Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Opdateret med nye fakta 27.5.09. Tilføjelser/ændringer i kursiv.
Tusindvis af små robotkøretøjer hjælper de amerikanske styrker med at afsløre og detonere vejsidebomber i Afganistan og Irak. I Danmark taler vi om, at sende vovser ud – trænede bombehunde – ligeså om at soldaterne skal sikres transport i køretøjer, der bedre klarer at blive udsat for en bombeeksplosion.
Jeg har til dato ikke hørt om, at det danske militær har taget robotter i brug som led i bestræbelserne på at beskytte de udsendte soldatersliv. Koster det danske militærs konservatisme liv? Eller har forsvaret måske testet robotterne, og fundet hunde trænet til at sniffe bomber bedre?
Her er det seneste, jeg har kunnet finde om aktion over for vejsidebomber fra det danske forsvars side. Søger man på robot på forsvarets hjemmeside, returneres NUL svar.
Ifølge en artikel i Ingeniøren finder forsvaret robotterne for dyre. En af de robotter, som det amerikanske militær bruger, Packbot, koster fra 265.000 kroner. Ifølge en nylig opgørelse fra McKinsey & Company, lavet for Forsvarskommandoen, koster en udsendt dansk soldat 14,6 mio. kr. Ingeniøren omtaler også en undersøgelse, foretaget af Det Polytekniske Universitet i Californien, der dokumenterer, at robotterne sparer liv.
Det siger soldaterne
Tag et kig på denne fan-side på Facebook. Den gælder netop, Packbot fra iRobot. Kig et par sider igennem. Der er en del small talk, der kan ignoreres, men du kan også se sporene af, hvad sådanne robotter betyder for nogle soldater, og de henviser til nyheder på området.
Hvad siger de udsendte danskere i øvrigt om muligheden for at få sådan bistand?
Jeg fremhæver det danske forsvar som eksempel på den konservatisme, som jeg oplever fra dansk side over for robotter.
Medierne ignorerer
Med undtagelse af netop Ingeniøren ignorerer danske medier udviklingen inden for robotter, bortset måske, når der sker noget i den kuriøse ende, såsom at en robot spiller på violin (i øvrigt en vej til at få udviklet bedre koordination af robotfingre), eller at en japansk robotforsker nærmest har klonet sin datter og sig selv.
Åh.. jeg glemte noget. Vi har jo set den lille robotsæl, der virker beroligende på demente ældre. Den udgør højden af den danske robotdækning i medierne. Fra en højt placeret person i den danske medieverdenen har jeg fået beskeden, at danskere ikke er interessede i robotter, kun nørder. Hvor tager han dog fejl.
Politikernes studierejser
Vi ser danske politikere tage til fjerne himmelstrøj på studierejser inden for gammelkendte områder, men har der nogensinde været en studierejse med fokus på robotter? Det kunne ellers være aktuelt for de fleste af folketingets udvalg.
Det bliver robotter, der i stigende grad skal sikre, at ældre og handicappede kan bevare et selvhjulpent liv, for der er hverken hænder eller kroner nok til at fortsætte på traditionel vis, og allerede nu slår omsorgen ikke til. Der skal løft til, der skal støtte til bevægelse til, der skal støtte til hukommelse til, lige som der skal findes, hentes og bringes.
Læger får behov for robotter til de steder, hvor selv en svag rysten med skalpellen kan være fatal. Og de får behov for robotter, de kan fjernbetjene over store afstande.
Robotter bliver selvfølgelig uundværlige til rengøring og ikke alene på hospitaler (læste for nylig hos Ingeniøren, at staten er den mindst flittige bruger af robotrengøring, selv om det kunne frigøre mange hænder).
Store danske produktionskoncerner har indført industrirobotter, der gør det muligt at undgå udflagning, men hvordan med produktionen hos også små og mellemstore virksomheder?
Der er mange flere områder, hvor vi bør have øjnene op for, hvad robotterne vil byde på af muligheder. Føj blot på via kommentarfeltet.
Men måske bliver det med den danske holdning til robotter, som det i 70′erne og 80′erne blev med informationsteknologien herhjemme, nemlig at det giver mere status at advare mod ulemperne eller blot at ignorere udviklingen end at bidrage til, at mulighederne kunne udnyttes.
Øjenåbner
Hvad skal der mon til for at åbne øjnene? Jeg har selv sat mig for, at jeg i 2010 SKAL til en af de store robotmesser for at orientere mig. Jeg vælger nok en i Japan, der er førende inden for hjælperobotter, men den, der har mod på noget her og nu, kan eventuelt tage til Chicago i juni, hvor der er en stor messe med fokus på robotter, deres syn og bevægelser.
Design og interaktion
Danskere pryder sig med at være fantastiske til design og at være mere kloge på social interaktion end de fleste. Det bliver afgørende for i hvert fald hjælperrobotterne, men inviteres danskerne mon indenfor, når de i øvrigt giver robotter fingeren?
Men hvad tror du? Er jeg alt for sortsynet? Jeg ved, at der enkelte steder sker ganske fin robotforskning i det danske, men uden for det miljø? Hvor er interessen for robotter så blandt opinionsdannere, og dem, der sidder på pengekassen?
Du må meget gerne også give forslag til videoer med robotfokus (f.eks. på youtube), som du synes, er værd at se, og begrund venligst din anbefaling. Her på iirobotics.com ses et stort udvalg.
26. maj 2009 kl. 13:44
Hej Dorte,
Du har så ganske ret. Vi skal have flere robotter til at udføre det mest ubehagelige, opslidende eller direkte livstruende arbejde for os. Og smårobotter er jo billige. Packbot’en fra iRobot er jo kun en modificering af firmaets plæneklipper, og prisen kan slet ikke sammenlignes med tabet af menneskeliv. Og faktisk tror jeg – uden helt at vide det, at optræning af en bombehund koster mere end en robot?
Apropos plæneklipper: Tænk hvad vedligeholdelse af offentlige græsarealer koster af skattekroner!
Og på privatsiden. Da min mor modtog hjemmehjælp var det jo altid et spørgsmål om prioritering. Havde iRobot-støvsugeren været på markedet før hendes død, havde jeg købt en sådan til hende. Det kunne have ændret prioriteringen i hjemmehjælpen til gavn og glæde.
Nu kan man jo også købe robot-gulvvaskemaskiner, og selv om de måske ikke er lige så effektive som en “god gammel fru Hansen”, så kunne de vel udrette mirakler på vores inficerede sygehuse? Og de er vel mindst lige så diskrete som andre (underbetalte)rengøringsassistenter? Sidstnævnte kunne så rengøre ismaskiner og alt andet over gulvhøjde.
26. maj 2009 kl. 14:25
Højteknologi-millioner til dansk industrirobot:
http://ing.dk/artikel/98987-millioner-til-prisvindende-dansk-robot?utm_medium=rss&utm_campaign=nyheder
Tak for tip til Erik Trolle.
26. maj 2009 kl. 16:36
Hej Dorte,
Computerworld har en række artikler om robot-teknologier, hvis du ser under kunstig intelligens
http://www.computerworld.dk/tag/Kunstig_intelligens?art
Måske kan du starte robot-researchen så småt her i år ved at tage til RoboDays 2009 i Odense http://www.robodays.dk/
26. maj 2009 kl. 18:59
Robotresearchen er såmænd for længst startet, for jeg er så fascineret af det område, og besøgte for nogle år tilbage iRobot-firmaet i Boston:-)
Men tak for tippet, Dan. Vil tage et kig på CW’s artikler, men robodays når jeg ikke. Skal gøre bogen og projektet Lykkelig i Nørdland færdige (http://lykkeliginoerdland.dk), og ja. Der får robotter og en fantastisk robotprofessor også plads:-)
27. maj 2009 kl. 11:05
Robotter sparer liv. Mit indlæg ER opdateret efter tip fra Ingeniøren, der også henviser til officiel undersøgelse:
http://ethics.calpoly.edu/ONR_report.pdf
28. maj 2009 kl. 10:27
Hej Dorte,
ComOn har en dansk vinkel på robotteknik
http://www.comon.dk/news/danske.studerende.forbedrer.robotstovsuger_41074.html
29. maj 2009 kl. 11:31
Hej Dorte,
Vedr. det danske forsvar og robotteknologi bør du se: http://ing.dk/artikel/97490-rovsing-med-videosignaler-skaerper-vi-soldaters-positionsbestemmelse
Om end der ikke indgår en robot i traditionel form, kan man ikke løse problemer indenfor maskinel billedbehandling uden også at løse problemer indenfor robotteknologi.
Vedr. Packbot – omend den på fornem vis løser et praktisk problem, er der så overhovedet tale om en robot når den er fjernstyret? Eller er det nærmere en militær udgave af en fjernstyret bil? En ekstra hårdfør Rulle-Marie? Er en maskine en robot (en arbejder) hvis den ikke kan arbejde uden et menneske til at overvåge og styre den? Jeg vil mene at for at der kan være tale om robotteknologi, må det involvere en væsentlig mængde automation – helst også automatiske beslutningsprocesser. Det finder man ikke meget af i Packbot.
At begrebet robot er så diffust gør også at det kan være en fordel i højere grad at fokusere på automatiske systemer, som Rovsing-eksemplet fra Ingeniøren ovenfor, snarere end at fokusere på “små dimser på hjul”.
Det kunne være særdeles interessant hvis du kunne prøve at bore lidt mere i den danske offentligheds holdning til robotter – og naturvidenskab generelt. Medierne er i høj grad med til at underbygge den alm. danskers forståelse af at det der matematik i folkeskolen som de havde svært ved, dét er altså bare noget kedeligt og nørdet noget som ingen alm. mennesker med respekt for sig selv kan interessere sig for – så hellere X-Factor…
Jeg kunne godt tænkte mig at vide hvem den højt placerede person i den danske medieverdenen er… det må også være noget der kunne interessere f.eks. personerne hos DRs Harddisken.
29. maj 2009 kl. 13:18
@JSA. Du opfatter Packbot som en slags fjernstyret legetøjsbil? Så vidt jeg er orienteret, ligger der masser af kompleks software inde i maven på dyret, og selskabet bag, iRobot, arbejder i høj grad med algoritmer for syn, bevægelse og meget mere. iRobot har fokus på autonome systemer, altså systemer, og det gælder jo lige fra den helt lave ende, nemlig iRobots støvsuger, der senere er suppleret med en gulvvasker. Noget af det seneste gælder en lille robot, som den enkelte soldat har med sig, og hvor mange af den type robotter smidt inden for af soldaterne f.eks. i et hus samarbejder om at dække opgaven med at rekognoscering.
Hvad angår stedbestemmelse og biler, så er det årlige Darpa-race med autonome biler jo et sted, hvor den ypperligste nye forskning tages i brug.
Jeg havde overset, at det danske forsvar har indgået et udviklingssamarbejde med Rovsing, der jo har skuffet en del efter den højprofilerede børsnotering.
Jeg kan så konstatere, at alt er ved det gamle:-) Det offentlige i Danmark vil have noget, helt for sig selv, og Rovsing får en blåstempling.
Hvad angår påvirkning af interessen for naturvidenskab, så tag et kig på projektet, jeg er midt i. Du finder det her: http://lykkeliginoerdland.dk . Jeg har ikke indtryk af, at den bekymring, som jeg deler med dig, har særlig genklang hos Harddiskens i øvrigt meget dygtige gutter.
3. juni 2009 kl. 12:20
Den solide, fleksible platform – den fjernstyrede bil – ser jeg som Packbots væsentligste styrke. Omend der uden tvivl benyttes avancerede algoritmer til at hjælpe operatøren af robotten, så bruger iRobot såvidt jeg kan se kun ordet “autonomous” ifm. med deres MAP kortlægningsmodul til Packbot – og her i formen semi-autonomous. Mere autonome robotter tror jeg dog heller ikke man pt. ønsker sig indenfor visse dele af militæret. Roomba og dens søskendes grad af autonomi kan man rigtigt nok ikke sætte en finger på – i deres tilfælde er der så bare tale om meget simple styrealgoritmer – men skidtet skal jo også fungere.
DARPAs Grand Challenge var rigtigt nok et særdeles interessant forsøg på at få udviklet autonome robotter som kan fungere i menneskers nærvær. Ved et hurtigt opslag på Wikipedia kan man også læse om VaMP-projektet, hvor en prototype på en autonom bil i 1995 kørte fra München til København – bilen kørte af sig selv på 158 km af de danske motorveje!
Nærmest Lykkelig i Nørdland ser interessant ud – tak for referencen. Tror du ikke Harddiskens redaktion interesserer sig for offentlighedens opfattelse af de naturvidenskabelige fag? Kedeligt…
9. juni 2009 kl. 22:47
På et par folkeskoler i Køge har vi indført Pleo – robotdinosaurussen – som et forsøg på skolebibliotekerne. Dino’en trasker rundt mellem eleverne i frikvarterer og timer og erfaringerne er omtrent de samme som med sælen: Stimulerer sprog, Skaber tilknytning, Dæmper uro, Giver tryghed og trøst, Stimulerer til aktivitet, Skaber interesse, glæde og opmærksomhed, Styrker forskellige typer af identitet, fx som omsorgsgiver, Bremser aggressivitet, Skaber fællesskab med leg, humor og latter.
… selv elever fra 9. kl lister ind, når Pleo sover…