TV2 har kimet mig ned hele dagen, men jeg måtte koncentrere mig om en artikel om IT Factory-sagen til Berlingske Business søndag. Men så dumpede der et forkølet spørgsmål ind pr. mail. Hvorfor havde jeg ikke ønsket at tage imod Stein Baggers tilbud på mødet i oktober om lige at ringe til USA og få bekræftet på universitetet, at han vitterligt havde en ph.d.?

På mødet fortalte Stein Bagger os, at han bare lige skulle aflevere sit universitets-id indledningsvis, og så kunne jeg selv tjekke.

Jeg havde på daværende tidspunkt været på jagt efter beviset længe, hvilket fremgår af dette blogindlæg. Så tilbydes jeg “instant svar”, men siger nej tak, tsk, tsk.

I 19-nyhederne i aften kunne TV2 afsløre, at Stein Bagger havde hyret en amerikansk kvinde, der bor på Frederiksberg, til at tage imod opkaldet.

Han havde også skrevet hende et fint manuskript. Først skulle Bagger  udspørges om sin ID, og så skulle hun bekræfte den fine ph.d. over for mig. Se det, se det, se det her. Jeg griner stadig. Hvilke anstrengelser den stakkels mand dog har gjort sig.

Jeg burde vel næppe henvise til den eneste gang, Stein Bagger har kommenteret på denne blog, men jeg gør det alligevel.

I hans indlæg udtrykker han harme over, at jeg ikke modtog tilbudet om at ringe til USA for at få bekræftet hans ph.d. Hans kommentaren er her. Mit svar på hans angreb i den relation og andre ses lidt længere nede, hvor også Computerworlds chefredaktør Jan Horsager tager til orde.

Nogle dage senere tager Stein Baggers kommunikationschef, Erik Ove, til orde på bloggen. Også han bebrejder mig, at jeg ikke tager det fine guldindrammede stykke papir fra San Francisco Technical University for bevis. Hans kommentar er her. Og igen tager både jeg og Jan Horsager til orde lidt nede.

Skriv en kommentar   RSS feed

  1. tveskov

    Dorte, det var nok den hidtil bedste i det der efterhånden ligner en slags “IT Factory Julekalender” med en ny humør-historie bag lågen hver dag. Kan næsten ikke vente med at se hvad der sker i imorgen, det slår jo Nissebanden med flere længder dét her.

  2. Willy Johannsen

    Kære Dorte

    Jeg har kun læst din blog de seneste dage, men da jeg læste de tidligere blogindlæg – fra begyndelsen af november – kunne jeg ikke lade være med at tænke på HCA-sentensen om, at man først skal gå så grueligt meget igennem, før man bliver berømt.
    Dette forløb er på mange måder enestående og vigtigt. Det har tilført dansk erhvervsjournalistik en ny dimension og en ny troværdighed, og det har vist, at det nytter at holde fast og ikke lade sig intimidere af erhvervsledere, som spiller med musklerne.

    Jeg har downloaded hele Erik Oves indlæg på din blog fra 6. november, kl 03.26. Jeg vil bevare det som et eksempel på hvilke yderligheder, den slags mennesker åbenbart er villige til at gå. Jeg vil nøjes med at citere disse linier af indlægget her:

    Med den attitude har Dorte Toft demonstreret, at hun er så forudindtaget, at hun ikke er modtagelig for fakta. Vi anser det derfor for formålsløst at indgå i en yderligere dialog med hende.
    For god ordens skyld. Jeg har orienteret Chefredaktør Jan Hornsager om telefonsamtalen med Dorte Toft – og jeg kan af min samtale med Jan Hornsager konstatere, at Dorte Toft ikke havde ulejliget sig med at orientere sine to kollager på Computerwold om vores samtale.
    Kære Dorte, det karaktermord du beskylder os for – klarer du ganske fint selv.

    Det fortjener at blive husket som både den løgn og den svinestreg, det er.
    De bedste hilsener
    Willy Johannsen

  3. Martin Eriksen

    Du kunne da heller ikke være bekendt, ikke at lade ham foretage telefonsamtalen når han nu havde gjort sig sådan en umage. :o)

  4. F.Y.M

    En uforbeholden undskyldning fra Erik Ove ville pynte gevaldigt her på bloggen (som han jo udmærket kender). Men han er jo nok til julefrokost med en af landets andre store komikere; Finn Nørbygaard. :-)))

  5. Gunnar Langemark

    Jeg undrer mig stadig såre over Erik Ove.
    Ved han da ikke at hans egen virksomhed som “rådgiver” hænger i en meget meget tynd tråd? Hvornår kommer han på banen og gør bodsgang? Den bliver længere og længere og mere og mere hård for hans gamle knæ, for hver dag der går.

    Eller lever han stadig i en anden tidsalder, hvor internettet kun har perifer betydning og det ry man opbygger dér – ingen videre indflydelse har?

    Han har fejlet stort – og han har syltet sig selv ind i sagen i en usædvanlig grad. Nu MÅ Erik Ove da vise sig som kommunikationsekspert – og gøre det eneste rigtige.

  6. Claus

    Ham Erik Ove minder han ikke lidt om Komiske Ali i alle hans bortforklaringer der alle som en bliver nedsablet

  7. Claus

    Ham Erik Ove må da være danmarks svar på Komiske Ali i alle hans bortforklaringer der alle som en bliver nedsablet

  8. Louise K. Axelsen

    Tak for rigtig spændende læsning. Det er sjældent at en sådan erhvervshistorie har fanget min interesse som ITF-sagen!
    Det er tankevækkende, hvorledes Stein Bagger har været istand til at manipulere tja, nærmest med alt.
    Og meget underholdende med telefonsamtalen!! – han burde jo være manuskriptforfatter istedet:-)

    Appros Jesbys viden om Stein Baggers gøren og laden, så har jeg lige i TV2-nyhederne?(eller var det bare en lille kort update??) Hørt at bestyrelsen ikke har holdt møder i 9(!!)måneder!! – ikke underligt de ikke har haft kontrol med hvad der er sket i ITF. :-)

  9. Thorbjørn Frandsen

    Kære Dorte

    Din stædige – og givetvis professionelle og privatøkonomiske kvalfulde – vedholdenhed, er beundringsværdig.

