Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Mobilselskabet 3 er begyndt at kurtisere elværker, der jo er i fuld gang med at grave fiberkabler ned over hele landet for at kunne udbyde lynhurtigt bredbånd. Det er en interessant nyhed, som jeg så hos Computerworld, for 3 tilbyder jo selv mobilt bredbånd (såkaldt 3G – for 3. generation mobilnet).
3′s hastighed er max. 7,2 megabit pr. sekund, altså både hjemme og ude. Så hvor er win-win situationen ved et bryllup med elværkerne?
En samlet pakke
Gevinsten for elselskaberne er, at de kan byde kunden på én samlet pakke, der gør at kunden kan være sikret bredbånd, også når denne er på farten, blot via en “dongle” i pc’en.
En sådan aftale kan øge antallet af bredhåndskunder hos 3. P.t. bruger omkring 260.000 mennesker herhjemme mobilt bredhånd, og mine kilder gisner på, at 3 står for halvdelen fulgt af TDC, Sonofon og Telia. (3 selv oplyser ikke markedsandel, men det vil IT & Telestyrelsen gøre i en rapport, der snart udkommer).
3′s milliardtab
3 skal imidlertid have langt, langt flere kunder i hus, hvis der skal være nogen som helst fornuft i, at selskabet, der ejes af et Hongkong-konglomerat, foreløbig har tabt 3,6 milliarder kroner for sin pionersatsning herhjemme. Investeringen har sikret 3 den bedste dækning i Danmark og den højeste hastighed (de andre tilbyder foreløbig kun den halve hastighed), men suget i pengepungen…..
300 megabit pr. sekund
Der er også en fremtidsvinkel, nemlig at selv 7 megabit inden længe kan virke som for lidt, og selv om 3 allerede forbereder en fordobling, så vil fremtidens medieforbrug og medieproduktion (film, videoer, 3D m.v.) kræve mere. Se blot satsningen hos den japanske telegigant NNT Docomo. Her er man i gang med test af et kommende såkaldt Super3G net, der benytter en standard kaldet LTE. Målet er download på 300 megabit pr. sekund, og upload på 75 mbps.
Min klumme på bagsiden af Berlingske Business, mandag, handler om bredbånd, men med et andet udgangspunkt, nemlig de drastiske fald i prisen på bredbånd. En analytiker fortæller mig, at faldet fra 2003 til 2008 er på hele 80 procent! Du og jeg og APM og alle de andre er vinderne.
3G og Wimax truer kobberet
Klummen handler dog også om, hvorledes trådløse bredbånd vinder frem, og det gælder især 3G forbindelsen via mobilnettet, men også Wimax. De trådløse net udvikler sig til en alvorlig konkurrent til TDC’s kobberledninger – til ADSL-forbindelserne, som TDC udbyder ligesom Cybercity, Fullrate med flere, der alle køber sig ind på TDC’s kobber. Og så har vi altså elværkerne med de bugnende lommer. De graver fiberkabler ned, som efterhånden vil få kobbernettet til at virke som en skildpadde, omend “kobber-ingeniørerne” også gør et fantastisk arbejde med løbende at få presset mere kapacitet ud af trådene.
Hvem bliver vinder og taber i hele dette spil? Kobberet får det svært efterhånden som fibernettene etableres. De kommer dog aldrig til at nå frem til samtlige husstandes dørtrin – det er for bekosteligt, men i enden kan man så sætte en Wimax-mast på et højt sted, og så rækker man 20-30 kilometer længere.
Intels Wimax
I øvrigt er netop Wimax-teknologien ved at komme vældig i vælten i USA, og chipgiganten Intel er en af de store spillere bag en af satsningerne, hvor man også ser en af USAs største teleoperatører Sprint Nextel, samt Google og underholdningsgiganten Time Warner.
I starten af oktober vil Intel og Sprint lancerede det første store Wimax-net dækkende Baltimore, fortæller Cnet, og næste år ventes Washington DC, Chicago og Portland at blive dækket.
