I går var det Anni Fønsby, der lettede sit hjerte hos DR, og på søndag bliver det en anden medieombrust person, entertaineren Finn Nørbygaard.
I DR P4 vil Finn Nørbygaard søndag formiddag i Cafe Hack fortælle den fulde sandhed om hans oplevelser med Stein Bagger, Asger Jensby og IT Factory, inklusive om den traumatiske afsløring, der gjorde mangemillionæren Nørbygaard til en mand, der ikke alene mistede sin nye hustrus velvilje, men som også blev helt afhængig af bankens velvilje.
Det er nyhedstjenesten epn.dk (Jyllands-Posten, Politiken og EkstraBladet), der har nyheden. Finn Nørbygaard siger, at han hidtil har snakket udenom, og det bliver interessant at høre fra ham.
Hver gang Nørbygaard gik i pressen med, hvor rig han var, fortalte han altid, at han intet vidste om it – at hans rigdom skyldtes Jensbys gode næse for it-selskaber. Han var bare på medløb, som investor i JMI Invest, hovedaktionær i IT Factory.
Men alt må være velkomment i denne sag, der i forvejen stadig har alt for mange løse ender. Mon Nørbygaard tilføjer flere løse ender?
Men lad os varme op til Nørbygaards sandheder med en lille fredagsspøg. Slaget er frit. Hvilke sandheder tror du, vi kommer til at høre:-)
PS: Please hold injurier væk fra kommentarfeltet. Der sidder i hvert fald en jurist derude, som jeg tror har kløe i sagsanlægsfingeren. Og tak til ham i Ålborg, der tippede mig.

14. august 2009 kl. 11:46
Jeg tror slet ikke at der kommer nogle sandheder, kun endnu et mediestunt om hvor synd det er for Finn Nørbygård og alle de 200 millioner kroner han har mistet – som han for øvrigt aldrig har haft – og så vil han måske rette lidt vrede på Asger Jensby også – men sandheder, nej.
14. august 2009 kl. 12:37
Det er bare det sædvanlige – desperat falleret mand forsøger at gøre de sidste krampetrækninger interessante.
Lissom Naser Khader.
De lever af opmærksomhed. Men selvfølgelig – det er altid interessant at se om et havareret, skamskudt fly kan lande.
14. august 2009 kl. 13:15
Det bliver helt sikkert et uinteressant program, hvis man ønsker at få mere viden om sagens fakta – og ikke om Finn Nørbygaards uvidenhed omkring disse fakta.
For jeg tror fuld og fast på komikeren Finn Nørbygaard, når han siger, at han ikke vidste – eller i dag ved – noget som helst om IT, svindelen eller andet relateret til JMI Invest og IT Factory. Finn Nørbygaard var blot en af mange statister i Stein Baggers komiske show.
Hvor Asger Jensby fik genopfrisket ”Kejserens nye klæder” fik Finn Nørbygaard genopfrisket ”Konen med ”æggene”. Men det bliver sikkert alligevel et underholdende program.
14. august 2009 kl. 14:52
Ib Schønberg sagde en gang: Al omtale er reklame. Ibbermand var i samme branche som Nørbygård.
Jeg tror helt sikkert ikke at FN har haft til hensigt at snyde. Han har ret i at han ikke forstår sig på det der er sket i ITF. Han har kun været ligeså troende som alle andre der er kommet i klørerne på bankrådgivere og Jensbytyper. Han er afgjort ikke alene. Det er ikke strafbart at være dum og naiv…
Men reklame for sig selv det vd han en masse om, og godt for det – godt for ham
14. august 2009 kl. 15:05
@Henning Larsen. Du har fat i noget. Nørbygaard har absolut intet nyt at fortælle, men det er super godt set af ja-dak manden på denne måde at brande sig selv til de kommende optrædender. Fair nok. Lad os høre nogle Bagger-Jensby vittigheder.
Nørbygaard er en kändis, men fuldstændig uinteressant ifm. afdækningen af Stein Bagger-sagen.
14. august 2009 kl. 15:39
Vi har grint i mange år af FN og vi griner stadig…..
14. august 2009 kl. 17:04
Er det overhovedet interessant hvad Finn mener om den sag? Hvia man aldrig har fået noget, har manjo heller intet mistet.
Jeg er klar til nogle finanskrise-jokes. Det tror jeg faktisk godt Finn kan lave god humor ud af.
14. august 2009 kl. 17:30
Hvis nogen sku’ være i tvivl om Nørbygaards pressestrategi, ka’ man jo bare kigge i aviserne, hvor forsalget til hans nye show bliver annonceret.
En af de virkelige kedelige sideeffekter ved Stein Bagger affæren er, at Nørbygaard nu igen tager landet rundt med sine dårlige vittigheder.
14. august 2009 kl. 18:05
Jeg fornemmer en vis pessimisme omkring FN og hans persen. Jeg mener faktisk han tager det som en mand, og hyler ikke for meget. Jeg tror faktisk ikke han har specielt ondt af sig selv, og andre i den situation ville opføre sig noget anderledes.
Har han nyt?? tjaa.. hvorfor ikke.. hvorfor skulle han sætte sig ind i et program for at fortælle ingenting?
(der er naturligvis en lille sandsynlighed for FN rent faktisk har ondt af sig selv og vil dele det med os andre.. men lad nu tvivlen komme manden til gode.. han har det svært nok pt..)
15. august 2009 kl. 07:42
@Søren P,
Jeg har faktisk stor sympati overfor Finn. Han er en survivor og kommer stærkt igen – som komiker – og har sgu nok grædt det han skal græde.
Han er blot et meget levende billede på de stakkels uskyldige mennesker som Madoff, Bagger, Valentin, Jensby m.fl. har påført store tab.
“Skomager bliv ved din læst” siger man. Og Finn er igen et skræmmende eksempel på dette. Man kan altså ikke lægge sin formue i hænderne på nogen alene med “tillid” som garanti. Har man ingen egenkompetence til at føre tilsyn med sine investeringer, så må man blive i Statsobligationer og få en lavere rente.
De høje afkast i aktier og privatinvesteringer forpligter én til at være kompetent – at fortjene afkastet ved klogskab og erfaring.
Der findes ingen gratisk frokoster i livet.
Lær det hellere før end siden!
15. august 2009 kl. 10:28
Finn har prøvet at presse danske bank til at opnå særaftale så han kunne blive boende i sit hus. Danske Bank får sikkert hele skylden for Finns kollaps. Jeg syntes det er godt Banken ikke har givet ham særbehandling.
15. august 2009 kl. 11:26
Også jeg ser frem til at høre Finn Nørbygaards historie i morgen. Modsat hvordan han plejer at fremstille det, så tjente han faktisk penge på IT Factory. Jeg har lavet beregningen i min bog om IT Factory, “Stein og drømmefabrikken”: Mod en investering på ca. 350.000 kroner, fik Finn Nørbygaard et udbytte, der væsentlig oversteg initialinvesteringen.
Hans økonomiske problemer stammer derfor ikke direkte fra Steins Baggers misgerninger, men formentlig fra en kombination af følgende elementer:
1. Forøget risikovillighed, pga. en fejlagtig (generel) opfattelse IT Factorys værdi
2. Dårlig bankrådgivning
3. Aktiemarkedets nedtur
Men lad os høre, hvordan han selv vil forklare det.
15. august 2009 kl. 12:25
Nørbygaard er vel bare et slags flagskib for aktieboblens kollaps, lidt på samme måde om Tommy Kenter og Anders Bircow er flagskibe for boligboblens kollaps, og folk som Stein Bagger, Steen Bryde m.fl. er flagskibe for kreditboblens kollaps. Dybest set er der tale om historier, der mest er interessante på grund af beløbenes størrelse og på grund af, at der er tale om kändisser, som mange Hr. og Fru Jensener kan spejle sig i, når deres aktier taber en halv million i værdi, og når salgspriserne for husene i kvarteret synker med en million. På den måde er der tale om privatøkonomisk anskuelsesundervisning, der rækker helt ud gennem EkstraBladet og Se & Hør.
Det er nok derfor, disse historier er så interessante. Fordi folk spejler sig i dem, når de skal flette historien om de glade bobleår og de efterfølgende tømmermænd sammen med deres egen livshistorie.
PS. Har mere ondt af Nørbygaard end af Kenter og Bircow. I det mindste synes grådigheden her at være blandet om med en vis blåøjet naivitet.
15. august 2009 kl. 14:04
Jeg tror absolut heller ikke, at Finn Nørbygaard har haft del i, eller kendskab til svindlen i IT Factory, men efter hvad jeg har læst i medierne, har han faktisk heller ikke tabt en masse penge på IT Factory, hvis jeg husker rigtigt investerede han 1,6 mill. kr. i IT Factory aktier og hævede året efter 2,4 mill. kr. i udbytte og det er jo ikke et tab, men en gevinst, at han så troede at hans aktier var 200 mill. kr. værd og belånte disse “værdier”, kan man jo altid diskutere om det er synd eller naivt.
Jeg giver Nikolaj Sadolin helt ret – Asger Jensby er “Kejserens nye klæder” og Finn Nørbygaard “Konen med ægene” – som tidligere skolelærer burde han jo have læst den og lært af den.
16. august 2009 kl. 13:40
Jeg tror hele sandheden kommer frem, for den er enkel!
Når man bliver grådig, går det altid galt…
17. august 2009 kl. 09:07
Det siger mere om dansk presse , at de er så inkompetente at de ikke selv registrerer når de bliver misbrugt. Eksemplerne er mange, man bliver dagligt ophidset over den overfladiske poppede nyhedsformidling vi er genstand for. Når man efter et interview sider tilbage med flere spørgsmål en svar.
Medierne tror at bare der er grædende mennesker på billederene så er det godt TV. Den helt store joke er når journalisten stiller spørgsmål til børn, som alle ved intet barn kan svare fornuftigt på, eller når journalisten afslutter med naivt at kræve en garanti for at noget ikke sker igen. En garanti alle vi andre godt ved ikke kan gives.
17. august 2009 kl. 14:15
FN oplyser, at han tidligere havde placeret sin formue hos ‘Formuepleje’. Så vidt jeg ved, har nogle af Formueplejes afdelinger haft meget store tab (bl.a pga ‘gearinger’)- så måske var FN’s formue også blevet meget mindre, hvis han havde ladet formuen blive der
17. august 2009 kl. 15:23
Grådigheden blev hans skæbne!
18. august 2009 kl. 15:40
Hvor er det dog ynkeligt at læse om Finn Nørbygaard?s lidelser omkring inventeringen i JMI Invest
? allerede i 2007 burde han være klar over at han havde investeret i ?Bjørnebanden? – det burde selv
en skolelærer da kunne have fattet.
Hvis Nørbygaard blot havde haft en smule rygrad og ære i behold, havde han allerede på dette tidspunkt trukket sig ud af
de tvivlsomme investeringer. Han ligger kun som han har redt.
180Grader.dk (20. nov 2007 kl 12:50)
>
> Finn Nørbygaard indblandet i kommunalt kæmpeoverforbrug
>
> Danske kommuners ansatte lader sig lokke til alt for dyre leasing-aftaler,
> når de skal have kopimaskiner. Prisforskellen fra to forskellige firmaer kan
> være op til 400 procent.
> Landes kommuner bruger årligt 100 millioner kroner mere end nødvendigt på
> kopimaskiner. De offentligt ansatte, der sidder med ansvaret, har nemlig sp
> ringe forstand på økonomi, at de lader sig besnakke af lidt for smarte
> sælgere. Det skriver Ekstra Bladet. Bag to af firmaerne står komikeren Finn
> Nørbygard og erhvervsmanden Asger Jensby, der blandt andet er kendt fra CSC.
> Avisen har fået konsulenter fra rådgivningsfirmaet Visivo til at gennemgå
> kommunernes leasing-kontrakter, og resultatet ryster Visivos direktør.