Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
OBS: 2. afsnit ændret den 22. december efter henvendelse fra Danske Evalueringsinstitut, der står bag den nævnte undersøgelse. Tidligere var anført, at hvis der kom flere penge, ville lærerne hellere have flere bøger end mere it-baseret støtte til undervisningen.
Hvorfor er det egentligt, at det er så populært at være fortaler for ”et barn, en pc” i Afrika, og ikke herhjemme? Der er jo stadig mange børn i Danmark, der ikke har en pc, og derfor står uden for det sociale rum, hvor stadig mere af de unges samvær udfolder sig. De pc-løse har heller ikke samme adgang til nødvendig viden, som måske tilmed findes i mere lettilgængelig form på nettet.
Og hvorfor er det egentlig, at danske skolelærere i år 2009 rask væk fravælger computeren som støtte i undervisningen for i overvældende grad at fortrække bogen. Det viser en undersøgelse, beskrevet i en artikel herom i Berlingske). Den viser også, at 64 procent af lærerne “i høj grad” efterspørger undervisningsmateriale i bogform, mens tallet kun er 28 pct. for netbaseret materiale og 26 pct. for softwarebaseret, hvilket må være lokalt installeret software.
Mindre spildtid, siger lærerne
Hvorfor jeg kobler ”et barn, et pc” sammen med lærernes holdning, vender jeg tilbage til, men først mere om lærernes syn på bog kontra pc, som afspejlet i en undersøgelse fortaget af Danmarks Evalueringsinstitut.
Lærenes fravalg af it-brug forklares med, at der er for meget bøvl med skolens pc’er og internetforbindelsen. Derfor er det mere sikkert at satse på bøgerne, og det tæller, når man ikke vil spilde undervisningstid, lyder forklaringen.
Bog, pen og papir kontra pc?
Vi, der har pc’en som vores ret så stabile daglige arbejdsværktøj, må undres. Vi tager vores pc’er med til konferencer, ud på andre arbejdspladser, på tog og i sommerhus. Teknologien er forlængst egnet til stort set ”always on”.
Tilsyneladende er det ikke tilfældet i skolesektoren, hvor de nye generationer skal lære af hensyn til dem selv og Danmarks fremtid.
Forældet computerrums-koncept
I skolesektoren slås man tilsyneladende stadig visse steder med det gamle begreb computerrum eller pc-rum, lige som man har et særligt sløjdrum. Men computeren bruges jo til stort set alt, bortset fra for eksempel sløjd (hvor det ellers kan være relevant).
Skolerne slås ifølge Danmarks Evalueringsinstitut også med for dårlige netforbindelser i en tid, hvor prisen på megabit er raslet ned, og hvor trådløse routers er tæt på hvermands eje.
Forældres ansvar kontra skolers
I min klumme i Berlingske Business i morgen med overskriften ”Dit ansvar: Bærbar til hvert skolebarn”, er jeg fortaler for, at vi shortcutter det etablerede system. Det siger nemlig, at kun blyanter, pen, lommeregner, passer med videre – det, der hører til i penalhuset – er forældrenes ansvar.
Ifølge Grundloven og Folkeskoleloven skal skolen skal dække undervisningsmidler, og ifølge topfolk i skolesektoren er pc-en et undervisningsmiddel. En pc er som en bog i tysk.
Penalhus og leksikon
Det holder ikke en meter. En pc er nutidens pen, blyant og lommeregner – en naturlig del af nutidens “penalhus”. Og en pc er et åbent vindue ind til viden om tysk, om geografi, om matematik etc. En slags leksikon, og anskaffelse af leksika til hvert enkelt barn er heller ikke et folkeskoleanliggende.
Burde lærerne ikke spanke deres talsmænd?
En billig flaske vin om måneden
Den læser, der nu føler trangt til at protestere mod ”brugerbetaling” fra hårdt beskattede forældre, kan måske overveje, hvad forældre i forvejen giver børn af elektronik, tøj og fritidstilbud.
Går staten foran med et kæmpeudbud på f.eks. 100.000 netbooks, altså den nye billige bærbare type, kan der nok komme et forældretilbud på omkring 1.000 til 1.200 kroner, hvis det gælder køb, eller en månedlig udgift på 50-60 kroner, hvis leasing fortrækkes.
Sådan lyder et hurtigt bud fra en af Danmarks mest garvede it-analytikere, Henrik Zangenberg – tidligere i spidsen for den danske del af it-analytikerhuset Gartner, nu bag Zangenberg og Company.
Slut med dårlige undskyldninger fra skoler og lærere
Møder alle skolebørn frem med egen netbook, forsynet med en browser, er det slut for legaliteten af enhver undskyldning fra skoleside. Ingen kan undslå sig for at sikre en god netbindelse, og pc-rummets udstyr kan doneres til skoler og børnehjem i Østeuropa.
Fokus kan derefter flyttes over på netbaserede tilbud – de bedst mulige om danske eller udenlandske.
Der skal også oprettes aflåsbare lockers, så barnet har et sted til sin pc, når for eksempel gymnastikken kalder, og her skal også være oplademulighed, og så er der nok behov for et tilbud om sletning/reboot af netbooks, der er blevet svinet til med alskens malware.
Protester mod krav
Der findes danske skoler, der har opfordret forældre til at sørge for at poderne kommer med egne bærbare, og det har affødt mange protester, og ikke blot fra skolesektoren, men også fra forældreorganisationen Skole og Samfund.
Der tales fra lærernes fagforenings side om, at fattige børn vil blive ydmyget, hvis de må nøjes med pc’er, som skolen stiller til rådighed.
Opgør med vanetænkning
Men der er al mulig grund til at løfte blikket væk fra vanetænkning om A og B-hold.
Trængte familier skal have øget deres børnetilskud med, hvad der svarer til 50-60 kroner pr. måned pr. barn, øremærket til barnets pc. Og nogle af skolens supportere, der med en netbaseret satsning får mere tid til overs, kan tage de børn i hånden, der endnu ikke er kommet godt nok ind i pc-verdenen.
Børnehjemsbørn
Overfor børnehjemsbørn og børn i pleje skal sikres, at budgetterne udvides med, hvad der skal til for at hvert barn får sin egen pc, ligesom der naturligvis skal være fri, trådløs netadgang overalt.
Og så bør disse udsatte børn også sikres, hvad andre jævnaldrene har, nemlig en mobiltelefon, og et fornuftigt abonnement. Ikke at have en mobil nu om dage – ikke adgang til SMS-universtet – må være ekstremt udelukkende.
Toftens gavebod
Jeg risikerer gennem disse betragtninger at blive sidestillet med de politikere, der skældes ud for altid at stille op med en gavebod, uanset hvor urealistisk det end er for Danmarks økonomi.
Jeg er imidlertid overbevist om, at udgiften er peanuts i forhold til udbyttet, som børnene får i relation til skolegang og sociale liv. Noget, vi alle vil få nytte af.
Der er forskning nok, der viser, at svage børn får bedre muligheder gennem diffentieret it-støttet undervisning. Og stærke børn får også fordele deraf.
Med pligten til et digitalt bestykket penalhus vil vi have sikret, at forudsætningerne er til stede. Så gælder det om at finde de bedste tilbud hos hinanden og andre steder og at udvikle mere løbende.
Nyttig rapport om it-støtte for ungdomsuddannelser
Analytikeren Henrik Zangenbergs firma har i øvrigt kigget nærmere på muligheder i mere it-støttet undervisning i skolesystemet over folkeskolens 9. klasse, såsom erhvervsskoler, gymnasier m.v.
Opgavestilleren var Undervisningsministeriet og Finansministeriet. Tag et kig på rapporten, der blev offentliggjort i sommeren 2009. Lærerig.
Er du med eller imod?
Men lad mig så høre: Er det for meget at pålægge forældre, eller er det fornuftigt? Er det en god løsning at forhøje børnetilskud for visse grupper? Eller vil selv netbooks og gode trådløse forbindelser måske ikke gøre den store forskel, fordi problemerne har helt andre årsager? Og hvilke er disse`?
21. december 2009 kl. 00:46
Jeg tror ikke det er realistisk fordi de trængte familier vender hver krone selv i vores velfærdssamfund.
Jeg tror at en langt bedre ide ville være at udstyre samtlige klasselokaler med tynde klienter, værdiløse i sig selv, gerne integrerede med bordene så et ekstra bord i lokalet ville automatisk give en eller to tynde klienter. Da de fleste børn i Danmark har adgang til en PC hjemme så det er ikke det store problem at de ikke har en egen PC (i modsætning til den virkelighed som OLPC er tænkt til).
21. december 2009 kl. 01:16
Efter ved 3 lejligheder at have set elevkomponerede multimedie gruppearbejdefremlæggelser ved arrangementer i min datters klasse har jeg en fornemmelse af årsagen til miseren.
Hver gang var der flere grupper hvis fremlæggelser gik i koks: manglende forbindelse til projector, manglende forbindelse til nettet, manglende lyd, multimediefiler som ikke ville køre, crashende programmer og frosne styresystemer. Staklerne gav opvisninger i live fejlfinding, rundtur i kontrolpaneler og reboots mens publikum af forældre blev mere og mere adspredte. Den fælles faktor var Windows.
To grupper havde ved alle 3 lejligheder flotte fremlæggelser som kørte perfekt uden antydning af problemer: De brugte MacBooks…
21. december 2009 kl. 03:15
Jeg er enig med dig i, at en laptop er som et penalhus eller en skoletaske. Ja – det koster penge, men ikke mere end den Nintendo DS, PS3 osv ungerne osse har.
Desværre er den fysiske PC sjældent nok; der er brug for en omgivende infrastruktur, internet, printere, fælles-diske, skole intranet / wiki, projektorer, kamera, etc. Og her går det desværre ofte galt. Jeg er heldig at bo i en kommune, hvor der ikke mangler laptops i klassesæt og andet grej. Men hvad hjælper det, når det nemt tager 5-10 min at “logge på” – dvs. får adgang til infrastrukturen? Man forstår godt den lærer, der ikke vil tage chancen for at miste de første 10 min af 45 min undervisning på at vente på at IT’en vågner.
Et fungerende, fælles IT-miljø kræver en fungerende infrastruktur – især forvaltning af identitet og rettigheder. Der er ikke tale om raketvidenskab – men det skal laves ordenligt. Og det kniber. Måske fordi “det bare er skoler”, måske fordi kommuner (og kommunale lønninger) ikke står forrest i rækken når der skal vælges gode IT-folk. Hvad en årsagen er, så tror jeg nok så meget der er angsten for at være fanget i besvær og problemer man ikke kan overskue mere end mangel på udstyr der holder især lærerne tilbage.
21. december 2009 kl. 11:19
Fruen har talt med sin børnehaveklasse – 3/4 har alt og aner ikke hvad de skal ønske sig – lidt tankevækkende i forhold til ønsket om at de medbringer en lille pc’er. Man skal selvfølgelig støtte trængte familier ligesom man støtter dem i dag…
21. december 2009 kl. 11:42
Som udvikler af e-læringsuniverser til folkeskolen, oplever vi desværre tit, at lærerne opgiver. Infrastrukturen på mange skoler er for dårlig og mange lærere er ikke uddannet i brugen af IT i undervisningen. Vi bakker meget op om en tvungen IT opgradering af både skolerne som lærerne. Uruguay har lige givet alle børnene en laptop – det giver da stof til eftertanke. DK falder bagud. Brugerbetaling… tja som Lars skriver, det koster ikke mere end en Nintendo.. og så er der jo altid muligheden for sponsorstøtte. Jeg er sikker på Dell eller andre gerne giver et godt tilbud til samtlige skoleelever….
Vi ved, det betaler sig! På de folkeskoler hvor IT er prioriteret, hvor det fungerer optimalt og hvor lærerene bakker op, giver brugen af PC i undervisningen og brugen af virtuelle universer til læring top engagerede elever. Jeg ville ønske jeg havde haft mulighed for at lære f.eks. matematik i et sjovt visuelt univers, hvor jeg selv bestemte mit undervisningstempo. Der er ingen undskyldning… hvis skolen sender en bøn ud til samtlige forældre, er jeg sikker på, der er et par forældre der hjertens gerne ser på hvordan infrastrukturen kan forbedres, så børnene kan bruge deres nye medbragte laptops. 5 stjerne til dig Dorte for at tage emnet op.
21. december 2009 kl. 13:46
Det er en vældig god idé at alle børn (fra 3. klasse måske) skal have en computer/en netbook. Kommer alle bøgerne som e-bøger, skal der ikke være meget mere i tasken, og opgaverne kan stilles over nettet. Visionen er let nok.
Men børnene skal jo lige lære at bruge computeren. Og der er tre steder, de kan lære at bruge den:
Mellem eleverne vil der opstå læring/vidensdeling. Det ser man allerede med cykler (min søn lærte at cykle i børnehaven af de store drenge), DS’ere og andre teknologier. Den vil muligvis give nogle dårlige vaner som skal aflæres når de bliver ældre, men sådan er det altid med uformel vidensdeling.
Så er der lærerne. Det er deres opgave/arbejde at lære børnene alt muligt, f.eks. regning, læsning og samlevers (nåh nej, ikke det sidste). Jeg tvivler dog på om alle lærere er i stand til det. Computere er højest noget, som de bruger. Og brugere har ikke det store overblik som det kræves som underviser. Det vil kræve en massiv efteruddannelse af lærerkorpset – en efteruddannelse som skal følges op og opdateres hele tiden.
Sidst er der forældrene. Deres rolle i deres børns skolegang er vigtig. Men overlades oplæringen i brug af et så dominerende værktøj til forældrene, er jeg lidt bekymret. Det vil blive meget vilkårligt hvad det enkelte barn lærer, idet forældrene har meget forskellig IT-kompetencer. Vi vil muligvis forstærke den deling af samfundet – den sociale arv vil igen være tung.
Jeg har andet steds (http://www.computerworld.dk/blog/nerd/2073/) foreslået noget, jeg kalder forældre-IT. Der bør være et tilbud til forældre med børn i 1./2. klasse, som hjælper de forældre, som gerne vil have styrket deres IT-kompetencer. Kombineret med at alle børn fra 3. klasse skal have en computer med i skole, kan løfte folkeskolen ind i det 21. århundrede.
21. december 2009 kl. 14:13
Desuden nogle flere problematikker:
Der findes jo en itmf-pulje (www.itmf.dk), som alle producenter af undervisningsmaterialer kan søge. Men i selve produktionen af det er det faktisk svært at finde nogle virkelig professionelle, der både kan lave det pædagogisk rigtige, fremtidssikrede OG kombinere det med nogle, der kan bygge det teknisk og på en god måde til skoleverdenen. Producenterne af it-materialerne til skolen har sjældent den samme gode økonomi og ressourcer til it-projekter, som kan ses andre steder.
Den samlede skoleverden har i mange år haft en indbyget skepsis mod it-materialer ? med meget få undtagelser! Der er de tekniske problemer, som også nævnes herover. De er MEGET store. Jeg kender/har hørt om meget få skoler, hvor det bare kører. Det handler både om økonomi, uddannelse og ikke mindst prioritering. I lærerhverdagen ligger der rigtig mange andre ting først på listen. Tænk på, at en lærers hverdag er MEGET langt væk fra vores foran en pc. De har ikke selv en it-hverdag og prioriterer måske derfor heller ikke at give det videre til eleverne. Først på listen er grundlæggende faglig læring og social læring. Og så er der ikke tid til særlig meget andet. At de to første punkter på listen kunne formidles via it, har de med stor sandsynlighed ikke lært om på seminarierne.
Der findes ikke særlig mange materialer på markedet, som fagligt kan noget, som bøgerne ikke kan. Det betyder, at lærerne ikke kan se noget, der for alvor er et argument mod at gå it-vejen. For it-kompetencer er for mange kun noget, der står i læringsplanerne for et bestemt skoleår, og som skal hakkes af. Så selve udformningen af læringsplanerne bliver også et argument imod it.
21. december 2009 kl. 15:15
@Lars Fischer:
Ja, skole-IT skal laves ordentligt, og må ikke koste en bondegård. Hvad angår den “bløde” side af den sag har nordmændene lavet et udmærket system som de deler frit ud af:
http://www.slx.no/
21. december 2009 kl. 18:45
@ Maciej Szeliga. Tidligere ville jeg også have peget på tynde klienter, men ikke længere. Jeg tror, at der er fordele i, at barnet kan bruge sin netbook også hjemme og på ferier.
Jeg tror også, at det er helt afgørende at få lavet en Cloud-løsning på tværs af skolerne. En “sky” til de netbaserede løsninger plus data.
Lokale serverrum, hvor der skal installeres og evigt opdateres software, er ikke den mest effektive løsning for et miljø som skolerne.
Om “Skyen” så skal være specielt dansk, eller om man følger f.eks. Odense-skolers eksempel med at bruge Googles sky -og office-produkter
http://www.fyn.dk/article/134314 plus andres sky-produkter må stå åbent.
Nogle hævder, at Google er farlig – at Google “sælger” børns informationer. Det stemmer ikke, som jeg ser det, men sandt er det, at der kan placeres annoncer ud fra visse nøgleord. Der er tale om ren “mekanisk” filtrering, ikke context. Og det er så prisen for at få en effektiv, gratis infrastruktur.
@ M. Nielsen. Problemet er måske, at de værktøjer, som mange lærere henviser til, er forældede. Jeg ser stadig anbefalinger af gammelt skidt, som jeg ikke selv ville bruge 1 minut på. I sky-verdenen har vi en helt ny generation af værktøjer, der er lettere at gå til.
@ Lars Fischer . Jamen det virker da helt sindsygt, at det kan tage så lang tid at logge på. En moderne cloudløsning med moderne sign up ville vel gøre forskellen eller?
@ June Rosendal. Du peger på, at lærerne opgiver grundet it-bøvl. Men kan det ikke også være en velkommen “døden skal have en årsag”?
@Camilla S. Du rammer, hvor jeg tror, at megen af humlen ligger. Nemlig en udbredt skepsis i store dele af lærestanden mod it-støttet undervisning.
Lærere er ikke anderledes end journalister – vi hader at føle os på usikker grund, og det forhindrer os måske i at tage de skridt, der skal til.
En gang blev der talt om, at Danmark kunne bliver førende inden for undervisningsprogrammer grundet vore store pædagogiske styrker. Men blev det ikke ved, hvad man vel må kalde den gamle verdens stolthed?
@ Henrik Sørensen. Tak for henvisningen til skole-linux i Norge. Det ser ud til, at der er lagt gode kræfter i at samle et bredt, gennemtestet tilbud med diverse værktøjer (fra kontor til film), som blandt andet kan ses her
http://www.slx.no/en/take-a-tour
Findes der et lignede tilbud i DK?
@ Kenneth Geisshirt. Ja, ungerne skal lære noget, og især skal lærerne have lært noget, så de kan opfylde deres forpligtelse – at være den med viden, foregangsmand m/k, hjælper etc. Og at få sat forældrene på skolebænken…det er jo en større omgang det. Jeg vil næsten hellere have, at forældrene får lært matematik:-) så de kan hjælpe deres poder i en tid, hvor matematikken har ændret sig totalt fra, da forældrene var unge. Nå, men det var ud af en helt anden tangent, og undsklyld.
Men igen… nutidens netbaserede software er jo langt mere intuitivt at bruge, så man bliver nærmest pr. automatik dygtigere. Det er længe, længe siden, jeg selv har åbnet en manual. (nok for længe siden, for har måske fået mig nogle dårlige vaner ved at springe direkte ud i det).
I øvrigt henviste en læser til følgende hos Bogmarkedet.dk:
“Undervisningsforlaget Alinea har netop købt verdens største digitale læringssystem til folkeskolen og gymnasiet i fagene matematik, fysik, kemi, biologi, geografi og naturfag/teknik. I en pressemeddelelse udtaler forlagsdirektør Ebbe Dam Nielsen, at han ser store perspektiver i investeringen, ikke mindst fordi mange unge i disse år fravælger de naturvidenskabelige fag.”
Citat slut. Jeg kan desværre ikke finde link til pressemeddelelsen hos Alinea, der er et Egmont-selskab.
22. december 2009 kl. 01:26
@Dorte Toft, 21. december 2009 kl. 18:45
@ Maciej Szeliga. Tidligere ville jeg også have peget på tynde klienter, men ikke længere. Jeg tror, at der er fordele i, at barnet kan bruge sin netbook også hjemme og på ferier.
Så “tynd” behøver en tynd klient ikke være. Man kunne bruge snolt bruge en netbook til begge, f.eks Terminal Services eller Remote Desktop. Men der skal selvfølgelig være den nødvendige båndbredde og server kapacitet til rådighed.
Og det er skolernes ansvar.
Det undrer mig, det stadig er et problem.
22. december 2009 kl. 11:35
Jeg er helt enig i, at de danske skoler halter efter, når det handler om anvendelse af it i undervisningen. Tynde klienter eller halvtynde, som de netbooks Toft foreslår, kan sagtens være en del af svaret på, hvordan vi løfter skolernes it-anvendelse til et punkt, hvor vi kan være os selv bekendt. Mit håb er i hvert fald også, at 2010?erne vil se en helt anden it-folkeskole end den vi ser i dag.
Dog er det min oplevelse fra min professionelle hverdag, at den midt sagt haltende it-anvendelse handler om mere end it-infrastruktur og en pc til hver elev. Naturligvis er en ordentlig infrastruktur og hardware vigtig, men en væsentlig og måske overset faktor er også det tab af oplevet kontrol over undervisningen, som lærerne i udgangspunktet mærker, når it-anvendelsen frem.
Fra erfaringer fra udlandet ved vi bl.a. at det er en ret ny undervisningssituation, der opstår, når hver elev sidder bag deres egen pc. Elevernes opmærksomhed flytter så at sige fra læreren og tavlen til 40 cm ude for elevernes egen næse. Dermed oplever lærerne, at århundreders tradition for at styre undervisningen fra bagved kateteret ?oppe ved tavlen? ophører. Man går fra en ?en-til-mange? undervisningssituation til det, som kan kaldes en ?en-til-en? undervisning.
Nu vil jeg ikke påstå, at det er nyt for de danske lærere at skulle forholde sig til eleverne enkeltvis, men jeg mener på den anden side heller ikke, at tabet af oplevet kontrol må overses, som en betydelig barriere for it-anvendelse i skolerne.
Øget it-anvendelse i undervisningen vil forandre undervisningsforløbet i et klasseværelse. Og i den forandringsproces er det lige så vigtigt som hardwaren, at lærerne får hjælp til at ?genskabe? kontrollen over undervisningen. I praksis kan det sker ved hjælp af software, der er skræddersyet undervisningssituationen og giver lærerne kontrol over elevernes computere. En kontrol til at vise opgaver, låse skærmene, når elevfokus skal være på tavlen og ikke de enkelte pc?er osv.
Det kan lyder lidt små-diktatorisk, men i bund og grund handler det om at skabe et it-miljø i skolerne, der tager højde for lære-elev situationen og skaber værdi for lærerne. Undervisningens styrende center er stadig den individuelle lærer og dennes kompetencer og tilrettelæggelse af undervisningen. Den virkelighed må ønsket om øget it-anvendelse ikke skygger over. Sker det risikerer vi, at vores iver for at udstyre eleverne med hver deres pc og opbygge nødvendige infrastruktur underminerer snarere end støtter lærernes arbejde med at lære danske børn at skrive, regne, samarbejde og i det hele taget forberede sig til fremtidens it-samfund.
22. december 2009 kl. 12:55
@ Kurt Groth Bager. Væsentlig vinkel, du kommer ind på der. Tak.
@ Alle. New York Times har en interessant artikel om støtte til udvikling af børnehavebørns evner til regning/matematik med udgangspunkt i, hvorledes børns hjerner fungerer/er udviklet. Stor virkning ud af it-støttet satsning.
http://www.nytimes.com/2009/12/21/health/research/21brain.html?pagewanted=1&_r=1&em
22. december 2009 kl. 15:04
Jeg havde strammet den lidt for meget, undskyld. Dansk Evalueringsinstitut gør mig opmærksom på, at jeg ikke gengiver undersøgelsen helt loyalt.
Jeg havde skrevet, at var der flere penge, ville lærerne hellere have flere bøger end mere it-baseret støtte. Det var baseret på et svar om, hvad lærerne “i høj grad” efterspørger. Jeg har nu rettet i afsnit 2, som var det berørte.
Jeg kan også tilføje, at ifølge undersøgelsen vil skolelederne meget gerne have skiftet vægten noget mere over på it-baserede undervisningsmidler.
22. december 2009 kl. 18:18
I det danske skolesystem prøver vi på at få alle løftet op på nærmest samme niveau. Det vil blive lidt svært hvis alle eleverne SKAL komme med deres egen netbook. På trods af den i kommetarenes fremherskende opfattelse, så er det ikke alle familier i DK som har købt playstation o.lign til deres børn. Eller har råd til det.
Så en støtte fra Kommuner/sponsor støtte fra virksomheder bør være tilstede, evt i form af tilskud som kan søges af værdig trængende.
Ellers synes jeg at det ville være en god i det med en mere integreret brug af it i folkeskolen, med en pc-et barn. Brug af open source ville gøre projektet en del billigere, det vil også ‘tvinge’ udbydere af undervisnings software til at få tankerne lidt væk fra microsoft.
Eks. på min datters gymnasium bruger de et data-logger program i fysik som IKKE har det særligt godt med linux, det er det samme med et math-cad type program de bruger.
Mon ikke der burde bores lidt i hvorfor gymnasieelever tvinges til at købe Texas lommeregnere. På nogle gymnasier bla. Nakskov er matematikbogen skrevet til Texas.
Casio og specielt HP har nogle meget stærke alternativer, og jeg kan kun formode at top embedsmænd i Undervisningsministeriet får særdeles gode julegaver af Texas Instrumenst