Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Indlæg af gæsteblogger Steen Toft Jørgensen.
Min 4. og sidste blog handler om datalogi-faget i gymnasiet.
Herefter er Dorte Toft hjemme igen fra Boston-ferieturen.
IT i undervisningen handler om, at ANVENDE informationsteknologien til at styrke indlæringen i fagene – dvs. lære med IT.
Derimod er meningen med faget datalogi i gymnasiet, at lære om IT.
Hvordan virker en computer, programmering, brugerinterface, Internettets opbygning, løsning af opgaver med IT-systemer osv.
Datalogi-faget skulle gerne være en appetitvækker for eleverne til at vælge studier og job indenfor IT-branchen (i bred forstand).
Hvis faget mangler i gymnasiet, så har eleverne ikke mulighed for at afprøve evner og interesse for datalogi. Og så kan man formode, at få elever vil vælge studier med IT/datalogi.
IT-branchen i Danmark beskæftiger ca. 100.000 mennesker, og omsætter mere end landbruget. Og kun en mindre del af de ansatte har en videregående uddannelse indenfor datalogi mm. – vistnok ca. 10%.
Så der er brug for flere uddannede indenfor området, dels pga. pensioneringer og anden fratræden, dels pga. behovet for opgradering af de ansatte.
Traditionelt har uddannelserne indenfor IT-området været opdelt i datamatikere (mellemlang uddannelse) og dataloger (lang uddannelse). I krisetider har erfaringen været, at datamatikerne har fået øget arbejdsløshed især for nyuddannede, mens de højtuddannede har haft en fortsat høj beskæftigelse.
Pt. ser jobsituationen trods finanskrisen fornuftig ud indenfor IT-området: www.version2.dk/artikel/11339
Universiteterne har udviklet sig forskelligt mht. tiltrækning af nye studerende indenfor IT/datalogi.
IT-Universitetet i Ørestaden har kraftig stigende tilgang, DTU og IT-Vest har også flot tilgang. Derimod skranter DIKU på Københavns Universitet.
Ud over de klassiske datamatikere og dataloger findes en sværm af IT-uddannelser indenfor multimedier, spiludvikling, grafisk område osv.
En oversigt over alle IT-uddannelser findes på: www.futurepeople.dk
Hvordan ser det så ud for datalogi-faget i gymnasiet?
Desværre: elendigt!
Vi er nu nede på, at kun ca. 1.6% af studenterne har haft faget datalogi i gymnasiet.
Før gymnasiereformen var andelen ca. 6%.
Efter dot-com-krisen tog gymnasiereformen luften ud af faget.
Det skyldes 2 ting: dels at eleverne har langt færre valgfag, dels at faget kun tillades på det laveste niveau (kaldet C), og at det kun er valgfag og ikke obligatorisk!
Politikerne i Danmark har altså valgt, at gymnasieelever ikke skal tvinges til at lære om IT. I mange østeuropæiske lande og i østen er fag af den type obligatorisk.
Og ved kun at tillade faget på C-niveau forhindres oprettelsen af studieretninger, hvori datalogi indgår. Det vil i praksis kræve B-niveau for at blive taget seriøst.
Faget lider også under, at man på de gymnasiale ungdomsuddannelser (stx, hf, htx, hhx) har beskrevet 4 forskellige valgfag indenfor IT-området: datalogi, informationsteknologi, programmering, multimedier.
Det gør det svært at løfte småfagene, og blive synlig for eleverne.
Læreplaner for fagene kan findes her:
www.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale%20uddannelser/
Love%20og%20regler/Laereplaner/valgfag.aspx
Eftersom der højest findes ét valghold med datalogi på et gymnasium, så er jobmarkedet for lærere i faget i gymnasiet forsvindende! De fleste med kompetencen lever af at undervise i et andet hovedfag.
Hvis det utrolige skulle ske, nemlig af politikerne besluttede, at nu skulle der ske noget med datalogi-faget i gymnasiet, så ville rekrutteringen af lærerkræfter være en kæmpeudfordring. kandidaterne findes simpelthen ikke.
Og populationen af datalogi-lærere i Datalærerforeningen er en aldrende gruppe. Hovedparten fik efteruddannelse indenfor faget for ca. 20 år siden. Dengang satsede Undervisningsministeriet på datalogi og IT i gymnasiet.
Se medlemsstatistik: it-og-data.dk/medlem/medlem.pdf
Nu om dage har ministeriet ikke penge til en tilsvarende satsning, og de enkelte gymnasier kan ikke løse opgaven.
Så opgaven med datalogi i gymnasiet ser ret uløselig ud.
—————————————————————–
PS: Utroligt hvad der bruges IT til.
Hvad med et program på nettet, som beregner sandsynligheden for at blive skaldet?
Det er nok mest for unge mænd.
www.alpecin.com/gb/balding-calculator/index.php
Sjovt nok endte min egen test med at anbefale firmaets vundermiddel – det kunne jeg da aldrig have gættet!
26. juni 2009 kl. 08:11
Det er godt nok lidt uhyggelig læsning.
Det der undre mig, hvor hvor får eleverne den opfattelse fra at dette fag ikke er vigtig, næsten ligemeget hvilket fag man vil fortsætte med at studere?
Er det fordi de fleste unge mennesker er gode brugere, så de bliver lullet lidt i søvn eller hvad?
Mangler man nysgerrighed?
Bare til info det sidste link virker hvis man laver cut&paste på teksten, men ved click på linket virker det ikke.
26. juni 2009 kl. 08:19
Ja, det er uhyggeligt, og endnu mere uhyggeligt, at det ikke synes at bekymre hverken forældre, skolefolk eller politikere.
Drama kan tages på B-niveau i gymnasiet, men ikke datalogi! Hvem kan begrunde den prioritering?
26. juni 2009 kl. 09:28
Sørgelig tankevækker, der bekræfter problemer beskrevet i blogindlægget fra Steen Toft Jørgensen. Netop offentliggjort undersøgelse viser, at det kniber alvorligt hos de nyudklækkede studenter med kendskab til længerevarende uddannelser inden for it eller med et højt it-indhold.
Halvdelen har et dårligt eller meget dårligt kendskab til mulighederne. Kun 20 procent har et godt eller meget godt kendskab, mens 28 procent svarer hverken eller.
Undersøgelsen, der er foretaget af Capacent Epinion for organisationen IT-Branchen, er baseret på svar fra 884 unge.
Den viser også, at næsten 80% af de unge ser bort fra krisen og den stigende arbejdsløshed, når de vælger studium.
Hele 81% tillægger heller ikke det fremtidige lønniveau en større rolle. Mon ikke dette forhold er ganske enestående for Danmark?
Kun på spørgsmålet om jobsikkerhed giver de unge udtryk for, at dette spiller mere ind på tankerne end tidligere. 36% angiver, at jobsikkerhed efter endt uddannelse spiller en større rolle i dag end tidligere.
26. juni 2009 kl. 21:50
(kommentar fra gæsteblogger Steen Toft Jørgensen)
Uddybning af Dorte Tofts kommentar:
Ved gymnasiereformen blev faget DANS oprettet på C og B-niveau! Altså DANS uden K, som jeg plejer at sige for ikke at blive misforstået. Faget DANSK (med K) findes kun på A-niveau i gymnasiet.
Sagen viser politikernes og ministeriets totale mangel på evne til at skelne mellem skidt og kanel. Eller var de så forudseende, at de lavede en optakt til “Vild med dans” i TV?
25. maj 2010 kl. 13:09
[...] skrevet tidligere på denne blog, er især gymnasiet hårdt ramt af Undervisningsministeriets prioriteringer. Faget [...]
14. februar 2011 kl. 12:03
[...] Den alvorlige situation på de danske gymnasier har tidligere været beskrevet HER på bloggen af gymnasielærer Stig Toft Jørgensen, der indtil for nylig var formand for [...]