I dag, tirsdag, indledes en ny æra i tinglysningens historie, idet den længe forsinkede digitale tinglysning tages i brug. Det er så også anledningen til to reaktioner, som nok skal skræmme bukserne af hr. og fru Danmark.
I Berlingske Tidende lyder varslet, at hvis ikke e-tinglysningen går godt, så kan det få “mere indgribende betydning for danske boligejere end den mest omfattende globale krise”. Gys.
Afsender på den besked er advokat Asger Thylstrup. Kronikken, der også kan ses på business.dk, er ellers interessant læsning om den historiske udvikling på området.
Den anden reaktion fandt jeg i min mailboks, og den er vel på vej ud på net-nyhedssteder. Her fortæller “Rådet for Større IT-Sikkerhed” i en pressemeddelelse, at det har betænkeligheder. Der peges blandt andet – og med rette – på det offentliges svigt, når det gælder overblikket over sikkerheden af den offentlige infrastruktur og dermed sårbarheden. Rådet siger dog “ja” til digital tinglysning.
Jeg ved ikke, om det er mig, der er galt på den, men for mig er det et udtryk for utidig omhu at varsle fanden på væggen samme dag, hvor der åbnes for den digitale tinglysning. Den skal i øvrigt reducere den alt for lange tid, det i dag tager at få tinglyst ejendomshandel m.v.
Men går det galt, vil der selvfølgelig være nogle KlogeÅger derude, der kan varme sig i skæret af deres “Hvad sagde jeg”. Umiddelbart kunne jeg på samfundets vegne have ønsket, at de alvorlige varsler var kommet bastant nok frem i tide til, at vi kunne have hørt Justitsministeriets for-og-imod argumentation.
Jeg krydser da også fingrene for, at det ikke går galt. At vælge en Big Bang løsning i stedet for en drypvis igangssætning kan synes som dødsdrift, men baggrunden derfor er vel vendt og drejet.
Ender det i endnu en offentlig it-skandale, så lad os tage den derfra. “Jorden” går ikke under på én dag, og der må være tænkt i et manuelt nødberedskab.

8. september 2009 kl. 14:02
Mnjae Dorte, men det forekommer mig nu alligevel lidt underligt at vi skal have slagsmålet om digitale kontrakter på det område hvor borgerne har aller mest investeret.
Man kan selvfølgelig argumentere at det er “amerikansk olie imod hoste” metoden.
Den virker som bekendt, man tør ikke hoste.
Og det er selvfølgelig også helt fint at gøre det på et tidspunkt hvor der ikke handles boliger.
Men er det optimalt, at det bliver en eller anden halvsenil pensionist der skal bevise at han er blevet frasvindlet sit hus, som den første ?
Opskriften er jo simpel nok:
Find en eller anden enlig uden for mange nære slægtninge.
Opret digital signatur for vedkommende, sælg huset til dig selv, kontant, for en god lav pris mod at pensionisten bliver boende omkostningsfrit resten af sine dage.
Salgsaftalen underskrives elektronisk, men du kan eventuelt forklæde dig og gå ud og samle underskrifter imod aflivningen af ænderne i søen i den anden ende af byen. (“Har De ikke hørt det ? Det er kommunen der siger at det koster for meget i brød om vinteren. Ja de har de ret i, det er vist nok ikke engang 3000 kroner de bruger på det, mindre end hvad de bruger på øl og vand til byrådets julefrokost. Men jeg er ret sikker på at vi kan få dem på bedre tanker hvis vi får underskrifter nok, så vil de ikke nok skrive under ? Der er vist lige plads nederst på denne side…”)
Overfør salgsprisen i små beløb hvert kvartal, med en eller anden forvirrende men ikke ulovlig tekst på kontoudtoget.
Når vedkommende så dør, har du sikret dig en dejlig ejendom som ingen kan eller vil anfægte din adkomst til.
I dag er svagt stillede ejendomsejere beskyttet af at nogen skal se dem fysisk skrive under og selv, under vidneansvar, skrive under på at det foregik uden tvang eller snyd.
Hvor er den sikring i det nye system ?
Poul-Henning
8. september 2009 kl. 14:14
@Poul-Henning Kamp God belysning af en af problemstillingerne. Det jeg VILLE opponere mod med indlægget var timingen for advarslerne.
Jeg har endnu ikke gjort min egen holdning til det op, men du har jo helt ret i, at boligen for mange mennesker er den helt altafgørende investering/formue, så der står mere på spil ved denne digitalisering end ved alle de tidligere.
Gad vide, hvorfor der ikke laves en kombo og så stadig få en masse effektiviseringsfordele. Altså ejendomsejeren skal stadig møde frem og skrive under, men det bliver så blot start på et automatisk workflow bagved.
9. september 2009 kl. 05:24
@PHK: Som advokaterne gør opmærksom på i TV-spots, så er tinglysningen “kun” en kvittering på salget – selve salget sker stadig via papir. I dit eksempel sker handlen der hvor du fupper pensionisten til at skrive under. Det kan du også gøre idag. Godt nok skal du så have en underskrift på et skøde, men det kan jo klares med lidt photoshop og en scanner.
9. september 2009 kl. 14:58
@PHK: Hvis salgsprisen er sat for lavt vil SKAT nok ret hurtigt komme efter dig for at få opkrævet gaveafgift. Der ryger halvdelen af din gode forretning (for hvis du ikke betaler går SKAT videre til offeret…)
Og: Når offeret dør vil bobestyreren eller arvingerne jo opdage det skete, og kræve yderligere beviser for handlens rigtighed (f.eks. underskrevet salgsaftale og kvitteringer for betaling). Bevisbyrden er din hvis du har haft gavn af handlen.
Forskellen ligger alene i at hvor man før skulle forfalske en skriftlig underskrift og opdigte et par vitterlighedsvidner, kan man nu “nøjes med” at bryde ind i en postkasse og stjæle et kodeord.
Om timingen:
Timing af advarsler, f.eks. fra boligadvokater, er meget påfaldende:
F.eks. har Danske Boligadvokater været fremme, f.eks. her,
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2009/08/19/074004.htm
med en bekymring som de selv kender løsningen på (fuldmagtsordningen), da de selv har været med at at godkende den i 2006:
http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/bet1471/bet/kap05.html
Sammenhold nu dette med advokaternes reklamekampagne (avis, TV, net):
http://www.derforadvokat.nu/
Samme afsender, Danske Boligadvokater. Jo, den hænger meget godt sammen, timingen, og ret beset er budskabet jo rigtigt, juraen påvirkes ikke stort af indførelsen af Digital Tinglysning.
9. september 2009 kl. 18:28
Digital tinglysning er naturligvis en kæmpe katastrofe og udtalt hån mod hævdvundne principper for handel og vandel. Een skal ikke være Computer-ekspert for at kunne handle, det er et princip som har gjaldt i tusinder af år, og således skal det fortsat være. Alle som promoverer disse løsninger, inklusive den i DK’s største provins domisticerede, Fru Dorte Toft, er ikke i overenstemmelse med nedarvet hævd.
Alle skal kunne handle, og de som af princip nægter at have nogen “digital signatur” skal fortsat kunne handle og kunne gå på tinghuset og få handlen manuelt indført i de relevante protokoller, hvis ikke er sagen en klokkeklar kandidat til at blive afgjort af menneskerettigheds-domstolen. De gamle tingbøger er en sikker form for arkivalier som har modstået tidens test på forbilledlig måde. De har bevist at de virker, medens der ingen garanti er for nymodens digitale arkiver.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvorledes de suveræne invånere i sund fornudts Moderland, Storbritannien, vil forholde sig til såkaldt “digital signatur”. Hvis jeg kender de brave briter ret, så er de slet ikke i nærheden af at indføre slige ting, og hvis jeg kender repræsentanterne for denne frihedens bastion (som ikke engang har CPR-numre, men klarer sig glimrende) så kommer det heller aldrig på tale dér.
Vi ser her en Dorte Toft , revet op med rode fra Moderlandet, og plantet på den Københavnske stenbro, svagt givende efter for herskende vinde og konsensuel majoritets-skabelse, uden at tænke selv –under skyldig hensyntagen til at en sådan proces er mulig, ud fra det forhånden værende materiale.
10. september 2009 kl. 14:25
Panik hos boligadvokaterne?
Mon hensynet til borgernes retssikkerhed er advokaternes egentlige motiv? Eller er det risikoen for at et “økonomisk fedt” område som skødeskrivning skal glide dem af hænde som følge af digitaliseringen.
Men mon advokaterne ikke skal til at kikke lidt på egen etik? Jeg har netop været gennem et hussalg. Det tog lang tid på grund af krisen og glæden var stor, da vi efter et 6-cifret afslag i prisen havde en underskrevet salgsaftale.
Men 7 dage efter fremkommer der fra køberes advokat et såkaldt tillæg, som de beder mig underskrive. Ikke noget juridisk, men en udvidelse af garanti m.m. på tilstandsrapporten som har ligget til grund for aftalen. Det vil sige at det kan komme til at koste mig yderligere. Der hvor jeg kommer fra er en handel en handel, når alt er lagt på bordet. At fremsætte krav efter underskrivelse af en aftale er efter min mening dårlig moral, hvis der ikke på forhånd er taget forbehold.
At det ikke er et enkeltstående tilfælde viste en tilsvarende sag hos en af mine bekendte, hvor købers advokat efter et lignende sagsforløb forlangte termoruder isat til trods for at tilstandsrapporten viste, at der ikke var noget i vejen med de eksisterende (almindelige) ruder.
I Søndagens avis reklamerer Danske Boligadvokater, Danske Advokater og derforadvokat.nu med at køber skal huske advokatforbehold i aftalen (teksten er fremhævet i annoncen) for som der står i annoncen: “Købsaftalen indeholder vilkår og ansvarsfraskrivelser… Eksemplerne der gives i afsnittet er direkte vildledende. F.eks. “..hvilke farver, dit hus må males i”. Det kan en advokat ikke ændre en dyt på. Det er som regel tinglyst og et kommunalt anliggende. ..”regler i din ejerforening”. Ja dem skal der som regel 2/3 dels flertal og et massivt fremmøde til at ændre. De ting kan man læse og behøver ikke at betale en advokat 1500 kr. i timen for at forklare.
Jeg forelagde episoderne for min ejendomsmægler, som svarede at advokaterne ikke gider læse papirerne igennem før de er underskrevet. Så kære sælger af hus eller ejerlejlighed. Regn ikke med en handel er en handel, når aftalen er forsynet med en sådan påtegning.