Medfødt Wimax i dimserne
Intel udvikler også den nødvendige teknologier til indbygning i pc’er og mobiler, så de “ab fabrik” vil være født til at koble sig på Wimax, ligesom de i dag er til ADSL og Wi-Fi (de små trådløse net i hjem og på kontorer som rækker omkring 100 meter).
Wimax-fortalere, også herhjemme, regner med, at vi kommer til at se en række nye små enheder, når det trådløse net er overalt. Enheder, som fungerer i sekundet, de tændes, så man ikke skal igennem pc’ens enerverende lange starttid, men som også har stor nok skærm til at kunne fungere som pc’er på rejsen.
Chance i DK
Egentlig synes lille flade Danmark er være det fødte Wimax-land, men ingen de nuværende spillere (Danske Telecom, Butler Networks og Elro) har noget, der minder om en god dækning over HELE landet. Og med den galloperende succes, som 3G nettet er blevet, er det måske spørgsmålet, om Wimax får nogen større rolle at spille ud over altså at forlænge rækkevidden af fiberkabler. Godt nok kan Wimax give et “bredere” bånd, men så er der altså også lige Super3G forsøget i Japan…
Men hvad tror du om aktørernes skæbne? TDC er også inde over det mobile bredbånd, så der bliver lidt gynger og karuseller, og desuden er der endnu trofaste fastnetkunder. Telenor har med Cybercity og Sonofon også gynger og karuseller, men hvad med Fullrate, der kun er på kobberet, og som godt nok brager frem med foreløbig 70.000 kunder. Hvad når elselskabernes er kommet lidt længere med deres fibre?
Gæt på Fullrates skæbne
Lad mig slutte med en lille gættekonkurrence med fokus på Fullrate. JMI Invest, der har Asger Jensby blandt aktionærerne, er jo investor i Fullrate og har bebudet ønske om at sælge. Fullrate-stifterne vil vist ikke endnu, men når dagen kommer? Kundeporteføjlen er mange penge værd, men hvem tror du vil byde og hvor mange millioner?
29. september 2008 kl. 10:33
Win-win situationen er der, at el-selskaberne taber formuer på deres fiber-netværk, og at 3 givetvis har øjnet en chance for at sikre back-bonen til deres fremtidige vækst billigt.
Efter at have prøvekørt en Clearwire boks må jeg indrømme at teknologien ikke har overbevist mig. Selv i København skulle den stå i vinduet, ellers var der ikke signal. Lidt uden for København, på en adresse hvor Clearwire sagde at der var dækning, kunne jeg ikke få noget.
Hvis Wimax ikke, som forventet, kan dække store områder med bredbånd med færre master end mobil, så vinder mobilen, da der er større synergi.
29. september 2008 kl. 10:54
Kære Dorte.
Der er teknisk nogle ting jeg savner at se i dine artikler. F.eks. skriver du i dagens artikel “Tak for den blodige bredbåndskrig” følgende:
“Mobilselskabets store investeringer i master og udstyr har imidlertid givet bonus. 3 tilbyder en båndbredde på op til 7,2 megabit, mens konkurrenterne ligger på det halve, og ifølge en ny undersøgelse fra teleforskere på Aalborg Universitet byder 3 også den bedste dækning.”
Men hastigheden er så tæt på fri fantasi som man kan komme, og markedsføringsbegrebet “op til” er strukket så hårdt, det gammelkendte “elastik i metermål” nærmest er en farce. Dertil kommer en række væsentlige ulemper ved forbindelser af denne type. Jeg vil forsøge at ridse dem kort op her.
