Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
”Rygterne om din artikel går hurtigt i erhvervslivet, og jeg er blevet advaret på det kraftigste mod at medvirke med et citat.” Med disse ord i en mail til mig blev et citat, der handlede om en it-investor og om venturebranchen, for få dage siden trukket tilbage. Det var ellers et citat, jeg skulle bruge netop i dette blogindlæg, der knytter sig til klummen, der bringes i dag (mandag) i Berlingske Business, og som jeg allerede havde afleveret.
Duft af rocker
Senest jeg oplevede noget lignende var tilbage i 2003. Den gang havde jeg havde kig på en virksomhed, hvor en tilknyttet nøgleperson havde en erklæret forbindelser med en Hells Angels-topfigur. En kilde blev ringet op anonymt og fortalt, at det ikke var klogt at udtale sig til mig. Om opkaldet vitterligt kom fra rockerkredse eller ej er ligegyldigt, for opkaldet afspejlede, at jeg var gået ind på et område, hvor trusselskulturen ikke var fremmed. (Denne virksomhed var ikke IT Factory).
I 2003 havde opkaldet den modsatte virkning. Min kilde blev endnu mere indstillet på at udtale sig. Han var også totalt uafhængigt økonomisk set af den involverede virksomhed, og han havde fået mere end nok af de ”kulørte” herrer, som sagen vedrørte.
Fortielsernes holdeplads
Min aktuelle reseach gælder venturebranchen, men jeg vil indlede med generelle betragtninger baseret på mange år på sidelinien. I denne branche handler det jo om risikovillig kapital til iværksætterfirmaer. Det er også her, at vi har set det offentlige Danmark give startskud til en lang række programmer, ofte via den magtfulde Vækstfonden, lige som vi ser institutioner som Lønmodtagernes Dyrtidsfond byde ind med store millionbeløb.
Ventureområdet byder på mange fejlskud og enkelte pletskud. Sådan er denne business, om end jeg fornemmer, at der er lige lovlig mange fejlskud i det danske miljø, men låget er lagt på, og historikken ofte fjernet.
Hvad vi stort set aldrig ser er, at en spade kaldes for en spade, hvadenten det gælder et ventureselskab med en elendig track record, eller iværsætterfirmaer, der bare ikke har en kinamands chance, og herunder pyntede lig, der altid kaldes ”lovende”. Det kan være firmaer med fremtiden bag sig, og dem, som byder på en løsning, der savner et reelt problem.
Selv når det er lig, ser man den oprindelige investor mase på for at få andre at dele skaden med, men allerhelst for at score på at blive købt ud af dette ”superlovende” selskab.
Skæv magtbalance
Magtbalancen er naturligt nok helt skæv. På det ene hold ses de meget magtfulde mennesker, der uddeler penge (næsten altid andres penge) og/eller præger uddelingen. De hænger sammen på den ene eller den anden måde som ærtehalm.
På det andet hold er der nogle – i denne sammenhæng – svage mennesker (selv de i andre sammenhænge bestemt er stærke), som har brug for pengene, og som er hunderædde for at genere nogen som helst af de magtfulde, for de kender jo allesammen hinanden, så selv om det var fortjent…
Også succeserne tier
Selv de allerstærkeste blandt iværksætterne – dem, som det vitterligt lykkedes for – går også på listesko. På tomandshånd fortæller de måske om investorer, der tror alverden om sig selv, men som i praksis mentalt set har overskredet sidste salgsdag for længst. Men til citat? Aldrig. Selv om det kunne mindske risikoen for, at de næste iværksættere skuffes eller rent ud tages ved næsen.
I en verden med så mange fortielser og den indbyrdes skæve magtbalance ligger altid kimen til råd, medmindre der slås hårdt ned på enhver ansats dertil.
Det er der absolut ingen tegn på i det danske, selv om der postes så mange offentlige millioner og så mange lønsmodtagermillioner ind i området. Er gennemsigtighed umulig? Eller er bare uønsket af alle, ministerie som ventureselskab? Og kan den være uønsket, når der er offentlige midler/lønmodtagermidler involveret?