    Du er jo en journalistisk iværksætter på en måde… Hil…

    Erhvervsbosserne er tilknappede og brutale, når det gælder reel information om ‘deres’ virksomhed, som har betydning for ansatte og det omgivende samfund.

    Og en charmerende, men intimiderende, sociopatchef, gør kun din indsats desto mere bemærkelsværdig.

    Hele denne galskabs-erhvervshistore, er anskuelsesundervisning i forretningslivets
    egennyttige forfængelighed.

    Ak, ja… Borgerskabets diskrete charme, er forstyret for en stund.

    Og gamle Arnold (Hr. Møller) er ikke vred, men er skuffet over hans associerede virksomhed.

  10. Jesper (KP)

    Det står klart, at Stein Bagger skulle ha været ved filmen. Hans skuespil og metodik er jo i absolut top-klasse.

    Hvis han mangler en agent, er komiske Erik Ove sikkert klar.

    Det her er den bedste julekalender i lang tid. Tak fordi du timede det lige til december Dorte. ;-)

  11. hans j.pedersen

    Claus.
    ERIK OVE er som pressemand på en UMULIG opgave.
    Hvad han end måtte ytre sig om vil det altid blive misforstået.
    Han er som i alle andre firmaer STYRET af sin direktion og bestyrelse.
    Den stygge ulv i hele kommunikationen er ASGER JENSBY som bruger ERIK OVE som sin bugtalerdukke.

  12. Ham der Asger...?

    Det er jo ganske imponerende at man i 2008 kan praktisere den slags forretning uden at der er nogen, der reagerer og først når noget helt uregelmæssigt sker, så aktiveres hvad vi kalder dansk erhvervslivs top, for pludselig at kalde alle andre psykopater. . .

    Ja ja, det er ikke en Bagger sympatisør, der er løs, hvis en sådan da findes i virkeligheden, men derimod en ganske skeptisk personage, der simpelthen ikke kan undgå at undres over at Asger, i laaang tid, har siddet med hænderne i skødet og troet at han blot havde skudt papegøjen og virkelig udnyttet sin lange viden og erfring indenfor faget og fundet guldægget og . . .

    Kan det virkelig passe ?

    Hvorfor sidder vi andre så og tænker, ja ja Steroid Burger var sq’ noget af en personage, der formentlig kan snyde skægget af selv den mest ihærdige julemand, men alligevel, det virker såguda underligt at Asger ikke undervejs har undret sig bare en lille smule over at hans billigt indkøbte konkursbo pludselig kunne skabe (næsten) 1 milliard omsætning og det endda med 139 primært – mere eller mindre – software udviklende medarbejdere, der stod bag en række produkter, der bare aldrig så dagens lys?

    Det kan såguda ikke passe, at der skulle en global recession til før noget, så åbenlyst, skulle sætte dagsordenen i vore medier – man kunne også have spurgt sig selv – hvorfor er det ikke alle Notes huse, der omsætter ca. 1 milliard hver, ja hvorfor mon ?

    Kære sympatiske Asger, det lugter altså – hvad er det lige du har fået ud af det hele i forlængelse af de “lyssky” forretninger der indledte det hele tilbage i 2003-4 ?. . . og til alle – og især – pengeinstitutter og sultne leasing liderlige (ups undskyld Dorthe) penge hungrende og ligeledes totalt idé forladte institutioner, hvor er det bare vildt underligt, at I bruger endeløse midler på at vurdere fru Jensen’s ønske om 6.000 kr. til en lille chartertur for hende og datteren, og så samtidig kan spendere 350 mDKK på sådan et eventyr som IT Factory . . . det er faneme pinligt

    OK, kortene på bordet, ja se for hulen at få flået alt tilbageværende økonomisk liv ud af Asger, Finn og alle de andre tosser, der har scoret kassen i lange baner og nu prøver at ligne uskyldheden selv i håb om at slippe for deres ansvar – NEJ den går altså ikke, det må sq’ være nok at alle flekslånerne er gået fri!

  13. Ole Skou

    Tak til dig Dorte Toft. Du gør en forskel blandt mange af landets svage journalister, som har glemt den kritiske journalistik med dybgående research.
    Om det så er avisernes magre budgetter eller redaktionschefernes angst for at fornærme annoncørerne, der er årsagen, det aner jeg ikke.
    Her i mit hus er vi nu meget nysgerrige efter at følge en af julekalenderens hovedpersoner – Asger Jensby’s rolle og hvor den fører hen.
    Den “Store Manuskriptforfatter” har virkelig lavet en god historie.

  14. Niels Christensen

    Ja, det bliver ved. Lige nu fremgår det af Politikkens hjemmeside, at AJ har lånt penge af Bagger (eller i Agios)for at bygge sig et hus.
    http://politiken.dk/erhverv/article608186.ece
    Gad vide, hvad næste uge byder på.

  15. Jim Pedersen

    Hmmmm det her bliver da sjovere og sjovere.

    Asger Jensby har iflg. Politiken lånt penge af SB til at bygge sit drømme hus. Mon ikke snart politiet skulle gå til en dommer omkring AJ, og se at få de manglende ringbind, der er da vel ikke nogen som kan tro på hvad den mand siger eller gør mere.

    Men hvad det her er jo ligesom som en julekalender et par dage til juleaften endnu, og med Erik Ove som manuskript forfatter kan det jo kun blive spændende. Kan næsten ikke vente til at den store låge skal åbnes juleaften ;-)

    Og Dorte du skal have alle priser der uddeles indenfor dit fag.

