer også på skærmene, selv om der typisk er brug for informationer om en patient fra flere systemer samtidig. Nu tvinges personen foran skærmen til at skifte frem og tilbage, men med en normal korttidshukommelse på 20 sekunder, og de lange svartider, der plager mange af systemerne, ligger stor risiko for, at det bliver frem og tilbage mange gange, eller forkert erindrede informationer.
Lige netop på hospitaler bør de stationære pc’er vel være forsynet med enten to skærme eller en meget bred skærm (i fremtiden gerne en rundet bred skærm foran personen). Det skulle ifølge en del tests give et umiddelbart produktionsboost på 10-20 procent. (Jeg har tidligere skrevet om mine egne erfaringer her og her).Og mon ikke der på stuegangen med den bærbare på en rullevogn er behov for en særlig indsats på skærmområdet?
Til gengæld har de tidligere amter jo ikke sparet på investeringer i softwaren – de elektroniske patientjournaler m.v. Der er regningen løbet op på over et par milliarder kroner, blandt andet fordi hvert amt skulle have ”sin dybe tallerken”.
Men altså. Flaget til tops for de 24, der har taget en Master i SundhedsIT, og måtte mange flere gå disse brobyggeres vej. Næste ansøgningfrist er den 15. august.
Flaget også til tops, for det stigende antal unge, der vælger retningen civilingeniør/Sundhed og andre kombinationsuddannelser, hvor de særlige forhold prioriteres. Måske ender det danske sundhedsvæsen med at kunne betegnes som moderne – på teknologiområdet:-)
28. juli 2008 kl. 15:09
Fra i år tilbyder Københavns Universitet faktisk en hel ‘almindelig’ bachelor/kandidatuddannelse i it- og sundhed (http://itogsundhed.ku.dk/). Det varer selvfølgelig ca. 5 år før de første kandidater er færdige – men mon ikke behovet for dem blot er endnu større til den tid?
28. juli 2008 kl. 16:33
Ua, det begynder at rykke nu. Uddannelsen af en helt ny typåe kandidater starter også i år. En uddannelse it&sundhed udbydes nu af KU i samarebjed med DTU. Der uddannes en ny type fremtidige medarbejdere, der kan bygge bro mellem forbrugerne i sudnhedsektoren, hehandlerne og teknikerne. Samtidig får de forståelsen for Sundhedssektoren som organisation. For det er også en udfordring – nemlig at få det store tankskib vendt og få administratorer og politikere til at forstå fremtidens udfordringer og de krav brugerne vil stille til en sundhedssektor med den enkelte i centrum. Ja, det kræver en række modige og initiativrige unge til at kaste sig ind i disse kombinationsuddannelser – men de er på vej – og der er stadig plads til flere.
28. juli 2008 kl. 19:00
Dorte jeg ved ikke hvordan det står til i dag. Men tidligere var sygeplejerskeuddannelsen kendt for et rimeligt pensum i organisation og ledelse.
Lægerne, med enkelte personlige undtagelser, har altid været problemet. De var teknologifikserede i forhold til behandling. Som ledelsesinstrument har teknologi aldrig haft nogen støtte. Det ændrer 24, formentlig kommende stabsmedarbejdere, næppe noget væsentligt ved. Den slags bliver passiviseret i atypiske funktioner. Her kan de blive til de bliver trætte.
Det burde handle om tele-medicin.
Hvorfor kan vi etablere tele-medicin mellem Nuuk og Rigshospitalet men ikke mellem Rigshospitalet og Morsø Sygehus? Det synes som om nedlæggelsen af alle de små sygehuse var meningsløse når de tænkes i en teknologisk sammenhæng. Noget tilsvarende med de små skoler iøvrigt.
28. juli 2008 kl. 20:07
Rart at det lysner på uddannelsesfronten. Hvad angår telemedicin, så tror jeg, at vi når længere, når der også er mulighed for at benytte operationsrobotter i den anden ende. Men det skulle ikke undre mig, om telemedicinen ikke er så udbygget, men måske skyldes det netop de relativt korte korte afstande i Danmark.
28. juli 2008 kl. 22:50
Nej Dorte – med tele-medicin kan du ingen katedraler bygge. Du kan kun skabe effektivitet og tilfredshed. Den slags tæller ikke i politik.
Med tele-medicin vil kunne løse lægemanglen, specielt i landområderne. Sygehuse behøver ikke lukkes og sælges som privatklinikker der kan tilbyde deres ydelser til +40% til det offentlige.
Endnu en ny uddannelse – ja det lyder jo lidt som en katedral. Og det er nok derfor den kommer. Som bekendt er der ikke mange nye uddannelser som overlever introduktionsfasen.
Jeg kan stadig ikke kippe med Dannebrog for denne uddannelse. Jeg finder det er synd for Danmark da det flytter focus fra de opgaver som står i kø.