Den aktuelle sag
Jeg har på det seneste været i kontakt med en god håndfuld mennesker, der alle er afhængige af at stå sig godt med de stærke. Nogle af dem var iværksættere, der stadig kunne få behov for kapitalindskud. Andre er rådgivere, der gerne sælge timer til iværksætterne, betalt af ventureselskaberne. Og så har jeg talt med et par af de stærke.
Kun én blandt de “svage” ville – efter 48 timers betænkningstid – udtale sig til citat, og citatet blev klippet til, så det blev pænt uldent, hvorefter det blev godkendt. Og altså siden trukket tilbage. Endog efter en bestyrelsesformand havde sagt god for det over for mig.
Manden, der gav Stein Bagger chancen
Personen bag citatet ville faktisk hele tiden helst være fri for at stikke næsen frem for ikke at risikere noget, selv om han syntes, han burde. Faktisk var han først villig til at blive citeret, efter jeg havde berørt, hvor svært det var at få nogen til at tale og handle, hvad angår Stein Bagger. IT Factory-direktøren kunne jo være standset adskillige gange i de foregående år, hvis folk ikke havde været for feje, for dovne eller måske for hovmodige til at tage fat.
I det aktuelle tilfælde vedrørte det ikke en gang en kriminel, men altså blot en it-investor, som jeg personligt ikke tror bryder lovens ord.
Et pudsigt sammenfald er så, at det gælder Søren Jonas Bruun, selv samme mand, der indsatte Stein Bagger som administrerende direktør for IT Factory tilbage i december 2001 – vel at mærke uden at tage en reference på manden. Bestyrelsesformanden for softwareselskabet MasterFrame, som Stein Bagger den gang var administrerende direktør for, blev aldrig spurgt, men MasterFrame måtte erklæres konkurs.
Softwaren blev aldrig blev god nok, og Bagger & co. fik ikke solgte noget. Og det var så manden, som Bruun syntes ville være perfekt til IT Factory.
Jensbys friløb
Den gang var Bruun partner hos IT Factory-majoritetsejeren 2M Invest og i den anledning bestyrelsesformand for IT Factory.
Det var også ham, der den 10. december 2001, udsendte en pressemeddelelse om, at Asger Jensby gik ind som ny investor i IT Factory, samtidig med at 2M skød endnu et stort millionbeløb i sit porteføljeselskab. Til 2M’s fondsbørsmeddelelse vedrørende egen investering figurerer pressemeddelelsen som bilag.
To dage efter aflyste Asger Jensby sin investering – med Søren Jonas Bruuns accept. Her fortrak Bruun ikke at informere omverdenen. Asger Jensby var angiveligt pludselig blevet nordisk direktør for den store it-koncern EDS, omend det ifølge DR allerede skete den 3. december. Jensby gav kort tid efter IT Factory en EDS-ordre på 2 millioner dollar.
Markant profil
2M Invest gik konkurs i sommeren 2002, men Søren Jonas Bruun nåede selv i efteråret 2001 at sælge sine 2M-aktierne til god kurs og samtidig flyttede han pludselig til England. Derefter var han i lang tid selv rådgiver (Bruun Consulting) for iværksættere. Som betaling indgik typisk aftaler om et vist med-ejerskab.
I dag har Søren Jonas Bruun erobret sig en meget markant profil i den danske venturebranchen, og han taler gerne om sit firmas relationerne til Vækstfonden og Symbion.
I 2007 lykkedes det for ham selv at tiltrække en håndfuld rigmænd som investorer, således at hans firma 1st Corporate Technologies nu også er et ventureselskab.
Bruun er i øvrigt bestyrelsesformand for det største netværk, hvor iværksættere møder hjælpere, Connect Danmark, og hans firma 1st Corporate Technologies har en del samarbejde med Symbion, der står bag Danmarks største forskerpark og som administrerer store innovationsmidler via flere programmer med offentlig støtte.
