“PS: Manglede du ikke at nævne Erik Oves karaktermord på dig i aftenens udgave af DR2 Deadline?”.
Mailen fra min “whistleblower” var det første jeg klikkede mig ind på, da jeg fik tændt for min pc sent på aftenen, og den mail blev afsluttet med dette PS.
Jeg var kommet retur fra DR2 Deadline, på en gang overmåde glad og helt udaset, og hænderne raslede som espeløv.
Min gemal, der har været verdens bedste praktiske hjælper i disse dage, gav mig et glas vin, da jeg trådte inden for døren. Roste mig, og jeg ville jo se – se, hvordan det tog sig ud, og så afspillede han det. (Deadline indslaget er p.t. her , klik ind på “Interview med it-journalist Dorte Toft” – femte enhed på listen).
Det gik, men jeg ærgrede mig over, at jeg ikke fik ikke givet “credit” til alle dem, der har hjulpet mig allermest, og heriblandt min whistleblower.
Det stemmer nemlig slet ikke, hvad der er skrevet om, at alle ansatte i IT Factory var skræmt, betalt, medskyldige eller utilgiveligt dumme.
Whistlebloweren – hun eller han – har været harm over Erik Oves forsøg på karaktermord på mig i kommentarfeltet ved blogindlæggetEfter mange lig i grøften skabte IT Factory rigmændblogindlæg.
Harmen stiger nok en grad eller to, hvis Jyllands Posten læses i dag. I erhvervssektionen, på side 13, under overskriften “Græsk katolsk med sit renommé” kan man læse Erik Oves forklaring på, hvorfor han stadig står ved beskyldningerne om, at jeg var forudindtaget og karaktermorder:
“Hun havde ikke skyggen af dokumentation og byggede det hele på anelser,” siger Erik Ove og minder om, at alle i Stein Bagger-sagen overser, at der ikke manglede en krone som i normale bedragerisager, og at han derfor ikke kan se, hvordan man skulle have en chance for at forudse bedrageriet.
Tak for kaffe.
Jeg har forsøgt at presse min whistleblower til at stå frem, nu hvor alt er ude i det åbne, men nej.
“SB er jo ikke helt normal og jeg ønsker ikke at være på “listen”, hvis/når SB dukker op igen… “
Og ja, det er Stein Bagger, der nævnes.
Det var “John Doe”, der i efteråret 2007, gav mig de første, helt rigtige spørgsmål. Det næste store skub udefra kom i forbindelse med mit indlæg “Rigmanden Finn Nørbygaards papirpenge” – via kommentarer og direkte mails. Næste store hug kom med indlægget, hvor Erik Ove og Stein Bagger tog til orde efter måneders tavshed på bloggen.
The whistleblower blev personen, der lidt senere gav det konkrete råstof til, at det ikke længere var muligt at lyve i så ekstrem grad, som det havde været tilfældet i aktørkredsen omkring IT Factory. At IBM begyndte at lade en smule sive. At kunder hos IT Factory begyndte at tale, etc. etc.
Men der er mange flere “hero’s”, og jeg kan ikke få alle med. Men Mr. X skal også nævnes, og I får aldrig hans navn. Han var enestående. Tak og undskyld.
PS: “Shame on you” IBM. Tænk at være villig til NU at stå frem og fortælle, at der ALDRIG var en lille stump software fra IT Factory indbygget i Bowstreet/Websphere Portlet Factory. Den viden havde måske kunnet standse dette cirkus for længe, længe siden. Men det blev så først fortalt nu til Jyllands Posten.

4. december 2008 kl. 13:43
Hej Dorte,
Tillykke med det flotte arbejde og stor ros til din whistleblower, samt andre der gennem kritiske spørgsmål har skærpet din nysgerrighed.
Min nysgerrighed går på at jeg i morges hørte at Jensby var blevet kontaktet via en anonym mail for omkring et år siden (hørte AJ kommentere det i Radioavisen på P3)
Kan det tænkes at din whistleblower qua Jensby´s manglende handling på det anonyme tip, har kontaktet dig efterfølgende?
Det skal siges at Jensby til stadig ikke ved hvem den anonyme er.
4. december 2008 kl. 13:51
Hvis man har været involveret i EDB på et seriøst niveau, ved man at der er en 5-6 amerikanske universiteter (MIT, CMU, Stanford..) hvorfra en Ph.D. virkelig betyder noget, resten er mere eller mindre ligegyldige. SFTU var – og er – en vittighed, som burde have fået klokken til at ringe hos nogen. Men Erik Ove skal vel gøre det arbejde han bliver betalt for, så lad være med at tage det personligt (Han har også ryggen mod muren på en eller anden måde).
4. december 2008 kl. 14:25
Erik Ove skal vel gøre det arbejde han bliver betalt for? Hmmm ja en lejemorder skal jo også “bare” gøre hvad han bliver betalt for.
At være kommunikationschef eller have et hvilket som helst andet job begrunder ikke at man kan te sig bare fordi man bliver aflønnet. Der er vel en vis form for professionel etik som må gælde(åbenbart ikke i Erik Ove’s tilfælde)
Men man kan jo sige at Erik Ove’s mangel på anstændighed og fortsatte forsøg på at sværte andre til og begå karaktermord på Dorte toft, tja det siger jo mere om manden.
Det bedste ved det er at han samtidig højst sandsynlig graver sin egen grav professionelt set. Hvem vil bruge ham efter det her? Ingen kan jo tage manden seriøst længere og skæret af at være seriøs er vel det vigtigste indenfor den branche han bevæger sig i.
Hvis Erik Ove var en fornuftig og ordentlig person så erkendte han sin misere og stoppede det der. Det ville formodentlig også være den bedste måde at lave damage control.
4. december 2008 kl. 14:28
Spot on mht. IBM – det er en skandale at de først nu træder frem. De har i årevis lyttet til Stein Baggers løgne og bare ignoreret alle hans udmeldinger, selv om de vidste det var løgn. Hvorfor? Var nogen hos IBM også betalt for at holde mund? Hvad er det i øvrigt for nogen penge IBM har til gode hos IT Factory?
IBM burde have røde ører – de er blevet brugt af Stein Bagger som skalkeskjul i alle årene og har ikke sagt et ord, selv om de vidste det hele var løgn. Det kunne være rart at høre hvad deres motiver for dette har været.
Stakkels AJ og Erik Ove (hvad hans rolle så end er)- det er så hyklerisk at høre dem være efter Dorte og alle de mennesker der har været med til at afsløre denne sag. De er nogle hyklere, som nu prøver at vaske hænder og se uskyldige ud. Men det her er ikke Stein Baggers værk alene. Asger Jensby er mindst lige så skyldig, om end han i sidste ende endte med at sidde med håret i postkassen efter Stein Bagger var stukket af med pengene.
Lad os håbe de alle får som fortjent- SB, AJ og alle deres medskyldige (IBM?)!
4. december 2008 kl. 14:29
Besked fra John Doe:
….lytter lige til P1 business.
Erik Ove er decideret uvederhæftig!
CITAT slut.
Og han anmoder mig om at offentliggøre lidt mere fra hans oprindelige mail.
Det vil ske, så snart jeg kan finde tid til det.
4. december 2008 kl. 14:40
Her er starten på mailen fra “John Doe” til Asger Jensby. Afsendt fra en Gmail-konto, som førte tilbage til rette vedkommende. Det var blot at maile tilbage. For Asger Jensby. Og for Erik Ove, som nu i P1 Business åbenbart også har travlt med at begå karaktermord på “John Doe”.
From: John Doe xxxxxxxxxxxxxxxxx
Date: May 24, 2007 2:31 PM
Subject: Advarsel vedr. IT Factory A/S – personligt og fortroligt
To: aj@jmiinvest.dk
Hr Asger Jensby,
Der er grund til at tro, at IT Factory bygger på en slags konstruktion som i bedste fald er baseret på, at der omsættes produkter der intet har med IT Factorys forretningside at gøre, og i værste fald, at der er tale om en cirkulær konstruktion hvor der flyttes rundt på immaterielle aktiver og omsætningselementer, imellem et stadig voksende antal datter- og søsterselskaber.
CITAT SLUT
Og her er så afslutningen på den anonyme mail, som et halvt år senere i frustration over, at det ikke sket noget, også nåede min indboks:
CITAT fra mail fra John Doe til Asger Jensby:
I det omfang du ikke selv er involveret i ovenstående, er mit råd til dig, at I laver en grundig revision af ITF’s toplinie, mht. konkrete kundeforhold, projekter, partnerskaber, fakturering mv., at I forholder jer meget konkret til værdien af de betydelige immaterielle aktiver der er bogført, og at I imødegår nogle af de observationer jeg har redegjort for ovenfor, for dermed at undgå konsekvenser af de rygter der allerede har floreret de sidste par år, og som er blevet meget mere højrøstede og forstærkede efter artiklen i Berlingske Tidende.
Personligt så jeg helst, at der ikke var “kød” på ovenstående, og jeg er helt åben for at min analyse er ukorrekt. Der er imidlertid så mange ubesvarede spørgsmål, at jeg har følt det nødvendigt, at skrive denne mail.
Som markedsdeltager er jeg ikke interesseret i unødig uro, og skulle ovenstående vise sig at have bund i virkeligheden ser jeg det helst klaret i diskretion, således at ingen miskrediteres, og at der ikke kommer støj i forhold til vores branche som sådan.
CITAT SLUT.
4. december 2008 kl. 14:44
Erik Ove har een – og kun een -opgave: At få Asger Jensby til at se bedst ud i de givne omstændigheder. Så forvent ikke objektivitet, vederhæftighed eller sandheder fra ham. Han har gjort en stor fejl ved at komme så meget frem i rampelyset som her, en kommunikationsrådgiver burde helst være usynligh og lade de rigtige aktører tale. Hans tilstedeværelse i den her sag viser bare hvilke pap-figurer vi har med at gøre.Jeg tror ikke han gør sig egen forretning nogen gavn lige nu. Og det er selvfølgelig trist hvis AJ kun kan virke liljehvid, ved at EO maler andre sorte.
4. december 2008 kl. 14:44
@ Dorte
Det var et flot interview med dig i Deadline – og din afsluttende kommentar – 7.41 min inde i indslaget:
“Sig mig hvem du omgåes, og jeg skal sige dig hvem du er”
er lige i øjet – evig gyldig og særdeles passende i denne sag.
4. december 2008 kl. 14:49
Jeg har også netop hørt indslaget på P1. Jeg undrer mig over forvirrende udsagn fra AJ – På pressemødet i mandags forstod jeg, at AJ selv var til stede i “det hemmelige kontor” i løbet af lørdag/søndag – Men han udtaler nu, at det i stedet var “en medarbejder, og SB’s hustru AU.”.
Hvad gør AU i et kontor lejet af ITF, dagen efter hendes mand er forsvundet? Hun har jo alligevel ingen viden omkring mandens erhvervsforetagener, som hun selv udtaler.
4. december 2008 kl. 14:54
@Dorte: Jeg havde ikke læst dit sidste indlæg, AJ har vist et forklaringsproblem, nu må vi se hvad EO kan finde på (“It couldn’t happen to a nicer guy”).
4. december 2008 kl. 15:05
Efter at have nærlyttet P1..
AJ: “Jeg har hørt 22 ringbind, jeg ved ikke hvor det kommer fra”. (Det kommer fra EO, som selv slyngede det tal ud i et interview til TV2 nyhederne (..tror jeg det var)).
AJ: “Jeg har ikke selv været på kontoret, det var en af mine medarbejdere og Stein Baggers hustru der gik derind”.
OE: (omkring deltagere i kontor-raid); “Vi var 3 der gik derind om lørdagen. Det var Lars Bramer (og), det var CFO’en i IT factory, og det var mig”.
Aha.
4. december 2008 kl. 15:07
@Dorte/John Does mail:
det er da sprængstof af højeste kaliber. Helt ufatteligt at bestyrelsen i sin forblænding over stein-karl-übbersmart-bagger ikke begynder at stille spørgsmålstegn når de får en sådan henvendelse.
Jeg er overbevist om at der er flere bag dette cirkus, som man må undrer sig over at ingen har stillet spørgsmåltegn ved.
