Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Min klumme på bagsiden af Berlingske Business i dag, mandag, præsenteres således:
Sundheds-IT for 700 mio. kr. i klemme
Finansminister Lars Løkke Rasmussen tugter barnet, han selv skabte som sundhedsminister for at løse problemer med savnet overblik og manglende synergi.
Klummen handler om, at den nationale it-organisation med det umulige navn “Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark” (SDSD) ikke kom på finansloven, men i stedet skal søge penge i “Fonden for arbejdsbesparende teknologi”.
SDSD, der fortæller om ansøgningen her, blev bebudet med brask og bram som Lars Løkke Rasmussens kur mod problemet med at stort set hvert amt arbejdede på sit elektroniske patientjournalsystem (EPJ), men uden at sikre kommunikation på tværs af amter og på tværs af hele sundhedsvæsenet, inklusive speciallæger, læger, hjemmesygeplejen m.v.
Men bebudelsen af den nye organisation er også det eneste, der er sket hurtigt i den sammenhæng. Det tog meget lang tid for Sundhedsministeriet og regionerne at oprette organisationen, meget lang tid at besætte direktørposten, lang tid for organisationen at finde sine ben og få det nødvendige overblik, men nu – hvor der omsider skal bygges de nødvendige broer mellem alle led i sundhedsvæsenet, er startbudgettet brugt op.
Læs klummen og har du et bedre eller et andet bud på, hvorfor SDSD ikke som ellers ventet kom på finansloven, så brug venligst kommentarfeltet til din forklaring.
PS: Her er et lille overblik over, hvad jeg tidligere har skrevet om de elektroniske patientjournaler (EPJ) på denne blog. Dagens Medicin har en lang række interessante artikler om EPJ her.
22. september 2008 kl. 09:53
Helt enig. Det er forbløffende så stedmoderligt man behandler sundhedssektoren. Kun de store prestigeprojekter som hospitalsbyggeri for opmærksomhed, mens driftsystemet sejler for vinden.
En væsentlig pointe, man er nødt til at have med er dog at indretningen af det såkaldte “landspatientindex” er altafgørende for forskellen mellem succes og fiasko.
i dag antager man at det er et værktøj for andre til at profilere og kontrollere patienterne (selvfølgelig med udskyldningen at det er i patienternes interesse). Men det er en planøkonomisk fejl tvinger patienten til at indretter sig efter systemet – dvs. både underminerer økonomien, it-sikkerheden og kvaliteten i sundhedsbehandlingen.
Alternativet er at tage udgangspunkt i den kompetente patients egenstyring af egne data og dermed understøtte den behovs-drevne udvikling ved at tvinge systemet til at indrette sig efter patientens behov.
Det er ikke et nemt sort/hvidt spørgsmål, fordi der er masser af specialhensyn som skal inddrages, f.eks. patienter som ikke kan (mentalt, bevidstløs eller på anden måde), hensyn til nødberedskab og balancering af allokering af kritiske ressourcer.
Her hænger pointen også sammen. Man har ikke givet det politiske system et sagligt beslutningsgrundlag hvorved det eneste de ved er at sundhedssektoren er et voksende sort hul af ressource(mis)brug.
Problemet ligger i organisering, styring og holdning til patienten mere end latent som uløseligt problem.
22. september 2008 kl. 10:42
Et stort problem for IT/sundhed og sundhedsvæsnet som helhed er at der alt for hurtigt går sognerådspolitik i beslutningerne. Der er ønsker om at udvikle EPJ lokalt for at sikre lokale arbejdspladser.
Der er også store problemer med politikere der forsvare deres eget lokalsygehus på bekostning af det samlede system. Bibeholdelse af afdelinger på små sygehuse som ikke har patientgrundlaget for at holde eksperter som der er behov for.
I sundhedsvæsnet har vi nogle fingreregler man kan gå efter.
1: Nybygning på et lille hospital er et sikkert dødstegn. Nu kan politikerne sige at de har kæmpet for sygehuset, og så kan vi lukke det. En dyr lille genistreg der sikre genvalg.