  16. jbn

    Ny udvikling. Nu har AJ et problem og et meget alvorligt. Der er vel ingen af hans kreditorer, der seriøst kan mene, at han er troværdig. De banker, der skal vurdere om han er kreditværdig på mandag må komme til fornuft og lukke cirkuset nu. Jeg tvivler på, at mit bredbånd for januar måned stadig skal betales til Fullrate.
    http://politiken.dk/erhverv/article608186.ece

  17. hans j.pedersen

    Efter at have læst den seneste udvikling i sagen på POLITIKENS hjemmeside forstår jeg bedre Asger Jensbys bemærkninger om det far-søn forhold han havde til Stein Bagger.
    Manden-Asger Jensby-er dybt utroværdig-eller lettere omskrevet en PLATUGLE.

  18. Fynboen

    hi hi,

    Hvem har brug for Liza Marklund/Annika når vi har Dorte.

    Alt dette er lidt tragi-komisk. Men jeg bliver ved med at tænke på de SW folk som har mistet deres arbejde i dette rod. Jeg håber de har fået en god løn for at agere skalke skjul for Stein (og Co.)

  19. Hansen

    AJ er mere eller mindre bevidst kommet i lommen på SB. AJ har jo stået i en situation, hvor han har været i et så alvorligt afhængighedsforhold til SB, at han ikke havde råd til at forholde sig kritisk overfor SB. Det sker desværre for os alle, at vi pludselig bliver en del af et setup, som vi ikke kan komme ud af.
    Lidt morsomt, at AJ konsekvent taler om hans tab på flere milliarder. Der har jo aldrig været en reel værdi. Han kan da ikke tabe noget, som han ikke har haft. Indtil videre har AJ fået ca. kr. 80. mio. ud af SB’s bedrageri. Et beløb, som han aldrig havde fået, hvis han havde valgt at forholde sig kritisk til ITF.

  20. jbn

    “Asger Jensby forklarer i Politiken, at han efter aftale med Stein Bagger har haft adgang til ‘halvdelen af de underliggende aktier i Agios og dermed halvdelen af de midler selskabet fik ind i pengekassen”.

    Interssant, hvorfor havde AJ kun adgang til halvdelen af de underliggende aktier? Var det, fordi AV ejede den sidste halvdel?
    AJ kendte jo slet ikke noget til AV. Det virker helt absurd i og med han benytter firmaet til huslån.

    Kan man spille på Oddset om, hvem der bliver anholdt næste gang?

  21. Miklos

    Der er noget der undre mig! Synes de fleste medier fremlægger det som om, at SB fabrikerede de falske leasingkontrakter på det “hemmelige kontor”.

    Havde han ikke først dette “hemmelige kontor” fra midten af November – dette år?

    Hvor har han udfærdiget disse kontrakter før han lejede sig ind på det “hemmelige kontor”?

  22. F.Y.M

    Har AJ ikke tidligere benægtet at kende noget som helst til Agios, eller er det mig der husker forkert? Det er lidt forvirrende nu, synes jeg…

  23. rh

    @ Miklos

    Jo, det er korrekt, at kontoret først blev lejet i midten af november. Så SB har ikke siddet der og lavet falske leasingkontrakter – enig, hvor så?

  24. jbn

    @Miklos
    Hvad med den her: det sidste bestyrelsesmøde var den 11. november og det hemmelige kontor blevet lejet selvsamme dag.

    Han har jo ikke kun svindlet på det kontor i og med der er leasingkontrakter tilbage til mindst 2005. Jeg tror, at beviserne er blevet opmagasineret på kontoret. Spørgsmålet er, hvem som har flytet de mange ringbind derover. Nogen må have set noget og, hvis det var SB selv må nogen have studset over det.
    Med mindre vagtværnet har ordnet det praktiske flyttearbejde. Ejeren af “sikkerhedfirmaet” har da erfaring med “natarbejde”.

  25. rh

    @ F.Y.M Mener at Jensby har nævnt Agios, men ikke at han var medejer, men det er jo bare en mindre detajle. Det er godt nok svært efterhånden, at holde styr på de mange udsagn og forklaringer der kommer. Måske et meget godt billed af hele JMI og ITF – rod og uklarhed bag det flotte ydre.

  26. Hansen

    F.Y.M
    Agios står registreret som indehaver af en del af aktierne i ITF – dette er offentligt tilgængeligt og AJ har på intet tidspunkt nægtet kendskab til dette. Men det er da utroligt, at AJ bliver ved med at stille sig til rådighed for pressen. Der fremstår et meget klart billede af en person, som føler sig 100 % uskyldig. Problemet er blot, at han han ved sin passivitet har “tjent” kr. 80. mio., påført andre tab på over kr. 500. mio. – estimeret tab fra han modtog mailen fra John Doe. AJ må da efterhånden blive bevidst om, at jo mere han bedyrer sin uskyld desto hårdere vil han blive dømt i det offentlige forum. Iøvrigt er det hævet over enhver tvivl, at AJ har vidst noget om dette bedrageri.

  27. Thor

    Det er vel realistisk at SB har brugt det meste af sin tid på sit eget kontor på at fabrikere leasingkontrakter, eftersom han dels arbejdede 80 timer om ugen, dels stod for 90% af salget. Så noget skulle han jo få tiden til at gå med. Det er tilmed ud til at han har været god til at holde ledere adskilt indbyrdes, så han har næppe heller praktiseret “åben dør” politik til sit kontor eller arbejde.

    Men det tyder på at enden har nærmet sig; eftersom kontoret er oprettet, og oprettet frem til – var det ikke – april 2009.

    M.h.t. de mange små mellemregninger, som f.eks. at Jensby har lånt 20 mio af Aigos (skal vi ikke bare kalde det selskab Adios?), den nødtørftige interesse for firmaets faktiske kunder osv, så er det vel sådan i de fleste koncerner hvor det bare kører og der skovles penge ind, at diciplinen bliver noget slap og man tillader ekstravagante vaner som f.eks. en lejlighed i Stockholm, lidt rejser osv. Det er jo trods alt ganske få ejere og ikke et børsnoteret selskab. Og hvad betyder 20 mio mellem milliardærvenner. Intet, naturligvis, indtil det viser sig at det forholder sig ganske anderledes.

