Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
De ansvarlige bag den digitale tinglysning må være badet i koldsved over perspektiverne i de problemer, der for længst har vist sig. For eksempel kan it-mediet Version2 berette følgende:
Boligrådgiver Noel Skaarup har indtil videre oplevet to kritiske fejl. Dels har han fået en ejendom foræret af tinglysningssystemet, dels har han oplevet, at sælger og køber begge blev sat som ejere af et hus.
Og reaktionen fra Tinglysningsretten har været ildevarslende, når han har forsøgt at råbe de ansvarlige op om fejlene.
»Vi sendte en email den 22. oktober om sagen, hvor både køber og sælger står som ejere, og vi har ikke fået svar,« siger Noel Skaarup, direktør for den uafhængige boligrådgivning NBC Gruppen.
Jeg kan kun anbefale, at man læser hele artiklen.
Øgede renteudgifter
Andre aviser har også berettet om problemer og konsekvenser af den digitale tinglysning, som trådte i kraft i slutningen af august. Jeg selv husker især en artikel i Berlingske Søndag om en ung landmand, der HVER ENESTE DAG taber 700 kroner på øgede renteudgifter.
Landmanden har ifølge avisen foreløbig tabt 80.000 kroner, fordi tinglysningen er forsinket. Og der kan ikke kræves erstatning! (Artiklen synes ikke at være på nettet, derfor ingen link).
Hvis der ikke er overdrivelser eller egenfejl med i spillet, må sådanne oplysninger krænke retsfølelsen. Der vanker ingen nåde fra det offentliges side, hvis borgerne gør fejl, men det offentlige er altså ansvarsfri, selv hvor det i værste fald vil koste en borger en konkurs eller måske “blot” tab af hjem.
Var Big Bang nødvendig?
Jeg har desværre ikke haft tid til at bore mig ned i tinglysningsproblemerne, men har nævnt et par problemer her på bloggen hen ad vejen. Umiddelbart skønner jeg, at den bedste dækning af problemerne ses hos netop Version2.
Men hvorfor satsede myndighederne på Big Bang, på et så følsomt område som tinglysning, altså et totalt skift fra den gamle papir-bundne løsning til den digitale, i stedet for en gradvis? Var en trin-for-trin løsning ikke mulig?
Ethvert nyt it-system har “børnesygdomme”, og det er forklaringen, der høres fra myndighedernes side, men havde det ikke været logisk OG normalt at tage større forholdsregler – at “vaccinere”? Det kan for eksempel ikke komme bag på nogen, at folk ikke bruger den digitale signatur i den påtænkte udstrækning.
Hvor ligger hunden begravet?
Der er masser af andre spørgsmål, som bør stilles, men hvis der er nogen derude blandt læserne, der kan fortælle noget konkret om, hvad der er gået galt, hvornår og hvorfor, kan det blive en god hjælp til at undgå lignende problemer i fremtiden. Case-historier om problemerne også velkomne.
Skriv gerne her på bloggen, eller send en mail direkte til mig. Mailadressen er i højre spalte, under bogforside.
Myndighedernes ansvar
Og hvis nogen så kan forklare mig det rimelige i, at det offentlige ikke skal betale erstatning for de voldsomme ekstraudgifter egne it-problemer vælter over på uskyldige, vil jeg være taknemmelig. Henvis ikke blot til lovparagraf, for den kan ikke udgøre en rimelig forklaring.
22. december 2009 kl. 14:11
Det er mig en gåde at folk i det offentlige system i den grad er fritaget for ansvar.
Man ser folk himle op om at Jyske Bank er erstatningspligtig i sagen om deres obligationsfond. Men her er der straks helt andre ting der er gældende.
Dette berører mange gange flere mennesker end den anden sag.
Og hvorfor skulle det gamle system helt slukkes inden det nye var på plads? Det kunne jeg godt tænke mig svar på fra de ansvarlige.
23. december 2009 kl. 10:19
Tjah, de enkelte medarbejdere kan som regel ikke klandres, de udfører deres arbejde så godt de kan.
Problemet ligger i ministerierne, som med opbakning fra hele politbureauet har besluttet at der skal foretages 2 samtidige forandringer: overgang til digital tinglysning og flytning af al tinglysning til Hobro.