2: Små sygehuse er for de raske, store sygehuse er for de syge. Når man er rask kan man lide trykheden ved at have et sygehus i baghaven. Når man er syg tænker man lidt længere og vil behandles af eksperter der ved hvad de laver. Desværre er der flere stemmer fra de raske. Falsk tryghed giver nemme stemmer.
Som jeg ser problemet med EPJ er den eneste løsning en central beslutning. Lars Lykke har haft magten til det de sidste 7 år uden at gøre noget. Det har kostet milliarder i udvikling af EPJ systemer der bare skal smides ud når det samlede system kommer. Finland har fået lavet et samlet system. Hvad med at besøge dem og få lavet en dansk oversættelse, det kan da ikke koste alverdens. Alternativt, ansæt google til at lave det.
22. september 2008 kl. 10:59
@ Rune Frandsen. Du tager vist de finske glæder lidt på forskud:-)Ifølge Dagens Medicin synes det nationale epj-register at være en overbygning på de systemer, som er på hospitaler, hos læger m.v.
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2008/06/06/finland-kommer-frst-med-na/index.xml
Og det er først pr. 2011, det bliver obligatorisk at indberette til “overbygningen”, der vel svarer til hvad SDSD vil frembringe med sit nationale patientindeks.
22. september 2008 kl. 13:03
Ja det bringer minder om G-EPJ standarten som der blev snakket så meget om i slutningen af 90´erne.
Med udviklingen som den er nu vil der blive spildt milliardbeløb på at der ikke bliver taget en central beslutning om et samlet dansk EPJ. Problemet er at alle, både siddende og sidste regering, samt regionerne ikke har interesse i at skabe for meget presse om problemet. De har nemlig alle skyld i sagen. Jeg tror ikke at det er for højt sat hvis man skyder på at der er spildt 3-4 milliarder på IT/sundhed de sidste 10 år. Og det er uden at tælle spild til dobbeltarbejde for de ansatte. Med den hastighed det løber med nu ser det ud til at tage 10-15 år før vi har et samlet system, og der skal spildes det dobbelte af det der er brugt.
Jeg vil godt sætte en pils på at “overbygnings” systemet ikke kommer til at virke og derefter må opgives for et samlet system. Man kan jo næsten mistænke LL for at sætte regionerne op til endnu en fiasko, helt overlagt.
22. september 2008 kl. 16:46
Det er utroligt i et lille land som Danmark, at vi på et så vigtigt område som sundhed, skal have det hele delt op i 5 (eller er det 6) regioner.
Hvorfor ikke få lavet et “Sygevæsen Danmark”, og sådan at der laves kompetancecentre belejlige steder, og ikke efter, hvor en region nu er afgrænset til næste region.
I forbindelse med nogle af de store sygehuse, som i Odense, findes der patienthospitaler – og dette system burde man udbygge, så pårørende kan overnatte i påkommende tilfælde.
Som det er i dag, så skal man jo alligevel køre rimelig langt til et sygehus – og så er det da alligevel ligegyldigt, om sygehuset ligger centralt placeret i en region eller om det ligger centralt placeret set i forhold til hele landet.
Etablerer man “Sygevæsen Danmark” – ja så etablerer man jo også “kun” eet system.
Hvor svært kan det være !
5. oktober 2008 kl. 12:50
Jeg er endnu ikke bekendt med at nogen har lavet en samlet oversigt over alle KRAV og ØNSKER til et epj-system OG sat det til offentlig debat. Måske er jeg blot dårligt informeret?
Alle aspekter skal være med, såvel behandlernes behov som patienters styring af egne data og alle de andre ønsker til systemet fra alle brugerne.
Før denne fase er overstået har vi ikke klar forståelse for HVAD vi vil have og HVORFOR. Indtil det er sket er ethvert forsøg dømt til at mislykkes og vil være penge, som kun gør gavn i begrænset tid, hvis overhovedet.