Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Du milde! EU ønsker, at softwarefirmaer skal bære ansvaret for fejl i softwaren, lige som for eksempel producenter af legetøj eller biler kan pålægges ansvar for fejlfunktioner. Ansvar for softwarefejl og fejl i netbaserede tjenester skal simpelthen indgå i lovgivning om forbrugerbeskyttelse, mener EU.
Aldrig i livet, siger den stærke organisation The Business Software Alliance (BSA), der har Microsoft, IBM og Apple blandt medlemmerne. BSA er især er kendt for ret så kraftige reaktioner over for dem, der bruger software uden at have købt det rette antal licenser dertil.
Over for nyhedstjenesten ZDnet begrundes modstanden blandt andet i, at der ikke er tale om et fysisk produkt som for eksempel en brødrister:
“Digital content is not a tangible good and should not be subject to the same liability rules as toasters,” BSA director of public policy Francisco Mingorance told ZDNet UK on Thursday. “Unlike tangible goods, creators of digital content cannot predict with a high degree of certainty both the product’s anticipated uses and its potential performance.”
Ekstremt ansvarsfraskrivende
Netop softwarebranchen er berømt for at fraskrive sig ethvert ansvar. Det er “take it or leave it” i ekstrem grad.
Nogle mener, at kunne for eksempel Microsoft være draget til ansvar for alle de sårbarheder, som hackere udnytter til at stjæle data og penge, så ville softwaregiganten have taget sikkerheden alvorligt mange, mange år før det skete.
Men enkelt er det ikke. En brødrister er en brødrister er en brødrister. Ikke pludselig en del af en opvaskemaskine eller en blender. Hvorimod software skal kunne spille sammen med anden software, også fra andre producenter. Og i grænselandet, hvor to forskellige produkter mødes, kan der opstå fejl, som ingen havde anet, ville opstå.
Zdnet fortæller, at selv inden for Open Source-samfundet, hvor man i høj grad arbejder for alles ve og vel ved blandt andet at stille software gratis til rådighed, og hvor man lægger sin kode frit frem til inspektion, tales imod placering af softwareansvaret. Her er et interview, som ZDnet havde sidste år med en Linux-guru, Alan Cox.
Menneskelige fejl
Det er en svær en. Vi har jo set store koncerner, der skylder skylden på software – så som den omfattende virksomhedspakke SAP – når der går volapyk i deres data eller styring. Men normalt vil det jo være SAP-konsulenterne, der har “fucked up”, om interne eller eksterne konsulenter. Menneskelige fejl.
Det er det jo også i mange andre tilfælde, hvor noget, der synes at være en softwarefejl, får alvorlige konsekvenser. Brugeren har måske trykket på lige nøjagtig de to taster samtidig, som resulterer i en slags kortslutning.
Irren ist menschlich
Nogle påstår, at der ikke kan kodes meget mere end 1.000 linier, hvis et stykke software skal være garanteret fejlfrit, men der går hundredetusinder og måske millioner af linier kode til meget af det mest populære software. Hvor svært det kan være, fremgår af denne lange beretning om “bugs” – softwarefejl - i Wikipedia.
Softwareansvar eller ej? Findes der mon en mellemvej?
10. maj 2009 kl. 19:57
Det forslag vil da kunne holde alle verdens advokater beskæftigede i al fremtid.
Errae humanum est
11. maj 2009 kl. 06:13
Hej
Det kommer ikke som en overraskelse! Brugerbeskyttelse er højt oppe på agendaen i EU og nu tager de fat på software. Alle de argumenter der her bruges brugte Rejsebranchen i midt halvfemserne. Der besluttede kommissionen at mellemhandleren (rejsebureauet) havde ansvaret for alle spillerne i en rejse. Det betyder blandt andet at en rejsende kan lægge sag an mod mellemhandleren for et fald i lobbyen på et hotel i Harare Zimbawe.
I bør være glade for at I ikke også får ansvaret for hardwaren
11. maj 2009 kl. 08:10
Bruce Schneier har skrevet en del om samme emne:
http://www.schneier.com/blog/archives/2007/01/information_sec_1.html
11. maj 2009 kl. 08:57
Alt software også afhænging miljø og input. En relativt overset faktor, da den er mere obskur, men som alligevel spiller en betydelig rolle.
Spikes, en defekt CD, bitfejl og datapakker der droppes, time-outs eller en masse andet der korrumperer, er ikke direkte softwarefejl.
Men ud over dette, bør direkte fejl i mission-kritiske apps. i teorien have juridiske konsekvenser, som naturlig balance for at der handles en vare mod betaling.
Softwareproducenterne – og især de større – har opnået stor rigdom på at sende den ene (små-)defekte version efter den anden på gaden (vi nævner ingen navne) – og det med nærmest overlæg i en grad der næsten tydeligt signaleres med ny indpakning (versionsnr).
Open Source er til gengæld betydelig mere og bedre undskyldt og kører til sammenligning lige så godt (eller bedre), hvilken er en helt fin målepind for det niveau der skal stilles som krav for betalingssoftware.
De store skal slippe kassen, men de mindre er mere svære.
11. maj 2009 kl. 09:06
Er der ikke en tendens til, at folk i stigende grad beholder deres gamle versioner, fordi de ved, at de er over børnesygdommene? At den tendens er blevet stærkere, eller gjalt det kun Vista?
Men hvis tendensen holder, så påvirker det vel også softwareselskabernes ustyrlige trang til at komme med nye versioner på to områder. De må vide, at det er slut med tålmodigheden over for børnesygdomme/usikre produkter, og de begynder måske at forstå, at NEJ… vi stræber ikke alle efter nye funktioner i Rolls Royce-klasse, som bruges 0,002 promille af tiden.
@jan hansen. Tak for link til den klog Schneider. Altid godt at læse ham. Men læs også debatten nedenunder hans indlæg. Her kommer flere nuancer med.
11. maj 2009 kl. 19:43
Software kan ikke sammelignes med brødristere. Det har BSA fuldstændig ret i, og der må gælde andre regler. At EU nu tager sagen op skyldes mest uvidenhed hos parlamentet (Det er jo set før). Jeg er enig i at dette kun er en fantastisk indtjeningsmulighed for en masse advokater (Hvem installerede softwaren, hvem konfigurerede den, var brugerens tilstrækkeligt uddannet og var uddannelsen certificeret, var hardwarespecs. overholdt og i hvilken grad) Retssagerne kan køre i årevis…Dårligt forslag.
11. maj 2009 kl. 23:26
Software – især de store og mest udbredte systemer, er en stor økonomisk post på landenes budgetter – både statsligt men også borgernes pengepung.
Software i den størrelsesorden er økonomi og politik, som netop EU beskæftiger sig med.
EU er en interesseorganisation som har øje for, hvor stort et potentiale software er og de omkostninger fejl medfører. EU har lagt 2+2 sammen og kommet frem til, at der skal (og kan) skabes en modbalance til at de store SW producenter skovler penge ind på EU’s stater og at der ad politisk vej kan hentes nogle af midlerne tilbage.