4. december 2008 kl. 15:08
Undskyld, jeg er lovlig hurtig. Der er åbenbart tale om to besøg, lørdag OG søndag.
4. december 2008 kl. 15:16
Karina Jeanett Buch
COO, IT Factory
https://www-950.ibm.com/events/wwe/swg/08bbpsaas.nsf/configdocs/speaker?open
“”
As Chief Operating Officer Karina has the overall responsibility for the Operation, Sales & Marketing, and Product Management. Karina joined IT FACTORY in November 2006 and comes with more than 16 years of experience in IT business.
“”
burde da kunne kaste lys over eet eller andet…
4. december 2008 kl. 15:29
@ThomasN
Der var AJ som fik Stein Bagger ind på IT FACTORY i 2001. SB var hans mand.
Mens AJ arbejdede hos EDC skaffede en stor ordre til ITF / Stein Bagger.
Og dat ITF gik konkurs, kunne AJ og SB dele kagen (billigt købt).
Selvfølgelige har AJ intet viden om hvad SB lavede ;-)
4. december 2008 kl. 15:33
…
“Mens AJ arbejdede hos EDS” ikke EDC ;-)
….
4. december 2008 kl. 15:34
@ThomasN: Godt spottet….
Jeg forstår altså ikke at der stort set ikke er andre journalister end dig Dorthe, der kan gå i dybden med det her. Alle medier har de samme trala-lu-la-laj historier, der virker plantet. Ja, det er ikke fordi jeg er tilhænger af konspirationsterorier, men det virker simpelthen så fordægt det hele. Specielt det her med hvem der gik ind på det kontor og hvornår. Og ikke mindst at det nu viser sig at det var konen, jamen hun er da også bare SÅ troværdig i denne sag, specielt sammen med CFO’en der er fedtet ind i Fru Uttenthals egne virksomheder.Som Ole M påpeger, så må de ansatte, specielt direktionen/executive team, da på et eller anden tidspunkt have stillet spørgsmålstegn ved at de ikke ser kunderne eller kender firmaerne. Men de blev nok bedt om at gå mere op i marketing og lod Stein klare kunderne.
4. december 2008 kl. 15:40
Du bliver ved med at breake nyheder her, Dorthe!
Forsiden alle steder i morgen hvis folk er lidt vågne.
“Jensby var advaret for 18 måneder siden”
“Jensby vidste besked”
Hvis Jensby ikke bliver forsøgt knaldet på bestyrelsesansvar af kurator er det en skandale.
4. december 2008 kl. 15:42
@ Peter Jensen. Min klumme om Jensby – inkl. om EDS-ordren til IT Factory er her.
http://www.business.dk/article/20080811/ittele/80811045/
Jeg må tilføje, at Asger Jensby for en måneds tid siden oplyste, at han ALDRIG havde nået at investere i IT Factory. Han fik jo en direktørpost hos EDS dagen efter pressemeddelelsen om, at han ville investere i ITF.
4. december 2008 kl. 15:42
Hvis man som det fremgår af de forskellige udsagn slipper diversen topchefer, familiemedlemmer og ikke mindst sin spindoktor ind i et kontor på grundlag af en frygt/formodning om, at det eventuelt rummer beviser på kriminel aktivitet og derefter lader deltagere i disse besigtigelser bortfjerne materialet, inden man tilkalder politiet, så berettiger det mistanke om, at der kan være manipuleret med bevismaterialet.
Hvis man derefter, som spindoktoren er citeret for i Børsen i dag, forsøger at flytte fokus fra denne aktivitet ved at udtale sig om, hvad politiet bør interessere sig for, så efterlader det indtryk af, at der meget vel kan være sket uregelmæssigheder under besigtigelserne.
Ovenstående tænkt som en understregning af, hvad spindoktori kan udvikle sig til, når arbejgiveren er i alvorlig klemme.
4. december 2008 kl. 15:52
So tidligere skrevet, så tror jeg ikke på nogen konspiration. Derimod il jeg gerne viderebringe et indlæg fra Nationen på Ekstrabladet. Jeg håber det er tilladt rent copyright mæssigt.
“Jeg har mødt så mange af både Stein Baggers og Asger Jensbys type og samspillet mellem disse to yderpoler af menneskelige arketyper er meget spændende…
Stein Bagger er den karismatiske, hurtige, skarpe direktør, der kan besnakke både kunder og samarbejdspartnere. Han evner at synliggøre scenarier og opbygge tillid til en forventet succes. Heroverfor står den mere ydmyge og reflekterende og saglige Asger Jensby. Han næres af fakta og at alt er gennemanalyseret.
De to typer har i en erhvervsmæssig kontekst brug for hinanden, fordi ingen af dem kunne udrette ret meget alene i en organisation. Det er komplementære kompetencer, der kan udrette mirakler sammen.
Udfordringen i et sådan parløb, er dog at Bestyrelsesformanden – Asger Jensby skal cleare Direktøren – Stein Baggers forretningsførelse og sikre sig at performance kan verificeres. Dette er iøvrigt universelt i samspillet og ansvarsfordelingen mellem bestyrelse og direktion.
Så hvis Jensby intet vidste om opbygningen og gearingen af de luftkasteller IT-Factory byggede på, så har han notorisk sovet i timen. Hvis han vidste noget eller alt om rigets tilstand, så er han medskyldig.
Døm selv!”
Min egen sammenligning af personforholdet Boye Nielsen-Axel Juhl-Jøregensen vs Asger Jensby-Stein Bagger står at læse i en anden tråd her på bloggen.
4. december 2008 kl. 15:57
Jeg har læst artiklen
Statsautoriseret revisor Erik Dybdahl gik efter eget ønske fra revisionsselskabet i august, oplyser KPMG. Dybdahl sidder i dag hjemme i sin Århus-villa, og revisorbranchen undrer sig.
Jeg undre mig også.
http://www.business.dk/article/20081203/ittele/712030150/
4. december 2008 kl. 16:04
Meget mærkværdig sag – ikke kun fordi beløbet er så stort, men også nøglepersonernes opførsel. Jeg tænkte på, hvad jeg selv ville gøre, hvis min ægtefælle forsvandt en aften i Dubai. Jeg ville i hvert fald ikke tage et fly hjem til Danmark næste formiddag, men blive på stedet og prøve at lokalisere personen igen, eller i hvert fald få vished for, hvad der var sket. Jeg siger ikke, hustruen er medskyldig, men synes, adfærden virker pudsig, som om mandens forsvinden ikke var helt så uventet som man skulle tro. Men det er måske bare mig. Jeg synes også, det er mærkværdigt, at den første, hun kontakter, tilsyneladende er bestyrelsesformanden i mandens selskab, specielt hvis hun ikke har indsigt i mandens forretning. Eller måske er det igen bare mig. Kunne man forestille sig, der er flere involverede, eventuelt flere, der har opdaget Stein Baggers gerninger, har konstateret at omfanget er så betydeligt, at alt og alle trækkes med ned hvis korthuset ramler, og at han derefter har fået chancen til at forsvinde, mod at tage skylden?
4. december 2008 kl. 16:52
Kære Dorthe, hold fast og fortsæt – du er GOD :-)
Erik Ove var god – nu sikkert desillisiuneret over egen manglende dømmekraft, som åbenbart skal gå ud over dig – inden det går ud over ham selv for som andre skriver, hvem vil da købe hans tjenester efter disse udfald mod dig og andre? Og iøvrigt hen i skoven håndtering af sagen – ikke som han har forsøgt at lære andre.
Det er nemt at være bagklog – men, hvis en mand kan stå for 90% eller mere af en omsætning på halve og hele milliarder spørger man sig – hvad mon resten lavede, sov de eller drak de champagnede ligesom bestyrelsen må have haft travlt med ? Man skal da ikke have været i IT-branchen længe før man ved det er umuligt for en sælger.
Mere bagklogskab er at i ALLE andre virksomheder – IT eller ej – ja, så fejrer man store og større ordrer og får at vide hvem kunderne er – men navne var åbentbart ligegyldige.
Man behøver heller ikke at være klÅge Åge for at undre sig over hvorfor en virksomhed med millioner af leasingaftaler ikke har det afspejlet i regskabet – bestyrelsen må have haft for travlt med at fejre alle de nye kunder :-) At banker og andre leasingpartnere, som i det mindste kendte til leaqsingaftaler, ikke undrer sig må de jo selv bøde for.
Gad vide hvordan omsætningen var fordelt HW, SW og konsulentydelser – det er med kendskab til disse fordelinger ikke svært at se om alarmklokkerne skulle ringe hvis man kender til IT – og det påståes bestyrelsen jo at gøre.
Iøvrigt forlyder det i fitnesskrese at hr. Bagger var 90’ernes hovedleverandør / forhandler af steroider og andet godt til bodybuilderkrese – sammen med HA, mon det er sandt ?
Altså, Dorthe stor opbakning til dig og håb for at du må finde flere interessante historier – det er selvfølgelig spændende og krimi agtigt, som Hr. ”Ålen” har opfattet – MEN det er da træls og befriende på samme tid at alt for dygtige typisk ikke er det :-)
Hilsen
Jyden
4. december 2008 kl. 17:00
Til Blog
Det er dog helt grotesk med ham Erik Ove han er jo en højt respekteret kommunikationsrådgivewr og har vist været medejer af JØP Kommunikation.
Når man ser ham i TV eller hører ham i radioen virker han ikke særlig seriøs. Det er jo helt grotesk at han ikke kan gøre det bedre han har jo ligefrem tidligere rådgivet andre om kommunikation.
der kan ikke være mange jobs til ham efter det her.
4. december 2008 kl. 17:02
Jeg undrer mig meget over:
Revisor bør indhente engagement omfang hos pengeinstitut(er) det er vist ikke sket
En bestyrelses formand burde undersøge tidligere anmeldelse fra Amagerbanken om fup med underskrifter , Thorsen sagen havde lige været fremme dengang.
Det lyder som om det har været ” en tante” bestyrelse der hverken hører eller ser noget.
alene en omsætningsfremgang i IT.F på 50% uden der er kommet flere medarbejdere burde vække enhver bestyrelse ” der må mangle noget”
At DANSKE BANK ikke råber op, da de ikke kan se omfattede leasing aftaler i årsrapport 2006/7, jamen de skal være i årsrapport -når nu D.DB ved der er leasing aftaler.
At Jensby tillader sig ar sige: at bagmandspolitiet ikke har noget at bruge de af
Jensby fjernede 20 ringbind – JAMEN det er jo på grundlag af alle papirer at bagmands politiet kan undersøge en sag , Jeg tror ikke at Jensby skal sætte sig til dommer over
andres nødvendigheder ved et arbejde- JKensby har vist nok i at feje for egen dør.
Der har været for mange godtroende ledere i den sag – årsagen kan være de har ikke været dygtige nok- IGEN mon de ovennævnte troede at THORSEN og RISKJÆR Dommene var engangs foreteelser,
Ja “tak for mad”
4. december 2008 kl. 17:25
Så mangler vi bare et par whistleblowers fra Saxo Bank, Capinordic, Sten Velas geschæft, Parken m.fl.
Der er helt sikkert masser af råddenskab og ubesvarede spørgsmål i disse selskaber, der hvis det kom frem, ville få disse korthuse til at falde sammen.
Sæt igang Dorthe …
4. december 2008 kl. 17:58
@ Mr. D. Jeg har desværre måtte slette dit gode indlæg, da det endte med en beskyldning, som måske kan være sand, men som ikke er bevist noget sted. Så vidt jeg ved.
4. december 2008 kl. 18:00
Jeg spekulerer på hvor mange indenfor IT industrien han har betalt for at holde deres kæft.
Betale folk af med en million er let hvis man stjæler en milliard.
4. december 2008 kl. 18:04
hmm. ville ønske jeg kunne slette IT fra mit indlæg.
4. december 2008 kl. 18:08
DR.dk:
“Jesper Madsen, der er beskikket forsvarer for den flygtede IT Factory-direktør Stein Bagger, repræsenterede allerede i fredags sin omstridte klient ved et lukket retsmøde i Lyngby.
