Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Satiren er – når vellykket – mere illustrativ end nogen tilstræbt objektiv journalistisk tygget fremstilling. Trænger du til et godt grin over tidens vildt overdrevne vurderinger af internetselskaber, så tag et kig på dette blogindlæg, skrevet af Jason Fried.
Jason Fried er medstifter af 37signals, der faktisk kræver penge for brug af selskabets netbaserede software, heriblandt et rost projektstyringsværktøj.
Fried gør grin med de vurderinger, der hyppigt ses poppe op i medierne, når nogen har købt sig et lille hjørne af et selskab med netbaseret software.
37signals, der også har danskeren David Heinemeier Hansson blandt medstifterne, er kendt for selv at sætte tæring efter næring i stedet for at halse rundt for at skaffe risikovillig kapital fra venturefirmaer, der gerne giver en lillefinger, men forlanger ejerskab af hele armen, hvis ikke mere.
Tak til Bjarke Myrthu for satiretippet. Fik mig også til at mindes IT Factory, der lod en vurdering på 6-8 mia. kroner sive sidste år. Jeg gætter på, at det var en af de vurderinger, der udelukkende bygger på ledelsens egne meldinger (læs ønsketænkning/løgne). Ikke på en due diligence.
I øvrigt er Stein Bagger og Asger Jensby med i min klumme “Mænd, man taber penge på” i dagens Berlingske Business. Og de er bestemt ikke alene. En gruppe “kulørte” erhvervsmænd, netop er skildret i bogen Milliardærklubben, er blandt de øvrige, der er med.
Jeg faktisk halvvejs gennem den bog, skrevet af Berlingske-journalisten Birgitte Erhardtsen, og også den flyder med ekstremt høje vurderinger af de involveredes mange firmaer. Vurderinger afgivet i opgangstider, men alligevel. Man kan blive i tvivl om investeringsbankers viden og klogskab.
Jeg sluger bogen side for side, og jeg er taknemmeligt publikum.
Jeg har fulgt 4 af hovedrollehaverne tæt tidligere. Finansmændene Ole Abildgaard, Aldo Petersen og Peter Forchhammer i min Børsen-tid især (jeg havde fokus på firmaet Eurotrust), samt Erik Damgaard helt tilbage fra Damgaard-firmaet, langt tid før fusionen med Navision.
Der er steder, hvor Birgitte Erhardtsen ikke går tæt nok på visse kritisable forhold – efter min vurdering. På den anden side får hun givet et langt mere nuanceret billede af alle nøglepersonerne, end jeg havde tidligere. Og det er interessant for en person som mig, der havde et ret sort/hvidt forhold til aktørerne.
Skriv en kommentar