Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Dette indlæg handler om en amerikansk læge, der benytter mails, Skype-telefonopkald og SMS til at holde en nær kontakt med patienter for hele tiden at følge op på, om behandlingen også virker. Jeg hørte beretningen, der i høj grad handler om kroner og øre, på konferencen Emtech09 i Boston sidste uge.
Der, der kun tager denne amerikanske historie for amerikansk, og pengetænkning kun for amerikansk, har imidlertid ikke åbne øjne. Så hermed historien til inspiration.
Lægen Ron Dixon arbejder på Massachusetts General Hospital i Boston. Her står han i spidsen for et projekt, hvor den fysiske lægepraksis kombineres med en virtuel. Dixon er desuden involveret i non-profit organisationen CIMIT(Center for the Integration of Medicine and Innovative Technology), og blandt hans andre gerninger er undervisning på Harvard Medical School.
Dyr og billig teknik
Da han blev kandidat tilbage i 1998 tænkte han udelukkende på, hvorledes folk kunne gøres raskere ved hjælp af medicin, operation og andre klassiske behandlingsmetoder. Nye kom til, såsom robotassisterede operationer, der giver fordele, men som – som han siger – også er meget dyr for hospitalet.
Spørgsmålet for ham blev, om man ikke også kunne bruge teknologi på andre måder – billig teknologi, der tilmed kunne resultere i en bedre behandling grundet er tættere kontakt med patienten. Måske kunne genindlæggelser undgås, måske kunne den praktiserende læge få så meget bedre resultater, at hospitalsindlæggelse kunne undgås.
I 2001 begyndte Ron Dixon at kommunikere med sine patienter via e-mails, og siden kom også SMS og telefon- og videosnak via Skype til.
Han fulgte blandt andet patienter med for højt blodtryk og ved at være i løbende kontakt med patienterne blev det muligt for ham, at dosere mere rigtigt. Baggrunden for det var, at patienten jævnligt gav advis om målinger fra eget apparat til måling af blodtryk.
Løbende opfølgning?
Hvor mange læger i Danmark sikrer en sådan løbende opfølgning? Sker tjekket i stedet udelukkende ved, at patienten indkaldes periodisk til lægens klinik?
Men der blev sat en stopper for Dixon. “Efter tre måneder blev jeg fortalt, at det ikke skabte indtægter for klinikken. Hvad der er bedst for patienten er ikke nødvendigvis bedst for systemet,” fortalte han på konferencen.
Men vi lader da ikke økonomisk tænkning gå forud for patienttænkning herhjemme, vel?
Hm. Berlingske kan blandt andet fortælle, at vagtlæger får mere end dobbelt så meget udbetalt for at afslutte kontakten med borgerne alene over telefonen frem for at henvise til konsultation.
Det var så vagtlægen. Jeg ved ikke, hvad den praktiserende læge får for en telefonkonsultation kontra en fysisk konsultation, men mon denne får noget som helst ved at følge op via e-mails?
Vand i lungerne
Dixon nævnte et konkret eksempel. En ældre kvinde har hjerteproblemer, og hun rammes jævntligt at en følgevirkning, vand i lungerne. Hun måtte på hospitalet 6 gange på 4 måneder for at blive rask igen.
“Det så jo ikke særligt godt ud for hospitalet”, som Dixon sagde.
Han ville gerne have en løbende kontakt med kvinden, men hun ville ikke have en pc eller andet udstyr i hjemmet. I stedet anmodede man hende om jævnlig at gå på vægten, og så ringede man til hende hver tredje dag for at høre om vægten var stigende eller ej, altså om der var ved at samle sig vand i lungerne. (Jeg kan have en fejl i ovenstående – lægefaglig er jeg jo ikke, men Dixon talte meget hurtigt, og tolker jeg forkert, så benyt straks kommentarfeltet, tak).
“På den måde kunne vi regulere medicinen, så den virkede rigtigt, og teknikken, der blev brugt var en telefon,” fortalte Dixon.
Kræftpatienten
Det andet eksempel gælder en tilsyneladende sund og stærk mand, der henvender sig, fordi han uden forklaring har tabt 10 kilo. Manden er ryger, og det viser sig at være lungekræft, der er så fremskreden, at der ikke kan gøres noget. Manden kom i såkaldt palliativ pleje, hvilket for hans vedkommende handlede om at få den rette medicinering mod smerterne, så hans sidste del af livet ikke blev helt uudholdelig.
“Det er vanskeligt, og manden fik sværere og sværere ved at komme til klinikken. Men vi ringede sammen hver uge via Skype gennem de sidste fire måneder af hans liv, og det gav os et godt grundlag for at fjerne smerterne via den rette medicinering. Men ser man på patientjournalen står der intet om konsultation i de fire måneder,” forklarer Dixon.
Det officielle systemet følger ikke med udviklingen i de teknologiske muligheder, som han siger.
Patienter støtter det
Føler patienter sig snydt ved at behandlingen ikke sker i kontoret hos den praktiserende læge eller på hospitalet? Nej.
“For eksempel nævnte næsten 50 procent af patienterne, at det var en fordel for dem at slippe for at skulle bruge tid på transport og lægebesøg,” sagde Dixon.
Han efterlyste også, at læger og sygehuse pr. automatik adviserede deres patienter via SMS, når det var tide til et eftersyn, eller når de skulle huske en aftale.
Herhjemme – i landet, der ifølge regeringen er verdens fremmeste på it-området – får vi indimellem fortællinger om, at nu har det og det hospital indført SMS-advis’er, så folk huskes på deres aftaler.
Det er vist omkring 30 procent af patienterne, der undlader at møde op uden at give besked. Det har ingen økonomisk konsekvens for den enkelte, men det koster kostbare tomme timer på operationsstuer og ventetid for andre patienter.
Amerikansk kontra dansk
Der er selvfølgelig ting, der er helt forskellige i USA. For eksempel hørt jeg, at forsikringselskaberne, der jo er helt centrale i systemet, tilsyneladende begynder at prøve at presse patienter til operationer såsom transplantioner i Asien, fordi det er meget billigere og de kan komme hurtigere til, men alligevel.
Måske burde der være SMS-pligt alle steder. Måske burde lægerne forpligtes til at følge op, ikke blot for patientens skyld, men også så han selv kunne blive klogere.
Dixon citerede den tidligere USA-præsident Thomas Jefferson for, at information er demokratiets valuta. Han tilføjede, at patientrelationer er sundhedssektorens.
Patientrelationer! Fokus og opfølgning. Gad vide, om ikke det danske system burde kunne blive inspireret, og jeg har da også hørt talt om, at læger måske bør bruge nettet til at følge op.
Gad vide, om ikke også det danske takstsystem trænger til et eftersyn?
PS: Konferencen Emtech09 var også udgangspunktet for dagens klumme i Berlingske Business med overskriften “Når ting får stemme”. Den handler om forskellige aspekter ved, at det ikke blot er mennesker, der kommunikerer via internet og trådløse net, men også i stigende ting.
PPS: A pro pos ovenstående indlæg. Tak til Gentofte Hospital. Jeres kikkertoperation af min ankel for et par år siden har bevirket, at den for første gang i vel 15 år ikke længere ender i en smertefuld låsning flere gange ugentlig. I gav operationen 50 pct. chance for at virke, men I har aldrig været interesseret i at høre, om den hjalp. Hvordan underviser I egentlig de unge læger? Hvordan bliver I selv klogere?
I øvrigt var prognosen fra privathospitalets ortopædkirurg en 90 procents chance for, at det blev bedre. Han var den eneste, der tog indledningsvis tog mig alvorligt og som indstillede mig til operation.
Og så alt andet end tak til de læger, der forinden har fejldiagnosticeret og blot forværret min elendige ankels tilstand. Og ja. De “glemte” også at følge op. Den bedste var næsten specialisten, der mente at jeg blot burde iføre mig lidt højere hæle. Det blev ikke ligefrem den bedst kur mod et ydre ledbånd, der for længst var revet over:-).
28. september 2009 kl. 15:21
En helt igennem ligegyldig sidegevindst ville være patienternes sparede tid, ulejlighed og penge, ved ikke uafladeligt at skulle troppe op i konsultationerne.
Ad PPS. Kan kun bifalde begejstringen over privathospitaler
29. september 2009 kl. 14:45
Vedr. Yderlser og honorering, så kan der findes en honoreringstabel her:
http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/LAEGER_DK/LOEN_OVERENSKOMSTER/PLO/Honorartabel%2001-04-09
Mere specifik for email-kons her:
http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/LAEGER_DK/LOEN_OVERENSKOMSTER/PLO/Honorartabel%2001-04-09/%C2%A7%2068%20Ydelser%20i%20dagtiden
Heraf kan det ses af en alm. konsultation hvor pt har fremmøde giver 126,86kr. Typisk har en praktiserende læge vel mellem 4-6 patientkontakter i timen. Der er tillægsydelser for blodprøve etc. Der skal aflønnes personale og afbetales på inventar.
Email-kons honoreres med: 49,68kr
Dernæst kan det oplyses at der aktuelt er en rivende udvikling inden for telemedicinsk foskning hvad enten det er for KOL (rygerlunge)-patienter eller hjertesvigtspatienter. Sikkert også andre pt-grupper.
30. september 2009 kl. 14:14
Hej Dorte,
Din lægefaglige forklaring og oversættelse er helt korrekt. Ligeså korrekt er det, at det danske sygehusvæsen stadig lever i 90-erne, hvad angår brug af moderne elektronisk kommunikation med patienterne, samt at der kunne effektiviseres betydeligt, hvis det blev indført.
Det forekommer fuldstændig indlysende, at både de såkaldte epikriser (det resumé af sygehistorien hospitalet sender til lægen) samt den løbende feed-back fra patienterne, som du beskriver for din ankel burde foregå elektronisk i det omfang patienterne er i stand til det.
Men hvor der naturligt forekommer problemer med profitsøgende forsikringsselskaber, som I USA, så bevirker systemet alligevel, at USA har den mest avancerede patientbehandling i verden.
I et land som Danmark, hvor der kun er eet monopol som forsikringselskab – den danske stat og regioner – kommer der imidlertid endnu større problemer. Vi har ventelister, for ringe udnyttelse af kapaciteten, man drukner i bureaukrati, der er personalemangel og frustationer. Med andre ord: Ledelsen fungerer ikke – idet det i praksis er (inkompetente) politikere, der leder det danske sundhedsvæsen. Når ledelsen i en virksomhed ikke fungerer bliver den ineffektiv og fyldt af frustrationer hos de ansatte.
Så hellere et forsikringsbaseret system – men vel at mærke et system, hvor alle (som i Schweiz) ved lov er forsikrede (og hvor f.eks. hjemløse alligevel er forsikrede af en fælles forsikringsselskabspulje).
Så kan politikerne i stedet koncentrere sig om at regulere og kontrollere forsikringsselskaberne, der konkurrerer benhårdt mod hinanden, i stedet for at forsøge at lede et sundhedsvæsen, som de naturligvis ikke har et klap forstand på.
30. september 2009 kl. 23:21
Jeg er helt enig i at sygehusvæsenet generelt er propfyldt med forskellige ineffektiviteter, bureaukrati og magtkampe mellem forskellige personale-grupper.
Fra min egen oplevelse af det danske sygehusvæsen var det nogle gange utroligt hvor dårlig kommunikationen mellem forskellige aktører er, og at noget så simpelt som sms-advisering med venlig påmindelse om at dte koster x hundrede kroner at blive væk uden afbud er over min forstand.
Når det er sagt så har det amerikanske sygehusvæsen en komplet rådden incitament-struktur og det anslås at ca. 100.000 amerikanere dør hvert år som følge af meget simple infektioner de har fået under hospitalsophold. Størstedelen af disse ville kunne undgås med meget simple standard-procedurer i forb. med at vaske hænder.
Det absolut bedste man kan læse om det amerikanske sundhedsvæsen og et interessant forslag på en ordentlig reform er helt klart David Goldhill’s fremragende essay fra The Atlantic: http://www.theatlantic.com/doc/200909/health-care