Måske er det, fordi jeg ikke er et politisk dyr, at jeg undrer mig over nogle af de spørgsmål, som folketingsmedlemmer stiller til ministrene. Nogle gange findes svarene på de såkaldte paragraf 20 spørgsmål jo på sekunder, hvis man bare gider bruge en søgemaskine. Det samme gælder svar på nogle af de spørgsmål, der kommer via Folketingets udvalg.
Nu har jeg kun kigget på it-ordførernes spørgsmål, men mon ikke politikere også på andre områder sætter hele besvarelsesmaskineriet unødigt i gang, selv om det hver gang koster borgernes hårdt tjente skattekroner.
Misforstå mig ikke. Selvfølgelig skal oppositionspolitikerne have al mulighed for at kontrollere den siddende regering. Men det virker, som om nogen af dem ikke rigtig har respekt for andre menneskers penge.
Paragraf 20-spørgsmål er en stensikker vej til medieomtale og altså til at få lidt spotlight på eget navn og partiets frem til næste valg, men det ville nu være rart, hvis det altid var spørgsmål, der var relevante for demokratiet, og ikke ind imellem blot for en interesseorganisation, en journalist eller måske blot for at chikanere.
Det er, hvad min klumme på bagsiden af Berlingske Business, mandag, handler om i morgen. Jeg har som nævnt taget et hurtigt kig på nogle spørgsmål på it- og teleområdet, og jeg inviterer hermed til et kig i mit materiale, som er her. Klikkes der på denne link, ryger man til Google Notebook, som er mit researchværktøj. (I visse tilfælde, når man bruger Google-redskaber, aftvinges man en registrering, men ingen siger, at man behøver at angive andet navn end Anders And og mailadressen Anders@and.com.)
Jeg har i øvrigt skrevet en kort kommentar nedenunder hver af spørgsmålene. Et hurtigt skud fra hoften, så der kan være røget finker af fadet, men det kan korrigeres, så giv lyd.
Jeg tog også et kig på antallet af paragraf 20 spørgsmål. Antallet vil nok nå op på omkring 3.200 inden folketingssamlingen 2007-2008 afslutter den 1. tirsdag i oktober. Antallet af spørgsmål fra udvalg runder nok de 400.
Hvad et spørgsmål egentlig koster at behandle? Jeg forsøgte at få et tal fra folketingsdirektørens sekretariat, men forgæves. “Det må du spørge om i ministerierne”, lød svaret. Jeg har godt nok tidligere hørt et tal fra Videnskabsministeriet, der jo har ansvaret for it- og tele, på et gennemsnit på 3.000 kroner pr. spørgsmål, men det er nogle år gammelt, så jeg ved ikke, at det holder.
Og 3.000 kroner er vel ikke en herregård, vel? 10 millioner kroner i samlet udgift pr. år er jo også en lille udgift at betale for at sikre oppositionen og dermed også os andre lidt mere gennemskuelighed.
Personligt ville jeg synes, at det ville klæde vores folkevalgte at udvise lidt mere agtpågivenhed, når de stiller et spørgsmål.
Det nok mest berømte dumme paragraf 20 spørgsmål i nyere tid var nok det fra SF’s nuværende formand Villy Søvndal. Hans spørgsmål lød således:
»Vil statsministeren redegøre uddybende for specialstyrkebasen Fort Bragg, der angiveligt er placeret under den grønlandske indlandsis?«
Et par sekunder med Google ville have været nok til at finde ud af, at Fort Bragg ligger et noget varmere og mere praktisk sted end under den grønlandske indlandsis. Det havde nok ikke sparet samfundet for at rive 3 tusindelapper i stykker, så svært var spørgsmålet jo ikke at besvare, men alligevel.
Jeg foreslår, at der udløses dummebøder, hver gang et spørgsmål kunne have været besvaret på mindre end 5 minutter via en søgning? Hvad synes du?
PS: Klummen udløst af en artikel i Computerworld. Den fortalte om et krav fra SF’eren Hanne Agersnap om, hvorvidt Helge Sander mente, at der var noget farligt indeni Googles nye browser Crome, så hele det danske samfund burde advares.
Og nej. Agersnap kunne ikke google svaret på det spørgsmål:-)

14. september 2008 kl. 21:56
Jeg tror umiddelbart, at du har misforstået noget, hvad angår det politiske system. Men som du selv siger, så er du måske ikke det mest politiske dyr. Jeg vil derfor øse af min viden og jeg håber ikke, at du tager det ilde op. :-)
Som en konservativ sagde for et par dage siden, så er 80% af politik kommunikation og det påvirker naturligvis også brugen af §20-spørgsmålene. Det betyder ikke, at visse spørgsmål ikke er reelle, men derimod at en stor andel har et andet formål end blot at få svar på et spørgsmål.
Formålet er eksempelvis at få en minister til at udtale et konkret svar på et konkret spørgsmål. Dette svar kan evt. bruges imod ministeren senere. Tilsvarende er det også formålet at sætte fokus på nogle problemer gennem spørgsmålene.
Til sidst mener jeg, at du har en lidt for positiv tilgang til nettet. Ganske vidst kan man hente mange svar på nettet, men lad os forestille os en debat om 1 år, hvor det har vist sig, at Google Chrome er farlig for et eller andet. I en sådan debat nytter det ikke at henvise til en hjemmeside, blog el.lign. Ministeren kan ikke svare: “Det kunne i da have læst på http://www.XXXX!” herudover mener jeg det er en ualmindelig farlig vej at gå, hvis Hanne Agersnap og andre politikere blot skulle tro på Googles egne oplysninger. Det er, efter min overbevisning, vigtigt at det er det ministerielle system, som undersøger den slags ting.
Det drejer sig dermed om at få ting frem i offentligheden og holde systemet vågen. Den enkelte politiker, som stiller spørgsmålet er højst sandsynligvis allerede klar over, hvad svaret er. Hvis man tror andet, så må jeg desværre sige, at man er ualmindelig naiv, når det gælder det politiske arbejde.
Når alt det, så er sagt, så stilles der mange spørgsmål som ikke er nødvendige på nogen måder. Heller ikke i forhold til de ting jeg har påpeget i denne (efterhånden lange) kommentar. Man kan evt. se på antallet af Enhedslistens spørgsmål til Statsministeren. :-D
Hilsen en fast læser af din blog
14. september 2008 kl. 22:39
Tak for at spolere min dag :)
Utroligt hvad vores politikere bruger deres tid til. Ikke underligt at der er mange offentlige it skandaler i dette land.
Jeg troede i min naivitet at vores folkevalgte brugte tiden til noget fornuftigt. Nu ved jeg bedre.
15. september 2008 kl. 00:24
Hej Dorte,
Jeg følger også med i §20-spørgsmålene og -svarene, og har lidt for sjov lavet noget så politiknørdet som en §20-portal, se:
http://gotzespace.dk/paragraf20.html
Jeg (eller rettere, min server og et par screenscaperscripts) laver lidt datamining, som bruges til at udregne Dagens §20-tal, der angiver hvor flittige spørgerne og svarerne er.
Gad vide hvordan man kan opstille metrikker for kvaliteten af spørgsmål og svar?
15. september 2008 kl. 02:51
“..Det drejer sig dermed om at få ting frem i offentligheden og holde systemet vågen. Den enkelte politiker, som stiller spørgsmålet er højst sandsynligvis allerede klar over, hvad svaret er. Hvis man tror andet, så må jeg desværre sige, at man er ualmindelig naiv, når det gælder det politiske arbejde..”
Tror nu ikke hverken vælgerbefolkningen eller Dorte er naive..
Thomas – George Orwell har om nogle fejlgreb sagt: “..at man skal være intellektuel for tænke sådan; ingen almindelige mennesker ville være så dumme.”
..så os, minus õmkring 60-70 lands- og storbytosser på tinge, forventer faktisk et konkret arbejde fra de folkevalgte, og ikke endnu en amatøropførelse af ‘Den politiske kandestøber”. Det stykke kan teateret på Kgs. Nytorv lave proffessionelt hver gang (Holberg anno 1722).
Både EL og SF viser (se deres spørgsmål) fremragende evner til et jobskifte over til Kgs. Nytorv. De er i forvirringen havnet på den forkerte adresse ;-)
15. september 2008 kl. 06:56
[...] sker bl.a. i dag, hvor Dorte – dog med en række forbehold – gør sig til talskvinde for, at Folketingets partier dropper mange af deres $20-spørgsmål til ministrene og søger svarene på s?… som Google i stedet for. Umiddelbart et ganske pragmatisk forslag, men i realiteten er det helt [...]
15. september 2008 kl. 16:47
@ Gøtze. Stærkt gået, altså med din portal med paragraf 20 spørgsmål. Måske skulle vi sammen gøre lidt ekstra ud af den, nemlig kigge på alle nye spørgsmål inden for “vores område” – tele- og it, og så give dem karakterer.
0 – hvis svaret et Googlebart på 30 sekunder
2 – hvis en enkelt mail sandsynligvis let kunne have fremskaffet svaret
4 etc.
10 – Det væsentlige spørgsmål, som ethvert klogt hovede og de andre ligeså, bare VIL ha svar på.
En sjov tanke, men vi har nok begge for travlt:-)
PS: Lige for at fastslå endnu en gang: Nej, jeg påstår ikke, at alle svar kan findes via en søgemaskine. Og Nej – det er bestemt ikke for at afskaffe par. 20 spørgsmål, at jeg skrev klumme/blogindlæg.
15. september 2008 kl. 19:34
Socialdemokratiets Benny Engelbrecht, som jeg i min klumme klandrede for at stille et spørgsmål om et saldomaksimum for børns mobilregninger, fortæller mig i en mail, at Socialdemokratiet snart vil fremlægge et udspil i den sammenhæng.
15. september 2008 kl. 20:30
Hvad det koster at besvare et §20 spørgsmål? Tjah, det kommer an på hvor lang tid det tager at researche og forfatte et svar (som bagefter skal vandre gennem systemet, fx fra styrelse til departement). En fuldmægtig har en ca. timeløn på 150-170 kr, så hvis der bliver brugt mere end 20 timer, så er vi allerede oppe på over de 3000 kr.
Og det inkluderer jo selvfølgelig ikke at fuldmægtigen i de 20 timer må lægge sine normale arbejdsopgaver på hylden og derfor er bagud med fx sagsbehandling.
Hvis man (meget konservativt efter min mening) antager at det tager 10 timer i alt at behandle et §20-spørgsmål betyder det ca i alt 22,5 årsværk der udelukkende går til at besvare dem (ikke inkluderet anden administration af spørgsmålene).
Hvorvidt det er meget eller lidt må vel skatteyderne beslutte for sig selv, men lad mig kun sige at de spørgsmål ikke ligefrem er kendt for at fremme arbejdsglæden i ministerierne.