Når man kombinerer det med, at man på vanlig vis vil høste personalegevinsten inden der er opnået tidsmæssige besparelser, så har vi balladen.
Umiddelbart burde det ikke være staten, men de enkelte ministre, samt de, der stemte for domstolsreformen, der personligt skulle punge ud…
PS Mærkværdigt at regeringen ikke evner at lære af sine egne fejl…
23. december 2009 kl. 11:06
Nu er det ikke første gang i historien, at der er meget lange ventetider på tinglysning, i niveauet 3 måneder.
Ikke at det er en undskyldning, men ikke usædvanligt.
At et statsligt IT-projekt kører ad Helvede til, er jo heller ikke noget nyt. Det gør det jo hver gang, og det må skyldes at IT-branchen er fyldt med udygtige fantaster og lystløgnere, som det alle dage har været. Så heller ikke noget nyt i det.
Gad vide om udviklerne overhovedet har sat sig ind i, hvad brugerne egentlig ønsker sig af et IT-baseret tinglysningssystem?
De jeg helt tilbage i 60erne, inden for bankverdenen, var med til at konvertere maskinbogføring til EDB, som det dengang hed, var der ikke noget, der interesserede udviklerne mindre, end hvad slutbrugerne ønskede sig af systemerne. Gad vide om denne “jeg alene vide” holdning er ændret nævneværdigt?
Jeg er ikke det mindste forundret over at systemet ikke er kommet godt fra start. Jeg ville derimod have været meget forundret over det modsatte.
Og tro mig, hvis man laver alarmsystemet 112 om til noget andet, som der tales om i disse dage, vil det også gå rent ad Helvede til, alene pga udygtighed og de impliceredes grådighed.
Rigtig god Jul og godt Nytår!
23. december 2009 kl. 13:18
Fra Jesper Berning, dr.jur./LLD , er modtaget følgende med accept af, at det bringes på bloggen:
“Selv har jeg i mange undervist i ejendomsret på Københavns Universitet. Tinglysningssystemet, som vi har kendt det, blev orkestreret af den navnkundige professor Frederik Vinding Kruse, og har givet international genlyd for sin klarhed, overskuelighed og statens absolutte ansvar for fejl, så enhver borger kunne have fuld tillid til det. Det vakte opsigt, da jeg som udsendt af Justitsministeriet redegjorde for det på en international konference i Madrid i 1970’erne. Vinding Kruses fortjeneste var bl. a., at systemet ikke blev implementeret, før man var sikker på, at det virkede. Og det har det nu gjort upåklageligt i over to menneskealdre.
Det er vel ved at være karakteristisk for de nye tider, at politikerne forlanger iværksættelse, før tingene er gennemprøvet. Vi har haft en postskandale, en togskandale, en DR-bygning skandale m.v. Og nu en tinglysningsskandale. Man forestiller sig, at en privat virksomhed installerede nye systemer, som bevirkede, at salg eller udfakturering blev blokeret i månedsvis eller halve år. Hvor mange ville mon kunne overleve det?
Tinglysningsloven foreskriver, at sagsbehandlingen ikke må vare over ti dage. Det bør befolkningen kunne stole på.
Det er vel også karakteristisk for det offentlige, at chefer udnævnes efter faglige kompetencer inden for deres speciale. Læger bliver sygehusdirektører, og i dette tilfælde bliver en dommer chef for tinglysningsvæsenet. Enhver privat virksomhed ville have udnævnt en edb-uddannet med solid ledelseserfaring til et sådant job.”
Citat slut.
23. december 2009 kl. 13:22
Tjek også her:
http://www.comon.dk/s-g/S-g-7.18974.html?q=tinglysning
for en god dækning af tinglysningsskandalen. Det er it-mediet Comon, der har fulgt sagen tæt.
23. december 2009 kl. 13:48
Fra en person, der ønsker at være anonym udadtil, har jeg modtaget følgende:
“Problemerne med tinglysningen går helt tilbage til udbuddet.
Domstolsstyrelsen ville dengang have systemet i luften i løbet af ganske kort tid. Da det er et system som bygger på den mest komplicerede teknologi, der på det tidspunkt ikke havde bevist sin funktionsdygtighed i det offentlige, blev Domstolsstyrelsen rådet til at give udviklingen meget længere tid. Dette råd blev afvist.
Den leverandør, som Domstolsstyrelsen valgte, var – eller burde have været – opmærksom på, at man ikke ville kunne overholde tidsfristen for systemets leverance. Men leverandøren lovede leverance til den forlangte tid. Overraskelsen var derfor minimal, da det senere blev meddelt, at systemet blev forsinket.
For at føje spot til skade, har man så valgt en komplet umulig implementeringsstrategi, som du anfører.”
Citat slut
23. december 2009 kl. 15:08
Jeg har været “kunde” i systemet på første parket som ejendomsinvestor, og jeg er sjovt nok også fra IT-branchen. Det har været en utrolig oplevelse!
Man bør tale om sagen i 3 perspektiver:
a) Problemet
b) Konsekvensen
c) Håndteringen (management)
a) Det er fuldstændig korrekt som anført overfor, at problemet er skabt af kombinationen af en flytning og total “nedlæggelse” af gamle medarbejdere/funktioner, samt implementering af et Big Bang system og valg af en leverandør som notorisk f….. alting op (pardon my french). Og ja, det er ikke utænkeligt at det sker fordi den pågældende IT-leverandør accepterer de totalt umulige ringbinds-udbud som det offentlige laver i flæng, og som ingen dybest set burde acceptere.
b) Konsekvensen er for mig at temmelig mange penge ikke frigives. Det har selvfælgelig en hel “nær” rente-konsekvens, hvis man forestillede sig at jeg bare skulle have pengene stående i banken. Det er 1-4%.
MEN, den indirekte konsekvens er jo at man ikke kan indfri lån (til 10%) – og vigtigere, at man ikke kan gen-investere pengene, i et marked hvor cash er GULD værd.
De to sidstnævnte, har haft en konskvens for mig på et 6 måske 7 cifret beløb. Se DET bliver man ret muggen over!
c) Den TOTALE ansvarsfraskrivelse man møder hos retspræsidenten, er der hvor man går fuldstændig amok over talentløsheden. Man får indtrykket at de enten ikke selv forstår hvor alvorligt det her er – eller at de er fuldstændig ligeglade!
Det øjeblik man som chef for systemet kan se at toget kører af skinnerne, så ringer man prompte til Adecco og får en hær af vikarer ind MED DET SAMME! Man venter ikke til 1. januar med en ynkelig personaleforøgelse – nej man tager tyren ved hornet straks. Så kan man ringe til Brian Mikkelsen bagefter og bede om undskyld for at budgetterne skrider – men tilgivelse er bedre end tilladelse.
Dernæst indfører man et nummer-system kendt fra posthuset, hvor alle sager “stemples ind” med et nummer, hvor man så som kunde på tinglysning.dk får oplyst dels:
1) Lige nu betjenes nummer “x”
dels,
2) Fortsætter ekspeditionerne med samme hastighed er din sag forventet løst dato “x”
For een ting er at ens forretning ødelægges af talentløsheden – men at man ikke kan få noget som helst information, – DET er utilgiveligt.
Og HURRA, jeg har lige modtaget een af mine tinglysninger (fra medio september), men kan allerede se at den næste også skal i “manuel behandling”. Suuuuuuk suk suk….
23. december 2009 kl. 19:22
Jeg har modtaget en interessant mail fra Lise Gerd Pedersen, bachelor i datalogi samt MPA (Master of Public Administration) . Hun har i mange år arbejdet med udvikling af store IT-løsninger, især til det offentlige, men IKKE med tinglysningen.
De Lise Gerd Pedersens erfarede, at socialdemokraterne har kaldt justitsminister Brian Mikkelsen i samråd,
http://socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=709589&menuID=700835&menuAction=select&topmenuID=700835
skrev hun en mail til partiet, hvor hun blandt andet påpeger, at implementeringssiden af den digitale tinglysning er grebet helt forkert an, og hun fortæller desuden om egen case. Jeg har fået lov til at gengive mailen (fremhævninger i det efterfølgende er min gerning):
“Tak for, at I tager den digitale tinglysning op i et samråd. Hermed lidt synspunkter til inspiration.