Sagen Ekmel Kasaba
Min mandagsklumme og dette blogindlæg skyldes en stævning, rettet mod Søren Jonas Bruun-selskaberne 1st Corporate Technologies (tidligere Bruun Consulting) og 1st Advisory Services.
Der er tale om en sag, anlagt af amerikaneren Ekmel Kasaba, der tidligere blev præsenteret således på webstedet, som tilhører 1st Corporate Technologies, også kaldet 1CT:
“Ekmel Kasaba. Partner & COO. About Ekmel. Ekmel is responsible for the management of 1CT’s strategy, new business origination, operations and finances.”
I dag er alle spor af Ekmel Kasaba fjernet fra selskabets websted, omend han figurerer som partner i en pfd-fil under nyheder.
Samarbejdet blev indledt i sommeren 2007. Søren Jonas Bruun opsagde det den 29. januar 2009. Nu sagsøges han for 2,3 millioner kroner.
En stævning, dateret 1. april, er for længst afleveret til Sø- og Handelsretten, men alligevel var Søren Jonas Bruun ikke bekendt med den, da jeg talte med ham i onsdags (den 22.). Dagen efter, hvor han sendte mig den advarende mail, havde han dog set stævningen.
”Mit bedste bud er, at der foreligger en misforståelse,” skriver han. Jeg er bekendt med at han og Kasaba efterfølgende har talt sammen, men uden at nå til et resultat.
Penge, bopæl og mangler
Ekmel Kasaba fortalte mig, at Bruun brugte følgende begrundelser for at bryde samarbejdet:
- 1CT havde ikke råd til Kasaba grundet forventninger om vigende indtægter i 2009
- Ekmel Kasaba var flyttet tilbage til New York fra London (Søren Jonas Bruun er bosat i England, men flytter snart tilbage til Danmark)
- Kasaba egnede sig til ikke til at være COO (Chief Operating Officer), altså ansvarlige for den daglige drift af 1st CT.
Afviser argumenterne
Ingen af begrundelserne holder ifølge Kasaba.
”Der er penge, og i forvejen skete næsten al kommunikation mellem mig og Søren Jonas Bruun virtuelt – altså ikke øje til øje. At jeg som aftalt flyttede fra New York til London viste sig ingen fordele af give. Og påstanden om, at jeg ikke duede til mit job, er bare en dårlig bortforklaring af det faktum, at Bruun ville have mig væk,” siger Kasaba.
Han mener, at en af de afgørende årsager dertil er, at han nedlagde veto mod at bruge investorer-millioner på et af de selskaber, som Søren Jonas Bruun tidligere havde arbejdet sig til medejerskab af. Bruun skulle købes ud som led i investeringen.
Efterbetaling på 2,3 mio.
Men stævningen skyldes, at Ekmel Kasaba helt fra starten var lovet partnerskab. Og at han – som sin investering i det lovede partnerskab – undlod at opkræve fuld pris for de mange timer, han lagde.
Ifølge Kasaba selv svarer det fakturerede beløb til knapt 150 kroner i timen. Det resterende del af hans honorar var ”betaling” for partnerskabet. Sådan var aftalen ifølge ham, men partnerskabsaftalen blev aldrig underskrevet, selv om den blev revideret og revideret i løbet af de halvandet år for at opnå enighed – også med et par andre partnere, der skulle ind, fortæller Kasaba.
Ifølge stævningen, udfærdiget af Kasabas advokatfirma Gorissen Federspiel Kierkegaard, er den udstående difference på 2,3 millioner kroner plus renter.
Advokatfirmaet lod sagen gå til retten, da Søren Jonas Bruun i februar afslog at betale.
”Søren skrev blandt andet i sit svar, at jeg aldrig havde været ansat ej heller tilknyttet som konsulent, selv om jeg har et underskrevet brev, der fastslår tilknytningen,” fortæller Ekmel Kasaba, der har forelagt mig beviset.
Truet med fængsel
Søren Jonas Bruun har i sidste uge telefonisk og via sin advokat oplyst over for Ekmel Kasaba, at han risikerer fængsel, fordi han har overdraget materiale til mig i denne sag.
