Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
En injuriesag i det amerikanske blogunivers har taget en helt syret drejning. En kvindelig blogger, der havde svinet en fotomodel til blandt andet med ord som “ho” altså ludder, sagsøger nu Google for 15 millioner dollars.
Google ejer den gratis blogsoftware Blogger, der er platform for den anonyme bloggers indlæg og altså angreb mod modellen. Google blev af retssystemet – efter en langvarig sagsbehandling – pålagt at udlevere navnet. Den navngivne fotomodel ville ikke stå mål til svineriet, men ville have røget afsenderen ud, hvorfor hun gik rettens vej.
Google gjorde, hvad retten krævede. Personen bag bloggen viste sig at være Rosemary Port, en køn 27-årig studerende ved Fashion Institute of Technology. Nu sagsøger hun Google for krænkelse af den lovfæstede ret til ytringsfrihed og for brud på fortrolighed.
Fotomodellen går ikke videre med injuriesagen. Hun ville blot have, at det skulle være kendt, hvem det var, som svinede hende til. Nu siger bloggeren Rosemary Port, at modellen ligger som hun har redt. Før var der næsten ingen, der læste bloggen. Nu har modellen udleveret sig selv.
En jurist, der er fast blogger på it-mediet zdnet.com, mener ikke at Rosemary Port kan vinde det sagsanlæg, og hele sagen beskrives her på Daily News.
Selv om sagen kan syntes helt ude i kampen selv landet, hvor sagsøgning er blandt de store hobbyer, så har den rejst en masse debat.
Nogle spørger, om det nu bliver normen, at Google og andre tjenesteudbydere skal udlevere et navn på en skribent, blot fordi den pågældende har skrevet noget, som en anden person ikke synes om?
Andre bruger det som anledning til at forbande den eksplosion til offentlig tilsvining, som nu sker under anonymitetens dækning.
Er det hele for amerikansk at tage stilling til?
Herhjemme har der så vidt jeg ved endnu sket noget lignende. Det nærmeste det er kommet til et sagsanlæg mod blogs, er vel injuriesagen, der blev rettet mod denne blog af Stein Baggers advokat.
Stævningen var begrundet med “ærekrænkende” ord i kommentarer såsom svindel og kreativ samt en kommentar om, at Bagger hverken havde en MBA eller ph.d. som hævdet. Stævningen blev taget af bordet igen i marts.
24. august 2009 kl. 21:38
Vi får håpe at vi i Norden ikke adopterer amerikanernes saksøkings-kultur. Danske Kim Holmgaard Christensen er tydelig inspirert av denne kulturen. Han har skrevet dette i min blogg om ham: “Der bliver indledt en personlig retssag mod Jonny Myren, Frejmannsvegen 17, 7327 Svorkmo. i Danmark, Norge samt en mulig retskendelse i USA.” (Jeg har oppgitt fullt navn og adresse Bergen, Norway i min blogg. Til tross for dette har han henvist til en annen person med samme navn som meg i Norge) Han vil altså holde rettssak om min amatørblogg i både Danmark, Norge og muligens i USA. Jeg har også en blogg om Stein Bagger. Risikerer jeg en gang i fremtiden tilsvarende trussel om saksøking fra ham, mon tro?
25. august 2009 kl. 00:20
Det lidt spøjse rent juridisk er, at når anonym en skriver noget krænkende, så har vedkommende ej heller med sit navn tillagt krænkelsen vægt og værdi.
Krænkelser skal kunne påvises at have en betydende effekt overfor den krænkede da det især er omgivelsernes reaktion og ikke så meget personens ego der tæller.
Ellers kunne enhver påstå sig krænket for det mindste eller søge gevinst herved.
25. august 2009 kl. 00:24
Den sidste jeg har hørt er at et multimedie firma har lavet et program, der kan søge efter deres kreation på internettet, for at se om nogen har brudt deres ophavsret. Og derefter pudse advokaterne på dem.
Det skulle være en lukrativ forretning, at gå efter synderne, ligesom musik/film industrien gør. Så man skal passe på hvad man gør på det net.
Det foregår selvfølgelig også i USA.
25. august 2009 kl. 10:07
Internet er ikke kun en velsignelse. Det er også forbundet med visse problemer. Personlig synes jeg således ikke, det burde være så almindeligt accepteret at skrive anonymt og uden ansvar.
Jeg er ikke enig med Peder Pedersen:
Det kan have store negative konsekvenser for en virksomhed, hvis der genereres internetbaserede rygter om et produkts kvalitetsbrist, også når skriblerne gemmer sig bag anonymitet. Det kan være forbrugere, der ikke kan lide en virksomhed, eller det kan være en misundelig konkurrent.
Hvorvidt en krænkelse har effekt er et vanskeligt spørgsmål, men man kan helt præcis tælle antal læsninger på nettet.
I sidste instans må det altid være op til retten at afgøre, om en krænkelse kan anses at have betydning.
Men jeg mener internettets ekstreme brug af anonymitet er et stort problem i samfundet. Hvor accepterer man ellers anonymitet?
25. august 2009 kl. 14:51
Den lette adgang til at ytre sig offentligt anonymt giver os måske et lidt mere sandt indblik i menneskehedens sjæle.
Der synes at være en iboende trang i ganske mange til at idioterklære andre. Til gengæld har anonymiteten også sikret, at vi får langt flere fornuftige stemmer frem i lyset, og det medvirker også til langt større gennemsigtighed.
26. august 2009 kl. 19:18
New York Times’ dygtige opinion-skribent Maureen Dowd giver her sin holdning til anonym tilsvining til kende:
http://www.nytimes.com/2009/08/26/opinion/26dowd.html?_r=2
Og her er det journalisten Dan Gillmor, der er blandt de allermest kendte mediefolk, som studere udviklingen inden for journalistik på nettet:
http://mediactive.com/2009/08/26/skanky-blogging-anonymity-and-whats-right/