Folketingets informationssystem har vist meget gamle rødder, men det kan vel ikke være årsagen til, at systemet bevidst gør det svært at henvise til udvalgte dokumenter. Forsøger man for eksempel at videregive en link til et særligt paragraf 20 spørgsmål (spørgsmål til en minister) vil modtageren blot ende på siden Folketingets dokumenter. Har man ikke angivet, hvorledes modtageren derefter skal klikke sig igennem til det relevante, vil den pågældende måske være lost.

Denne manglende gennemskuelighed gik op for mig, da jeg for nylig skrev klummen “Dummebøder til it-ordførere, tak”, der blandt andet handlede om, at til tider spilder politikerne alles tid og penge ved at stille spørgsmål, hvis svar de kunne have Googlet sig til på få sekunder.

Jeg ville gerne give andre adgang til at se mig over skulderen, så derfor åbnede jeg for adgang til de websider fra Folketingets Informationssystem, der indgik i min research. Klik på de medfølgende links viste sig imidlertid at være forgæves. Man kom – hver gang – kun til overblikssiden. Prøv selv. Adressen på min research-notesbog er her.

Surt var det i øvrigt også for mig selv, når jeg lige skulle tjekke flere detaljer fra et spørgsmål eller et svar, end jeg havde “klippet” over i notesbogen.

Kender du forklaringen på, hvorfor Folketinget ikke gør alt at hjælpe alle – fra skoleelever til pensionister – til at følge med, hvad der sker på Christiansborg? Og hvilken hjælp får folketingsmedlemmerne selv?

Skriv en kommentar   RSS feed

  1. Martin Seebach

    Kan du ikke få en MF’er til at stille et §20 spørgsmål? :P

  2. Helle Nissen Kruuse

    Hej Dorte,
    gad vide om dit problem ikke skyldes, at du vælger at bruge en uegnet url?
    Hvis jeg fx vil henvise til Per Clausens ATP-spørgsmål, bruger jeg den her:
    http://www.ft.dk/Samling/20072/spoergsmaal/S2152/svar/endeligt/20080807/index.htm
    Kan du ikke klikke på den og komme direkte til sagen?
    vh Helle

  3. Bjørn Nielsen

    Folketinget burde følge med tiden og lave en brugervenlig side. Både teknisk og designmæssigt.

    Grunden til at man ikke kan gemme siden som bogmærke er at de bruger frames. Men man kan finde den præcise adresse ved fx at søge igennem google. Følgende adresse fører til din første note:

    http://www.ft.dk/doc.aspx?/Samling/20072/spoergsmaal/S2152/index.htm

  4. Steffen Enni

    Du kan godt lave dybe links, men ikke ved at navigere til et paragraf 20 spørgsmål og så tage indholdet af browserens adresse felt.

    F.eks. er her direkte link til Per Clausens spørgsmål nummer S2152 (som er det første i din notesbog).

    http://www.ft.dk/Samling/20072/spoergsmaal/S2152/index.htm

    Når du på Folketingets side møder et link til et spørgsmål, så prøv at højreklikke og vælg “Copy Link Location” (eller hvad den nu hedder i en Dansk udgave).

  5. Dorte Toft

    Ahaa. Tak for de gode forslag, der løser problemet, så jeg nu har fået lært det. Så er der bare alle de andre, der tror, at det er helt ligetil:-)

  6. Eric

    Kære Dorte,

    Ja som tiden ændrer folks opfattelser – for år tilbage var du bannerføre imod dybe links, da firmaet Newsbooster introducerede begrebet. Der var ikke grænser for hvorfor Dorte Toft mente at det var tyveri ved højlys dag.

    Nu er Dorte blevet klogere som så mange andre – men man kunne måske have forventet at en journalist dengang havde kunnet gennemskue det smarte i dybe links – men nej, det var roden til al ondt, og nu er det uundværligt ;-)

  7. Jesper

    Det er fordi de bruger frames.. lige som man gjorde i slutningen af halvfemserne.

    Og så baserer de i øvrigt nyudviklingen af deres platform på Microsoft-teknologi, så det skal nok blive meget bedre…

  8. Henrik Lilholt

    Dorte Toft har da helt ret – der er ikke rimeligt, at man skal være en højrekliks-nethaj for at kunne finde det dybe link på demokratiets fremmeste hjemmeside.

    Så når tinget er færdig med finanskrisen, kunne brugervenlighed på ft.dk da passende komme på dagsordenen.

  9. friism

    Det er korrekt at der kan linkes til individuelle dokumenter ved at grave framens url ud, men det er sgu ikke godt nok.

    Transcriptionen til tekst er formodentlig temmelig omstændelig (selvom den er ved at blive erstattet med talegenkendelse: http://www.computerworld.dk/art/41779?a=bguide&i=676), men resultatet udnyttes ikke. Hvorfor kan jeg ikke trykke på en politikers navn og se hvad vedkommende ellers har sagt om den sag?

    Det er det samme med afstemningsresultater, der efter alt at dømme lagres på en Commodore64: http://ft.dk/doc.aspx?/Samling/20072/afstem/438.htm

    Folketingets årlige driftsbudget er på en rund milliard (altså uden ministerier og alt det de laver), det er mærkeligt at der ikke kan blive plads til noget ordentlig folkeoplysning der.

    Det er et lidt polemisk udsagn, men kunne man forestille sig at politikerne i virkeligheden ikke er særlig interesserede i at journalister og borgere hurtigt kan få et overblik over hvad de har sagt og stemt?

  10. Frej Soya

    Ja den side er vist noget bedaget – kunne man ikke ligge koden ud så kunne det være andre ville gøre det frivilligt?
    Kan jo umuligt gøre skade….

    Det kunne være man fikse det pinlige punkt at adressen i browseren rent faktisk er den forkerte, det er altså en fejl.

    En anden mulighed er at stille den rå information til rådighed (gratis), så kan det private lave et ordentligt produkt til dem som har brug for det.

  11. Frej Soya

    Og for at holde det til emnet…. Hvis dorte toft ikke kan finde ud af det, så kan størstedelen af befolkningen heller ikke F.eks. hvis jeg sender et link via Messenger eller facebook vil det ikke virke.

  12. Dorte Toft

    Undskyld, at kommentarerne laegges lidt sent paa, men er paa rejse.
    Der synes at vaere en enighed om, at folketingets system er for bedaget.
    @ Eric. Var jeg virkelig bannerfoerer mod dybe links? O.k. / hvis det vitterligt er tilfaeldet, saa er jeg altsaa blevet klogere:-)

  13. Aslak

    Kommentar til det med de dybe links.

    Der så vidt jeg kan se ikke noget nyt under solen at dybe links er tyveri ved højlys dag hvis det ikke er aftalt med ejeren af den pågældende side.

    Men her taler vi om et sted hvor der bør være tale om et offentlighedsprincip og nemmest mulige adgang til information nemlig FOLKEtinget. Det er ikke en privat webside, det er noget som tilhører os alle, ergo bør det også være frit, nemt og gratis tilgængeligt.

    At der bør kunne linkes dybt nogen steder ændrer ikke ved at der andre steder ikke bare kan tillades at man snupper andres arbejde.

    @ Dorte Toft, jeg mener du havde ret den gang, så at give op nu uden nuancering mht. dybe links forekommer mig en smule for nemt.

  14. Dorte Toft

    @ Aslak. Du har så ret i dine betragtninger vedrørende Folketingets information, og jeg burde have svaret i samme retning, hvad angår offentlighedsprincippet.

    De dyne links ned i medier? Jeg er nok lidt mindre skråsikker der. Også fordi jeg befinder mig mest i blogland, hvor man jo ikke bestiller andet end at linke dybt, og hvor alle vist vinder på det. Et sted som Techmeme.com, der godt nok har tabt i værdi for mig gennem det sidste halve års tid, er dog stadig et godt udgangspunkt for en hurtig orientering, der fører videre i dybden.
    Problemet med dybe links er, hvis nogen “skraber” så meget, at der slet ikke er en grund til at gå det til de originale sted. Det er bad taste.

  15. Stephan E

    En tanke til overvejelse. Kom du til at begå samme fejl her som du kritiserer visse it-ordførere for? At løbe efter en problemstilling som skyldes misforståelser?

    Når det er sagt er jeg lige så kritisk over it-niveauet i Folketinget og ministerierne.

    Og selvom Folketingets hjemmeside med lidt teknisk snilde er åben for dybe links, så er der masser af rum for forbedring i forhold til inddragelse af befolkningen i f.eks. de første behandlinger af lovforslag. Det kunne måske tydeliggøre fejl tidligere.

    Mit skrækeksempel på folkestyrets amatør-tilgang til it-spørgsmål er L50B (2006) fra sundhedssektoren, hvor man – i påstanden om at hjælpe – ved at umynddiggøre patienterne klarede på samme tid at afskaffe retssikkerheden, kravet om sikkerhed og grundlaget for effektivisering af sundhedssektoren.

    Men der er stribevis af eksempler. Se på justitstministeriets terrorlovgivning (som skaber mere kriminalitet), finansministeriets nem-kontrol projektet (som ineffektiviserer den offentlige sektor), skats naboovervågningsprojekt (som eroderer skattegrundlaget) og VTUs digital signatur-projekt (som underminerer it-sikkerheden).

  16. Tjepsen

    Jeg arbejder herinde (Borgen) og oplever ofte problemer. jeg har dog spurgt om årsagen til, at informationshjemmesiden er så gammel og firkantet at anvende, når intranettet er markant mere brugervenligt. Svaret fra IT-folkene var, at man er igang med at ændre det, men da der er tale om store databaser og begrænsede midler tager det åbenbart meget lang tid…

    Vi bør derfor kunne regne med forbedringer i fremtiden.

    Jeg vil desuden henvise til tidligere svar med et kopiere linkadressen. Det virker i hvert fald for mig.

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes



Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites