Indledning vendt 180 grader kl. 12.30. Tak for korrektion i kommentarfeltet, Ming Lu.
I går så vi endnu et af de helt store firma-opkøb i it- og telebranchen, der viser, at konsolideringen langt fra er overstået.
For få måneder siden var det pc-giganten Dell, der købte den amerikanske it-servicekoncern Perot, og derefter lagde netværksgiganten Cisco bud ind på Tandberg, der agerer inden for professionel videokonferenceudstyr. Nu er det HP med de fine ingeniørtraditioner fra it-verdenen, som køber netværksfirmaet 3Com. HP giver 2,7 milliarder dollar for 3Com, svarende til 13,5 milliarder kroner, og
Dermed erobrer HP endnu en gang terræn på et område, der ikke var det primære tidligere. Det samme skete, da HP sidste år købte it-servicegiganten EDS for knap 14 mia. dollars.
Ethernet-pioneren
Om det nye opkøb 3Com kan fortælles, at selskabet bragede igennem for nogle årtier siden med en ny standard for lokalnet-kommunikation, nemlig Ethernet. Den standard blev dødelig for IBM’s en gang så dominerende Token Ring-standard (som det danske netværksfirma Olicom alt for lang tid satsede på og dermed knækkede halsen).
HP’s køb ses i medierne som et frontalangreb på netværksgiganten Cisco, der i modsætning til 3Com bare er blevet stærkere og stærkere.
Staten Kina
Der er imidlertid også en kinesisk vinkel, nemlig Huawei Technologies, der på et tidspunkt forsøgte at købe 3Com, hvilket amerikanske myndigheder modsatte sig. Huawei har den kinesiske stat som medejer, og produkterne bruges af det kinesiske militær.
Den historie fortælles på bloggen ReadWriteWeb, der også noterer sig, at 3Com, der en gang var meget stærk på det gigantiske kinesiske marked, er alvorligt svækket.
Sikkerhedsværktøj
Bloggen notererer også, at med 3Com-købet får HP et stærkt sikkerhedsværktøj i hus, nemlig TippingPoint, der har fokus på “intrusion detection” – altså sporing af indbrudsforsøg på netværket. Ifølge HP anvendes TippingPoint af omkring 30 procent af Fortune 1000 selskaber.
Jeg sidder som altid tilbage med et nostalgisk suk. En gang var it-branchen præget af evig innovation, også radikal innovation, anført af dybt engagerede stiftere. Så kom hele generationen af professionelle ledere, deres konsolideringer og suppleret med opkøb af små virksomheder, der havde evnet den innovation, som de store tabte undervejs.
Men hvordan er jeres syn på HP-opkøbet og på HP som sådan. Har jeg overset noget, når jeg ikke længere opfatter HP som det ingeniørmæssige fyrtårn, det var engang?

12. november 2009 kl. 12:43
Der er altså en del opkøb af diverse underleverandører, som de helt store virksomheder foretager i dag. Dell har jo for nylig købt Perot Systems. Cisco forsøger at købe Tandberg og IBM har købt SPSS. Alle for milliardbeløb målt i dollar.
Alt sammen inden for de seneste seks måneder.
Det er snarere tegn på, at HP har været godt velpolstret til krisen og nu er på den store shoppingspree på it-markedet.
Om de store it-selskaber har mistet innovationen? Tja… så skal vi nok ud i noget organisations/innovationsteori/virksomhedskultur.
Det, at en virksomhed er stor, betyder jo bestemt ikke, at innovationen bliver stoppet, hvis der er en god innovationskultur internt i organisationen.
Og der er jo fordele i at være koblet op på en kæmpedistributør…
Mark Hurd har indtil videre vist sig som en handlekraftig direktør for HP, men om organisationen er blevet for stor og bureautisk… tja det er noget som de næste par år vil vise.
12. november 2009 kl. 13:08
@ Ming Lu. Ups. Ja Dells køb af Perot var jo til et endnu større mia. beløb, nemlig 3,9 mia.
http://content.dell.com/us/en/corp/d/secure/2009-09-21-Perot-Systems.aspx
At jeg glemte den er måske fordi Perot ikke ses i DK.
Også Ciscos forsøg på at købe Tandberg er til en højere pris. Men IBMs SPSS-køb er så til under halvdelen af HPs 3Com køb:-)
Tak fordi du tog mig i nakken. Bliver nødt til at skrive indledningen om:-)
12. november 2009 kl. 13:17
Opkøbet skal nok også ses i lyset af samarbejdet mellem EMC og Cisco (med deltagelse af virtualiseringsfirmaet VMware og sikkerhedsfirmaet RSA som EMC ejer).
http://www.computerworld.dk/art/53734
Alle de store leverandører har visionen om den hellige gral; Den Store Integrerede infrastruktur, hvor sikkerhed, storage, netværk og server stort set leveres i een boks.
Hvordan den praktiske implementering bliver, må vi se.
Jeg talte eksempelvis med RSA’s øverste chef Art Coviello for et par uger siden. RSA’s vision er, at it-sikkerhed bliver indbygget i it-infrastrukturen og Art Coviello forventer at leverandører af standalone it-sikkerhedsprodukter langsomt forsvinder. Well, vi får se.
12. november 2009 kl. 13:32
@ Dan Mygind. Tak for superrelevant vinkel. Hvor er det altså godt, at vi har blogs – og ikke mindst blogkommentarer.
13. november 2009 kl. 12:32
Det er da i overkanten at sige at HP ikke har været i netværksområdet før. HP har solgt Procurve switche og Management software i mange år – i nogle lande ovenikøbet med en vis success……
16. november 2009 kl. 18:29
Det kommer mig ikke som en overraskelse at Cisco vil købe Tandberg. Tandbergs videokonference løsning er mere teknisk avanceret end Ciscos udgave. På den anden side, har Cisco en betydelig bedre marketing footprint og organisation.
17. november 2009 kl. 20:51
HP har i rigtig mange år, haft et tæt samarbejde med HP, hvilket har betydet at HP har lukket Cisco ind i de lukrative serverrum.
Men nu har Cisco valgt at spænde ben for HP og markedsført deres egen Server Blade linie, hvilket naturligvis har betydet at HP må foretage et strategisk valg.
Derfor købte de 3com som sammen med HP´s egne netværks produkter Procurve, kan udvikle sig til at være en seriøs udfordring for Cisco, så de må prioritere og gå tilbage til deres core business og neddrosle udviklingen/fokus af de pokkers avancerede Blade Servere.
En helt naturlig udvikling og reaktion fra HP, men viser samtidig at HP er en stærk virksomhed, der har kapital og ønske om at forblive de bedste på markedet, men de vil ikke lade sig træde på og motivere konkurrenter til at æde deres markedsandele.
17. november 2009 kl. 20:52
mener naturligvis Cisco i første linie
19. november 2009 kl. 02:32
Jamen hov… Dorte, netværk er slet ikke nyt for HP, de har med deres Procurve brand i mange år gjort det godt. Rigtig godt.
HP er i det hele taget et særdeles interesssant firma – noget ældre (1939), end Cisco (1984) mfl.
Langt forud for sin tid, i sit medarbejder syn:
“”…an egalitarian, decentralized system that came to be known as ‘the HP Way.’ The essence of the idea, radical at the time, was that employees’ brainpower was the company’s most important resource.”"
http://www.hpalumni.org/hp_way.htm
De lavede, for fagfolk, nogle særdele lækre oscilloscopes og logic analyzers. Ja i det hele taget måleinstrumenter. Nu er det flyttet over i Agilent Technologies,.
Jeg mener a købet af Compaq var en fejl, og det var ansættelsen Carly Fiorina også.
Hun ville gøre en innovations og teknolgi drevet virksomhed som HP, til en marketings drevet.
Kæmpe fejl.
Man kan markedsføre alt, men det bliver det ikke innovativt af.
Man kan sælge sand i sahara – men det kræver opfindsomhed at finde vand.