Rundt om i verdens banker holder de it-ansvarlige vejret og krydser fingre for, at intet – absolut intet – går galt med it-systemerne. Tuen, der kan vælte et stort læs, bliver mindre og mindre, og et nedbrud eller et hackerangreb udgør rene skrækscenarier.
En lille sondering i bankkredse viser, at risikoen for nedbrud blandt andet begrænses ved, at holde programmerne helt i ro – at “fryse dem.” Udsagnet, If it ain’t broke don’t fix it, gælder mere end nogensinde.
Hackerne og alle deres angreb kan ikke “fryses” på samme vej, men mon ikke der her hentes ekstern ekspertise ind ekstremt hurtigt, så det inficerede kan isoleres, skæres bort. (Og jo, jeg har hørt om en presset udenlandsk bank, hvis datterselskab blev ramt af et virusangreb, men problemet blev isoleret).
Jeg hører også, at den bank-direktion, der pludselig - i fokuseringen på behovet for lavere omkostninger – får kig på IT-udviklingen, bør stikke hovedet i en spand koldt vand. Godt nok tilhører IT-udviklingen typisk den udsatte gruppe, nemlig de variable omkostninger, men kniven bør lægges. “At spare på it i denne situation, svarer til virkningen af at tisse i bukserne,” lydet det fra en garvet aktør. Og sandt nok, for det er jo typisk resultatet af it-udviklingen, der på langt sigt sikrer de store besparelser.
Men jeg spekulerer også på, hvad der egentlig er sket med bankernes opfyldelse af det såkaldte Basel II-regelsæt, der blandt andet rummer krav om dybtgående sårbarhedsanalyser af, hvad der kan udgøre en trussel for bankens overlevelsesevne. Her et udsnit fra Basel II-forklaringen i Wikipedia:
“Advocates of Basel II believe that such an international standard can help protect the international financial system from the types of problems that might arise should a major bank or a series of banks collapse. In practice, Basel II attempts to accomplish this by setting up rigorous risk and capital management requirements designed to ensure that a bank holds capital reserves appropriate to the risk the bank exposes itself to through its lending and investment practices. Generally speaking, these rules mean that the greater risk to which the bank is exposed, the greater the amount of capital the bank needs to hold to safeguard its solvency and overall economic stability.”
Citat slut. Jo den nuværende bankkrise står klart beskrevet der – som noget, Basel II kan bidrage til at forhindre.
De islandske banker kan da ikke have været Basel II-certificerede. Og så vidt jeg kan se af Wikipedia forventes det amerikanske bankvæsen først at have dette på plads i år 2015!

10. oktober 2008 kl. 21:56
Something Saxo Bank should think about…
12. oktober 2008 kl. 21:58
Vi har før været ude i stormvind som it-systemerne slet ikke var forberedt på.
I starten af 90erne havde vi en periode hvor renterne piskede op og ned. Det var ikke unormalt at renter på dag-til-dag pengemarkedet flyttede sig 30-40% per dag.
Jeg kan i hvert fald huske at åger-rente begrænsningen bloekrede midt i en renteændring – ingen systemudvikelre havde fantasi til at forestille sig renter over 25% pro anno – den dag skulle den vist op i 80%.
Og renteændringer som normalt skete max en gang per måned skete dagligt. SDC var så viodt jeg husker ude i en ren krise, hvor de hvis der sket en fejl i en renteændringskørsel nedbrud ikke kunne hente fejlen ind igen førend der var 3 helligdag i en uge hvilket lå mere end en måned væk.
En bank – nævner ikke hvilken og det var ikke en som jeg havde direkte relation til – var tæt på at ryge alene fordi IT-systemerne ikke kunne holde positionerne ajour, så banken styrtblødte rentetab.
Jeg tror det var handelsbanken, der i slut-80erne nævnte at de ville gå konkurs hvis backend-systemerne var nede 5 dage i træk – 5 dage !