Twitter, kontorlandskab og videndeling

Af Dorte Toft 2

Kommunikation og deling af viden er en svær ting. Fra den rigtige verden ved vi for eksempel, hvornår vi skal hviske, hvornår vi skal råbe, hvornår vi skal give et diskret tryk på armen, hvornår vi ikke skal involvere hele verden, hvornår vi skal levere informationer på papir, og hvornår verbalt. Mere eller mindre ubevidst vælger vi fremgangsmåden, der synes at passe bedst i den givne sammenhæng.

Mail misbrugt

Ej så i den vituelle verden. Der startede mails med at være svaret på alle kommunikationsbehov – og desværre også på “cover-your-ass”-behov, hvorfor CC-funktionene blev groft misbrugt. Så fik vi videndatabaser, projektrum på nettet, instant messaging, wikier, blogs og, og, og.

Mikrodeling af viden

Senest har vi fået, hvad ses under betegnelsen mikroblogs og mikrodeling af viden, småbeskeds-tjenester som Twitter (max. 140 tegn), Jaiku - begge rettet især mod forbrugere – samtYammer, der retter sig mod erhvervslivet. Vi ser også firmaer som IBM, Oracle og SAP som aktører i den verden. Se for eksempel dette blogindlæg, der fortæller om det stadigt voksende udbud.

I min klumme på bagsiden af Berlingske business i morgen, byder jeg Twitter-lignende funktionalitet velkommen også i “the corporate world”, fordi det – som jeg ser det – er endnu en nødvendig nuance i vores kommunikationsform i den virtuelle verden (link kommer, når klummen er lagt på business.dk). Nogen skal bare få sikret, at resulatet af de forskellige kommunikationsformer ikke udgør øer, men et samlet land.

Best Buy satser

Jeg henviser også til, hvorledes den store amerikanske forbrugerelektronik-kæde, Best Buy, satser på funktionaliteten. Her en beskrivelse på den anerkendte techblog ReadWriteWeb.

Jeg er bestemt ikke selv en avanceret brug af Twitter og alle de supplerende applikationer, der findes til det univers, hvilket min egen twitterkonto, som ses her, viser. Jeg aner heller ikke rigtigt, hvilket ben jeg skal stå på, det arbejdsmæssige eller det private, men pyt, for det er bare et supplement og et godt et.

Varmt emne hos arbejdsgiverne

I klummen kommer jeg også ind på, at emnet videndeling er meget varmt især på arbejdsgiverside. Behovet benyttes til at legimitere alt lige fra obligatorisk brug af dårlige it-systemer til nedpropning af medarbejdere i kontorlandskaber, som i værste fald kun arkitekter (form over funktion) og arbejdsgivere (økonomi) trives ved.

What’s in it for me?

Problemet med tvungen videndeling er, at arbejdsgiverens fordel derved altid står klokkeklar, mens “What’s in it for me?” kan være svær at se. Min definition af, hvornår videndeling fungerer?

“Videndeling sker bedst, når den tager udgangspunkt i det enkelte menneskes konkrete behov på det konkrete tidspunkt, men vel at mærke på en måde, der hensynsfuld over for alle andre. Og når det enkelte menneske oplever, at besværet med at hjælpe andre til viden, kan give et mangefold udbytte tilbage.”

Jovist, den er ret styret af den enkeltes ego, men tager jeg fejl?

2 kommentarer RSS

  1. Af Henrik Kryger Pallesen

    -

    Min anbefaling er at lade medarbejderne selv tage teten og finde ud af hvilke værktøjer der funker bedst. Bottom-up! Men det kræver selvfølgelig at IT afdeling og top ledelse tør give denne frihed.

  2. Af Bjarke Svendsen

    -

    Jeg har forsøgt at introducerer Twitter i en organisation, jeg er medlem af, dog uden held.

    Twitter spiller også en rolle i den amerikanske, hvor brugerne kunne Twitte indover Current TV’s livesendinger af Obama og McCains debatter. Lidt om det her:

    http://www.dittendatten.com/2008/10/google-og-twitter-gr-lyttere-til.html

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info