Jeg har i nogle uger prøvet HTC’s nye Hero – en konkurrent til den berømmede iPhone – men inden jeg nåede at publicerede, bebudede HTC noget endnu nyere, nemlig Tatoo.
Samtidig begynder vi at høre om Motorolas Click, der ifølge en blog på New York Times må betegnes som værende en provokation over for de andre producenter, og i næste uge gælder ophidselsen noget helt nyt, nyt.
Men pyt. Der er nok af hurtigløbende mænd, der tænder vildt på at dække det seneste nye i en evig strøm af nyt på mobilområdet.
Jeg stak blot en føler ind for lige at få en fornemmelse af, hvad jeg har misset ved ikke for længst at være på den vogn, hvor man med et blidt fingerstrøg over den store trykfølsomme skærm har alt ved hånden, fra mail, Twitter, Facebook, valutakurser, nyheder etc. You name it, you get it. Man kan tilmed telefonere med mobilen:-)
Det var faktisk en givtig føler, og jeg fortæller lidt om mine erfaringer i klummen i Berlingske Business i morgen, mandag. Der er ingen tvivl om, at jeg overgiver mig, for fordelene overgår ulemperne. Men jeg har ikke lagt mig fast på produkt endnu.
Men klummen er ikke kun baseret på mine erfaringer. Det ville være sindsygt ikke at have et par af dem, man kalder de digitale indfødte (digital natives) med, og to af dem kommer også til orde, men kort, da klummen har en snæver ramme.
Den ene af de indfødte er informatik-studerende Søren Hugger Møller, der også på sin egen blog fortæller om sine Hero-erfaringer. Den anden er nanotechstuderende Lan Thuy Pham, der i øvrigt hjælper mig med at få lavet en Facebook-test til projektet “Nærmest lykkelig i nørdland” målrettet unge piger.
Begge unge har i øvrigt foretrukket HTC’s Hero frem for Apples iPhone af to årsager. Hero’en er en smule billigere, og så tror de begge på, at der med tiden bliver flere muligheder med Hero’en.
HTC har nemlig lige som et stigende antal andre mobilproducenter valgt at bruge styresystemet Android , oprindeligt udviklet af Google, i sin Hero. Tatoo og Click er blandt de mange andre mobiler, der baseres på det samme. Android er et Linux-baseret styresystem, åben for brug af enhver mobilproducent.
Apple derimod holder sig til eget styresystem, ligesom selskabet bestemmer enevældigt, hvilke applikationer fra andre softwareudviklere, der udbydes via Apples App Store. I Android-verdenen er butikken, Android.com/market, åben for alle leverandører.
Jeg selv har ikke følt trang til at downloade ekstra programmer, for der var så rigeligt til mit behov indledningsvis, og jeg er ikke nysgerrig nok til at kravle rundt under “motorhjelmen”.
Men de unge har været i gang, også med ting, der endnu savner den store anvendelse, men det skal nok komme, såsom en stregkodelæser og så den særlige browser, Layar, som den nye “hypede” teknologi, Augmented Reality – altså forstærket realitet – kører på.
Layar-browseren gør det blandt andet muligt at bruge mobilens kamera som et øje, der – hvis det genkender et sted eller en logo – lige hiver ekstra information fra nettet ind over billedet. Jeg skrev sidst om Augmented Reality her, og her er en lille video, om hvad det gælder.
18. september 2009 kl. 23:58
dorte, en lille clarification; layar gør et fint job men bruger slet ikke kameraet. de bruger dine GPS koordinater og kompassretning til at udregne hvad der skal vises på skærmen. ting tæt på vises med større skrift, længere væk med mindre.
du kunne sætte en finger over kameralinsen og app’en ville ikke ty sig anderledes.
/n
20. september 2009 kl. 02:17
Aha. Så det er GPS i den sammenhæng. Tak for korrektionen:-)