Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Hvor mange af de 1.000 aktivister, der gik kolde i bagen forleden, lægger mon mere end kæft, skridt og krop til klimaets sag? Hvor mange af de titusindvis af demonstrerende er gået så langt, at de også i uddannelsesvalg har valgt at forberede sig til at kunne gøre en indsats, der virkelig batter?
Der kan vel ikke være tvivl om, at mange af tidens største globale problemer kun kan løses via nye opfindelser, nye teknologier. Kun få unge danskere har imidlertid lyst til at tage de uddannelser, som i sidste ende måske gør den store forskel.
Underproduktion af kandidater
OECD har tidligere oplyst, at Danmark ligger helt nede på en 26. plads ud af 34 lande, når der ses på den andel kandidatgrader, der tages inden for naturvidenskab/teknik, sat i relation det samlede antal kandidatgrader. Vores naboland Sverige ligger på en 11. plads.
Der er ”something rotten” i lille Danmark, men det ikke er noget, der rigtig interesserer opinionsdannerne og medierne. Derfor er der tale om en ganske alvorlig underdækning af denne problemstilling, som jo ikke blot har globale konsekvenser. De fleste ved vel, at det går a.h.t. med væksten i produktivitet herhjemme, fordi vi har en ekstrem mangel på høj kompetence inden for ”hårde” felter.
Skæv interesse for Nobel-priser
Lad mig bruge en ganske uvidenskabelig indgang til illustration af skævvridningen i mediernes interesse for de forskellige videnskaber, nemlig Nobel-priserne inden for litteratur, fysik, kemi og medicin.
Medietjenesten Infopaq har været så venlig at hjælpe med en hurtig søgning efter artikler om enkelte af de prisbelønnede navne. Søgningen gælder i indeværende år frem til i dag, den 15. december, og kun den del af nyhedsdækningen, der er online.
Over halvdelen gælder litteratur
Resultatet i antal hits er følgende:
- Litteratur: Herta Müller, 57 hits, ca. 55 pct. af alle.
- Medicin: Elizabeth Blackburn, 19 hits, ca. 18 pct.
- Fysik: Charles Kao, 14 hits, ca. 13 pct.
- Kemi: Ada Yonath, 14 ca. 13 pct. af alle
55 procent af de samlede hits på de danske netaviser gælder altså litteraturprisen. Langt mindre interesse havde medicinen, selv om den prisudløsende forskning har ledt til større viden om, hvorledes vores kromosomer fra naturens hånd beskyttes, og om hvordan beskyttelsesmekanismen skades f.eks. af stress.
Mindst for fysik og kemi
Mindst interesse havde journalisterne, der prioriterer online-stoffet på redaktionerne, for fysik og kemi. Prisen for fysik vedrørte dels fiberoptik, grundlaget for nutidens højhastighedsbredbånd, dels den sensor, der ligger til grund for digital fotografering. Kemiprisen gælder ribosomer, afgørende for liv:
“Ribosomes produce proteins, which in turn control the chemistry in all living organisms. As ribosomes are crucial to life, they are also a major target for new antibiotics.”
Mere skævt på print
Mit umiddelbare indtryk er, at hvis man gennemførte en undersøgelse af, hvor mange spaltemillimeter, der på print blev brugt til dækningen, ville litteraturprisens modtager opnå en langt mere dominerende andel end de 55 procent.
Måske er der journaliststuderende, der kunne tage sig et nærmere kig på dette. Medieforskerne har – så vidt jeg ved – aldrig interesseret sig for skævridningen til fordel for humaniora-fag og samfundsstof.
SVT kontra DR
Jeg kan ikke lade være med at tænke over, om Nobel-priserne og den intensive dækning, der er deraf i svenske medier medvirker til forskellen mellem svenskeres interesse for de hårde fag og danskeres.
SVT prioriterer også generelt set videnskab højere end DR, der tilmed skar 2010-budgettet for Viden Om med 35 procent. Der skulle blandt andet skaffes penge til forbrugerstof - gadgetprogrammet So Ein Ding, der også betales af videnskabsredaktionens budget.
Herlige genier og tørre facts
Jeg fulgte Nobel-transmissionen fra Stockholm forleden aften. I løbet af de mange timer kom der mange interessante ting på bordet, og vi mødte fascinerende mennesker, som blev interviewet om alt fra bredbåndsteknologi til undertrykkelse i Østeuropa, skabelsen af nyt liv og til kræftforskning.
Nogle af personerne blev interviewet i deres hjemlige omgivelser – en af fysik-pristagerne på sin sejlbåd, idet han bruger nogle år på at sejle jorden rundt med sin hustru. Andre blev interviewet på stedet stiveste puds under selve festligheden.
Det virkede også, som de svenske politikere havde orienteret sig ganske godt i det videnskabelige stof, inden de mødte frem, ligesom SVT-journalisterne gjorde det godt.
Hårdt stof at dække
Det er godt nok helvedes hårdt at dække det ”hårde stof”, og man føler sig let dum. Men det har vel aldrig været o.k. for medlemmer at journaliststanden at nøjes med at dække det relativt lette.
Men problemet er måske, at journaliststanden er fyldt med mennesker, der brænder for alt andet. Mennesker, der har en forfatter, en samfundskritiker eller en politiker i maven. I hvert fald drysser der mange fallerede studerende fra humaniora og samfundsvidenskab ind på journalistuddannelserne, men så vidt jeg har kunnet orientere mig, stort set ingen fra de ”hårde” videnskaber.
Klog er skævvridningen i mediernes dækning ikke, som jeg ser det. Men ”Who the fuck gives a shit?”
Gør du?
Tilføjet den 16.12.09. Se evt. Berlingske Business’ web-tv, hvor jeg interviewes om de danske pigers fravalg af de hårde fag.
15. december 2009 kl. 20:48
Well, da jeg, på Institut for Videnskabsstudier på AU, havde kurset “Vidensformidling i perspektiv”, blev jeg præsenteret for nogle af de kriterier, som journaliststuderende bliver oplært i at vurdere stof udfra som “nyhedsværdigt”, og jeg kan kun sige, at det står i skarp kontrast til enhver seriøs naturvidenskabsmands idé om, hvad der er vigtigt i forhold til viden…
Formålet med kurset var ikke at kritisere, men tværtimod at lære os, hvordan vi kunne “vinkle” vor kommunikation med sensationsgribbene, for, i det mindste, at få en anelse omtale, uagtet at det nok alligevel ville blive fejlciteret :-(
16. december 2009 kl. 10:22
Det er vel blot den sædvanlige problemstilling: Stoffet skal kunne formidles i 30 sekunders soundbites, uden formler, ellers tror journalisterne (eller måske deres chefer) ikke at “folk” kan/gider hænge på.
Som glad DR2 og DK4 seer, så glæder jeg mig over at der stadig bliver lavet seriøs formidling, nu skal vi bare have naturvidenskaberne med.
I øvrigt er mit fagområde (økonomi og ledelse) heller ikke blandt journalisternes spidskompetencer; – de videreformidler gladeligt CEPOS’ eller CEVEAs seneste tal, men formår ikke at stille kritiske spørgsmål til antagelser og hypoteser, ligesom de holder mikoofonen for de seneste guruer, der kan sætte nye navne på kendte begreber.
Og hvordan er det med statistisk forståelse på redaktionerne? Nej, vel…
16. december 2009 kl. 12:54
Hva f… er det for en idiot der har arrangeret møde i December, hvor der i forvejen er trafikale problemer.
16. december 2009 kl. 14:19
Hvis vi ser på fordelingen ml. “naturvidenskab” og “humaniora” i dine tal, så er fordelingen 44% mod 55% og så ser det jo ikke så skævt ud længere.
Samtidig må man vel sige at litteratur er tilgængeligt for en langt større mængde mennesker end forskning i fysik, kemi og medicin.
For eksempel kunne jeg måske få fornøjelse af at læse nogle bøger af Herta Müller, modtageren af litteraturprisen 2009 – men jeg vil næppe for meget ud af at læse de videnskabelige artikler der ligger til grund for tildelingen af de tre andre nævnte priser. Der er simpelthen et alt for stort spring fra min viden til de forudsætninger der kræves for at få noget ud af dem.
-og jeg kender en del forskere indenfor fysik, kemi, matematik og medicin, og de fleste læser masser af skønlitteratur – sikkert mere end de læser videnskabelige artikler som ikke er direkte relateret til deres forskningsområde.
I øvrigt kan det være at der faktisk skal nogle humaniora-forskere til at hjæpe med klimaproblemet, f.eks. ved at afdække hvilke mekanismer der påvirker den globale politik eller lignende.
Men hvad ved jeg om den slags – er blot en simpel ingeniør, som har indset at teknik ikke altid er løsningen på alle problemer.
16. december 2009 kl. 14:23
Det er da beskæmmende at se alle de unge mennesker som skal bære vort samfund ind i fremtiden ikke har mere at byde på, end at råbe slagord, der ikke har nogen målrettet substans.
Dybest set ligger det vel i den holdning at, man skal ikke tage et ansvar, men kæfte op uden andet formål end skabe røre i andedammen.
Fremadrettet set er det meget ulykkeligt at vi som forældregeneration, ikke har været ansvarsfulde nok til at, lære vore unge ansvarlighed i stedet for anarkistiske holdninger.
Med den manglende formidling af budskaber som lægges for dagen af aktivisterne, synes jeg at det er fint de bliver kølet af på moder jord.
Det skal tilføjes at den store demonstration, med 100.000 deltagere var rigtig flot.
Så! alle I som ved hvordan en fredelig demonstration skal afvikles. Tag benene på nakken, når der dukker nogle ikke fredelige aktivister op, som vil ødelægge det for jer. Så er der ikke mulighed for at i ryger med i fedtefadet.