    Men fuck, SB er et piece of work. Men nu er gamet ovre, så nu må han kede sig grumt i sin 30-værelsers lejlighed i Panama. Fra 80 timer til ingenting, det er et spring.

  28. jbn

    @Thor
    Godt at have 100 millioner, men hvad skal de bruges til i et “fængsel”. Trist og ensomt. Selv de mørkeste personligheder har en samvittighed.

  29. Tom

    Hvis de citater fra Jensby som DR bringer fra Politiken er rigtige, har manden i det mindste allerede indrømmet skattefusk:

    “- For at undgå, at vi skulle betale skat af de her penge bliver de altså taget ud på et gældsbrev, så nu ser det ud som om, jeg skylder Agios penge – men i virkeligheden er det jo mine egne i kraft af den aftale jeg har med Bagger, siger Asger Jensby til Politiken”

    Så kommer han jo nok i fængsel uanset om ingen kan bevise at han har været i ledtog med Bagger..

    Gad vide hvem der var “hjernen”, Bagger, Jensby eller en hel tredje. Måske Jensby i virkeligheden er bagmand og det er Bagger der nærmest er “offer”, som måske har været bange for Jensby og derfor har set sig nødsaget til at have en HA-rocker til bodyguard…

  30. F.Y.M

    @Hansen: Tak. Det var mig der huskede forkert.

  31. Kristine

    Hmm, jeg synes altså, at det her er lidt mærkeligt (tør ikke skrive, hvad det handler om, for ikke at få indlægget slettet): http://www.business.dk/article/20081206/nyhedsoversigt/812060305/
    Det er jo næppe SB de frygter noget fra, så hvem er de så bange for?

  32. Jakob W

    Jensby er helt klart indblandet. Han håber blot at hans overdrevne dumhed og store bange øjne retter opmærksomheden andre steder hen.

    Jeg har hverken fidus til ham (som fjernede 20 ringbind fra det “hemmelige” kontor med private støvsuger-kvitteringer og lod 3 ringbind stå til politiet) eller Baggers kone som forlod Dubai under 24 timer efter hendes mand forsvandt.

    Og så har hun endda den frækhed at sige at folk kaster med mudder.

    Jeg håber blot at det meste detektiv-arbejde bliver gjort af fremragende folk som Dorte Toft og IKKE af politiets anklagemyndighed, som er håbløse (jf. Tvind-sagen oa.), således at de skyldige kan få deres straf.

  33. Thomas Madsen-Mygdal

    “»halvdelen af de underliggende aktier i Agios og dermed halvdelen af de midler selskabet fik ind i pengekassen.«”

    dvs. Jensby havde aftalt med Bagger at han ejede halvdelen af Agios?

    dvs. han har hustlet sine egne investorer i JMI?

  34. Frode

    @Hansen: Spot on: “Lidt morsomt, at AJ konsekvent taler om hans tab på flere milliarder. Der har jo aldrig været en reel værdi. Han kan da ikke tabe noget, som han ikke har haft. Indtil videre har AJ fået ca. kr. 80. mio. ud af SB’s bedrageri. Et beløb, som han aldrig havde fået, hvis han havde valgt at forholde sig kritisk til ITF.”

    Man kunne tilføje + 80mio, idet en del af værdien (JMIs) muligvis var belånt og gen-investeret?

    @Miklos: Nemlig, og vides det med sikkerhed hvem der forfalskede de underskrifter?

  35. Igen..

    CW skriver: “[...] kurator har nu indledt jagten på købere (af ITF), der kunne være interesserede i at købe udviklingsstumperne som beset. [...] Der har faktisk allerede været en enkelt potentiel køber, afslører han. Hvem det er, vil han dog ikke røbe.”

    Alle gode gange tre!!

  36. Reader

    Forstår ikke helt hvorfor kurator holder det hemmeligt hvem den interesserede køber er. Computerworld har jo allerede skrevet at de do svenskere med den blakkede fortid/nutid har sagt:
    “En af vore primære formål med at have kontakt med likvidatorerne for at vurdere muligheden for at købe udvalgte aktiver og/eller immaterialrettigheder af IT Factory. Det arbejdsfællesskab, vi havde med IT Factory, repræsenterer en ekstremt levedygtig forretningsmodel, som vi gerne vil videreføre aggressivt”.

    http://www.computerworld.dk/art/49223

  37. ClausV

    Har lige læst Politikens historie. Nu har Asger Jensby jo allerede en ihærdig og erfaren kommunnikationsrådgiver, men jeg vil alligevel give ham et råd: “Tal ikke med flere journalister! Giv ikke flere interviews”.

  38. nfol

    Vi mangler stadig en kommentar fra “Komiske Owe”; herunder en offentlig undskyldning til Dorthe.

    Men han har måske nu selv begået karakterselvmord?

  39. Mikkel deMib Svendsen

    > dvs. Jensby havde aftalt med Bagger at han ejede halvdelen af Agios?

    I så fald ville det, i hvert fald efter dansk lov, være et ulovligt anpartshaverlån han har fået. Anpartshavere må ikke optage lån i egne selskaber.

  40. Willy Johannsen

    Tja, da jeg forleden var inde på nogle norske hjemmesider spekulerede jeg også over slottet på Kongsvinger. Jeg så ved samme lejligheder nogle af Jensbys skattedeklarationer, de er lagt ud på nettet i Norge. Jeg har ikke forstand på den slags, men måske kan andre kigge på dem.
    Korthuset er vist ved at ramle nu…
    Dorte, jeg ved ikke om den slags “narrestreger” er strafbare, men ud fra Oves mails at dømme, må han jo være indblandet i “telefonnummeret” , siden har opfordrer dig til at benytte sig af det.

