Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
I blogindlægget ”Pli: 5 årsager til at elske nettet”, handlede det blandt andet om, at nettet har givet en revival for den pli og høflighed, der har fået trange kår i den fysiske verden. Denne gang er det omvendt. Her handler det om længslen efter den fysiske verdens indbyggede fordele incl. forhindringer.
Nettet er blevet et plørehul, en tidsrøver og et sted, hvor misinformation hober sig op. Mine bud på de 5 værste sider ved nettet er:
1. Nettet er blevet en megafon for personlige aversioner, frustrationer, besættelse og hævntogter. For ”instant” pløre-publicering uden berøring af menneskehjerne udover dinosaur-delen af den.
2. Nettet afslører på ubarmhjertig vis, at dannelse kun er ”neglelak på bæstets klør”. Top-ti lister på netaviser fortæller, hvad ”en af verdens bedst uddannede befolkninger” tænder på, hvorfor de trængte medier øger pløre-produktionen og dermed korrumperer nye journalistgenerationer.
3. Nettet er blevet en undskyldning for amatøragtig udformet selvbetjening og kundehjælp, der markedsføres som en serviceforbedring, selv om alt tager længere tid, end da man blev betjent, hvis man overhovedet lykkes med sit forehavende.
4. Nettet har gjort det lettere at begå fejl, der kan få alvorlige konsekvenser, såsom at få klikket ved den forkerte mailadresse og vupti er skaden sket (har stadig røde øren efter sidst, jeg kom til at begå den bommert).
5. Nettet overgår langt rygepauser, kaffepauser, avislæsning m.v., hvad angår tidsrøvende overspringshandlinger.
Det var så mine 5 bud på de værste sider, og selvfølgelig er det IKKE nettets skyld, men min og andres manglende selvjustits, der slår igennem.
Kvindehad, indvandrerhad
A pro pos det første punkt om megafonen. Kan det passe, at hvad angår kvindeforagtende ytringer, så findes de allerværste i kommentarfelter på web/it-relaterede medier, eller er det måske bare mig, der har haft mest øje for disse steder?
Og er der noget fælles ved de medier, der tiltrækker de mest indvandringsfjendske ytringer? Umiddelbart synes det for mig, som om at selv de medier, der kører den allermest “stuerene” linje, tiltrækker mange hadske indlæg. De tyder ikke på, at man bliver klogere ved også at sætte sig ind i holdninger, der er i modstrid med egne.
Har jeg overset, hvad du finder det mest problematiske ved nettet, så føj blot til.
25. november 2009 kl. 13:10
6. Dårligt webdesign som f.eks. lister kategorier i en punktliste som gør at man skal scrolle uendeligt langt til kommentarfeltet.
Ellers meget enig i de 5 og nej de ekstreme ytringer findes i alle umoderede fora jeg har stødt på.
//J
25. november 2009 kl. 17:49
Godt gået Dorte !
Jeg kan godt se ideen i find 5 fejl indlægget. Men det der kommer ud af det blir bare så forudsigeligt.
Det kan vel ikke undre at menneskelige svagheder forplanter sig til nettet, hvis det iøvrigt er et medie/distributionskanal som er udbredt, ikke-elitært osv.
Så listen stopper ikke ved de 5 ting som er nævnt. Man kan også digte videre på IT sporet, da Internettet jo er et stykke af slagsen.
Grimt design, utryghed og utyske Microsoft.
Men men det fører ikke til noget. Det der er virkelig interessant efter min mening er det der er lige mellem dine 2 elsker/hader indlæg. For begge dele sker samtidigt. Ligesom virksomhederne på samme tid skal føre en “samtale” med kunderne, løbe risiko med Beta versioner og alt det andet web 2.0 halløj. Samtidig med at de er totalt fascister på sikkerhed, omkostninger osv.
Dr Jerkyl og mister Hyde er i samme person. Samtidig og hele tiden! Det er det som efter min mening er paradokset og udfordringen…
Du må skrive et indlæg om Internettets spaltede natur (minder om lysets….)
27. november 2009 kl. 08:49
Da “nettet” dukkede op i ’90erne blev det betragtet som en lettere poppet udgave af noget BBS’agtigt.
Så blev det facade for de mest fremsynede virksomheder – alle skulle have det nye krom – uden at lægge det store i det.
Da der kom mere styr på det (og tekken), gik der rigtig business i ordrer og salg etc. etc.
Endelig kom pøblen – masserne, hvor enhver kvajpandet amatør eller drengerøv forsøgte sig med salg af datings, kluns, hestelort og udstilling af sig selv og vennekredse, hvoraf der skabtes fiktive formuer der både gik op og ned i nye skikkelser.
Til sidst leden ved at skulle sortere udvælge alt det BS som folk sætter op og præsenterer og som man i virkeligheden hverken orker eller gider se på mere.
Hvad der er mere sjovt er, at mr. Berner Lee som praler af at være HTML’fadder i virkeligheden har kopieret ideen fra Wordperfect.
14. december 2009 kl. 15:28
@Peder Pedersen
Kære Peder
Læs lige indlægget en gang til! Det ville være befriende, hvis de, der skriver kommentarer til blogs, forholdt sig til indholdet og ikke falder for fristelsen til at skifte kontekst og blæse deres egne yndlingsaversioner af.
Så vidt emnet…
Jeg kan også anbefale lidt research, hvis du ikke (som jeg) har været med fra slutningen af 60′erne. Der findes uanede mængder af dokumentation på nettet; både i meget omfattende og i “læse-let” versioner.
Til orientering er HTML en videreudvikling af SGML princippet, som under ingen omstændigheder er udviklet af WordPerfect’s ophavsmand/mænd. Det er en ISO standard fra 1986, som har været udviklet fra 60′erne frem til det blev standard. Du finder en klort introduktion her:
http://xml.coverpages.org/sgmlhist0.html