29. juli 2008 kl. 10:43
Dorte, kan du ikke slå et slag for at få kortlagt, hvor mange forskellige patientjournalsystemer, der er udviklet i Danmark og stadig i brug. For her er nok nøglen til den babyloniske IT-forvirring, der hersker i sundhedssektoren.
Hvorfor er der ikke en sundhedsminister, som skærer igennem og beslutter sig for ET system, hvor en kompatibel journal kan følge patienten fra praktiserende læge til speciallæger, hospital(er) og sundhedsmyndigheder ?
Det er en debat, som (ikke ?) har fundet sted de sidste 35 år !!
29. juli 2008 kl. 11:36
Det er meget rigtigt hvad der bliver fremført i indledningen. Alene det at EPM stadigvæk ikke eksistere fuldgyldigt, men at man i det danske sundhedsvæsen anno 2008 stadigvæk tyer til “før-østblok-arkivering” iform af en fysisk patientjournal, med løse ark og ikke altid med en dobbeltsikring af jornalen iform af en elektronisk patient journal, er dybt godnat. Palystation er udkommet i version 3.0 og det er stadigvæk version 0.5 når det gælder et rationelt og effektivt IT system i sundhedsvæsenet. Så en målrettet IT uddannelse målrettet det offentlige system herunder sundhedssystemet er hilst velkommen!
29. juli 2008 kl. 11:42
Rettelse til forrige kommentar indsendt i samme navn: der menes EPJ og ikke EPM
29. juli 2008 kl. 13:17
John Andersen efterlyser en sundhedsminister, der kan skære igennem, men John uanset hvor meget han vil skære har vi stadig nogle lovmæssige problemer i Danmark.
Det er jo ikke sundhedsministeren, der bestemmer hvad der skal foregå på hospitalerne. De er som bekendt et regionsanliggende. Lar Løkke prøvede at skære igennem og pakkede det så ind i en kommunalreform, hvor amterne blev nedlagt, så nu er der kun 7 regioner i stedet for 14 amter til at vælge hver deres løsning.
Og så alligevel – for i den hellige decentraliseingsnavn har den enkelte overlæge jo stadig en del at skulle have sagt over sin afdeling – sit kongerige er der endda nogen, som kalder det.
Læg dertil at der er reelle forskelle i behov mellem de forskellige afdelinger og dermed er det blevet meget svært at tale om et stort fælles EPJ system. For slet ikke at tale om de hindringer, som registerloven stiller op for smidig udveksling af personfølsomme data.
Kort sagt: Vi har IKKE et IT problem, vi har et ledelsesproblem, som der næppe er politisk opbakning til at få løst.
Det bedste vi kan gøre IT mæssigt er derfor at mindske effekten af den uheldige ledelse, og her er teknologier som SOA eller blot elektronisk dataoverførsel selvfølgelig en god hjælp ligesom et større antal ildsjæle, der vil sætte effektiviteten over reglerne, vil være en god hjælp.
29. juli 2008 kl. 14:53
@John Andersen. Du spørger, hvorfor der ikke er en sundhedsminister, der har skåret igennem. Lars Løkke Rasmussen gjorde et ikke videre vellykket forsøg, og det fortalte jeg om tilbage i 2006:
http://it-bizzen.blogspot.com/2006/10/politiske-rvekager-bag-epj.html
Jeg har jo jævnlig på denne blog fulgt patientjournalerne (søg evt. blot i venstre spalte på ordet “patientjournal”. Men senest, jeg skrev en større ting om de elektroniske patientjournaler var i marts, hvor emnet var Region Midtjyllands svære valg blandt fem EPJ-systemer arvet fra de involverede amter. Blogindlægget er her.
http://bizzen.blogs.business.dk/2008/03/31/landets-sv%C3%A6reste-valg-af-sygehus-it/
Det blev skrevet som et supplement til min klumme i Berlingske Business med overskriften “Overlæger i krig mod IT-system” (link er inkluderet i blogindlægget).
Overvejelser om fordele og ulemper ved ét samlet EPJ-system fortalte jeg om her:
http://bizzen.blogs.business.dk/2007/04/26/nej-til-f%C3%A6lles-nationalt-sygehussystem/
@ Jan Flodin. Ja, vi har et stort ledelsesproblem på EPJ-området. Men der er nu også it-tekniske problemer. For eksempel blev der “stilet efter månen” i Århus-projektet, og det ledte til IT-arkitektur, der på papiret var fornem – og repræsenterede ypperlig flexibilitet på visse punkter, men ambitionsniveauet medvirkede til alt for lange svartider (der er langt til månen:-)
29. juli 2008 kl. 15:31
@ Dorthe
Det kan selvfølgelig lyde hult når jeg nu påstår at en IT arkitektur, der stiler efter månen, også er et ledelseproblem.
Reelt ligger problemet vel midt mellem inkompetente ledere og inkompetente IT folk (hvilket jeg tillader mig at kalde overambitiøse IT folk, der har mistet jordforbindelsen).
Men dygtige ledere er altså også i stand til at styre deres IT projekter.