For det første er de 7,2 Mbit/s du ofte gentager, en kapacitet som en 3G mast deler mellem flere brugere. Det betyder, at hvis der er flere kunder tilknyttet samme celle på en mast (og det vil der praktisk talt være rigtig rigtig ofte!) så skal de DELE denne kapacitet. To kunder vil i gennemsnit få hver 3,68 Mbit/s hver, fire kunder ville få 1,84 Mbit/s hver, osv osv (kapaciteten omfordeles hver 2 millisekunder efter en metode der kaldes Fast Packet Scheduling, som du evt. kan slå op hvis du er nysgerrig).
For det andet er de 7,2 Mbit kun noget der kan opnås under ideelle forhold. Her er det vigtigt at fremhæve, at en slutkunde der sidder indendørs med en USB donkel i en bærbar computer praktisk talt ALDRIG vil kunne opnå sådanne ideelle forhold. Der vil sandsynligvis snarere være tale om ca. 2/3 – 3/4 effektivitet.
For det tredie er det mobile netværk ofte ret dårligt til at flytte brugeren fra een mast til den næste, det såkaldte “hand-over”, når brugeren er i bevægelse. I forbindelse med hand-over er det meget ofte forbindelsen helt går tabt, eller at mange data skal sendes på ny fordi skiftet mellem masterne ikke sker hurtigt nok. Det påvirker gennemsnitshastigheden rigtig meget, så hvis man er i bevægelse er det komplet umuligt at opnå 7,2 Mbit/s selv under “ideelle forhold”.
For det fjerde er forsinkelsen på mobile forbindelser langt langt højere end på faste forbindelser. Den såkaldte “round trip”, tiden det tager for en datapakke at bevæge sig fra brugeren til en server og retur igen, er mange gange højere på et 3G/HSDPA netværk. Det skyldes ovenstående tre punkter, og det gør i høj grad mobile forbindelser særdeles UEGNEDE til f.eks. computerspil eller krævende interaktive forløb. Høfligt vil jeg i denne sammenhæng påminde alle om, at omsætningen i computerspil industrien overstiger hollywoods film industri, og at adskillige online tjenester omsætter for bogstaveligt talt milliarder af kroner. Interaktive tjenester ER en vigtig del af en nutidig internet forbindelse.
For det femte er upload/upstream kapaciteten temmelig begrænset. Faktisk så elendig, at operatørerne behændigt undgår at nævne den. Mens alle faste forbindelser har to tal, f.eks. 4096/512 har de mobile kun een (som oven i købet er en fusket tilsnigelse). Efterhånden som private brugere anskaffer sig lovlige P2P programmer (Joost?), backup til Internet servere, og andre tilsvarende tjenester der kræver en del upload kapacitet, vil de opdage at de mobile forbindelser er stærkt handikappede på dette område. Upload ER en vigtig del af en nutidig internet forbindelse.
Der er naturligvis også fordele. Mobiliteten er f.eks. ikke til at komme uden om. Dette er ikke et korstog mod teleselskaber eller HSDPA.
Men når dagen er omme, så er en hastighed på 7,2 Mbit/s altså komplet urealistisk. Så langt ude, at jeg seriøst må undre mig over, hvorfor i alverden Forbrugerstyrelsen ikke skrider ind. Forklaringen må være, at området er for komplekst til at de kan forstå det. Måske kunne du hjælpe dem på vej med en kritisk artikel, der for alvor borer lidt i tingene?
Lad mig afslutningsvis fremhæve, at jeg på ingen måde forsøger at kaste smuds på “mobilt bredbånd”. Jeg bruger det skam selv, og er glad for det. Men modsat de fleste, så kan jeg også gennemskue hvad jeg rent faktisk har købt. Og derfor har jeg også en realistisk forventning til, hvad jeg får for mine penge.
“Bredbånd” via mobile netværk sælger som varmt brød men er VOLDSOMT OVERSOLGTE. Sådan, vitterligt, rigtig voldsomt! Og jeg vil hermed efterlyse lidt mere fokus på dette i dine artikler, i håbet om at de øvrige læsere dermed kan få en mere kritisk holdning til 3G udbydernes fantasi-forestillinger og hvide løgne.