  41. Kirsten

    Agios: Eksisterer firmaet?
    http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=18762638

    Hvis ja så ved Jensby vel som medejer og “låner” vel hvor det er registreret?!

  42. F.Y.M

    @ClausV: Selv om underholdningsværdien vil falde markant, så er jeg enig i at AJ nok bør fyre Ove og bruge pengene på en meget, meget dyr advokat istedet.

  43. Mette

    Hvordan kan banker, revisorer, JMI m.fl. acceptere at 45% af ITF ejes af et selskab der ikke kan findes? Hvorfor er det ikke undersøgt før? Der må da være nogen der et eller andet sted har ønsket dokumentation over hvem der står bag Agios United SA? Asger Jensby måske?

  44. rh

    Det som alvor er begyndt at undre mig er, Jensby vil sælge ITF nu hvor Gartner (analysefirma) har oplyst at, PaaS bliver det helt store i kommende år. Burde Jensby ikke have ventet? og hvorfor forcere JMI’s investering, når alle i branchen taler om netop dette fænomen – selv Microsoft taler om at deres næste styresystem skal være/have mulighed for denne måde at afvikle programmer/styresystem på – altså i en webbrowser. Hvorfor ikke vente? også stryge en endnu større gevinst.

  45. F.Y.M

    @rh: AJ har villet sælge siden foråret og forsøgt på det, men blev stoppet af SB (ifølge dem selv). Det kan være en helt naturlig strategi at man ikke ønsker at lede store firmaer og AS’er, men kun ønsker at deltage i udviklingsfasen, og så finde den næste guldklump, ligesom 2m-invest f.eks. Det behøver der ikke være noget skummelt i.

  46. Allan Skovmand

    @RK:
    Enhver med indsigt i software-branchen vil vide at de eneste der har muskler til at lave PaaS er:

    a) Microsoft & Google (på konsument applikationer)

    b) Oracle & IBM (på enterprise applikationer)

    Det er jo i sidste ende disse firmaers applikations-stak der skal køre på platformen (de har 80% af markedet). Alle andre vil være (SW-arkitektonisk) 24 mdr bagud.

    Jensby er enten meget naiv, eller også har han været 100% bevidst om at ITF er/var en applikationsmæssig opkomling (i bedste fald) og en temporær seddelpresse. Han ville ud – NU.
    —-
    Som outsider kommer Salesforce.com med deres “Force.com”. Det bliver en slags open source markedsplads for øvrige applikationer til PaaS kodet i Salesforce små-proprietære univers.

    Alle andre: Glem det. De har ikke pengene, og har ikke “leverage” som det hedder på udenlandsk.

  47. Andreja

    Jeg har lige besluttet mig for at alle mine indlæg skal afsluttes med en omskrivning af et ganmmelt citat:

    I ØVRIGT MENER JEG AT LARS BRAMMER ER/HAR NØGLEN

    Det er simpelthen det eneste, som skaber logik i dette virvar af transaktioner… og det er påfaldende så lidt fokus, der på ham….!

  48. rh

    @ F.Y.M & Allan Skovmand. Naturligvis ;-)

  49. Allan Skovmand

    Og til tråden:
    Det er da utroligt heldigt at “Komiske Ove” er 65 år og skal pensioneres, for der er da ét karaktermord i denne sag:

    Jeg så ham på News igår hvor han fik spørgsmålet (let omskrevet):

    “Hvordan synes du selv det går?”

    Hvortil Komiske Ove svarede:

    “Jeg synes faktisk jeg har klaret det her rigtig godt!”

    …den lader vi stå lidt…

  50. Frank K

    #1

    Jeg forstår ikke rigtigt Erik Oves rolle i hele denne affære. Vidste han at SB løj om sine uddanenlser?
    Det betyder i den store sammenhæng intet om SB var phd , B.a eller msd ( Medlem af Sygekassen Danmark) , men det udstiller Erik Oves manglende indsigt i det han skal forsvare og kommunikere “til døde”. Komiske Ali og Sjove Erik.

  51. Willy Johannsen

    Jeg har ikke meget forstand på jura og slet ikke på økonomi, men som gammel journalist (jeg er lige blevet folkepensionist) kan jeg ”smell a rat”.
    Oves deltagelse i telefonnummeret, som kun havde mulighed for at virke gennem den omhyggelige tilrettelæggelse og timing, må nødvendigvis have givet ham indsigt i Stein Baggers (manglende) baggrund, hvis Ove ikke har haft den før. Så al hans efterfølgende ”overraskelse” må ses i det lys.
    Som andre har været inde på er Lars Brammer, og for mig se også Peter Sølbechs, roller helt blevet overset. Sølbech deltog trods alt i den festlige afsked med Stein Bagger i Dubai.
    Se i øvrigt dette link. De er tætte må man sige.
    http://www.jmiinvest.dk/services.html

  52. F.Y.M

    @Skovmand: Ove har nok ikke siddet på en cafe og sagt til AJ; “Jeg synes du skal fortælle Politiken Erhverv at du har adgang til 50% af Agios og forøvrigt har lånt 20 mille af SB”. Hvis Ove havde hjerne havde han forlængst sagt: “Ved du hvad AJ, nu holder du din chokolademund lukket og henviser enten til mig eller din advokat”. Ove er på en umulig opgave, men padler sin kano længere og længere ind i sivene. Man ved ikke om man skal le eller græde… måske begge dele.

  53. rh

    Er der nogen her på bloggen, som ved hvilke selskaber, Jensby har forhandlet køb med, i forhold til ITF?

  54. Bizzen - IT & Business » Blogarkiv » Fra Stein Bagger til Helmuth Nyborg og lykkelige kvinder

    [...] Tak for årets grin, TV2. Skuespil om Stein Baggers ph.d. [...]

  55. Dorte Toft

    @ Ken Ibsen. Jeg har måttet slette dit indlæg:-) Mail gerne til mig (se adresse i venstre spalte).