Jesper Madsen bekræfter overfor DR Nyheder, at Nordsjællands Politi på retsmødet ønskede grønt lys til at ‘foretage visse efterforskningsskridt’.
Jesper Madsen ønsker ikke at uddybe sagen yderligere, men DR Nyheder erfarer, at Nordsjællands Politi på retsmødet i fredags fik rettens godkendelse til at iværksætte telefonaflytning af bl.a. Stein Bagger.”
Mon det var Jesper Madsen i den anden ende af telenettet, da Stein Bagger havde en påstået telefonkonference i Dubai? Der har været en del om den konference, men ingen synes at have set eller hørt, hvor mange han talte i telefon med?
4. december 2008 kl. 18:09
Hvornår blev Jesper Madsen beskikket og kendte han i forvejen Stein Bagger?
4. december 2008 kl. 18:18
@Kjeld Søgaard
På engagementsforspørgelsen fra bankerne fremgår sædvanligvis ikke deres leasingengagement idet det ligger i et særskilt selskab. Hvilket også er tilfældet med Danske Bank.
Revisor har ganske givet indhentet denne engagementsoversigt uden at ikke kunne konstatere leasingkontrakter(ne).
Antageligt har der ikke været først nogle transaktioner i regnskabet omkring leasingkontrakterne – De er sikkert holdt helt ude. Hvilket gør det vanskeligt at opdage for revisor at disse forefindes eftersom der ikke er nogle spor i regnskabet efter dem.
4. december 2008 kl. 18:34
[...] en udenforstående ser ikke alt det, Erik Ove foretager sig, lige kønt ud. Specielt ikke når han gentagne gange forsøger at miskreditere freelance-journalist og blogger, Dorte Toft, der har fået hele sagen til at eksplodere. Det nærmer sig forsøg på [...]
4. december 2008 kl. 18:53
@Søren: Fuldstændig enig. Har tidligere skrevet om Capinordic og Renewagy og ikke mindst den adm dir for Capinordic. Der ville sikkert vælte skeletter ud…
4. december 2008 kl. 18:59
@ Peder Anker: ja, jeg undrer mig også og mon ikke også AJ burde have undret sig, da revisor Erik Dybdahl pludselig stoppede. Nu var han jo ikke hr. hvem-som-helst, men reviderede regnskaber for både ITF og JMI Invest (og sågar også for Uttenthal).
En revisor kommer tæt på en virksomhed og dens medarbejder/bestyrelse – så helt givet har AJ måtte undre sig og sikkert også spurgt KMPG.
4. december 2008 kl. 19:24
EO er da en dygtig kommunikations-fætter, f.eks. plantede han i dag i en bisætning til Ekstra Bladet en påstand om at AV skulle være leasingekspert … dygtigt når AJ/EO for under en uge siden aldrig havde hørt om AV.
Men nu hvor leasingspøgelset jo er ude af skabet, så er det jo en “sjov” lille kommentar lige sådan at komme med …
Fremtiden vil helt sikkert vise præcis hvor tåbelig den påstand er.
4. december 2008 kl. 19:45
Det er måske en ligegyldig detajle, men Erik Ove fortæller i int. på tv at de var tre mand på ‘det hemmelige kontor’ og AJ i int. på P1 at det var Baggers hustru og en medarbejder. Måske ikke helt lige gyldigt. Der er heller ikke enighed om antallet af mapper.
4. december 2008 kl. 19:51
Det er næsten en føljeton uden ende. Har hurtigt læst mig igennem de forskellig blogs og kommentarer. Fortsættelse følger…..
Hånden på hjeret Dorte. Har udviklingen siden weekenden på noget tidspunkt strejfet dig siden din blog fra august? Eller rakte fantasien kun til at uregelmæssighederne – og mulig svindel – bestod i “regnskabsmæssige opskrivninger” og “papirværdier”.
Nu oplever vi fup og svindel i reelle blodpenge og menneskeskæbner! Og i en størrelse hvor “respekterede” banker og firmaer som Danske Bank og IBM sidder på forreste række! Og KPMG. Med HA-rockere i baggrunden. Av – det må gøre forfærdeligt ondt.
Rolleforholdet mellem formand og direktør, som det blotlægges i disse dage, er meget interessant. Jeg tror dette “afhængighedsforhold” vil blive et selvstændigt tema i den nærmeste fremtid? Med eller uden den ansatte kommunikationsrådgiver.
Hvor mange lignende “direktørertyper” (i mindre grad) er der mon i det etablerede danske erhvervsliv?
4. december 2008 kl. 19:57
Af ITF regnskab for 2003 fremgår der en leasing-aftale med pålydende 3,5 mio kr. Min hypotese er at den er blevet indgået med IBM om at levere hw og sw til det netop genopståede ITF, som havde brug for en ny begyndelse og som sikkert ikke havde midlerne på plads til blive “rigtig” ibm business partner. Det kan jo være startet som en smart måde at udskyde betalingen for en stor investering på og her er IBM meget hjælpsomme. Senere må SB have været i bekneb for succes eller likviditet og så har han lavet en “lille” leasingaftale med IBM og modtaget “tomme” kasser og rigtige IBM licenser fra en af sine gamle (måske) svenske venner. Måske har der stået HP på de tomme kasser.
Det kan være at der er “rigtig” ibm software i mange af leasingaftalerne og tomme kasser fra f.eks. HP. IBM må have været glade for deres nye business partner der i den grad havde fundet “brugsværdien” i IBM’s software.
Interessant også at JMI’s bank FIH har så mange leasingaftaler med ITF som AJ ikke kender noget som helst til…
4. december 2008 kl. 20:45
Kan I huske;
Da JMI Invest (Netkoncept) lå i slagsmål med LeasIT og TABTE:
http://www.business.dk/article/20060903/nyhedsoversigt/109030152/
En anden ting; AJ sagde at SB til ham havde sagt at han skulle til USA og ikke Dubai. På rejsen til Dubai deltog også betsyrelsesformanden for JMI Invest, Peter Sølbeck…., AJ må da have vist, at 2 af hans topfolk+bestyrelsesformand tog til Dubai. Hvad forsøger han at skjule…?
