Bogen Bedrag

Det er lykkedes. Den 1. april udkommer bogen “Bedrag”, som jeg har skrevet med den garvede erhvervsjournalist Henrik Tüchsen. “Bedrag” med undertitlen “Om IT Factory, grådighed og magtsyge” udgives af Gyldendal Business.

At skrive bogen har nærmest været som at køre ned af en snoet bjergvej uden bremser i bilen, fordi der pludselig bebudes i alt syv bøger om samme emne. Vi tror, vi kom helskindet ned. Tiden vil vise, om andre er enige, men som vi har slidt for at sikre, at hastværket ikke gik ud over dybden og kvaliteten.

Måske satte vi overliggeren for højt fra starten – den gang, det så ud som om vi kunne udkomme solo. Naturligvis var det i allerhøjeste grad personen Stein Bagger, der interesserede os, men andre kommer sikkert dybere ind under huden på ham. Vi ville imidlertid også sætte IT Factorys spektakulære kollaps og Baggers svindel i perspektiv.

Vi ser på, hvad det er i tidsånden og i virksomhedens historie, der gav den anerkendte forretningsmand Asger Jensby og hans “virksomhedsdoktor” Stein Bagger lyst til at engagere sig.

Jeg selv har i timevis også begravet mig dybt i den teknologiske historie, for heri lå en meget stor årsag til, at røgsløret blev så effektivt.

Og vi ser på den virksomhedskultur, der medvirkede til at svindlen blev mulig. Netop det punkt har krævet mange lange interviews, og det har til tider været en balance på en knivsæg at få informationerne frem på linierne og ikke blot mellem.

Men min medforfatter Henrik Tüchsen trækker også paralleller til den viden, der foreligger om økonomisk kriminalitet og mennesketypen, der typisk er involveret. Og jo, det er manden i 40′erne. En mand med personlighedstræk, som på næsten alle fronter svarer til Stein Baggers.

Nu krydser jeg så fingre for, at alt går som planlagt. Og så skal jeg måske slutte af med at fortælle, at Stein Bagger ikke har ønsket at lade sig interviewe til vores bog.

Skriv en kommentar   RSS feed

  1. Rea

    Kære Dorte Toft

    Lav en copy paste af bogen, og herefter en søg og erstat med med Stein Bagger og Den Danske Stat. Så kan den uden videre sælges som et referat af Danmarks økonomiske politik de sidste 8 år.

    Og så er du ovenikøbet den allerførste journalist, der bringer nogen som helst form for kritik, af det vanvid der har foregået på allerhøjeste plan.

    Det kan godt være det ikke er populært, men det er sandt.

  2. Per Palmkvist

    Jeg vil glæde mig til at læse den!

    /Per

  3. Mark

    Tillykke med at I endelig har krydset målstregen! Jeg glæder mig til at læse den, og som i føljetonen på bloggen at få et dybere indblik end som så. Det skal blive interessant at se det store svindelnummer sat i et større perspektiv end “korte” blogposts (for helt korte har de nu aldrig været).

  4. Lotte

    Ja, tillykke,tillykke. Glæder mig også til at læse bogen. Har læst, at Stein B. og Erik Ove er blandt de syv. Spændende.

  5. jenni

    Pøj-pøj!

  6. Bjarne

    Jeg glæder mig til at læse bogen.

    Et andet emne du evt. kan ironisere lidt over: Det nye digitale signatur. Jeg har prøvet at skifte, og det er da værre end at skifte bredbåndsudbyder! :(
    Serveren er nede, og de instruktioner man får på websiden og i mails hænger ikke sammen. Ikke særligt fremmende for digital administration…..
    (Beklager det falder udenfor emnet om din bog)
    /Bjarne

  7. René

    Se, nu begynder de små tæppetissere at slås indbyrdes: Erik Ove, Annette Uthenthal og Asger Jensby. Jo mere pres, der lægges på dem, desto større selvmodsigelser fremkommer der.

    Opspillet var ikke smukt, men slutspillet bliver underholdende.

  8. Hans J.

    Tillykke DORTE med din bog.
    Skal på ferie og glæder mig til at læse den.
    Synd at du ikke nåede at få dagens annonce med i bogen om turtelduernes lejlighed i HELLERUP som i fredagens udgave af BØRSEN på en hel side er sat til salg.
    Hvem er sælger-boet,Annette Uthenthal eller parret?
    Der er nok nogle kreditorer som gerne vil have del i de penge som kommer ud af dette salg!

  9. Dorte Toft

    Never ever again en bog…bortset lige fra den næste med titlen “Nærmest lykkelig i nørdland”. Men tusinde tak for de pæne ord, og så ønskes i en rigtig god læsestund. Her et godt råd til den:

    Lås resten af husets indbyggere ude af stuen, hvor du læser. Smæk benene op i sofaen. Skænk dig en stor drink. Læn dig tilbage, læs og nyd:-)

  10. Frans

    Håber den kommer som lydbog i disse iPod tider…

    Og som ebog…?

  11. Bizzen - IT & Business » Blogarkiv » Tungnem Jensby efterlyser flere advarsler og peger på nye syndere

    [...] Min bog “Bedrag” kommer 1. april og det er ingen aprilsnar [...]

  12. Morten

    Kære Dorte,

    Jeg glæder mig rigtig meget til at læse bogen!

    STORT tillykke med den gode anmeldelse i Berlingske i dag – godt at I score flest anmelder-stjerner blandt de seks Stein bøger!!!

    vh/Morten

  13. Leonora Christina

    TILLYKKE, Dorte! Jeg vil glæde mig til at læse din optrevling af La Grande Bedrag. Anmeldelsen i Berlingske lover jo i hvert fald godt for det videre forløb, må man sige, og helt useriøst: Det kan meget vel være, at der udkommer en million Stein Bagger-bøger lige nu, men din er med god margin den flotteste. Den forside er da høj humor. Man associerer frit til Steins tid som kombineret Spies-guide og revystjerne, når man ser den :-) LC

  14. Dorte Toft

    Berlingskes anmeldelse gav anledning til et stort suk – af lettelse:-)

    I søndags fik vi så endnu en fornem anmeldelse, og det var i Ekstra Bladet. Fem ud af seks stjerner, og bag anmeldelsen stod Hans Engell, der blandt andet skriver: ”Dorte Tofts fortælling er ekstremt underholdende og fascinerende. Et kynisk drama bedre beskrevet end i de fleste kriminalromaner. Og Tüchsen formår at blotlægge Baggers leasingcirkus, så det kan forstås”

    Det er store ord i marts og som det varmer.

    Dagbladet Børsens anmelder “nøjedes” med fire stjerner ud af seks. Her blev noget af min indsats betegnet som “triviel”.

    @Frans Meyer. Som podcast? Den er svær, fordi der er så mange elementer i vores bog, lige fra blogindlæg til grafer over leasingsvindel og andet.

  15. Annette

    Kære Dorte, jeg ser meget frem til at læse din bog. Hele denne sag har været og er stadig et stort (medie)circus.

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes



Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites