Pc-salget faldt i fjerde kvartal 2008 worldwide i forhold til samme kvartal året før, og selv verdens største pc-producent HP nedskriver forventningerne til pc-salet i 2009. Det er i mobil-arenaen, at det sner, hører vi, og alverdens softwareudviklere flokkes mod den arena for at score guld.

Min mandagsklumme i Berlingske Business handler netop om den udvikling. Overskriften er fra min hånd, “Fagre nye mobilverden”.

Jeg hører stadig oftere, at mobilen bliver en alt i en dims, der fortrænger pc’en. Personligt tror jeg ikke på det, for lige som en Sweitzerkniv ikke er bedst til alt, hvad den kan, vil en smartphone, hvor smart den end er, heller ikke være det.

Men min holdning kan være præget af både min alder (og dermed indgroede vaner) og mit erhverv. En journalist kommer langt med et ordentligt tastatur og en ordentlig skærm.

Men jeg har forsøgt at tage temperaturen blandt dem, der er lidt, meget og forfærdelig meget yngre end mig selv. Læs resultatet i klummen. Den yngste bidragsyder har jeg dog reserveret til denne blog. Og her er et skud fra hoften fra ham – en kvik teenageknægt, som jeg meget gerne lytter til i tech-sammenhæng.

“Hvis der kommer flere telefoner, som er så praktiske som iPhonen, vokser markedet for programmer til mobilen helt sikkert mere end det allerede gør nu.

Der er allerede 5 i min klasse der har iPhones, og de bruger dem til stort set alt, de kører Facebook, spiller, tjekker vejr, surfer, og hvad de nu ellers kan komme til at gøre på dem.

Jeg ved godt, at du måske ikke ville bruge telefonerne på samme måde, som vi gør nu, men jeg er helt sikker på, at det er et marked, der er kommet for at blive, og som du selv kan se er det allerede godt igang med at forplante sig.
Problemet for folk, der har andre smartphones end iPhonen, er at de mangler et program, der ligesom iTunes indekserer programmer og spil, så det er til at finde rundt i. Jeg har selv HTC Touch Diamond, og jeg har ikke rigtig haft mod på at finde programmer til den, fordi det simpelt hen er for besværligt, og jeg går efterhånden og ærger mig over at jeg ikke sparede sammen til en iPhone istedet for.”

Jo, denne gang køres jeg bagud af valsen, men pyt. Og læserne af business.dk kan så glæde sig over, at der er kommet en ny tech-blogger til, der har det som ål i mudder med mobiler og andre gadgets. Her kan I læse om Sten Løcks bud på fremtidens mobiler.

I øvrigt. Kan du undvære pc’en?

Skriv en kommentar   RSS feed

  1. Peter

    PC og Mobil kommer aldrig til andet en komplementere hinanden.

    Mobilen er værktøjet til den hurtige opdatering uanset modtager (Ringe, Facebook o.s.v), og noten eller diktafon-indtalingen. Du kommer ikke til at skrive lange tekster o.s.v.

    Vi må ikke lade os blænde af de unges brug af mobil. Vis mig EN ung som bruger mobil til at skrive opgaver på.

    :)

    Peter

  2. Jacob M.

    Nej… Jeg kan ikke undvære PC’en. Det er et værktøj der er vigtigt til de specialiserede opgaver med tegning og konstruktion jeg skal bruge i min hverdag. Men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at mange VIL nøjes med en avanceret telefon indenfor kort tid. At skærmene stadig er for små til seriøst arbejde er jo i virkeligheden et kompromis mellem portabilitet/funktionalitet.
    Med de teknologier der arbejdes med: foldbare skærme, projektorer etc. er det bare et spørgsmål om tid inden skærmstørrelse ikke er et problem.
    Eksempel: På dette site http://www.cs.cmu.edu/~johnny/projects/wii/
    viser Johnny Chung Lee hvordan han laver et interaktivt display vha. en projektor og en WII remote!! Hvis man nu kobler det med en mobil med projektor (Samsung HAR allerede lanceret en sådan) så er det vel i virkeligheden kun fantasien der sætter begrænsning for, hvordan mobilen kan blive et virkeligt arbejdsredskab i dagligdagen.

