Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
I går var en af de bedste dage, jeg længe har haft. Jeg fik først mulighed for at fortælle omkring 100 unge mennesker, der blot er et år fra at være færdiguddannede journalister, om denne blog, Bizzen. Om dens flittigere læsere og bidragsydere, og deres rolle i afdækningen af IT Factory-sagen. Om bloggen som researchværktøj og prøveklud for ideer.
Nogle timer senere sluttede dagen med, at jeg fik lov til at berette om samme emne, for en samling garvede og yngre journalister. Også det var en god og udbytterig oplevelse for mig.
Det var Journalisthøjskolen i Århus, hvor jeg selv gik i 1973 til 1977, der åbnede døren for mig, og senere Journalistforbundets kreds 4, der blandt andet dækker Århus.
På Journalisthøjskolen blev jeg inviteret ind som led i et 14-dages crash kursus om nettets medier, journalistik og værktøjer. En ny satsning, der er debuteret i år.
Tiden løb fra os, så det blev til 2 timer, og for mig ikke et sekund for længe:-) Jeg fik mærket de unges nysgerrighed, åbenhed og i en vis grad også en naturlig skepsis over for bloggen og min andel i afdækningen.
Hvorfor slutter du på print?
Og jeg blev stillet spørgsmålet, hvorfor jeg IKKE kørte alt igennem udelukkende på min blog. Hvorfor jeg VILLE have afslutningen over på print. Et spørgsmål ingen tidligere har stillet mig, og som jeg vil besvare en dag i anden sammenhæng. (Hvad jeg tidligere har sagt er, at truslerne og arbejdspresset ind for, at jeg gik i samarbejde med Computerworld i slutfasen. Men ja, så er der det med det trykte medie..)
De to timer bare for afsted (for mig i hvertfald:-) for der er så mange fordele ved brug af en blog, så mange fælder, og så megen famlen endnu over for, hvad der er bedst at gøre. Der er så meget at fortælle og især om det samarbejde, der udfolder sig på bloggen og ikke mindst bagved bloggen.
Meget med hjem
Aftenarrangementet startede kl. 18.30, og klokken var lidt over 21, da vi brød op. Det blev lidt tættere på, fordi der – med færre deltagere var mulighed for det.
Alt i alt fik jeg en masse ting med hjem, for det gik, som det ofte går. At gevinsten ved at fortælle andre om noget – hvor der er øjeblikkelig feedback – er, at man selv bliver klogere og ser helt nye sammenhænge og muligheder samt mangler i egen logik:-)
Lukker først op senere
Bortset fra et enkelt tidligere arrangement er disse to de eneste, jeg har sagt ja til. Over for alle andre, der gerne vil høre og bloggen og sagen, har jeg sagt, at det må vente lidt. Bogarbejdet tager – oveni min normale arbejdsopgaver – al tid.
Men lige netop journalister…. Jo, jeg brænder så meget for mit fag, at det blev undtagelsen. Der er behov for hver nyt værktøj, hver ny metode, der kan hjælpe til at gøre os til bedre journalister.
Tilføjet kl. 12.55. Jeg hører nu, at jeg er på forsiden af en kursusbrochure med emnet “Optimer pressearbejdet” – et kursus på kommunikationsfolk i maj. Surt. Jeg sagde blankt NEJ til at deltage. Jeg rådgiver IKKE kommunikationsfolk i omgang med journalister/bloggere. Jeg gør det aldrig.
Arrangøren vendte tilbage. Nu handlede det udelukkende om mit blogarbejde. Efter længere betænkningstid sagde jeg ja, og det fortryder jeg nu. For både i præsentation på net (hvor mit navn er det eneste, der nævnes!!!!!!) og i brochure kan min rolle måske misforstås. Går i tænkeboks.
Tak Kim for at gøre mig opmærksom derpå.
24. februar 2009 kl. 13:13
Dorte
Tilføjet kl. 12.55:
Det med at sige ja – og så senere føle sig lidt gået for nær !
Men et ja er et ja, for en aftale er en aftale – men derfor kan man jo godt føle sig misbrugt lidt.
Men hvorfor så ikke vende den om, når du så kommer på – der kan jo komme lidt ud af sidebene, og det kan ingen hindre dig i; så måske et lidt mere spændende indlæg end ellers tænkt.
24. februar 2009 kl. 13:30
Du har ret Christian A. Og situationen har faktisk allerede givet mig den joke, som der skal indledes med. Og jo, den har noget at gøre med IT Factory-sagen:-)
Til tider tager jeg ting for tungt.
25. februar 2009 kl. 00:59
“Til tider tager jeg ting for tungt.”
Tja… Dorte – det ved jeg nu ikke.. man skal ikke kimse af sin egen mavefornemmelse…
Jeg googlede “Optimer pressearbejdet” …. jeg forstår din skepsis….