Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
2 millioner danskere er på Facebook, hører vi. Jeg tror ikke på det, ligesom jeg ikke troede på de zillioner af mennesker, der var indbyggere i Second Life. Lige som jeg ikke tror på, at alle de 330, der foreløbig følger mig på miniblogtjenesten Twitter, selv bliver kvidrende mere end måske 2-3 gange. Og der bestemt heller ikke er 180.000 danske blogs live and kicking.
Folk må have det med tal som med sprut og hårde stoffer, altså at de bliver høje på det. Ingen højere, ingen højere?
Der lever IKKE 2 millioner danskere på Facebook. Der er måske oprettet 2 millioner profiler (incl. dobbelt-personager, PR-profiler m.v.), men mange af disse profiler har mere tilfælles med “Bortløben kat”-fotokopierne, der blot flagrer i uendelighed fra lygtepælen.
Alligevel lyder der opfordringer til de kære medier, erhvervsvirksomheder og do-good-organisationer, skal sikre sig at nå hele 2 millioner danskere ved at gøre et eller andet smart på det sted. Og om et halvt år er det et helt tredje sted, der er altafgørende.
Facebook er stort set som alle andre steder, der bliver in på nettet, omend lidt mere “klæbrigt”. Det er noget, man lige skal prøve. For nogle bliver det nærmest en besættelse. For andre et lille jævnligt hyggetrip. Andre finder nye fællesskaber, andre igen et gab, og så slukkes lyset. Been there done that.
Lige nu er der tilsyneladende også et run ud mod på Twitter, hvor man skriver miniblogindlæg på 140 karakterer. Kortheden giver mange spøjse budskaber, og derfor udgør Twitter en af mine favoritoverspringhandlinger.
140 karakterer synes at være nok til ret så meget her i livet:-) Desværre. For mange gode bloggere kvidrer nu kun, og det er et savn…..
Men hvad der præger alle disse sociale net er nøjagtig det samme, som man ser her nede på jorden. Der er nogen, der tager ordet igen og igen og igen. Der er de tavse, der når de endelig åbner kæften, typisk er ekstra værd at lytte til. Der er de gode venner, der lystigt og konstant råber til hinanden tværs over det menneskefyldte lokale, og der er mange andre typer.
Men så er der én helt speciel ting ved disse sociale net, som jeg er så taknemmelig for, og det er de kontakter, der opstår “out of the blue” og ender med at blive en sand glæde. Kontakter med mennesker, man viser sig at dele en eller anden interesse med, men som man aldrig ellers havde haft en chance for at møde.
Jeg, gamle dame,er for eksempel faldet over en ung gut på Twitter, der excellerer i korte ordspil og syret humor, Mikker. Aner ikke hvem han er, men han giver mig anledning til mange små smil. Jeg smuglytter også med glæde til mange andre unge, herunder et par it-kvinder. Det ville dog også være rart, hvis jævnaldrene kvidrede.
Alt i alt er der masser af ral derude, men også rav. Det er altså ikke de sociale net, jeg brokker mig over. Det er tal-fikseringen:-)
10. marts 2009 kl. 18:35
Du’ eddermame sød, sådan at nævne mig. Nu forstår jeg bedre, hvorfor det er regnet ind med followers de sidste par dage.
Når jeg fortæller ikke-indviede om Twitter og mine glæder derved, ligner de som regel et stort spørgsmålstegn. Men det hindrer ikke, at min profil er noget af det, jeg nyder mest, og er mest stolt af i tiden.
11. marts 2009 kl. 20:58
Jeg kender heller ikke det nøjagtige tal, men jeg kunne godt tro på de 2 mill. Danskere er jo et yderst socialt folkefærd, et hygge folk, og vi passer sikkert perfekt til facebook.
Alting forandre sig, noget lever noget dør, men jeg tror faktisk på facebook, ja faktisk så elsker jeg at sige sådan noget, og så læse det igen om 15 år, holder det mere end det, så holder det sikkert.
Virker det så, ja jeg har set flere ting der virker, folk der finder en stjålet hund igen ved hurtigt at lave en gruppe, og pludeselig var der over 20.000 øjne der kiggede efter, alle disse mennesker kunne man ikke mobilisere før i tiden.
Tidsrøver, ja mon ikke, her er den største fare, der kan virkelig spildes tid derinde.
Men til slut, jeg er lidt imponeret over hvor let det blev en del af Danskerne og vores hverdag.
12. marts 2009 kl. 10:58
I aftes hørte vi TV-avisen udnævne Twitter til den nye Facebook.
Her er “Mikker”‘s alias Mikkel Malmberg på Twitters opfattelse af det:
mikker:Hvis Twitter er det nye Facebook, så er champagne det nye minimælk. Så har I den og vågne op på.
Citat slut.
@Mikkel Malmberg. You’re welcome:-)
12. marts 2009 kl. 11:27
Hej Dorte!
Nu er der jo en væsentlig forskel i de medlemstal vi snakkede om, da Second Life var i vælten, og så de aktuelle Facebook-tal.
Når jeg googler second life når jeg frem til at der i deres storhedstid var omkring 5-10.000 danske profiler og en million eller to på verdensplan. Til sammenligning har Facebook lige passeret 190 millioner på verdensplan og 2 millioner i DK.
Selv hvis vi forudsætter at en stor del af dem er “fakes” efterlader det os stadig med et uhørt højt antal aktive, ægte brugere.
Jeg har set undersøgelser, der konkluderer at maksimalt 1/3 af alle profiler er fakes. Jeg tvivler på at tallet er så højt i Danmark, men selv hvis det holder, svarer det til ca. 127 millioner på verdensplan og 1,3 millioner i Danmark.
Det jeg finder mest interessant ved Facebook er dog ikke nødvendigvis de aktuelle brugertal, men den succesfulde sammensmeltning mellem arbejds-netværket og privatlivs-netværket. Jeg tror grundlæggende at vi mennesker foretrækker at lave forretninger med folk vi kan lide, frem for dem vi ikke bryder os om. Facebook er af den grund et enormt stærkt markedsføringsværktøj, fordi det giver virksomhederne en unik mulighed for at knytte sociale relationer til deres forbrugere, og dermed vinde kundeloyalitet.
I HP bruger vi bl.a. Facebook til at holde øje med nye grupper omhandlende vores produkter. Og uanset om det skrevne er positivt eller negativt, tager vi gerne dialogen med kunderne om hvordan vi i endnu højre grad kan opfylde vores kunders behov.
Dorte: Tror du i øvrigt virkelig på at Facebook bare er en døgnflue? At de 130-190 millioner brugere bare finder sig et nyt sted om et halvt år? Mon ikke Facebook efterhånden har passeret “den kritiske masse”?
14. marts 2009 kl. 13:29
@ Lemberg. Om Facebook er en døgnflue. Det kan kun tiden vise, og måske kommer der et andet netværk, der giver deltagerne endnu mere.
Først var det MySpace, der blev enormt. Nu har Facebook vist overhalet MySpace, der måske så bliver renere i sin profil (platform for bl.a. unge musikere. Stiftede selv et godt bekendtskab med Oh Land (danske Øland) der.