  3. Thomas

    Jeg synes du er alt for optimistisk Dorte. Jeg må erklære mig helt enig med Peter Hansen i denne her. Mobilen og pc’en er vigtige værktøjer, der komplementerer hinanden, og i fremtiden tror jeg vi kommer til at se endnu mere samarbejde gennem clouds, synkronisering osv. Desuden vil jeg lige påpege, at en artikel i dag på mobilsiden.dk, viser at applikationer oftest er døgnfluer og ikke bliver benyttet i det lange løb. Mobilsiden foreslår, at årsagen til dette skal findes i kvaliteten af de forskellige applikationer. Dette er jeg dog uenig i. Jeg tror årsagerne er meget mere kompleks. Mobiltelefoner og især Itunes er præget af en teknologibegejstring, hvor telefonens reele funktioner (- eller manglen på almene funktionaliteter) ryger i baggrunden pga. telefonens flotte udseende, multi-touch og grafiske præsentation. ER man teenager, så forstår jeg godt, hvorfor man fortrød købet af en windows mobile-mobil som Diamond. En telefon, der på mange måder indeholder alle de børnesygdomme som man kunne forvente.

    Jeg tror det er meget nemt, at blive begejstret over, de unges måde at bruge mobilen på (er selv 25 og vil stadigvæk gerne se mig selv om ung). At man kan bruge mobilen til mere end for få år siden behøver ikke at betyde, at den overtager PC’ens rolle i dagligdagen. Selv om jeg er meget glad for dine indspark og analyser, så kunne jeg godt en gang imellem efterlyse en mere kritisk sans, når det gælder teknologi. En kritisk sans som jeg ved du har, og som du har demonstreret både i forhold til Bagger-sagen, men også i forbindelse med netsikkerhed m.m.

  4. Claus

    Helt enig med Thomas – kvaliteten på bloggen synes at skride.

    Mobilens popularitet til dit og dat er hype og tiltaler derfor de unge. Modne mennesker kigger mere på funktionalitet når prestige-perioden er overstået.

    Store fladskærme og PC-skærme taler deres tydelige sprog. Pincet og lup spår jeg ingen renaissance. Jeg har just investeret i en mobiltelefon med store taster med lys.

  5. Erik

    Om det er p.g.a. krisen vides ikke, så viser statistiken at iPhone har været skyld i at en del i USA opsiger deres fastnet og faste Interne.

    Min erfaring med en del brugere af PC og net, slet ikke har brug for en PC, de bruger nemlig ikke tekstbehandling, regneark og andre tunge programmer, derfor vil en smartphones langt hen dække deres behov.

    For eget vedkommende ville en smartphone blive et supplement til min stationære PC. Helst ville jeg have en netBook og en smartphone, og stadigvæk have min desktop på mit kontor. Nu er det min situation, den ville sikkert være anderledes, hvis jeg ikke havde kontor samme sted som min bopæl.

    Her i Sverige hvor jeg bor er der en del service folk som benytter Smartphones i deres arbejde, og på mig virker det meget langsomt frem for en PC.

    Det var hvordan jeg i min nuværende situation ville bruge en sådan enhed. Når jeg hører udtagelse fra såkaldte teleanalytikere udtale sig om at så dur en iPhone ikke til dit og dat. Men hele præference gruppen er ikke forretningsfolk. Og mit billed af mange af de såkaldte business telefoner, er for det første for dyre til unge mennesker, og så dækker de slet ikke dækket unge menneskers behov.

    Det jeg har forstået forskellen mellem iPhone og de andre har været at man ikke tænker telefoni, men internet og PC-lignende produkt, hvor den anden del af telebranchen har telefonen og telefoni som det primære.

    Nu har jeg ingen erfaring med mobiler generelt, men det jeg hørte og læste fra konferencen i Barcelona var at mange havde prøvet at efterligne iPhonen, men de fleste havde gjort det dårligt. Og den eneste der var et virkelig alternativ var Palm, hvor der var nytænkning. Mange mener at Google Android vil komme, men er kun i sin vorden.

    Vi er meget tidlig i perioden med en kommunikator “altid på”, og jeg tror først vi vil se alle går med en alt i en dims om en ca. 5 – 10år, som kan det hele, men jeg tror den er uundgåelig.

  6. Dorte Toft

    @ Thomas J og Claus Sønderkøge. I må undskylde, men jeg forstår ikke rigtigt jeres indlæg. Antyder I, at jeg er for teknologibegejstret, hvad angår mobilen?