4. december 2008 kl. 21:04
[...] Jeg kunne ikke rigtig beslutte mig for, om jeg skulle sende Dorte Toft blomster, chokolade eller en flaske champagne for indsatsen i den fortsatte saga om IT Factory. [...]
4. december 2008 kl. 21:26
Flere har her på bloggen nævnte det forhold, at leasingselskabet ud af regnskaberne burde kunne se, at deres egne forpligtelser ikke var med.
Tanken er god, men desværre ikke helt rigtig. de leasingkontrakten hvor kunden har risikoen for restværdien skal med i balancen (finansiel leasing). de leasingkontrakter hvor leasingselskabet har risikoen på restværdien skal ikke med(operationel leasing). Hvis SB er sp kvik som folk skriver, kendte han formentlig denne forskel og har efterspurgt den sidstnævnte for at dække sine spor.
4. december 2008 kl. 21:54
@ mugadino
Jeg er enig i det du anfører. Imidlertid mangler du, det afgørende forhold som er, at hvis der havde været tale om operationel leasing burde forholdet havde været nævnt i noterne. Der fremgår imidlertid ikke noget af noterne om evt. kontraktlige forpligtelser hertil.
4. december 2008 kl. 22:03
èn ting sikkert… Jeg ville aldrig rådføre mig mig med Erik Ove. Hans performance i denne sag er katastrofal.
Resten af sagen synes jeg trygt vi kan afvente fra bagmandspolitiet.
4. december 2008 kl. 22:11
Kære Dorte og øvrige ivrige og saglige debattører.
Jeg sidder med et stort spørgsmål. Dorte har muligvis svaret i det der øjensynligt er kendskab til den såkaldte “John Doe”s identitet.
Mit spørgsmål:
Kan man forestille sig at Allan Vestergaard allerede sidste år fik kendskab til de uregelmæssigheder, der beskrives i John Does mail?
Kan man forestille sig at AV ikke ønskede at konfrontere sin ven- og samarbejdspartner, Stein Bagger med sine fornemmelser og i stedet vælger at skrive til Jensby som best. formand, i den forventning at denne vil tage de nødvendige aktioner?
4. december 2008 kl. 22:17
Efter at have hørt intervewet med AJ (jeg gemmer hele udsendelsen til en anden dag ), så er det vist klart, at han slet ikke burde udtale sig i øjeblikket.
Da han blivetr konfronteret med om han ikke skulle have stillet spørgsmålstegn ved væksraterne,siger han nej, og nævner som eks. CSC værksrate ( dvs. før og efter overtagelsen af data centralen), og senere Google.
Kort og godt to helt forskellige ekksempler, der kun har det tilfælles, at det er IT branchen.
4. december 2008 kl. 23:31
@JP
Ja, men det skete først i efteråret i 2008 hvor Jensby (måske) allerede kendte til “seddelpressen”, og ikke kunne hoppe af. Advarslen blev derfor tiet ihjel.
Det vigtigste ord i denne sag er INCITAMENT.
Hvem har incitament til at sladre?
Absolut INGEN af dem som tjener penge på seddelpressen. Det vil sige hverken Bagger, hans kone Annette, Jensby, Vestergaard, HA’ere m.fl. Det er for nemme penge, og pengene er alt for store. Det var knald eller fald. ITF holdt dem alle i live på første klasse.
Eller omvendt: Sladrer gør alle vi andre som ikke har noget på spil. Vi blogger det frem af ren hobby og eventyrlyst.
Hvad koster moral?
1.000 kr?
10.000 kr.?
1 mio kr.?
10 mio kr?
100 mio kr?
Mit gæt er at moral altid har en pris – og Bagger havde råd til at betale.
4. december 2008 kl. 23:57
Det spørgsmål som folk stadig glemmer er ikke ‘hvor meget slap han af med’ – spørgsmålet er ‘hvor mange hvar med på den for penge?’
..glæder mig til den dag at rigtig stor økonomisk kriminalitet rent faktisk giver en straf.
5. december 2008 kl. 00:01
ClausV skriver: “Hvis man har været involveret i EDB på et seriøst niveau, ved man at der er en 5-6 amerikanske universiteter (MIT, CMU, Stanford..) hvorfra en Ph.D. virkelig betyder noget, resten er mere eller mindre ligegyldige.”
Denne påstand er helt hen i vejret. Det er korrekt at SFTU og adskillige lignende brevkursus “universiteter” ikke er det mindste værd. Men der er trods alt rigtigt mange universiteter i USA der er helt legitime og uddanner Ph.D.’ere på meget højt niveau (mindst lige så gode som de danske universiteter). Da Danmark har ca. 4-5 universiteter der tilbyder Ph.D. så siger det vel næsten sig selv, at der må være flere end “5-6″ universiteter i USA der tilbyder reelle Ph.D. uddannelser. Tallet er nok nærmere 100.
I øvrigt var Stein Baggers “Ph.D.” i business og ikke i EDB.
Men det er helt utroligt, at der ikke er nogen fra IT Factory der tidligere, har stillet spørgsmål til Stein Baggers meritter.
Undskyld denne sidebemærkning der ikke har direkte relevans til IF Factory, men jeg kunne bare ikke lade dette fejlagtige indlæg stå ukommenteret.
Mvh.
Peter
5. december 2008 kl. 00:20
Angående leasingforpligtelserne. Skal disse løbende betalinger ikke fremgå af regnskabet ? Altså hvis det er forpigtelser som ITF har påtaget sig. Der skal jo som sagt løbende betales “afdrag” leasingydelse, på disse forpligtelser. Hvis forpligtelserne er indgået med de såkaldte “hosting afdelinger” er det jo godt nok ikke et forhold der er ITF vedkommende. Men såfremt bankerne har indgået disse leasing aftaler med udelandske afd. så har bankerne jo igen et vældigt problem. På samme måde som finanskrisen.
Måske nogen kan klarlægge det lidt mere.
Samtidig er det dybt uetisk at have en bestyrelse i en virksomhed, med så stor en omsætning, hvor direktøren sidder i bestyrelsen. Uanset hvor tillidsfuld denne end måtte være. Det er jo netop vigtigt at bestyrelsen har mulighed for at stille de trælse spørgsmål, udfordre direktionen, og bore i evt. uregelmæssigheder.
