Boliga.dk kontra Skat: Fordrejet sandhed. Men stadig Molbo.

Skat har aldrig sat som forudsætning, at boligportalen boliga.dk skal kræve penge fra brugere, der ønsker at tjekke de konkrete tinglyste salgspriser på boliger, hvilket står i modsætning til, hvad boliga.dk hævdede i går på sit websted.

Det fremgår af en mail, jeg har modtaget fra Skat. Men Skat kræver, at den, der ønsker indsyn, kan identificeres. Sådan er regelsættet fra Erhvervs- og Boligstyrelsen nemlig.

Denne mail ffra Skat gør, at gårsdagens indlæg med overskriften “Skat forbyder boliga.dk at vise salgspriser gratis. Molbo-historie” ikke er korrekt. Boliga.dk”glemte” at fortælle sine brugere, at et kig på salgsprisen ville have været gratis under forudsætning af 2 ting:

  • At brugeren havde/ønskede at benytte sin digitale signatur
  • At boliga.dk kunne tjekke den digitale signatur, altså havde investeret i den signatur-infrastruktur.

“Det ville kræve, at boliga.dk skulle lægge 100.000-150.000 kroner, og desuden er der kun ganske få procent af befolkningen, der aktivt bruger den digitale signatur,”oplyser Ricco Zuschlag, der er stifter af og partner i Boliga.dk.

Skat oplyser over for mig, at identifikation også kan ske via et betalingskort, altså ved at afkræve en betaling. Det er den løsning, boliga.dk har valgt. Man kræver 1 kroner for adgang til salgsdata i 3 måneder.

“Vi har jo Dankort-infrastrukturen på plads i forvejen,” oplyser Ricco Zuschlag. Boliga.dk har visse betalingsydelser, såsom vedrørende annoncering, men ellers  er brug af portalen gratis.

Jeg beklager, at jeg fik gjort gårsdagens historie for sort/hvid, men der er ligegodt mange gråtoner. Således har et andet boligsted på nettet, nesto.dk, i et halvt års tid kunne udlevere boligers salgspriser UDEN at kræve identifikation.

Det er tilmed blåstemplet af Domstolsstyrelsen. Det viser en afgørelse hos Datatilsynet. Dansk Ejendomsmæglerforening havde klaget til Datatilsynet over, at Nesto.dk udleverede disse data – fandt det i strid med regler om persondata.

“Klagen kom 14. dage, efter jeg åbnede for tjenesten, men blev afvist,” oplyser Martin Federspiel, der står i spidsen for Nesto.dk.

“Jeg har – under det gamle system – købt tingslysningsdata for dyre domme direkte ved kilden, i modsætning til for eksempel boliga.dk,” der får disse data fra OIS – Den offentlige informationsserver,” fortæller Martin Federspiel. Ifølge ham kommer boliga.dk billigere til sine informationer ad den vej.

Federspiel har nu fået store problemer, som følge af indførelsen af digital tinglysning. Myndighederne har sat prisen for data op, selv om det offentliges udgifter ved at give indsynet er faldet drastisk. Martin Federspiel har længe ventet på forhandlinger med myndighederne og it-selskabet CSC, der er vært for den digitale tinglysning.

Der er én mulighed for at få gratis indsyn. Det er, hvis man forestyrrer myndighederne personligt. Man har ret til at drage ind til for eksempel Københavns Byret for at tjekke tinglysningsafgifter via en pc opstillet til formålet.

Problemet er imidlertid ifølge denne artikel i Journalisten, at Byretten har “glemt” at opstille en pc. Det oplyser Jyllands-Postens journalist Niels Sandøe, der jo har sagt “til lykke til banditterne” med, at det nu bliver langt dyrere for journalister at søge indsyn i tingslysningsdata.

Hvordan står det mon til med indsynet i andre retter?

Og kan nogen forklare, hvorfor én boligportal skal identificere brugere og en anden ikke?

Nogen kan måske også forklare, hvorfor Justitsministeriet gør det dyrere at bruge noget, der er blevet langt billigere for ministeriet.

11 responses to “Boliga.dk kontra Skat: Fordrejet sandhed. Men stadig Molbo.