    Jeg skriver jo på bloggen følgende: “Jeg hører stadig oftere, at mobilen bliver en alt i en dims, der fortrænger pc’en. Personligt tror jeg ikke på det, for lige som en Sweitzerkniv ikke er bedst til alt, hvad den kan, vil en smartphone, hvor smart den end er, heller ikke være det.” CITAT SLUT. Og jeg udtrykker samme holdning på klummen.

    Så venligst om igen. Forklar mig, hvad der er galt i, at jeg har nogenlunde sammen holdning til mobilen og til pc’ens nødvendighed som I har:-)

    Dermed også være sagt, at jeg er enig med Peter Larsen.

    Erik Trolle peger desuden på et meget væsentligt punkt, nemlig at for en del mennesker vil en smartphone dække en meget stort del af behovet. Der findes jo store samfundsgrupper, hvor arbejdet/privatlivet har en sådan beskaffenhed, at man ikke skal sidde med snuden ned i Word, Excel, layout eller kodning.

    Jeg er overbevist om, at vi med de unge ser et logisk skift over mod nye brugsmønstre. For de unge vil smartphonen blive det først indlærte, og her tænker jeg på de mobiler, der som iPhone og HTC’s G1 og G2 (Google Phones)og alle efterkommerne. Her er der en brugergrænseflade, som er så let og så intuitiv at bruge, og der er instant on. Det bliver deres først indlærte computer.

    Pc’en kan slet ikke hamle op dermed på de fronter. Pc’en, der var den først indlærte computer for os gamle (mobilen var jo ikke andet end en telefon).

    De unge skal ikke afvænne sig noget, men vil naturligt række ud efter det bedste værktøj til den enkelte opgave. Og det var så mine 5 cents, take it or leave it.

  7. Claus

    Dorte Toft 24. februar 2009 kl. 10:33
    @ Thomas J og Claus Sønderkøge. I må undskylde, men jeg forstår ikke rigtigt jeres indlæg. Antyder I, at jeg er for teknologibegejstret, hvad angår mobilen?

    Jeg skriver jo på bloggen følgende: “Jeg hører stadig oftere, at mobilen bliver en alt i en dims, der fortrænger pc’en. Personligt tror jeg ikke på det, for lige som en Sweitzerkniv ikke er bedst til alt, hvad den kan, vil en smartphone, hvor smart den end er, heller ikke være det.” CITAT SLUT. Og jeg udtrykker samme holdning på klummen.

    Så venligst om igen. Forklar mig, hvad der er galt i, at jeg har nogenlunde sammen holdning til mobilen og til pc’ens nødvendighed som I har:-)

    Det der er galt Dorte er at du giver medløb til noget simpel teknologi som stort er båret af menneskers ønske om prestige og gruppepres. Det er ikke båret af så meget andet. Hvis du blot ønsker at registrere salgstal – så gør det mere præcist.

    Din blog var tidligere båret af ønsket om at forbinde det moderne samfund til teknologisk udvikling. Det har du forladt til fordel for det nemme – og ligegyldige.

  8. Dorte Toft

    @Claus Søndergod. Du er grov. Kalder du for eksempel min kamp for at få et nationalt it-beredskab for det nemme – det ligegyldige?

    Det havde jeg sgutte ventet fra dig. Du er ligegodt hurtig på tasterne altid, her og på andre blogs, men …..

    En blog lever over tid. Ikke alene med seneste indlæg. Et indlæg kan ikke skrives for alle. Men over tid, vil de mange finde enkelte, hvis tekst eller kommentarer er værdifulde for dem.

  9. Erik

    Der er godt nok en, som har tisset på hr. SønderXXX sukkermad.

    Men det viser jo klart hvor forskelligt folk ser på den mobile dims som objekt og som et virkemiddel. Nogen anser det som legetøj/underholdning og andre igen som et dybt seriøst værktøj og nogen som bare en telefon. Og alle vurdere det ud fra deres deres forbrugsmønster og behov. Og når det kommer til stykket er det eller bliver det hele fremtiden ligesom PC’en er idag, et redskab med utroligt mange facetter.