Så AJ har jo selv et meget stort ansvar ved at tillade SB i bestyrelsen, og samtidig kun at holde denne på 3 personer. Hvor er iøvrigt medarbejderrep. ? ( og disse skal IKKE bestå af direktionen. )
5. december 2008 kl. 00:40
Jeg beklager mit tidligere indlæg, der endte med en beskyldning uden beviser,- jeg skal bestræbe mig på at det ikke gentager sig.
Skulle det mod forventning vise sig, at SB har handlet helt på egen hånd i denne sag, så er jeg meget spændt på at se hvordan, kuratorerne vil forholde sig i forhold til bestyrelsens ansvar.
Jeg er ret sikker på at Danske Bank vil forsøge at drage AJ til ansvar for deres tab,- og de er nok ikke de eneste, men det vil tiden vise.
5. december 2008 kl. 06:13
@ Trine-Maria. På Wikipedia:-) Det er mig en ære.
5. december 2008 kl. 08:36
Kære Dorte
Dit arbejde er grunden til at jeg stadig har nogen respekt for journalister. Tak for arbejdet, jeg ville ønske jeg tidligere havde været opmærksom på det.
5. december 2008 kl. 10:56
Dorte,
efter min mening bør du have Cavling-prisen for seriøs, kyndig og ikke mindst vedholdende journalistik, der ikke giver op, blot fordi nogen forsøger at holde dig nede.
Vel er dette ikke Watergate, men du viser de samme kvaliteter som Woodward & Bernstein. På demokratiets vegne: Tak!
5. december 2008 kl. 11:31
Hvem sidder i Århus med viden om ITF…John Doe?
Der er jo mange spekulationer om John Doe med inside viden.
5. december 2008 kl. 13:52
Når man er så grådig som AJ, så der det vel kun “naturligt” at han ikke stiller spørgsmål om noget som helst, der kan sætte hindringer for den pengestrøm, der går i JMI’s retning.
Og for 120 mill., som AJ nævnte i TV i går, kan han vel godt spille vattet og dum et stykke tid, indtil det værste har lagt sig.
Man må bare håbe, at nogen husker længere, og at det er slut med at indsætte AJ i bestyrelser rundt om i dansk erhvervsliv. Det er i hvert fald et hverv, som AJ tilsyneladende ikke er i stand til at håndtere på forsvarlig vis. Og i sidste ende er det jo altid skatteyderne og de almindelige bankkunder, der kommer til at betale for disse svigt.
5. december 2008 kl. 14:18
Dorte du er rigtig sej og super professionel. Gid vi havde flere journalister med din kritiske pen i Danmark. Godt kæmpet i et uhyre svært farvand, hvor beskyldninger og smædekampagner flyver over bordet.
Tak for det – keep up the good work!
5. december 2008 kl. 15:05
Skandalen omkring IT Factory er også fortællingen om kritisk journalistik overfor kommunikationskonsulenter og spindoktorer. Og hvor de sidste i den grad har fået overtaget.
Helt uhyrligt var det at se Erik Ove nedgøre kritikere som Dorte, der ikke har været så helt uhyggeligt naive som ham selv og bestyrelsesformanden. “Uhyggeligt naive” er nok den allermest positive fremstilling man kan give af de to.
Erik Ove, læg frem hvad du har hævet i honorar, betalt af de svindlede penge. Honoraret skal såmænd nok være højt nok til at sikre dig en tryg alderdom for der er forhåbentlig ikke mange ærlige erhvervsledere der vil hyre dig efter dette.
5. december 2008 kl. 15:18
Kære Dorte. Du får også en rose fra mig.
Hele cirkuset med IT-FACTORY kan ikke havet stået på i ret lang tid, for Hr Bagger må have haft fuld fart på for at skrabe penge sammen.
Det hele er i bund og grund dumsmart,han måtte da kunne se “The end of the Road” altså muren ville komme ham snart imøde.
Thi bankerne der har/havde belånt hans Leasingkontrakter, ville senest 1/3 månederne efter forventet at der kom nogle indbetalinger og når rykkerne kom retur ville lamperne lyse.
Det er ikke tænkeligt at bankerne er gået med til afdragsfrie Kontrakter vel?
Derfor mener jeg at han har haft rigtig megen fart på, for at nå så meget som muligt.
Hilsen til dig Dorte
fra din gamle ven
5. december 2008 kl. 15:26
Yes, Cavlingprisen til Dorte. Og kun til hende. Nogle journalister prøver nu at fremstå som om de hele tiden har været med i sagen, støttet Dorte, osv. Det passer ikke.
Anyway, det er da en interessant tanke, at AV måske blev banket på foranledning af SB, fordi SB havde fundet ud af at han havde sladret. Det gør ikke den kommende film om ITF mindre spændende :-)).
Karina Buch (COO hos ITF) arbejdede for mig i sin tid, da jeg var chef for Premium Services i Oracle. Hende var jeg meget glad for.
Det er da muligt, at hun har vidst eller fornemmet noget, men jeg har svært ved at se hende sådan. På den anden side meldte hun afbud om fredagen (før mandagens store overskrifter) til et IBM-arrangement, hvor jeg bl.a. var taler. Hmm.
Mvh.
Mogens
5. december 2008 kl. 15:36
@Mogens Nørgaard
Mon ikke afbudet skyldtes, at de var igang med at blotlægge falske leasinkontrakter, hemmeligt kontor og det, at chefen var smuttet.
5. december 2008 kl. 16:11
Der bliver snakket med om at SB ikke er den eneste i sagen som har haft viden om hvad der er sket, hvilket jeg også tror på.
Men af hvad jeg har læst indtil videre (må indrømme jeg ikke har læst alt, da jeg ikke har haft tid) så er der ingen der har omtalt konen?
Tror i virkelig de kan leve side om side uden at hun aner en pind?
Hvis ja, sikke et forhold, men mener selv jeg har GOD grund til at tro hun ikke har været uviden, f.eks. at hun rejser direkte hjem, men også andre ting jeg ikke vil nævne.
Hvad mener i?
5. december 2008 kl. 16:38
@Jesper
Jeg mener nu, at hun ved hvad der foregår.
Se på deres livsstil: dyre bileR, båd (8millioner til salg) og ny bestilt til 40 millioner, sommerhus i syden, lejlighed til 15-20 millioner, huskøb der gik i vasken til 50 millioner (de ville bygge et nyt). Læg dertil et forbrug på første klasse.
Konen har nok tjent på sine forretninger, men SB har jo formentlig fået 250.000 kr. om måneden og arvet lidt fra bedstemor, men det holder læangt fra mål med deres tegnebog. AU har desuden ejendom i Dubai, hvor SB angiveligt har et skuffefirma.
Jeg er også begyndt at tvivle på forklaringen fra AU og PS fra Dubai hele efterforskningen er privat sponseret af emiren og iværksat af SB ekskones venindes mands kontakter.
Spørg hellere dig selv: hvem kontakter sin mands ekskone, fordi han er forsvundet????
Bare se, hvor langt avisen Politiken kom med deres henvendelse i lufthavnen.
5. december 2008 kl. 17:16
@ Mogens Nørgaard:
Enig! Det er patetisk med de journalister som nu skal piggy bagge på Dortes berømmelse og vedholdenhed.
Som freelancer har hverken Computerworld eller andre betalt dorte for den her sag. Det er hendes egen fortjeneste, udført i egen fritid, så lad hende for f….. også få roserne i fred.
OG: Karina Buch oplever jeg også som en kanon pige med høj integritet. Utænkeligt at hun har del i det her.
5. december 2008 kl. 18:44
@ Allan Skovmand. Tak for roserne, men Computerworld er nu blevet afkrævet en halv månedsløn:-) Og samarbejdet kom på rette tid.
Det havde været for hårdt fortsat at stå alene som free lancer mod de kapaciteter, jeg var oppe imod. Og så har det jo også været min redning, at Computerworlds chefredaktør Jan Horsager har taget til genmæle, da Stein Bagger og Erik Ove efter et par måneders pause forsøgte at køre igennem med et karaktermord her på bloggen.
5. december 2008 kl. 19:12
Endnu en gang: Stor respekt, Dorte.
Jeg har kun fulgt med de sidste godt 14 dage, men har nu efterfølgende læst op på stoffet, og min beundring for din utrolige vedholdenhed er derfor i dag endnu meget større.
Det har ikke været skidesjovt for dig igennem de sidste måneder.
Jeg synes godt du må knejse lidt med nakken, men du virker nu ikke til at være til den slags! :-)
Brixtoftesagen begynder jo at ligne ingenting i sammenligning med dette!! Og de var endda 2 ansatte med løn om den sag, uden at at forklejne nogen.
Fandme godt gået!!!
5. december 2008 kl. 19:19
Hej Dorte! Godt du afslog at ringe til det tekniske universitet sammen med Stein og Erik Ove på det møde… En dansk/amerikansk skuespillerinde var hyret til at svare… Denne har sag er for vild! (tv2 kl. 19.00)
5. december 2008 kl. 21:16
Jesper.
Nej,Anette Uttenthal har IKKE tjent på sine forretninger.Hun måtte lukke dem for små 2 år siden og fritstille personalet da der ikke var flere penge i kassen.
En lang række kreditorer har efter denne lukning kunne kikke i vejviseren efter deres tilgodehavende.
Men trods denne lukning fortsatte livet i højeste gear-mærkeligt?
MON ikke hun var klar over hvor alle disse penge kom fra???
5. december 2008 kl. 21:33
@Hans j.pedersen: Mærkeligt at det lykkedes AU at gå fallit da bolig-boblen var på vej op med fuld fart. Så vidt jeg husker var der en heftig debat om rige ejendomsmæglere der tjente fedt på de mange, høje salærer. Der er noget der ikke rigtig rimer… (som så meget andet i denne her sag)
6. december 2008 kl. 12:37
Kære Dorte Tofte, det der imponerer mig allermest er, at du i en lang periode arbejder med en tung, umulig journalistisk historie med meget lidt garanti for succes og i hård modvind OG samtidig er åben omkring dit arbejde på bloggen.
En enestående indsats i dansk journalistik, der vil danne skole inden for dækningen af erhvervsvirksomheder.
6. december 2008 kl. 13:05
@ Dorte:
I know, I know, – men en halv månedsløn betaler vel ca. for 1/24-del af det arbejde der er lavet? Altså en klassisk artikel med klassisk udfald på en klassisk CW-fredag?
6. december 2008 kl. 19:14
Hvordan har AJ overset alle signalerne? HAR han overset dem?
Ville det have været belejligt for JMI Invest, hvis Agios United havde købt ITF?
Hvordan skulle AV og SB have financieret købet af ITF? Havde AV penge med fra en tredjepart?
Hvis ja – fandt SB ud af hvem den tredjepart var?
Jørgen
7. december 2008 kl. 12:37
Flere krøller i blogosfæren: Andelen på Jensbys teaterlejlighed på Bryggen er oprindelig købt af AU meget dyrt. Og senere solgt endnu dyrere til et af sin mands fup-firmaer. Så hun kan jo godt tjene penge selv:-)
7. december 2008 kl. 23:28
Konen kan godt selv :-)
Citat (http://borsen.dk/?treeid=1780):
“Årets gazellevinder [2006] i Københavns Kommune blev virksomheden Home City – Anette Uttenthal Ejendomsmægleraktieselskab i København Ø med en samlet vækst i de sidste fire år på 2020,5 procent.”
Det er mere end dobbelt så stor vækst, som nr. 2.
Anette Uttenthal siger: “Ud af 4000 boliger har vi ramt rigtigt i 98 pct. af tilfældene, når vi vurderede en boligs pris over for sælger.”
Ganske godt med 98% træffere, når man sammenligner med mange års “Hammerslag” i TV.
7. december 2008 kl. 23:36
haha. Det er da næsten for flot til at være sandt. Mon ikke der har været tilført lidt kapital fra ITF :)
9. december 2008 kl. 10:43
Nu forstår jeg bedre hvorfor Jeanette Lorentzen skulle have 3,5 millioner i løn i ITF. Ifølge AU (avisen idag) var hun både regnskabskyndig og et sødt menneske ;-))