Jeg har også modtaget en mail fra Bruun, hvor det selvsamme budskab nævnes. Han advarer mig desuden mod at citere fra materiale modtaget fra Kasaba, da jeg ellers risikerer at blive inddraget i sagen.
Om det blot er en venlig henstilling, der skal spare mig for besvær, kan jeg ikke vurdere. Men lad mig pointere, at der intet er i dette blogindlæg eller i klummen, der kan udløse et juridisk efterspil. Ekmel Kasaba pointerer selv, at sagsøgeren har ret til at orientere om sin side af sagen, så længe det ikke vedrører forretningshemmeligheder.
Hvorfor trues?
Hvorfor Søren Jonas Bruun tyer til så alvorlige trusler over for sin tidligere de facto partner og driftsdirektør, ved jeg ikke. Ej heller hvorfor jeg skal adviseres. Måske finder jeg ud af det en dag.
Hermed sættes punktum for Del I af II om en syg dansk venturekultur. Næste del, som jeg lægger på en af de nærmeste dage, fortæller jeg mere om baggrunden for, at en af mine kilder blev advaret mod at udtale sig, ligesom jeg fortæller mere om det broderskab, der synes at herske venturefolk imellem.
PS: Lige lidt husholding, rettet mod den, der måske vil bidrage med en kommentar. Skriv så konkret som muligt, og giv gerne referencer til dokumentation. Undlad injurier. Der har været én stævning, rettet mod denne blog, og det var hårdt nok:-)
Er du i tvivl om, hvorvidt det du skriver bør ses af mange øjne, kan du eventuelt overveje at maile mig direkte (dorte.toft1 snabela gmail.com).
PPS: Hvordan har iværksætteren, der slet ikke kender nogen i det eksisterende iværksættermiljø/tidligere iværksættere, en chance for at vide, hvilket ventureselskab, der er bedst, og hvilke rådgivere? Findes der for eksempel et websted, hvor der deles ud af erfaringer evt. med anonym afsender?
27. april 2009 kl. 15:18
Fra en navngiven person, der udadtil har behov for at forblive anonym, kommer dette indlæg. Det slutter med en opfordring til, at der bliver stabelt et websted på benene, hvor iværksætternes erfaringer med de forskellige venturefirmaer kan samles.
CITAT:
Udover de problemer du nævner i indlægget er der en anden ting, der gør, at systemet ikke fungerer, og jeg har ikke set nogen tage fat i problemet.
Investering i helt nystartede virksomheder er en svær disciplin: Man har oftest ikke regnskaber, historik og kundereferencer til at bekræfte om det unge selskab er en investering værdig eller ej, og må derfor ty til andre kriterier. For at være en god investor bliver man nødt til at have en god næse for teknologi, trends og mennesker, samt vide hvordan en opstartsvirksomhed fungerer.
De bedste investorer er som regel, dem der har prøvet det selv. I Danmark har vi en tradition for at det offentlige hjælper til med ting der i udlandet ofte overlades til private, herunder venture investeringer.
Denne approach har dog et seriøst problem, nemlig at dem der sidder og tager beslutningerne om hvad der skal og ikke skal investeres i er embedsmænd, og ikke har det indgående kendskab til opstartsvirksomheder der skal til.
Derudover er det, som du også nævner, næsten aldrig deres egne penge de investerer. Dette gør at formssager bliver prioriteret højere end indhold. Jeg har for eksempel hørt, at et af innovationsmiljøerne nægtede at underskrive årsregnskabet, før der var afleveret en fyldestgørende rapport til intern brug om selskabets status.
Motivationen er ikke at skabe en fantastisk virksomhed, men at dække sig ind politisk. De ansatte har ofte ikke den store teknologi forståelse eller strategiske indsigt, og vælger at styre deres investeringer efter hvad der er politisk sikkert, i stedet for at tage kloge beslutninger der kan gavne virksomheden.
Dette gør at Vækstfonden og innovationsmiljøerne ofte er modspillere i stedet for medspillere, og at nogle ting, såsom at ændre forretningsplanen hvis et problem eller en ny mulighed opstår, bliver lange og krævende processer.
Som du skriver er der ikke megen transparens i hvordan det rent faktisk går for de firmaer der bliver investeret i, men jeg tror ikke det er en overskudsforretning. Og ud fra hvad jeg har observeret, er jeg ikke imponeret, men da det er nogle år siden, jeg var involveret, kan situationen jo have ændret sig.
Du skriver iøvrigt: “PPS: Hvordan har iværksætteren, der slet ikke kender nogen i det eksisterende iværksættermiljø/tidligere iværksættere en chance for at vide, hvilket ventureselskab, der er bedst, og hvilke rådgivere? Findes der for eksempel et websted, hvor der deles ud af erfaringer evt. med anonym afsender?”
I USA er der jo dette site: http://www.thefunded.com/ men der er, så vidt jeg ved, ikke nogen der har lavet det i Danmark. Der er DVCA (http://www.dvca.dk) og lignende sites, men det er jo slet ikke det samme. Det er en supergod ide, og hvis du støder på andre der er interesserede vil jeg gerne være med til at lave det. Dog med forbehold for en travl kalender…
CITAT SLUT
27. april 2009 kl. 21:25
Hej Dorte,
Jeg tror det mest prominente websted, hvor iværksættere kan søge råd og vejledning hos andre iværksættere, er amino.dk. Det er vist Martin Thorborg der har søsat det websted.
Jeg har ikke selv erfaring med at tumle rundt på amino.dk, men jeg foretog en søgning på stedet efter “venture”, og fik en del hits, hvor brugere spørger til hvordan man skaffer VC.
Var det noget i den stil du efterlyste?
Mvh Martin
28. april 2009 kl. 01:40
Det største problem i iværksætterverdenen er den manglende lyst generelt hos eksisterende virksomheder i at sætte nye projekter i gang hvor ideer kommer til udenfor direktionslokalet.
Forklaring: De fleste mennesker som kommer på en ide, forsøger først at sætte den i relation til et eksisterende marked/virksomhed. Personen tager kontakt med en virksomhed men vil i de fleste tilfælde blive afvist længe før ideen er præsentert. Er den pågældende så heldig at komme frem til et møde ender det som regel med at den pågældende idemager skal møde op til et nyt møde med en færdig forretningsplan – og her kommer den største fejl de fleste virksomheder begår – det er ikke idemageren som skal lave forretningsplanen men derimod virksomheden(evt. sammen med idemageren), som ligger inde med alle de nødvendige oplysninger. Men sådan er det ikke og derfor tvinges for mange iværksættere over til VC.
Det behøver ikke at være egen virksomhed for at være iværksætter, det kan sagtens lade sig gøre indenfor en eksisterende virksomhed eller som underleverandør. Men danske virksomheder og deres ledere er altfor inaktive når det gælder at søsætte nye ideer.
Tag din egen branche, Dorte, avisbranchen er nok en af de mest konservativt ledede branche, ja ja i er kommet på internet men i udnytter de muligheder som mediet har i særdeles ringe grad og de bedste ideer overlades til andre nye aktører, hvorefter aviserne fem år efter forsøger at kommer ind på disse nye markeder. For eksempel Googles Adwords som man i Norge nu forsøger at konkurrere med. Målet er at nå 2% (20 mill. kr.).
Eller p.t. hvor jeres oplag og annonceindtægter falder og derfor er afhængige af nye indtægtskilder. Sidste uge sendte jeg et veldokumentert konkret forslag til jeres konkurrent om at øge læsetallene og annonceomsætning. Svaret “Ideen rummer gode takter, men kan konceptuelt være vanskeligt at arbejde med, stiller høje krav til indhold og leverandør, og ligger i udgangspunktet uden for xxxx.dks primære fokusområde. Af disse grunde finder de derfor ikke, at xxxx.dk vil være den oplagte samarbejdspartner for dit projekt.”
Og hvad var det så de sagde nej til:
Ca. 100.000 nye læsere. Ca. 1 mill kr ekstra i annonceindtægter. 0 (nul) kr i investering. Færdigt projekt.
Og til sidst: Jeg har gennemført omkring 200 projekter de seneste 10 år indenfor mediebranchen. Så jeg ved sådan cirka hvad jeg skriver om. Ha en hyggelig dag alle sammen.
28. april 2009 kl. 08:25
Når man søger venturekapital så hjælper de dig ikke for dine blå øjnes skyld. Nogle har hjertet med og er bidt af ægte interesse. Andre kigger kun på det de selv kan hive hjem. Nu siger jeg ikke en ene er bedre end den anden, men skal man have fremmede folk om bord, må det nødvendigvis være nogen man kan arbejde sammen med.
Som du selv nævner, er det ikke smart at komme med konkrete udtalelser om personer eller selskaber. Derudover kan en person sagtens have én opfattelse af en situation, mens én anden person har en anden opfattelse af samme situation. Sådan opfatter jeg sagen du bringer op.
Men at lave et websted hvor man anonymt kan give sin mening til kende om navngivne personer og firmaer synes jeg er farlig. Det er meget bedre at lave forarbejdet grundigt.
I første omgang kan man kigge på nogle af sædvanlige hjemmesider. Vækstfonden og http://www.startvaekst.dk/ er en god begyndelse.
Når man så har fundet nogle potentielle partnere, kan man sortere lidt i dem ved at benytte http://www.biq.dk som er en erhvervsdatabase. Her kan så f.eks. starte med at slå IT Factory op og se om nogle af de tænkte partnere har slået deres folder der. Hvis ja, så kan man stryge dem fra listen, medmindre man ønsker et anderledes eventyr! :)
Ideen i at bruge Biq (der har 30 dages gratis prøveabonnement) er altså at man får lavet grovsortering. Derefter er det hårdt arbejde, og der findes ingen hjemmeside så vidt jeg ved. VC folk er sædvanligvis omhyggelige med at pleje deres renomme og har mange kontakter. Så hvis man ikke allerede nu har en professionel partner (revisor eller lign.) så ville det være en god ide at få vedkommende til at lave næste screening via partnerens netværk.
28. april 2009 kl. 10:03
@Paul Stewart. Og så bliver man jo nysgerrig, hvad angår mediebranchen. Du har vist ret i, at den er konservativ, men det er jo svært at forstå, at nogen siger nej til 100.000 læsere, 1 mio. ekstra i annoncekroner og 0 kroner i investering. Der må være en “catch” – et element, du ikke specificerer. For ellers lyder det jo for godt til at være sandt:-)
@Anders Christensen. Ja, måske har du ret, altså i at det ikke er godt at lave et rådgivningssted vedr. kvaliteten af investorer, baseret på anonyme bidrag. Dit råd vedr. big.dk er rigtig godt. Havde ikke tænkt i den retning, men det er rigtigt, at man kan se en masse historik og ved at studere netværket, kan man også gøre sig sine tanker. Men som du også siger, er det hårdt arbejde, og VC-folk nurser deres renomme.
28. april 2009 kl. 11:43
[...] kommentarerne til gårsdagen blogpost af Dorte Toft kan man læse om hvordan BiQ kan bruges i jagten på venture kapital. At man gratis kan [...]
28. april 2009 kl. 14:24
“Kære iværksætter. Bliv klogere inden det er for sent.”
Nogenlunde det er indholdet i en mail, som en person lige har sendt til mig. Personen, ønsker at være anonym, men har givet o.k. til at jeg lægger dele af det lærerige indhold på.
Men sådan kan det altså gå galt:
CITAT start
1. Iværksætter A har fået ideen, mangler gysser, har et lille ApS med almindelige – dvs. anparter i samme klasse/med samme rettigheder, Anparts/aktieklasse A
2. ”Bizz casen” strikkes sammen og én af de fantastiske fonde, Venture A, synes idéen ser interessant ud
3. Venture A indskyder penge for en minoritetspost, omdanner selskabet til A/S
4. Venture A’s pengebeløb er som udgangpunkt slet ikke nok til at få hele ”casen” til at hænge sammen – og det er med vilje, hvorfor? – kommer senere
5. Endnu værre – Venture A forlanger (og får) en anden aktieklasse (Aktieklasse B) end Iværksætter A, og Iværksætter A forstår alligevel ikke forskellen, so ”what the hell”. Rådgiver/advokat for både Iværksætter og Venture i forløbet forstår ikke en kæft af de kommercielle muligheder i opfindelsen, og i forhandlingen står Iværksætter A med dårlige kort for rigtig vejledning. I øvrigt er stort set ethvert større advokatkontor mere eller mindre ”inhabil” fordi de er mere i lommen på venturefonden end på iværksætteren, og får ikke lavet den rigtige rådgivning (og har heller ikke de kommercielle evner til at gøre så….)
6. Realia med en anden aktieklasse er at denne ”Aktieklasse B” har nogle ”attributter” som Aktieklasse A ikke har. Det er nogle for Iværksætteren grimme ting som på engelsk blandt andet hedder ”Antidilution” og ”Liquidation Pref” + typisk meget mere. ”Antidilution” beskytter Venture A mod ”Downrounds”, dvs hvis der senere tegnes til en lavere kurs end netop indbetalte penge i ”Aktieklasse B”, får Venture A ret til at tegne forholdsmæssigt for at beskytte mod udvanding. ”Liquidation Pref”/Likvidations Præference = den multipel ”X” som aktieklassen oppebærer af rettigheder til at få de netop indbetalte penge ud igen ved likvidation/exit.
Eksempel : Venture A indskyder M10DKK, liquidation pref er 3X, Venture A får M30DKK ud før alle andre forudstillede aktieklasser. Det kan blive rigtig grumt.
7. ”Hockey Sticken” på bizz-casen (som Venture A har pumpet op efter pres på Iværksætter A) udebliver, Venture A ringer til Venture B (sidst var det omvendt), og spørger om de er interesserede i at skyde penge ind. Ja, det er Venture B (evt sammen med Venture A), men det skal være i Aktieklasse C med egne attributter. OK, selskabet mangler penge – det gør vi så. Det er hændt, at man når helt ud til aktieklasse J, K, L, M etc.
Morale: Iværksætteren kan fortsat fortælle sin kone og omgangskreds at han/hun ejer ”25%” af selskabet, men procentejerskabet er nok så ligegyldig da selskabet skal sælges for milliarder, inden der kommer penge til iværksætteren.
Hvem forstår dette spil? Venturefonden (og advokaten, men han er alligevel i lommen på fondene).
Hovedopgaven for Venturefonden er at få skabt en case, hvor man underfinansierer en god case, inviterer Venture-ven A, B og C med over tid og får skabt ”junkien”/drugs for money……..
Det er den sande og sørgelige historie om mangen en investering på baggrund af uvidenhed om juraen>
7. maj 2009 kl. 12:49
Glimrende beskrivelse af de cut-throat forhold der altid hersker i forretningsverdenen.
Det bør være en husker til alle med iværksætter aspirationer.
Hold jer ikke tilbage – iværksæt, men være ikke dumme og husk at penge er enormt kostbare når du har mest brug for dem – så kom længst muligt med egne ressourcer!
14. maj 2009 kl. 12:28
Vækstfonden er netop udgivet en analyse af venturekapitalfinansierede virksomheder, som vi også kommenterer på vores blog:
http://blog.upsido.com/2009/05/14/venturefinansierede-virksomheder-pr%C3%A6sterer-bedst/
28. maj 2009 kl. 20:28
Kære Dorte,
kommer der en del 2 til denne tråd?
Mvh
Johnni
29. maj 2009 kl. 08:25
@ Johnni Nielsen. Ja, den er bestemt ikke opgivet. Jeg er bare snublet i travlhed, så jeg kan ikke garantere hvornår.
22. februar 2010 kl. 19:13
Sagen mellem Ekmel Kasaba og Søren Jonas Bruun er berammet til 16. marts i Sø- og Handelsretten.
Håber jeg har tid til at møde frem.