    Jeg kan ikke huske hvilken leverandøren, men jeg så en netbook, hvor man satte en smartphone ind i og så var den hele hjertet/hjernen. Det er altså ikke ret langt væk tidsmæssigt.

    Og telemanipulatorerne (ikke analytikere), prøver at gøre alle kloge, men fejlen er, at de aldrig dækker alle interesse svære. Og nogen af dem er endog meget snæversynede og visionsløse.

  10. Claus

    Dorte jeg ved ikke hvad du hentyder til omkring nationalt IT-beredskab. Det er ikke noget jeg har bemærket. Hvis det handler om din kriminalsag er det sikkert årsagen til hvorfor jeg ikke kender noget til det.

    “En blog lever over tid. Ikke alene med seneste indlæg. Et indlæg kan ikke skrives for alle. Men over tid, vil de mange finde enkelte, hvis tekst eller kommentarer er værdifulde for dem.”

    Forstår ikke hvad du mener hermed. Som jeg forstår dig er jeg af den opfattelse at kun Forum-software har en chance for at leve op hertil. Hvis du ikke er altfor træt af at jeg søger at pushe dig på dobbeltmoral – så kig ind på Kristeligt Dagblad. De kan det der som du vist gerne ville og som du i hvert fald burde ville.

    Hvis du iøvrigt helst er fri for mine kommentarer på din blog skal du blot sige det. Jeg har intet ønske om at være destruktiv. Jeg holder mig væk hvis jeg bliver bedt herom.

  11. Claus

    Erik Trolle 24. februar 2009 kl. 13:52
    “Og når det kommer til stykket er det eller bliver det hele fremtiden ligesom PC’en er idag, et redskab med utroligt mange facetter”

    Og forskellen kun er navnet ikke? Så kan du for min skyld kalde det hvad du vil.

    I modsætning til dig har jeg ingen kommercielle kartofler at skulle hyppe.

  12. Dorte Toft

    @ Sønderkøge. Tag et kig i venstre spalte over de seneste 10 blogindlæg. Der er fire indlæg om sagen. Du kan også starte med starten:
    http://bizzen.blogs.business.dk/2009/02/08/dk-er-mal-for-cyberangreb-men-uden-ordentligt-beredskab/

  13. Claus

    Tak Dorte – jeg vil tage dig mere alvorligt hvis du igen finder tilbage til de væsentlige emner og med en relevant teknologi.

  14. Erik

    @Claus Sønderkøge
    Jeg har slet ikke forstået dine negative attituder.

    Og hvis man bare følger lidt med, hvad der sker i verden, så har der lige være et kongres om mobiltelefoni m.v. i Barcelona, og det undre ikke mig, at Dorte også deltager i den diskussion eller stiller spørgsmål?

    Til din sidste nedladende bemærkning. Har jeg kun skuldertræk tilovers. Da jeg har intet på området at skulle hyppe, men følger bare med af almindeligt interesse. Jeg sælger timer, og får mine jobs på anbefaling. Hvis det er min blog du henviser til afspejler den mine interesser. Jeg betragter mig ikke som ekspert, men alment vidende over middel.
    Jeg føler mig på ingen måde vanetænkende og som et Microsoft dresseret individ, og er nysgerrig og ser mange muligheder i både nyt og gammel teknologi.

  15. Erik

    @Claus Sønderkøge
    Lige til din sidste bemærkning til Dorte, så går det pludselig op for mig, at du må være meget kraftigt understimuleret i din IT opdatering.

  16. Jørgen

    Mobilen udkonkurrerer næppe pc’en, dertil kan sidstnævnte alt for meget. Men der er næppe tvivl om, at mobiltelefonen til langt de fleste anvendelser (mail, informationshentning mv.) allerede har overtaget førstepladsen. Det er simpelthen langt lettere at tage telefonen, der allerede er tændt og lige ved hånden, end at skulle tænde pc’en. Pc kan så benyttes til de lidt mere krævende (skærm og tastatur) opgaver.

  17. Benjamin

    Hej Dorte,

    jeg tror ikke at mobilen kommer til at afløse PC’en tværtimod tror jeg at de fleste vil arbejde henimod konvergens mellem de to. Fremtiden ligger i muligheden for at gøre ting på tværs af platforme, uden den walled garden vi idag kender fra især mobilverden.

    Bedste hilsner
    Benjamin

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes



Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites