Jens Alders exit: Se min blogpost med overskriften “TDC opgiver radikal it-satsning til milliarder”. Den blev skrevet i august, ugen efter en diskret intern besked om, at bremsen for et nødvendigt storstilet it-projekt blev trukket. Indledningen på min blogpost lød således:
“Mindre end et år efter, at TDC’s koncerndirektør Jens Alder bebudede en radikal it-satsning, der skulle lede produktivitetsstigning på 20-30 procent, omgøres beslutningen. Meget tyder på, at kapitalfondene bag ejeren, Nordic Telephone Company, ikke har interesse og tålmodighed nok til at poste de nødvendige milliarder ind i projektet.”
At Jens Alder fandt dette projekt ekstrem vigtigt fremgik også af, at det refererede til ham. Men samtidig med den diskrete interne meddelelse i august blev it-afdelingens reference flyttet væk fra ham, over til finansdirektøren.
Med dagens facit i hånd synes det at måtte være tæt på et vink med en vognstang. Der står en del mere i det oprindelige blogindlæg.
Det blogindlæg står i øvrigt ekstra klart i min bevidsthed blandt de omkring 800, jeg har skrevet på denne blog. Jeg syntes nemlig, jeg havde opsporet en hard core nyhed, men andre medier var tilsyneladende ikke enige. Jeg erindrer nemlig ikke, at nogen citerede det. Jeg har senere fået følgende forklaring fra et medie:
“Jamen det stod jo på en blog, og så citerer vi ikke”. He, he
(Og nu, hvor jeg lige fortæller om mit blogindlæg til min svenske mand, lyder advarslen “Eget beröm luktar illa”:-)
PS: Behovet for det storstilede it-projekt, og de enorme udfordringer, det gav, fremgik af en klumme, jeg skrev til Berlingske Business-bagsiden i marts 2008 med overskriften “TDC tæt på Mission Impossible”.

11. november 2008 kl. 14:10
Kære Fru Toft,
Det virker lidt som, at din egen betydning er steget, der lidt til hovedet. Du får det jo nærmest til at lyde som om, at den her udvikling på direktionsgangen havde du set for en rum tid siden. Tingene er nok lidt mere komplekse, end du gør dem til —– ganske symptomatisk for dine noget simplificerede lægmands betragtninger om IT om mandagen…..
11. november 2008 kl. 16:38
[...] også dagens tidligere blogindlæg, der har fokus på Jens Alder og [...]
11. november 2008 kl. 19:46
“Når en sommerfugl basker med vingerne et sted på kloden, forplanter bevægelserne sig lynhurtigt til resten af verden”. Sådan forklarede Jane Flarup sommerfugleeffekten på Journalisten.dk i 2007. Måske var det dine gode, kritiske blogposts der udløset ledelsesskiftet. Måske var den min ditto om menneskelige ledelsesfejl (se: http://epn.dk/teknologi/it/article1503185.ece). Under alle omstændigheder er din blog læsværdig. Som den profesionelle blog, den er. Men det er jo fremtiden for blogs, som selveste Nicholas Carr skriver bla. her: http://www.britannica.com/blogs/2008/11/blogging-rip/.
Bliv ved med at poste dine gode indlæg! Men lyt til din kloge mand ;-)
/Per
12. november 2008 kl. 00:12
@ Per Palmkvist Knudsen. Jeg skælder faktisk mig selv ud over IKKE den gang at have fattet, at der måske var noget mere i gang:
“Med dagens facit i hånd synes det at måtte være tæt på et vink med en vognstang”
Men det er åbenbart klodset udtrykt. Jeg tvivler alvorligt på, at min “basken med vingerne” kan have påvirker TDC’s ejere/bestyrelse :-)
Og så tak for de pæne ord, som jeg vil returnere. Dit blogindlæg/dit læserbrev sætter flere tanker i gang i relation til de hændelser, du skriver om.