I skriver, at ”Der er mange eksempler på sagsbehandlingstider i den digitale tinglysning på 8–10 uger”. Det er lavt sat! Jeg kan oplyse, at den reelle ventetid for forbrugerne er længere, fordi informationen til ejendomsmæglere og advokater har været så mangelfuld, at det har skabt forsinkelser også i det led.
Tinglysningsprojektet er ikke kun et systemudviklingsprojekt, det er også et implementeringsprojekt. Begge projekter er interessante at få belyst i et samråd.
Systemudviklingsprojektet handler om leverandørstyringen af CSC, om forsinkelserne i leveringen, om der er fejl (såkaldte ”børnesygdomme”) i systemet eller ej o.s.v.. Det er der allerede skrevet en masse om (og det er selvfølgelig også interessant). Man skal huske, at Domstolsstyrelsen HAR overtaget og idriftsat systemet og dermed har det endelige ansvar over for politikerne.
Implementeringsprojektet har der derimod – efter min mening – ikke været nok fokus på i mediedækningen. Der er jo ikke alene tale om idriftsættelse af et nyt system, der er tale om helt nye arbejdsgange i en kompleks organisation, der strækker sig ud til borgere, finansielle institutioner, ejendomsmæglere og advokater.
Implementeringsprojekter handler blandt andet om kommunikation, uddannelse af brugere, brugervejledninger og support. Det er Domstolsstyrelsens ansvar alene!
Domstolsstyrelsen har åbenbart valgt IKKE at inddrage ejendomsmæglere og advokater i testen af systemet. Hvis man havde gjort det, ville man have fundet flere fejl og mangler i tide, man ville have fået afprøvet brugervejledningerne, og man ville have uddannet et antal brugere, som kunne have bistået andre brugere ved idriftsættelsen.
Hvorfor inddrog Domstolsstyrelsen ikke de kommende brugere i testen? Hvorfor gennemførte man ikke en pilotfase i en enkelt retskreds?
Det er almindeligt kendt, at tinglysningens hotline har været overbelastet. En væsentlig årsag kunne jo være, at brugerne har manglet information og vejledninger og derfor har været nødt til at kime hotlinen ned. Den teori bestyrkes af, at Domstolsstyrelsen i december har udgivet en række brugervejledninger vedr. helt almindelige sagsgange (fx tinglysning af skifteretsattest og skøde) … det er jo vejledninger, som burde have været tilgængelige fra starten – ja faktisk i god tid inden idriftsættelse, så brugerne kunne have forberedt sig ordentligt.
Jeg forsøgte at sætte mig ind i de vejledninger om skifteretsattester og tinglysningsfuldmagter, der blev offentliggjort så sent som den 16-17. november. Godt nok er jeg hverken jurist eller ejendomsmægler, men trods alt en veluddannet borger, der er vant til at sætte mig ind i komplicerede spørgsmål.
Vejledningerne var helt urimeligt dårlige – blot som eksempel kan nævnes, at alle overskrifter var med samme typografi, uanset om det var hoved- eller underoverskrifter, hvilket gjorde teksterne meget uoverskuelige. Et andet eksempel var brugen af ordet ”fuldmagt” i en tekst, som både involverede skiftefuldmagter og tinglysningsfuldmagter.
Vejledningerne er da også blevet revideret og er udkommet i første ”rigtige” version 1.0 i december måned … altså 3 måneder efter idriftsættelse af systemet.
Min konkrete case:
Min gamle mor døde i april 2009. Vi tre børn fik hurtigt boet udlagt til privat skifte og satte hendes ejerlejlighed til salg. Det lykkedes i slutningen af august at få den solgt med overtagelse 1. oktober 2009. En helt banal sag uden specielle omstændigheder.
Sagens forløb:
· 4. september var papirerne klar hos ejendomsmægleren – herunder skifteretsattesten incl. skiftefuldmagter.
· 8. september åbnede den digitale tinglysning
· … en masse forvirring om, hvorvidt skifteretsattesten skulle registreres på den ene eller anden måde, om fuldmagterne skulle indsendes først o.s.v. … ejendomsmægleren (den centrale eftersalgsafdeling i en af landets største kæder – Home) var simpelt hen ikke klar over, hvordan de skulle håndtere sagen, kunne ikke finde vejledning på tinglysnings hjemmeside og blev mødt af lange ventetider på hotlinen …
· 29. oktober lykkedes det ejendomsmægleren at få skifteretsattesten registreret korrekt i systemet og den blev – som alle skifteretsattester – udtaget til manuel behandling
· 4. december blev skødet registreret og lagt i ”kø” (det skal afvente skifteretsattestens behandling)
· 16. december blev skifteretsattesten tinglyst og samtidig blev skødet udtaget til manuel behandling (iflg. ejendomsmægleren sker det for alle ”bo-skøder”)
· nu afventer vi tinglysning af skødet – tinglysningsretten er nået til skøder, udtaget til manuel behandling den 3. november.Nu bliver det jul, og efter Nytår skal tinglysningsretten i gang med at oplære en stribe nye medarbejdere … så mon ikke vi når hen i februar, inden skødet er tinglyst?
Tinglysningsretten tegner sig direkte for ventetiden fra 29. oktober til 4. december på skifteretsattesten ( 5 uger) samt en endnu ukendt ventetid på behandlingen af skødet. Men hertil kommer et indirekte ansvar for det kaos og den forvirring, som har medført forsinkelse hos ejendomsmægleren.
Muligvis kunne Home have været kvikkere, men det er min opfattelse, at de ikke har haft de nødvendige instrukser, vejledninger og supportadgang, og at tinglysningsretten undervejs har givet forskellige og modstridende informationer.
Vi har altså ventet siden 4. september, og der er udsigt til, at vi kommer til at vente 1-2 måneder yderligere. D.v.s. at vi kommer til at opleve en samlet sagsbehandlingstid på 5-6 måneder på en helt almindelig, ukompliceret sag.
Se evt. også:
http://www.bolius.dk/nyheder/artikel/ventetid-paa-digital-tinglysning-kan-koste-boligsaelgere-dyrt/
http://www.comon.dk/nyheder/Den-digitale-tinglysning-er-Danmarks-nye-IT-skandale-1.243372.html
Jeg ser frem til at læse om samrådet i pressen! – God vind!
Venlig hilsen
Lise Gerd Pedersen
CITAT slut.
Lise Gerd Pedersen tilføjer, at hun frem til 1. april havde været ansat hos CSC (der står for it-siden, MIN tilføjelse). Hun understreger, at hun ingen indsiderviden har om tinglysningsprojektet, og at hun ikke har personlige motiver til at skade hverken Domstolsstyrelsen eller CSC.
“Jeg fremfører mine synspunkter som ”ramt” forbruger, men med en generel professionel baggrund for at kritisere implementeringsprojektet,” skriver hun til slut.
xxxxxxxxxxxxxxx
Og så til en lille kommentar fra mig: Kære Domstolststyrelse. Venligst beret om, i hvilket omfang I har involveret typiske brugere, såsom advokater og ejendomsmæglere, i udviklingsarbejde og brugertest. Og hvad er forklaringen på forsinket, elendig vejledning?
25. december 2009 kl. 04:27
citat:
Fra en person, der ønsker at være anonym udadtil, har jeg modtaget følgende:
Domstolsstyrelsen ville dengang have systemet i luften i løbet af ganske kort tid….. råd blev afvist..
FYRESEDDEL TIL DEN / DE ANSVARLIGE
26. december 2009 kl. 11:02
Også jeg er enig i, at udrulningen af så kompliceret et system skulle have været grebet anderledes an.
Kernen i den software, der skal køre tingene, (læs: databasen) skal være driftsikker.
Brugerfladen skal være testet før alt lægges over.
Det betyder igen, at man måske er nødt til at gå tilbage og ændre kernen, fordi man i brugertesten oplever, at behov opstår som programmørerne ikke kendte, da de startede.
Så når man frem til det nogle kalder en betaversion.
Kører den stabilt og brugervenligt, så kan man sætte den i begrænset drift.
Der er ikke i dette forløb nogen dato, hvor alt kan lægges over pr. dato det og det.
En dag vil man se at f.eks 90 % nu kører digitalt. SÅ kan man koncentrere sig om at få resterne med.
Og når DET er på plads, SÅ kan man flytte ting til f.eks Hobro.
Døm selv hvilken fase brugerne er med i lige nu.
Desværre er dette simple forløb for, hvordan man implementerer et stort IT projekt tilsyneladende ikke bekendt blandt de, der KØBTE dette system.
Det tager flere ÅR før justitsministeren kan gå på TV og være stolt af, at tinglysningen er digital.
Og til den tid er det en gammel nyhed for alle ved allerede at hans system nu virker.
Det er måske en del af problemet. ???
Kan det gøres ???
Jeg erindrer, da Mærsk line flyttede deres Logistiksystem fra Esplanaden til servere i USA.
Kravet var, så vidt jeg husker en max nedetid på 3 timer. Og hos Mærsk er et krav ikke som hos det offentlige.
Meget større system end tinglysningen.
Google selv bagud og find ud af om den slags kan gøres.
Eller giv et kvalificeret gæt.
Ikke at det hjælper brugerne i tinglysningen.
Så jeg håber domstolsstyrelsen nu bruger de midler, incl sliddet på selvopfattelsen, der kræves, og ser at få det til at virke, fremadrettet.
27. december 2009 kl. 11:34
Det kan undre, at den til Domstolsstyrelsen tilknyttede spindoktor endnu ikke har oplyst, at forløbet er en naturlig konsekvens af et bevidst metodevalg, nemlig Esoterisk Systemudvikling.
En sådan oplysning, med behørig argumentation for valget, er da det eneste, som kan bringe bare et gran af rationale ind i forløbet.
Da dette nok ikke vil ske, må mindstekravet til opdragsgivers “damage control” være, at de berørte brugere holdes økonomisk skadesløse.
Når naturskabt “force majeure” kan føre til f.eks. en stormflodsfond, må det være rimeligt med en tilsvarende konstruktion, som kan hjælpe ofre for systemiske forhold, selv guderne kæmper forgæves mod, nemlig dumhed.
28. december 2009 kl. 11:51
Et kæmpe moralsk nederlag for alle Jer teknik-nørder som sidder afskåret fra Folkets reservoir af sund fornuft. I ere mentalt handicappede i jeres 4. sals lejligheder på stenbroen. Det eneste I haver er teknologi.
Okay, bedre sent end aldrig hvis I har fået øjnene op for at digital signatur generelt — og i særdeleshed for sådan en gammel, hævdvunden og med traditioner forbunden handling som køb og salg af fast ejendom, er en dårlig ide.
Men I må alligevel spørge Jer selv, hvad resten af os skal med Jer, når det er sådan noget i kommer frem med! At I dog ikke skammer Jer.
Og her tænker jeg på ALLE JER derude som ikke protesterede tidligere, men tværtimod via jeres nørdede natur og teknologi-fiksering var med til at give (endnu) mindre bemidlede beslutnoingstagere blod på tanden, til også at udstrække dette med “digtal signatur” til sådan et traditions og hævd-bundet område.
Ingen er Jer har tilstrækkeligt mellem ørene til at lægge to og to sammen og forstå at ejendomme –også Maren i kæret ‘s– [og sandelig siger jeg Eder: Maren er i denne --såvel som sikkert i andre af livets forhold -- hundredfolkd klogere end Eder. Men Okay - det skal der så heller ikke så meget til at være...] over det ganske land, altid vil blive handlet frem og tilnage, både nu og i fremtiden. Og Maren og hendes familie skal ikke eje en computer for at kunne handle, – ej hælder skal hun pålægges gebyrer for at gøre det.
Dette er en kæmpe skandale og fiasko for alle Jer teknologi-fikserede som troede at computere og teknologi kaunne udstrækkes til alle områder. At I dog ikke skammer Jer. Se på Jer! Hør på Jer! Det værste pak Moder Danmark nogensinde har næret ved sit bryst – det er Jer!
30. december 2009 kl. 18:46
Problemet med tinglysninger er her og nu informationsteknologisk og mandskabsmæssigt. Et mareridt for de ramte, og løsningen bliver vel som sædvanlig flere skatteyderpenge smidt efter et dårligt fungerende system.
Overordnet set er det igen politisk makværk, sjaskværk, svineri.
Politireformen, domstolsreformen og nu tinglysningsreformen: Lene Espersens tunge arv efter 8 år som justitsminister. (Plus den øgede kriminalitet, lavere opklaringsprocenter, markant øgede udgifter hele vejen rundt. Plus selvfølgelig masser af hvide smil og kække, nordjyske bemærkninger.)
Nu er fr. Espersen så erhvervs- og økonomiminister midt i en krisetid. Det skal nok blive en tilsvarende stor succes på danske skatteyderes regning.
2. januar 2010 kl. 14:57
Justitsministeriet er bemærkelsesværdigt bagud på it-området, og det kan vist illustrere, hvor megen magt embedsværket har.
Da Frank Jensen (A) var videnskabsminister virkede han til at forstå mulighederne i fornuftig it-anvendelse, og han virkede engageret. Men da han blev forfremmet til justitsminister syntes alt det at glide i glemmebogen.
I øvrigt har den digitale signatur fra dag 1. været en vanskabning, alt for bøvlet. Vi får se, hvordan det får med næste generations digital signatur kaldet NemID. Den bliver samtidig også nøglen til netbanker, men jeg håber da, at vi hver især kan få flere signaturer. At ALT inden for det offentlige og finansområdet skal kunne åbnes for med en og samme elektroniske nøgle, bryder jeg mig personligt ikke om.
7. januar 2010 kl. 15:31
[...] urovækkende regnestykke er dumpet i min mailboks som en reaktion på blogindlægget “Tinglysning: En gyser, der krænker retsfølelsen”. Ifølge mailen belastes danske huskøber og sælgere med ekstra renteudgifter på 244 millioner kr. [...]
13. januar 2010 kl. 11:02
Jeg har tidligere her brugt Maersk line som model for hvordan store IT systemer kan håndteres.
Jeg er blevet klogere. Også Maersk har haft problemer.
Men de er så heldige, at problemerne alene ses på top og bundlinie et år senere.
Ingen detaljer og få spørgsmål. Så Maersk har det lidt nemmere end domstolstyrelsen. Og jeg skal ikke bruge dem igen som eksempel.
Jeg har også overvejet, hvordan man lader brugere få adgang til kernen i Tinglysningens IT.
Jeg troede, at fejlen hovedsageligt måtte ligge hos køberen af systemet. Men jeg er blevet opmærksom på, at en mindre god leverandør måske har valgt en for simpel opbygning af brugerfladens adgang.
Er det tilfældet så kan det skyldes at prisen blev preset urimeligt langt ned. Eller at leverandøren ikke kan lave ordentlige systemer.
Er der tale om, at brugernes adgang er for integreret med selve systemet, så kan selv de bedste programmører ikke løse det.
Brugeren skal indtaste oplysninger uafhængigt af selve kernen, (det sker i de mange skærmbilleder der har været omtalt)
Derefter skal et delsystem tjekke om de indtastede data kan accepteres, og til sidst skal de fra delsystemet indsendes til kernen.
Ligesom vi andre lige tjekker alle punkter på skemaer en ekstra gang før vi afleverer dem
Hvis systemet ikke har delsystemet til aftestning, men lader brugerne taste direkte ind i hovedsystemet, så skal det gå galt. Der er ingen fejltolerance indbygget.
Mangler delsystemet håber jeg nogen allerede er ved at udbyde opgaven at lave sådan et.
Og så må vi alle håbe at det eksisterende system kan bringes til at virke med tilføjelsen.
Ellers varer det år før tinglysningen kommer til at fungere.
13. januar 2010 kl. 11:22
Jeg kan se, jeg glemte et eksempel.
Hvis man vil prøve hvordan et system som det tinglysningen har, virker, er det nemt:
Gå ind på Skat.dk og prøv at taste oplysninger ind på selvangivelsen.
Der kommer en pause ved hver indtastning.
Det er, når systemet modtager den enkelte oplysning.
Prøv så at forestille dig, at hver gang du taster fejl, holder pause, eller tjekker bagud, så forestil dig, at HELE din selvangivelse bliver slettet.
Det ser ud til at være den situation brugerne af tinglysning står i.
Skats system er tilsyneladende fungerende. Det håndterer til gengæld kun een oplysning fra brugeren ad gangen.
Men brugervenligt ? Nej, ikke rigtigt.
Det er meget tungt at arbejde med.
Tinglysningssager indeholder jo typisk mange enkeltinformationer.
Her forudsætter jeg, at Tinglysningens system ikke er basalt fejlbehæftet.