Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Min kalender for den 29. oktober: I 2007 står der “Tjek sex og Second Life”. I 2008 “Interview med Stein Bagger”. I 2009 “Lanceringsfest og minikonference for lykkelig-projektet.”
2007 og 2008 havde en del til fælles, nemlig en kæmpe interesse for noget, der senere viste sig at være varm luft. 2009 repræsenterer det modsatte.
I oktober 2007 fulgte jeg formentlig op på, om der var liv tilbage ude i det hypede Second Life udover der, hvor lysterne udfoldede sig.
2008 var det et forsøg på – sammen med it-avisen Computerworld – at tjekke IT Factory. Tilbagemeldinger via mails, kommentarer på denne blog og hos it-avisen tydede mere og mere på, at firmaet slet ikke havde salgsbare produkter længere og derfor heller ikke kunder. Resten af historien er kendt.
Tak til Bagger
Og på torsdag gælder det så projektet, som Bagger-historien fik forsinket en del, nemlig Nærmest lykkelig i nørdland.
Jeg skylder imidlertid Bagger en stor tak. Forlagenes store interesse for den sag gjorde, at jeg omsider også fik et forlag til bogen, der er kernen i Lykkelig-projektet, og som suppleres med en Facebook-test, YouTube-indslag, en filmkonkurrence, en tv-station og meget andet. Der er knap det nye medie, som jeg ikke skamrider:-)
Et afsluttet kapitel, njet
Bagger-sagen er for mig et afsluttet kapitel, udover at jeg – lige som så mange andre – følger med i hvad dygtige journalister graver op. Det påstår jeg i hvert fald, og senest i onsdags, hvor jeg var inviteret til at holde foredrag af en formidabelt velfungerende forening i det sjællandske lokalsamfund, Græse-Sigerslevvester Fordragsforening.
150 mennesker hørte min påstand, og der gik ikke 10 minutter, inden en af dem pointerede, at jeg løj. Jeg havde nemlig netop sagt, at jeg om et halvt års tid vil tjekke, hvordan det går hos det tyske firma, der købte resterne af IT Factorys software, inklusive det “revolutionerende” fremtidsprodukt.
Ny aktør, Flemming Nielsen.
Det er jo også fortsat en fascinerende sag, der stadig udvikler sig. Vi hører, at boet blev lænset for et par millioner af direktøren for IT Factory i Indien. Vi hører fra Børsen, at der er mistanker om, at nogle af de mange millioner kroner er postet ind selskabet GetFugu, hvis majoritetsejer er svenskeren Carl Freer – Mikael Ljungmans mangeårige partner. En mand, som også Bagger har mødt.
Senest lagde jeg mærke til, at Jyllands-Posten bragte et helt nyt navn på banen, Flemming Nielsen. En rig mand, der en overgang boede i Florida og eksporterede Harley Davidson-motorcykler og både til Danmark. (Berlingske har et resume her)
Ifølge den tidligere Nordea-finansmand Allan Vestergaard er det Flemming Nielsen, der finansierede Stein Baggers køb af aktiepost i det gamle IT Factory tilbage i 2002. Det var også Nielsen, der gav Bagger penge, da han (via Agios United) og Jensby (via JMI Invest) i sommeren 2003 købte aktiver ud af konkursboet IT Factory.
Det ejendommelig er, at der er tale om rentefri lån, og jeg fatter så heller ikke, hvorledes Allan Vestergaard kunne udnævne sig selv som medejer af Baggers investeringsselskab Agios United.
Fantasifulde forklaringer
Vi har jo hørt mange fantasifulde forklaringer på mangt og meget i IT Factory-sagen, og Flemming Nielsen synes også leveringsdygtig i interessante forklaringer på særprægede hændelser. F.eks. i forbindelse med en retssag mellem den danske stat og en momsvindler af format.
Flemming Nielsen havde lånt denne momssvindler 250.000 kroner, uden at der var sat et spor i noget som helst kontoudtog. Nielsen forklarede, at han kunne overlevere de mange kontanter i et brev (i Tyskland), fordi han ind imellem lå inde med masser af kontanter grundet salg af kunst eller biler kontant.
Han må være ret så overbevist om, at tyve ikke forsøger sig, hvor han holder til. Og jeg som blev nervøs blot at have foredragshonoraret fra i onsdags liggende i kontanter:-)
Jeg kommer ind på disse ting i min klumme i Berlingske Business i morgen.
Men er der nogen, der kender mere til Flemming Nielsens Bagger-engagement eller helt nye ukendte aktører i sagen, så er denne blog som altid en taknemmelig modtager.
27. oktober 2009 kl. 10:20
Jeg tror der ikke er særlig mange der har stor lyst til at lægge navn til oplysninger omkring den forespurgte person.
Det kan være han ikke er særlig kendt udenfor det miljø han færdes i, og det kan dermed være han sidder ret højt oppe i netop hans specielle miljø.
Når man så tænker Bagger, motionscentre, Brian Sandberg, sikkerhed, motorcykler (Harley), store kontantbeløb, salg af kunst og biler (ved kontanthandel), “rentefrie” lån.
Mon ikke der var en god grund til Allan Vestergård blev meget bange. Især hvis de lånte penge kom fra alternative “virksomhedsaktiviteter”.
Hvis Flemming Nielsen har rent mel i posen, så stiller han sig jo bare frem til skue, ellers må man jo gætte ud fra de oplysninger man ellers kan finde.
2. november 2009 kl. 00:37
Det er faktisk mere end højst besynderligt. Blandt andet kan man undre sig over, at denne Flemming Nielsen ikke alene ville yde Bagger et rentefrit lån med Allan Vestergaard som kautionist og så da svindlen blev opdaget efterfølgende ikke har krævet pengene indfriet hos Vestergaard.
Mystisk!!!!!