  56. jbn

    Hvis det viser sig, atd er en link til Maria S. Bagger og et af SB skuffefirmaer som det hævdes i medierne så kan det jo forklare, hvorfor hun skrev på bloggen og ikke var interesseret i, at korthuset ramlede eller, at der blev sået tvivl og SB meritter.

  57. Capt. Kirk

    Omkring Jensby: Han ejer et firma (delvist), i firmaet har han en direktør som overkommer det umulige, samtidig med at han opretholder en super glat overflade. Firmaet kører ualmindeligt godt, i forhold til konkurrenterne, faktisk noget der ligner urealistisk godt. Det hele solgt og leveret af direktøren, medarbejderne er kun involveret i ca. ti procent af omsætningen.
    Samtidig kan Jensby se at direktøren har en HAer som bodyguard, han hører om politianmeldelser, ved at direktørens eget selskab har en mystisk oprindelse, at direktørens ph.d’s ægthed er omstridt og han modtager som minimum en alvorlig og professionel henvendelse fra en whistleblower. Og alligevel er han helt chokeret og overrasket over udviklingen de seneste dage.
    Jeg tror ikke Jensby er kriminel i Stein Bagger klassen, jeg tror han har ageret på samme måde som lederne i de store banker og selskaber vi ser løbe med vores skattepenge i disse dage: Grådighed gør blind.
    SB derimod er old-school kriminel, og eksisterer nu kun på Uppsala-mafiaens og HA’s nåde.
    Så jeg forstår godt John Doe’s frygt for at stå frem, og andre aktørers behov for beskyttelse – når blinde folk slår fra sig er alle i fare…
    Og til dig Dorte: Ned med pulsen, fortsæt din kølige efterforskning, dit hul ind i ITF kan føre dig langt dybere ind… Hvis du tør…

  58. Thomas E. Krarup

    Kender alle her til familien Baggers hjemmeside?:

    http://familienbagger.blogspot.com/

    Hvis man tager de kyniske briller på, er det så urealistisk at tænke sig, at familien (og muligvis Bagger) bruger denne side som et manipulationsværktøj?

    Det er naturligvis ren og skær spekulation, men jeg mener der er et par, omend tvetydige, faktorer som indikerer, at familien og vennerne ved mere, end de siger de gør:

    - Stein Bagger forsvinder og familien opretter prompte en hjemmeside. Her foregår al kommunikation gennem og alle forespørgsler skal cleares først. Man kan forestille sig det er fordi familien ønsker sig betænkningstid (og rådgivning!) på alle de spørgsmål som journalister, men også almindelige mennesker, har.

    Hvorfor stiller familien ikke op til interviews? De siger det er fordi de vil give politiet ro til at efterforske sagen. Jeg tror det er fordi de er bange for, at kritiske spørgsmål på direkte tv kan resultere i fortalelser. Jeg har svært ved at tro på, at én person, der er på ferie med sin (højt elskede) kone og hans venner, bare fordufter uden videre.

    Måske vil familien ikke stille op til interview, fordi det er lettere at manipulere på skrift. Det er let at beskrive hvordan de er kede af det, men vi ser jo ingen billeder af bedrøvede familiemedlemmer – hans kone og datter i særdeleshed. Så vidt vi ved, så kan hele familien sidde på en trope-ø og godte sig, mens de trygt og roligt kan manipulere med danskerne og andre der følger sagen med interesse.

    Ovenstående er naturligvis med en meget kynisk vinkel, men jeg mener slet slet ikke det er urealistisk. Hvis man insisterer på at æde familiens historie, så kan man jo ikke basere det på andet end deres skriftlige udsagn, og det mener jeg er naivt.

  59. Capt. Kirk

    Forøvrigt: Jensby’s undskyldning for ikke at svare John Doe’s mail var at han var erhvervsmand!! Da økonomiministeren i Kina fornylig skulle forklare at Kina har mistet billioner i USA her i efteråret var hans undskyldning at han var kommunist.
    For en som mig, der ikke har penge i klemme på børser o.lign. er dette efterår noget af det mest underholdende og humoristiske jeg har kunnet følge med i uden at betale entre.

  60. Kristine

    I øvrigt mærkeligt, at AJ påstår at han ikke vidste, at den noske CM Erik Bakken også var ejer af Avision, énmandsfirmaet der tilsyneladende genererede en omsætning på et par 100 mio. Det har åbenbart ikke været hemmeligt, eftersom det står højt og tydeligt på Erik Bakkens LinkedIn-profil, som selv jeg som 3.grads connected kan se. Men AJ er muligvis ikke helt nede med det dersens nye internet-halløj?

  61. Kristine

    @ Thomas E. Krarup: Familiens approach er helt ok. Sagen drejer sig om SB’s profesionelle (?!) virke, og ikke på nuværende tidspunkt hans privatliv. Klart familien ikke ønsker at stille op og forplumre vandene med diverse udtalelser, som ikke har noget direkte med ITF at gøre. Så længe de svarer på bagmandspolitiets spørgsmål, har offentligheden ikke krav på, at de kommer ind i manegen – selvom det sikkert kunne være underholdene, nu hvor AJ’s klovnenummer begynder at blive lidt slidt.

    Jeg ved ikke om og i så fald hvem, familien har som kommunikationsrådgiver, men det bliver efter min mening håndteret lige efter bogen – Erik Ove bør måske holde mund og tage noter herfra.

  62. Ju(h)l

    @Thomas E. Krarup

    Vedr Baggers hjemmeside så er den ikke opdateret i ca. 24 timer ??

  63. Thomas E. Krarup

    @ Kristine: Hans forsvinden har da ret meget med hans privatliv at gøre. Det eneste jeg efterlyser er ét eneste billede af en kone der græder eller andre familier der på anden vis ser medtagede ud. Jeg er klar over at jeg ikke har krav på at få noget at vide, men ikke desto mindre er jeg nysgerrig. Mange ting som man ikke troede muligt har vist sig muligt i sagen omkring IT Factory, og snebolden er jo langt fra stoppet endnu. Er det virkelig urealistisk at tænke sig, at familien er fuldstændig klar over (har måske haft tid til at forbedere sig på) det der er sket?

  64. Thomas E. Krarup

    @ Ju(h)l: So what? Prøv at læs et par af de kommentarer som de har offentliggjort. Udelukkende kommentarer som bidrager til hjemmesidens validitet.

    “CA siger videre at man kan gisne om alt muligt, men at det står meget klart at alle har travlt ved håndvasken. CA mener at sagen skal høres fra alle sider, og det vigtigste for os er at få ro, at få kontakt med Stein.”

    Med andre ord: Det er dumt at spekulere i at der findes en forklaring der ikke stemmer overens med vores udlægning af sagen.

    Jeg synes bare retorikken ligger påfaldende tæt af den som er brugt når Stein Bagger og Erik Ove har udtalt sig her på siden. F.eks. da SB opsummerede den kritik som Dorte Toft er kommet med og præsenterede det som om, at det var dybt godnat at f.eks. Agios var ‘fup, snyd og svindel’ – det viste sig jo at være tilfældet.

  65. Kristine

    @ Thomas E. Krarup: Du vil gerne se et billede af et grædende familiemedlem?!!
    Jeg synes det er usmageligt at ville hive dem frem “for lissom at sætte et menneskeligt ansigt på sagen” og “belyse den private side af SB”, som mange journalister sikkert hungere efter.
    For familiens vedkommende handler det ikke (kun) om penge, det er faktisk rigtige mennesker med rigtige følelser.
    Uanset hvad familien faktisk måtte have vidst eller ikke vidst, er der for vores vedkommende kun gisninger til grund for at dømme dem, og det er bare ikke nok til at hive dem frem i rampelyset. Så længe der ikke er klare indikationer på, at familien har noget at forklare, bør de lades i fred, ihvertfald til de lige har haft chancen til at samle sig ovenpå det store følelsmæssige chock det her må have været – da man jo er uskyldig indtil det modsatte er bevist.

  66. Thomas E. Krarup

    @ Kristine: Det er ikke noget jeg ‘gerne vil se’, som om det er dét jeg ønsker ligger under juletræet i år. Jeg mener dog bare, at det er påfaldende man ikke har set skyggen af dem. Ud af det kan man så udlede hvad man vil, men jeg noterer blot, at jeg finder det mistænkeligt.

    Men hvad ved du om familiens rigtige følelser? Du har jo absolut intet andet end deres ord at tage for, at de virkelig er i så dyb sorg som de påstår. Hvordan kan du være så skråsikker på, at familien ikke i et eller andet omfang er indvilliget i Stein Bagger’s planer?

    Jeg tror stadigvæk ikke på, at en mand der står til max. 8 års fængsel vælger at forlade landet og sin familie, uden at de ved nogetsom helst.

    Der er ikke nogen der snakker om en kulegravning af familiens forhold og paparazzi-fotografer på skjul bag en potteplante. Det eneste jeg, igen, efterlyser er ét eneste billede eller et på anden vis håndgribeligt bevis på, at familien rent faktisk er så kede af det, som de siger de er.

  67. Kristine

    @ Thomas: jeg aner intet om familiens følelser, men som jeg skrev, er man uskyldig indtil det modsatte er bevist, eller i mediesammenhæng ihvertfald bedre sandsynliggjort end det lige nu er tilfældet.
    Så jeg mener, vi må nøjes med familiens udtalelser på hjemmesiden.

    BTW: Du tænker alt for småt med den potteplante dér, næ du, TV2 News-helikopteren op med et varmesøgende kamera, så vi virkelig kan få dokumenteret, hvor mange bodyguards, der befinder sig i lejligheden :D

  68. Thomas E. Krarup

    @ Kristine: Du har naturligvis ret i, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Men hvis vi nu skulle komme med et estimat, så mener jeg sandsynligheden for, at de er helt uvidende, er svimlende lille.

    Det sidste synes jeg lyder spændende. Nu har helikopteren vidst også stået stille længe nok! :-) Den er jo ret overflødig når konkurser i erhvervslivet ruller over skærmen, i forhold til når der bliver smidt med brosten på Nørrebro.

  69. jbn

    SB ekskone har ingen kommentarer til, at hendes selskab er med i svindlen formentlig pga. efterforskningen. Sikke et par ansvarlige forældre.

  70. ab

    @ Dorthe Toft: pirrer de ikke din nysgerrighed at Familien Bagger har åbnet en hjemmeside umiddelbart efter SB´s forsvinden?
    Hvis det var min mand eller søn der forsvandt pludseligt, så var det nok ikke det første jeg ville gøre:)Åbne en hjemmeside hvor der i den grad takkes for henvendelser!
    Jeg ved det ikke, men kunne man forestille sig at h e l e Familien kommunikerer via den hjemmeside??

  71. StenC

    Det er nævnt at det midlertidige kontor var lejet til april 2009.

    Hvordan ser sagen ud hvis man antager at det var planen at have alle pengeoverførsler overstået og i øvrigt have taget billetten til X-land (Panama?) engang i februar eller marts?

    I øvrigt er der vel ikke noget, der antyder at SB skulle kede sig nu? Han er vel ved at starte det næste cirkus i et land, som sætter mere pris på initiativrige personer?

    Bare en tanke.

  72. Chris poulsen

    Jeg har fulgt denne blog og andre intenst, for hvilket drama, hvor virkeligheden overgår fantasien.

    Jeg har tænkt – sikkert som andre – hvordan ville jeg som hustru reagerer, hvis SB havde været min mand. Ville jeg velovervejet ringe rundt til implicerede forretningspartnere og kort efter rejse hjem til fædrelandet?

    For mig ville den naturlige reaktion være, at sætte himmel og jord i forbindelse på, at få min elskede mand på bedre tanker, for at vende hans snude hjemad, så han kunne tage tyren ved hornene. Jeg ville stå frem i pressen og appellerer til hans bedre jeg. Og gjorde han det, ville jeg ikke være i tvivl om, at min respekt – i et eller andet omfang – ville være bevaret.