Kun et råd til,nærmest en bøn!
Kære unge mennesker. Dygtiggør jer, tag en relavant uddannelse. Så har I mulighed for at tale med vægt og til at kunne bidrage positivt til at vedligeholde den velstand som vor samfund trods alt er så rig på, ikke kun materielt.
16. december 2009 kl. 18:21
Jeg mener Dorte Toft – i forbindelse med spørgsmålet om mediernes dækning af det “hårde” videnskabelige stof – kommer ind på noget helt centalt for vores samfund, nemlig journalisternes baggrund, forudsætninger og selvopfattelse.
Uanset om det er i de trykte medier eller på nettet virker det, som om der er ved at brede sig en dyrkelse af overfladiskhed, uvidenhed og infantilitet. Følelser og “engagement” får lov at spille en større rolle end reel viden og seriøs formidling.
Det fører ikke alene til stigende problemer for rekruttering til de for vores fremtid så afgørende uddannelser. Det fører også til et umodent demokrati, hvor vælgere (og politikere?) ikke interesserer sig nok for de forhold, der er de vigtigste for vores samfund. Folketingsvalg bliver reduceret til underholdning, bl.a. med fokusering på personer i stedet for politik, fakta og konkrete planer.
Mikrofonholderiet kender ikke længere nogen grænser.
17. december 2009 kl. 15:52
@ Kaj Bojesen: Jeg forstår på sin vis godt dit argument til fordel for overprioritering af litteratur-priser, men alligevel.
Det gælder jo IKKE om, at det menige menneske skal læse de videnskabelige artikler, der udløser priser. Det gælder, om journalisterne finder non-litteratur interessant nok til at påtage sig den ganske almindelige journaliste opgave at formidle stof.
Og der er jo masser af forskningsresultater inden for medicin, kemi og fysik, som også almindelige mennesker er taknemmelig for. Både medicin som antibiotika, transportmidler, pc’er, internet, teflon-pander etc. etc.
19. december 2009 kl. 18:11
@Kaj Bojsen
Nu er Nobelpriserne jo ikke en måling på popularitet hos ‘brugerne’, men snarer en vurdering af betydningen indenfor de enkelte fagområder.
Ellers så tror jeg at vi havde nogle temmelig andre navne på listen over pris-vindere indenfor litteratur.
Problemet er vel som DT nævner at de færreste journalister/studerende har en naturvidenskabelig fortid/interesse, på nær måske biljournalister som jævnligt bruger ord som ‘friktion’, ‘Newton Meter’.
De fleste journalist spirer har nok en drøm om enten at blive ‘kendt på tv’ eller grundlægge en politisk karrierer (nærmest også ‘kendt på tv’). Dem som endelig har drømmen om at afdække sandheden bliver ‘rettet ind’ af redaktører/udgivers blik for salgstal.
Måske kunne det være at man skulle prøve at få nogle stud.mag i historie over på journalist uddannelsen, de har da lært noget om kildekritik
21. december 2009 kl. 03:42
@Kaj Bojesen: Du har ret i at litteratur berører mange. Men det gør digital-kameraet altså osse. Vi lever i en gennem-teknologiseret verden, vi bruger lystigt alle teknologiens produkter – men alligevel er det ikke interessant hvad der ligger bag? At “det digitale kamera” blev opfundet af en mand, der ønskede at forbedre astronomiske observationer og helt uforvarende kom til at lægge grunden for en teknologi som inden for en tids-horisont det fleste af os kan huske har revolutioneret kameraet – og den måde vi bruger det på – det er da en knippel god historie, eller hvad? Et stykke almen-viden, bred oplysning som ikke kræver læsning af videnskablige artikler, og som bare er helt grundlæggende spændede. Og som rummer central erkendelse vedr. den styring af forskningen og målrettethed for samme, som fra politisk hold er så populær i disse år.
I mit hjem modtager vi “Magisterbladet”, fagforeningsblad for cand.mag’er, cand.scient’er, osv. Og det er markant at se, hvordan der selv her er et næsten totalt fravær af naturvidenskab i spalterne. Alle de “gode historier” handler om humaniora. Jeg dele DT’s mistanke om, at forklaringen er den enkle, at bladet helt overvejende skrives af humanister.
Hvorom alting er, så sender det et trist signal til de unge. “Naturvidenskab er kedeligt og uforståeligt”. Medierne overser, at der ofte findes en god og forståelig historie.
21. december 2009 kl. 18:57
@ Jens Præst Hansen. Nemlig:-)
@ Lars Fischer. Du forklarer det bedre, end jeg gjorde. Tak.
Og hvordan får vi så denne debat UDEN for bloggen også. Det er så væsentligt at få påvirket skævvridningen, så ingen længere kan tillade sig at ignorere den. Hvis de ellers er kloge nok.