Venligst, og i en positiv ånd
- Jesper
29. september 2008 kl. 11:19
Min kone og jeg bor i et sommerhusområde, og vi er derfor faste kunder hos TDC – via det gamle kobbernet.
SEAS-NVE har godt nok lagt rør til fibernet ned samtidig med at de gravede elkabler ned til erstatning for luftsledninger – men her kommer der nok ikke fiber helt ud til vort sommerhus, selv om vi gerne ville over på det.
3G via 3 eller TDC kunne så være en mulighed, men her er linien desværre ikke stærk nok – kun til almindelig biltelefoni. Wimax kunne så være en mulighed, men dog kun, hvis denne har en styrke hos os, som er stor nok.
I Spanien benyttede vi sidste vinter et 3G net fra Movistar – og det fungerede for såvidt godt nok, men her er der en begrænsning på 1 GB pr. måned, og så er det ikke muligt at se dansk tv den vej; 300 kr. pr. måned – med en binding på 1½ år.
Telefonica har eneret på etablering af fastnettelefon i bebyggelsen, så der er ikke konkurrence på fastnetopkoblinger for os derned.
29. september 2008 kl. 11:37
Til Jesper: Befriende at der endeligt er én (med rigtig viden), der kommenterer på det mobile bredbånds uholdbare reklamefremstöd. Synes selv at mobilt bredbånd er et fedt suplement til bredbånd og gläder mig til vi kan få en telefon og computer der selv skifter til det bedste netvärk – trådlöst wifi, 3G eller hvad der måtte väre bedst!
Til Dorte: Först og fremmest tak for nogle gode artikler, der kigger närmere på det danske bredbåndsmarked :-). Udover Jesper gode iagtagelser så jeg dog også gerne at du differentierede dine iagtagelser ift kobber og fiber lidt bedre. Det tdc-ejede net, som teleselskaberne använder beskriver du konsekvent som et kobbernet, som däkker hele landet. Reelt er det et fibernet, hvor de sidste meter ud til beboeren i det fleste tilfälde er kobber – at kalde det et landsdäkkende kobbernet er lidt en fordrejning af virkligheden. Faktisk bliver kobberdelen af nettet mindre og mindre mens fibernettet flyttes tättere på använderne – ellers ville alle teleselskaberne ikke kunnde levere de hastigheder, der i dag findes på bredbånd.
Tak for de gode artikler!
-Thomas
29. september 2008 kl. 11:45
@ Jesper Sommer. Tak for den sobre kritik. Jeg vil dog også gerne forklare lidt om min prioritering.
Jeg ville gerne have haft mere med om problemerne med 3G, og herunder delingen af 3G-båndbredde med videre, men min klumme i Berlingske er begrænset til max. 5.000 anslag, incl. mellemrum, så der skal økonomiseres meget, når man vil nå rundt om 3G, ADSL, Wimax m.v. Din kommentar her fylder for eksempel over 4.200 anslag.
Jeg ville også have skrevet langt mere om Wimax, blandt andet inspireret af satsninger andre steder i verden, men researchen tydede på, at der ikke er belæg i den danske Wimax-satsning til at gøre det til hovedhistorien.
Og så var der klar uenighed blandt mine kilder om, hvor store problemer, der egentlig er med 3G-nettet.
Jeg har selv fravalgt at tegne et sådant abonnement, da mit kontor ligger i en kælder, hvor mobilsignalet knap kan trænge igennem, og mit sommerhus på Samsø ligger for langt væk fra den nærmeste 3G-mast til at sikre en ordentlig fart. Derfor har jeg ikke personlig erfaringer med, hvor god/dårlig 3G-brugen er.
I øvrigt forsøgte jeg med Wimax i kælderen, og det gik ikke. Og der er ingen Wimax-mast på Samsø.
På sin vis tæller det nødvendige fravalg af både 3G og Wimax så også som personlig erfaring:-)
@ Christian og Thomas. Jeres indlæg løb ind, mens jeg skrev på ovenstående, så hermed en tilføjelse. Godt med det konkrete eksempel på problemerne, Christian. Og Thomas. Ja, jeg har lagt for meget vægt på kobberet, når vi snakker om TDC’s bærelinier. Godt du påpeger det.
RETTELSE tilføjet kl. 12.25. Jeg har anført et forkert firmanavn i både klumme og blog. Det er Danske Telecom, der markedsfører Wimax-servicen Clearwire. Ikke Dansk Bredbånd. Jeg beklager fejlen, der nu rettes her på bloggen.
29. september 2008 kl. 14:09
Eftersom Clearwire ikke oplyser noget som helst om deres minimumshastighed, må den være nul kbps og dermed vil et Clearwire (op til) 3 Mbps ab ikke medielicenspligtig.
Og det samme må gælde for de øvrige mobile bredbåndsløsninger. Ingen af udbyderne oplyser en mindste hastighed på deres internetforbindelser, hvor hastigheden skal være på 256 kbps eller der over for at være medielicenspligtig.
29. september 2008 kl. 15:00
Prisen på båndbredde er alt alt for dyr generelt, det er et område hvor EU burde gribe ind og tvinge priserne ned med 500% eller mere. Det er ikke som olie, det er ikke en begrænset ressource som er ved at forsvinde – ja der skal bruges noget på at holde infrastrukturen ved lige, men det er latterligt syge profitter de tjener på det nu – og det gælder også almindeligt jordbaseret internet.
1. oktober 2008 kl. 15:06
Hej Dorte,
Tak for tilbagemeldingen. Det tjener dig ære, at du fortsætter debatten på din blog, og følger op på kommentarerne.
Jeg forstår fuldt ud, at der ikke er plads til en omfattende teknisk gennemgang af problematikkerne omkring 3G/HSDPA i dine almindelige artikler.
Mit ønske og håb om, at du evt. tager (nye) artikler op, som udelukkende handler om dette problem (f.eks. ved at foretage interviews med eksperter i branchen, samt tale med forbrugerstyrelsen?) står dog ved magt.
Ligeledes kunne man ønske, at de almindelige artikler ikke sidestillede mobilt bredbånd med kablede forbindelser. Det burde være muligt at finde et par tillægsord, der høfligt gør det klart for læserne, at et 3G modem i det centrale københavn på ingen måde er en erstatning for en “rigtig” ADSL forbindelse, og at der ikke er et sammenligningsgrundlag.
Man kunne f.eks.:
1.) kalde løsningerne for “såkaldt mobilt bredbånd”
2.) supplere med små bisætninger a’la: “mobilt bredbånd, der dog ikke er nær så stabilt eller hurtigt som en rigtig ADSL forbindelse”
3.) indsætte parenteser, der gør det tydeligt at kapaciteten er begrænset: “mobilt bredbånd på 7,2 Mbit (den reelle kapacitet er dog oftest under det halve).
Jeg vil holde et vågent øje efter en kritisk artikel, der på god gammeldags maner kan afsløre og dokumentere snyderiet – der er i hvert fald ikke tvivl om, at det både er relevant og nyhedsværdigt for den almene kunde.
:-)
- Jesper
1. oktober 2008 kl. 16:04
@Dorte Toft
“Jeg har selv fravalgt at tegne et sådant abonnement, da mit kontor ligger i en kælder, hvor mobilsignalet knap kan trænge igennem, og mit sommerhus på Samsø ligger for langt væk fra den nærmeste 3G-mast til at sikre en ordentlig fart. Derfor har jeg ikke personlig erfaringer med, hvor god/dårlig 3G-brugen er.
I øvrigt forsøgte jeg med Wimax i kælderen, og det gik ikke. Og der er ingen Wimax-mast på Samsø.”
Det forstår jeg ikke. Du stiller da ikke modtageren i kælderen?
Den kan placeres hvor som helst der er gode modtagerforhold og så trækker du et kabel – eller laver en trådløs “bro” med WiFi udstyr – hen til hjemmekontoret.
1. oktober 2008 kl. 23:02
Jeg har skam forsøgt at udtænke smarte ting med kælderen, men forgæves. Mit kontor er i en lejet kælder, og jeg har ikke ret til at trække kabler, så jeg kan få ekstern antenne.
Vedr. WiFi-bro fra lejligheden til kælderen. Har været overvejet, men for lang afstand med afbrydelser. Siger sagkyndige. Og igen problem med ekstern antenne.
7. oktober 2008 kl. 12:57
TDC har sendt kritik i en mail og givet o.k. for, at den blev lagt på bloggen:
“I TDC er vi naturligvis glade for interessen for vores forretning, men i dette tilfælde mener jeg dog, at der er behov for et par præciseringer i forhold til det du skriver, for at tegne et korrekt billede af markedsbetingelserne på kamppladsen. Du bemærker, at konkurrenter skal betale en ”vejafgift” på 800,- årligt pr. kunde til TDC og betegner senere denne afgift som en ”bøde”.
Du sammenligner også med mobilområdet, hvor du omtaler mobilselskabernes store investeringer i opbygning af infrastruktur. Grundlæggende er situationen den samme på fastnet og mobil. Netværksejerne investerer store beløb i etablering og udvikling af nettet og når andre udbydere vil benyttet nettet til at udbyde tjenester, betaler de en pris for at benytte nettet. Der er dog en afgørende forskel på prisen, nemlig at på fastnet er prisen reguleret på basis af IT- og Telestyrelsens beregning af prisen for et 100 pct. effektivt drevet netværk på basis af den nyeste teknologi (LRAIC prisen).
Tjenesteudbydere uden eget net kan så nøjes med at betale denne regulerede pris for at benytte et vidtforgrenet net, så de kan komme ud til kunderne over hele landet. Hvis tjenesteudbydere uden eget net vil tilbyde tjenester på mobilområdet skal de tilsvarende betale ejere af mobilnet for brugen, men her er prisen baseret på en kommerciel aftale mellem de to parter.
I TDC er vi interesseret i at være i dialog med interessenter og meningsdannere på it- og teleområdet, hvorfor jeg håber, at du kan bruge ovenstående kommentarer. Gennem en dialog kan vi forhåbentlig rydde evt. misforståelser af vejen. Du er velkommen til at kontakte mig, såfremt du ønsker ovenstående – eller andet uddybet.”
Citat slut.
8. oktober 2008 kl. 16:08
Til Jesper Sommer:
dit indlæg har en del faktuelle fejl.
ifl din forklaring vil en kunde som deler mobil mast med 19 andre bruger opleve en forbindelse på 7,2 Mbit/s / 20.
For det første så fungerer Mobil master ikke på den måde.
De 7,2 Mbit/s er begrænsningen på Terminalerne (fagsprog for mobiler) og på bredbånd modems / dongles etc. Og i dag findes der faktisk udstyr som supporterer 14,4Mbit/s. (HSPA+ vil kunne levere op til 42 Mbit/s)
Mobil masterne kommunikerer med de enheder som den er forbundet med ca 500 gange i sekundet, og bestemmer hvem som skal have hvilken hastighed for de næste 2 ms.
Så lad os tage de 20 brugere, det er klart hvis alle 20 samme ms vælger at downloade en fil, så er din beregning teoretisk rigtig, men ikke reelt. Da masten allokerer data hvert 2ms.
Så brugernes hastighed vil stadig være større end 7,2 / 20
4. december 2008 kl. 02:33
Michael din defination er korrekt
http://hspa.gsmworld.com/about-hspa/default.asp