    Jeg er dog ikke et øjeblik i tvivl om, at SB og hustru for længst har indgået en pagt om, at skulle uheldet være ude – jorden forsvinde under ham, så var der en plan B for det.

  73. Martin Eriksen

    @Thomas E. Krarup

    Jeg ser Jens Veggerbys optræden for et par dage siden som noget af det du efterlyser, “familien” fik præsenteret en omtale af personen SB uden selv at skulle stå frem.

  74. Dorte Toft

    @ab. Jeg tror såmænd nok, at jeg selv straks havde oprettet en blog (via blogger.com eller wordpress.com), fordi det er en meget enkel måde at meddele sig på. En-til-en kommunikation i en sådan sag er jo håbløs.

    Det tager vel 5-10 minutter at få en blog på plads, og så er der også mulighed for at få beskeder ind via kommentarfeltet.

  75. ClausV

    Angående http://familienbagger.blogspot.com/
    hvor sikre er vi på autenticiteten af den? Det kunne være en eller anden Karl Smart i Smørum, som gerne vil have lidt opmærksomhed?

    hmmm, Måske man skulle reservere wwww.steinbagger.nu? “Her på Niue er sommeren tæt på at toppe. Hvis det ikke var for den svalende sø-brise ville her være ulideligt varmt. Slet ikke som november i DK. Jeg tænker tit på jer derhjemme, og håber I savner mig…..”

  76. Knud Madsen

    Hørte i formiddags i P3s Mads & Monopolet Majse Njors beretning og læste senere artikel i BTs netavis

    http://www.bt.dk/article/20081206/nyheder/81206017/

    om den stakkels fru Ulla og Steins opførsel over for naboer en almindelig aftenstund for kort tid siden.

    Ikke noget der befordrer megen sympati.
    Mon ikke den stakkels lidende fru Ulla og hendes verdensfirma ville fortjene en nærmere undersøgelse?

    Det er lidt spændende, hvornår den nære familie også fordufter.

    Og til dig, Dorte, hvor er det dog prisværdigt så beskedent, du opfører dig på TV som her i aften. Du kunne nu nok knejse lidt mere med nakken, uden der skete noget ved det!! :-)

    Fandme godt gået, specielt når man får afdækket mere og mere af disse hovedpersoners tvivlsomme, menneskelige egenskaber.
    Hovmod står som regel for fald, er der et gammelt ord, der siger.

  77. Thomas E. Krarup

    Så er der nyt fra Stein Bagger.

    http://politiken.dk/indland/article608408.ece

    Hvis du spørger mig så bidrager det klart til det billede jeg har af, at familien ved mere, end de siger.

  78. Chris poulsen

    Hvis ikke det er en and, så har familien vel pligt til at oplyse politiet om de nærmere enkeltheder. Længere er den vel ikke…!

  79. Allan Rasmussen

    Som selvbestaltet repræsentant for Erik Ove in absentia vil jeg udtrykke ordene “Undskyld” til Dorte Toft :)

    PS: Du kan muligvis få 250 mill. hvis du sletter indlægget igen ;)

  80. jbn

    @Allan Rasmussen

    Fik du ikke mere “Erike Ove?”, hvor nærigt…

  81. Mikael Andersen

    På en eller anden måde har jeg en ide om, at det måske endda er Asger Jensby, der reelt set står bag det hele. Hvorfor er alt han siger, så lammende dumt og helt ude i skoven. Hvis han er så dum og naiv, som han giver udtryk for, hvordan har han så tidligere kunnet bestride de poster, han har haft.

    Reelt set kunne det jo godt være AJ, der står bag det hele og så har “hyret” Bagger til den beskidte del. Det er vel kun “rimeligt”, at Bagger så også får den største bid af kagen, men AJ har jo dog fået 120 mill. ifølge ham selv + nu 20 mill til et hus. Plus ikke mindst friheden til selv at bestemme, hvor i verden han vil være.

  82. fof

    ROGER OVER AND OUT

  83. fof

    http://ekstrabladet.dk/112/article1094784.ece

  84. Michael Nielsen

    Ekstra Bladet rapporterer at Stein Bagger er anholdt i Californien.

  85. F.Y.M

    Bare en lille fodnote om Ove ifølge EB: SB fortæller Ove at hans ven (som Ove aldrig har mødt og ikke kan tro er rocker) er lidt voldsomt tatoveret, men alligevel vil gerne med til tennis. Ove svarer at han nok er nødt til at dække sig lidt til…

  86. Jakob W

    sakset fra artikel: “Det hele endte med, at Anette Uttenthal blev godt tosset og råbte: ‘Din kone skriver bøger om hunde, og så ved I ikke en skid. I er jo berygtede i hele kvarteret.’ Bagefter skreg hun til sin hund ‘Æd den, æd den’, og det var tydeligvis ‘Karl’, det skulle gå ud over.”

    …. Ja hold da op en dejlig familie. Og fantastisk spin de har tænkt sig at køre: vi er ofrene!

  87. F.Y.M

    seneste spin-off: Finn Nørbygaard truer med at lave flere shows efter at være ruineret af SB. Nu bliver det sgu’ for væmmeligt…

  88. ClausV

    @Jakob W: Vis nu lidt forståelse – det kan være nerverne allerede da har været lidt på højkant i det lille hjem. Så skal der ikke så meget til at få folk til at flippe ud.

  89. Jakob W

    Til ClausV: nu er hændelsen jeg citerer jo fem uger gammel.

    Dengang anede Annette jo intet om noget som helst iflg. hende selv.

    Dengang havde hun en successrig mand med et milliardforetagende i rygsækken..

    Dengang var der ingen grund til at nerverne var på højkant.

    Medmindre hun allerede dengang vidste hvad der foregik.

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes



Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites