Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
“Danmark er – trods alle skriverierne om problemer med sygehus- og sundheds-it – den førende land i verden på området.” Dette udsagn har jeg hørt adskillige gange fra både politikere og folk, der har status som rådgivere, og senest i forbindelse med research til klummen i dagens Berlingske, men er påstanden sand?
Jeg kan konstatere, at der ikke er danskere blandt de 3 hovedtalere ej heller blandt de 10 “ledende tænkere”, når København snart er vært for en konference netop med sygehus-/sundheds-it på programmet. Konferencen World of Health IT 2008 holdes i Bella Center 4.-6. november. Intiativet er dog på EU-niveau, ikke på verdensniveau, men konferencen rækker også ud mod situationen i USA og i u-lande.
Brandvarmt emne
Emnet er brandvarmt – eller burde i hvert fald være det. Tænk på alle milliarderne, der bruges på sygehuse og sundhed, uden at budskabet “Send more money” stilner af. Tænk på, hvor svært det allerede er nu at få læger og sygeplejersker nok. Tænk på, hvor mange timer og kroner det koster, at venstre hånd ind imellem ikke ved, hvad højre hånd har gjort. Og tænk på fordelene ved at it-systemer i højere grad vil kunne bistå det kliniske personale med diagnose- og behandlingsstøtte, altså pr. automatik (selv om det selvfølgelig er lægen selv, der har sidste ord).
Der findes dog et stort dansk islæt i et særligt spor i de såkaldte Education Sessions, nemlig “Danish & Nordic Track”, hvor der blandt andet tales om “telemedicin”, og herunder erfaring med at behandle og diagnosticere på afstand.
Hovedtalere og ledende tænkere
EU-kommissær Viviane Reding, der har IT som ansvarsområde, indleder konferencen. Finland, der synes ret stærkt repræsenteret i programmet, er også repræsenteret ved en hovedtaler, nemlig Esko Aho – tidligere statsminister og nu i spidsen for den statslige finske innovationsfond. Som afslutningstaler ses Nicolas Negroponte, der i mange år havde status som den vigtigste guru på it-området. De tre hovedtalere præsenteres her.
På listen over de førende “tænkere” ses blandt andet Karin Johansson, departementschef for det svenske sundhedsmininisterium, samt britten Dr. Michael Bainbridge, der har en nøglerolle for Storbritanniens overmåde ambitiøse (omend noget reducerede) satsning på området. Den samlede liste er her.
Støtte til genoptræning
Jeg ser frem til konferencen, og ikke blot for at få afklaret om Danmark er verdens bedste, eller om vi blot bruger ordene som prestigeskabende mantra. To af sessionerne, jeg især ser frem til er “Advanced Technologies for Training, Therapy, Prevention, Education & Rehabilitation” og denne “Trust Model for Health Websites”, men også erfaringer med de hidtidige implementeringer af EPJ er interessante og mulighederne for måske en dag at få noget, der kan blive et værdifuldt bud på “Best Practices” inden for en række sygdomme.
Bedre kræftbehandling
Der er også en indlæg om, hvorledes udnyttelse af bedre it-støtte har medvirket til at gøre cancerbehandlinger bedre.
Det lyder også interessant, for netop på kræftområdet synes Danmark jo at halte noget bagud. Vi hører godt nok at den kortere overlevelsestid officielt forklares med “Die dumme Dänen”, der ryger som skorstene og drikker som svampe, men der kan måske også være tale om en vis konservatisme i behandlingen og it-støtten dertil.
22. september 2008 kl. 15:46
At fx på kræftområde Danmark er ikke helt foran ligger ikke på mangel af IT understøddelse. Det er rent fejlplanlægning. Jeg ved at der går fx i Schweiz max 2 dage mellem konstatering af en mulighed for kræft og en fuld CT og røntgenscanning af patienten. De er stærk forunderet over at man kan har ventelister fra flere uger til dette.
Men måske er det her i danmark fordi vi kaster pengene efter dyre IT løsninger og ikke bruge de pengene til behandle patienter.
(Og ja Schweiz har en kantonalt fungerende EPJ, pga førderalisme er det ikke nemt at får det landsdækkende.)
/Martin
22. september 2008 kl. 21:46
Lige en kommentar til foregaaende kommentar omkring EPJ i Schweiz. Det er da vist kun ganske faa kantoner der rent faktisk har et system paa tvaers af alle sygehuse i regionen, og her taeller Geneve der basalt set kun har et sygehus ikke rigtig..
22. september 2008 kl. 22:39
Som ansat i sundhedsvæsenet og ikke IT nørd kan det undre at man skal opfinde den dybe tallerken igen. Det vi ønsker er et enkelt og overskueligt system som kan bruges med admindeligt IT-kundskab som windows på bruger niveau og hvor alt som journalnotater, måleskemaer, røngten, blodprøvesvar osv er integreret og hængt op på samme træ (relateret til cpr-nr).
Og selvfølgelig landsdækkende, Danmark er ikke større end en mellemstor europæisk eller amerikansk by med opland. Skær igemmen overfor regionale små konger og køb et system og oversæt det og spar mange millioner.
23. september 2008 kl. 09:40
Henrik
Problemet er at det du beskriver er det eneste, vi ikke skal have. Der mangler hensyn til sikkerhed, effektivisering og fornyelse – alle vigtige faktorer.
Der er forskel på hvad den enkelte bruger ønsker at kunne se i den specifikke situation og så det system-kompleks der kan håndtere mange forskellige synsvinkler på de samme data uden bureaukratiske og administrativt tunge eller – aktuelt – helt utilstrækkelige mekanismer til at håndtere sikker deling i borgerens og samfundets interesse.
Den engelske planøkonomisk centraliserede og tvangsstandardiserede model er en dyr næsten garanteret fiasko fordi den allerede i sin målsætning er forældet og bliver til legacy (stive fastlåste systemer som ikke kan følge med) inden den er færdigimplementeret.
Løsningen – giv borgeren kontrollen – er lige så enkelt som den betragtes som kætterisk i den danske offentlige sektor styret af organisations-politiske egeninteresser og teknikere som stadig ser mennesker som inkompente maskindele selvom vi troede det var udryddet med 70ernes fokus på brugerindragelse.
Sundhedspersonalet skal have værktøjer som understøtter dem, men fokus skal være på at sikre at kontrollen er hos borgeren selv – fordi så får du alle de effekter som efterspørges, kvalitet i datasammenstilling, tilpasning til behov, sikkerhed og retssikkerhed.
Der drejer sig ikke kun om at lave et EPJ-system, men erkende at det først og fremmest drejer sig om at gøre op med årtiers fejlagtig fokus på en stadigt mere centralt styret og kontrolleret sudnhedssektor.
23. september 2008 kl. 10:54
@Henrik Hansen,
Jeg betragter mig selv som it-nørd, på den positive måde, og hvor giver jeg dig ret.
Mange andre lande har betragtet Danmark som et makro samfund, hvor de kan aflæse positive/negative trends, så de ikke lavede samme dumheder, og udnytter de positive ting.
Men hvorfor skal vil altid være prøveklud!
Nu er det svært at overskue det brogede billed som hedder EPJ, og jeg er sikker på at der mange possitive ting lavet rundt omkring, vi høre jo kun om det negative. Men man burde samle alle disse dele i et stort landsdækkende system.