Nogen der husker IT Factory-partneren Media Power, hvor Mikael Ljungman og hans mangeårige partner Carl Freer var nøglepersoner? Media Power er jo forsvundet fra nettets overflade efter den danske skandale, men en stor del videreført under navnet GetFugu, der i går, den 9.9.09, skulle lancere et nyt helt unikt produkt til mobiler.
I går sluttede aktiekursen ved $1.10, men i dag faldt den kort tid efter OMX-børsen blev åbnet med hele 20 procent – ned til 0,87.
For få dage siden lå kursen endda helt oppe på 1.40, men der var et par drastiske fald både tirsdag og onsdag, altså også på selve lanceringsdagen. Hvad er sket? I går udsendte GetFugu tilmed en tåget pressemeddelelse om, at den første lancering vil ske på Googles Android platform.
Blev gårsdagens lancering en fuser? Jeg ser f.eks. ikke nogen af de kendte US-techblogs nævne det nye produkt med et ord, selv om GetFugu bevæger sig på et af de mest hotte mobilområder kaldet Augmented Reality (forstærket virkelighed).
GetFugu har mange gange kaldt sig selv verdens førende inden for Augmented Reality. (Jeg skrev om teknologien her og mere om GetFugu her). Og der var heller ikke sparet på de lovende ord, da Stein Bagger ville have teknologien i hus til sine kunder via et samarbejde med Media Power. Pressemeddelelsen er faktisk lidt spøjs at læse her på bagkant.
Men tilbage til, hvad der er sket. Hvis der ikke var problemer med at demonstrere teknologien ved lanceringen, hvad er der så ellers sket med GetFugu, som Carl Freer ejer 35 procent af?
Efter det drastiske kursfald i dag er kursen begyndt at tikke opad igen, men i skrivende stund (kl. 18.08 DK-tid) ligger kursen godt 11 pct. under gårsdagens lukkekurs. Den aktuelle kurs kan tjekkes her.
GetFugu havde ellers op til lanceringen, der skete på GigaOm-konferencen Mobilize, udsendt et lind strøm af pressemeddelelser om nye partnerskaber med videre. Alene i seneste uge blev det således til 8 pressemeddelser.
Men hvad er sket?
(For international readers: Anybody knows why the value of GetFugus shares suddenly dropped 20 percent to day? Or why the sudden drops Tuesday and Wednesday happened? Didn’t the long awaited launch at GigaOm’s Mobilize go well or what?)

10. september 2009 kl. 19:06
Nu stopper du med at blogge og udgyde flere banaliteter og dårligt gennemtænkte almindeligheder, er du med. Der bør simpelthen være en sanktionsmulighed, hvor en blogger skal betale afgift for al udgydt vrøvl vedkommende har liret af sig. Prøv at se D. Toft’s indlæg om ‘Digital tinglysning’ længere nede.
Det som kendetegner os intelligent væsner er at vi tænker FØR vi skriver. Men bevares hvois der ingen tankeproces var før du skrev er du jo lovlig undskyldt.
10. september 2009 kl. 19:39
Thorkild Sejlflod. Prøv at læse de tidligere artikler Dorte linker til. F.eks den 2. “her” i ovenstående og derfra linket der (igen et “her”) til artiklen i Wired om Gizmondo skandalen.
Der var osse en artikel i jeg mener det var L A Times. Nogen der har et link dertil?
11. september 2009 kl. 00:41
@Thorkild Sejlflod Kjære deg. Har du kanskje LITT høye tanker om deg selv? Du beskriver deg selv slik: “Det som kendetegner os intelligent væsner er at vi tænker FØR vi skriver”. I det ligger det at du mener at Dorte Toft er en uintelligent person som IKKE tenker før hun skriver. Og så ber du Dorte Toft like godt om å slutte å blogge og slutte med å skrive flere banaliteter. Ja, DU må ha en ekstemt høy intelligens og ekstremt god vurderingsevne! Personen du omtaler lyttet ikke til slike som deg da hun blogget om IT-Factory og Stein Bagger samtidig som “hele” Danmark hyllet IT-Factory og geniærklærte Stein Bagger. Jeg tar det som en selvfølge at du må ha vært en av de ivrigste i beundrerskaren.
11. september 2009 kl. 07:50
@ Axel Hammerschmidt. Gizmondo-artiklen i Los Angeles Times finder du her:
http://www.latimes.com/news/local/la-fg-ferrari15may15,0,2085653.story
God læsning.
11. september 2009 kl. 13:36
Google ude med riven efter GetFugu? Interessant udvikling vedr. GetFugus pressemeddelelse på lanceringsdatoen 9.9.09. Revideret meddelelse måtte udsendes:
I første pressemeddelelse skrives blandt andet:
“To say we are thrilled to partner with Google is to underestimate the power of language.” Afsender af det budskab er GetFugus CEO Bernie Stolar.
I en revideret pressemeddelelse udsendt samme dag er den sætning væk, og ligeså den meget flittige anvendelse af Googles navn.
Den reviderede indledes således: “In a press release issued earlier today for GetFugu, Inc. (OTCBB:GFGU), please note all references to Google have been removed.”
Original og revideret kan se på http://getfugu.com under “About” og derunder under “press releases”.
12. september 2009 kl. 08:03
Jeg går i mit eget stille sind og tænker om nogen mon har opfundet en penge-maskine? Altså evnen til at børsnotere varm luft under henvisning til fremtidig “super-teknologi”.
For hvad er der nogensinde kommet af tekniske revolutioner fra de pågældende svenskeres hænder?
12. september 2009 kl. 20:09
THORKILD SEJLFLOD-hvis du er så klog som du påstår kan jeg ikke forstå at ALLE dine indlæg er fyldt med stavefejl!
Jeg syntes det ville være dejligt hvis du fandt en FLOD og SEJLEDE langt væk,så var vi andre fri for dine tåbelige indlæg!
18. september 2009 kl. 10:01
GetFugu-stemmegenkendelsen har tilsyneladende været dårlig at dømme efter de forløbige anmeldelser, der er set på Apples App Store, men nu – ganske kort tid efter lanceringen – udsendes så ny pressemeddelelse om forbedret stemmegenkendelse.
Rick Jenkins, der for godt et år siden udtalte sig som lykkelig kunde på et af IT Factorys ej lancerede produkter, fortæller, at man har lyttet til brugerne.
Jenkins præsenteres i øvrigt i pressemeddelelsen som cofounder, altså medstifter. Gad vide, hvornår vi får den anden cofounder, Carl Freers navn frem på noget PR:-)
20. september 2009 kl. 17:40
Carl Freer er blevet “Chief Futurist” for GetFugu. Det ser jeg i et ret detaljeret blogindlæg her
http://seekingalpha.com/instablog/391797-cbryant1990/27809-getfugu-is-it-real-or-is-it-memorex
Interessant er også detaljer om, Media Powers tidligere donation til forskning hos Georgia Tech. Den involverede lektor, John A. Preston, opgiver i sit CV også at være “Director of Embedded Development” hos Magitech. Et selskab, som jeg erindrer som en del af Media Power (hvis websted jo er forsvundet fra nettets overflade).
Og lad mig lige præcisere, at der jo intet forkert er i for en forsker også at være en del af et privat firma.
25. september 2009 kl. 06:54
Nu rabler det vist for GetFugu. En partner meddeler, at tilsagnet om at investere 4 millioner dollar i GetFugu trækkes tilbage, og man vil også have den indledende betaling på 1,75 mio. dollar tilbage, men GetFugu kan ikke finde pengene og er på jagt efter alternative pengekilder.
Pressemeddelelsen er her:
http://www.businesswire.com/portal/site/google/?ndmViewId=news_view&newsId=20090924005990&newsLang=en
Der synes også at være problemer med en anden investering på 1 mio. dollar, nemlig fra Vanity. Sær pressemeddelses fra GetFugus side om det hele her:
http://www.globenewswire.com/newsroom/news.html?d=174004
Men alternative pengekilder? Well majoritetsejeren Carl Freer kan vel hverken trække noget ud af de to jailbirds – hans mangeårige partner Mikael Ljungman eller korttidspartneren Stein Bagger:-)
GetFugu har i øvrigt også netop skiftet COO – Chief Operating Officer, så det synes at gå på særpræget vis. Og kursen faldt i går med næsten 40 procent.
http://www.google.com/finance?q=OTC:GFGU
2. oktober 2009 kl. 11:18
[...] skrev senest om GetFugu her og fulgte løbende op med nyt i kommentarfeltet. På Reuters kan man se, hvad den aktuelle sag [...]