  1. Og iøvrigt er data fra OIS IKKE gratis. Det koster 60.000 kr pr år at være distributør, og det koster 60.000 kr pr år i datatransmissionsomkostninger(man betaler pr mb overført). Dertil kommer gebyrer til KMD for at have direkte forbindelse til OIS.

    Med venlig hilsen
    Bo Blangstrup
    Boliga.dk

  2. Jeg retter straks.

    Tilføjet kl. 12.24. Boliga.dk oplyser i øvrigt i mail, at man har ændret lidt på websiden og tilføjet den henvendelse, som Boliga.dk selv har fået fra Skat. Indholdet af den mail kan ses hos Boliga.dk her:
    http://www.boliga.dk/files/skat-email.pdf

    Tilføjet kl. 12.43. Jvf. boliga.dk’s eget brev til skat, så ville jeg egentlig gerne vide, hvad OIS – Den Offentlige Informations Server – bruger indberetningerne vedr. personer, der har søgt indsyn, til.

    Hvad taler egentlig for, at det offentlige skal vide, hvem der har søgt på salgspriserne på Strandvejen? Og hvad taler imod?

    Men nu skulle misforståelser forhåbentlig været ryddet helt af vejen.

  3. Der er åbenbart gået total DDR-Stasi-overvågnings-mentalitet i alle dele af den statslige forvaltning. Det er ikke nok for staten at vide hvilke websider vi besøger og hvem vi sender emails til (logningsbekendtgørelsen). Staten vil også vide hvilke boliger vi søger salgspriser på!! Ja bevares, det kunne selvfølgelig være terrorister fra Al Queda som ville vide hvad statsministerens bolig senest var solgt for.

    Thumbs op til Boliga for at bekæmpe disse tåbeligheder. Blot fordi statsadministrationen spilder tiden på ligegyldig registrering, er der ingen grund til at private aktører også skal tvinges til at gøre det.

    Dorte: jeg håber at du graver videre i sagen og spørger Erhvervs- og Boligstyrelsen hvad de vil med disse oplysninger (overvågning) om borgernes søgninger på salgspriser? Det skulle dog ikke undre mig om formålet også er en statshemmelighed..

  4. Ok godt det blev rettet. Men det ændrer jo ikke ved at Skat tager uhyrlige priser for dette. Dett er et uhyrligt gebyr rytteri, der ikke står i forhold til ydelsen, som skatteyderne har betalt allerede. Altså er det en ekstra skat.
    I øvrigt har Skat jo på det groveste været kreativ med at kalde skat alt andet end skat. Sidst så vi det med ophævelsen af LD pensionerne, så nu betales der også i Sverige og andre lande. Vi har ligeledes set det med arbejdsmarkedsafgift og med ejendomsafgifterne.

  5. Indtil digitaliseringen af tinglysningen, har adgangen til tinglysninger i århundreder været en allemands ret. Jeg er lige ved at tro det er en grundlovssikret ret.
    Er der sket en ændring af tinglysninsloven, der giver Skat/Retterne ret til at holde pøbelen væk fra oplysningerne?

  6. Mystisk med disse betalings og registreringskrav. Gratis offentlige data er vidst den nemmeste vej, og der er vel ikke umiddelbart privacy problemer at spore ved salgspriser… Godt at PSI-direktivet findes, som netop prøver at harmonisere hvad offentlige data må koste http://www.itst.dk/it-styring/lovstof/love/Lov%20om%20videreanvendelse%20af%20den%20offentlige%20sektors%20informationer/videreanvendelse-af-offentlige-data og http://ec.europa.eu/information_society/policy/psi/actions_eu/policy_actions/index_en.htm . Det ville godt nok være rart med lidt mere fart på at få de offentlige data ud til borgere og virksomheder. Tjek i øvrigt gruppen om offentlige data i spil på http://digitaliser.dk/group/237756

  7. Meget enig med kommentarerne, og tak til Dorte Toft for at få fokus på det område. Det vil være i alles interesse at den slags data er helt gratis. De penge det offentlige kan tjene på at sælge data kan ikke være mange, og samtidig forhindrer det et mere gennemsigtigt boligmarked.
    Faldt over den her blog, som har et godt indlæg om, hvor meget Danmark halter bagefter andre lande på det område. Det er beskæmmende for et land, som vil være førende inden for IT:
    http://www.gribnettet.dk
    .

Comments are closed.