Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Et urovækkende regnestykke er dumpet i min mailboks som en reaktion på blogindlægget “Tinglysning: En gyser, der krænker retsfølelsen”. Ifølge mailen belastes danske huskøber og sælgere med ekstra renteudgifter på 244 millioner kr. pr. måned, som tinglysningen forsinkes, og det skorter jo ikke på beretninger om forsinkelser på 3-5 måneder.
Staten kan imidlertid IKKE pålægges erstatningspligt, selv den hver måned vælter store ekstraudgifter over på sagesløse borgere, om 244 millioner kroner eller mindre. Det manglende erstatningsansvar i en sag med så alvorlige konsekvenser for mange mennesker, er, hvad jeg i mit oprindelige blogindlæg hævdede måtte krænke retsfølelsen.
Regnestykkets afsender, hvis navn jeg er bekendt med, men som ønsker at fremstå anonym, har også regnet på den gennemsnitlige ekstraomkostning pr. ramt borger. Den ligger på kr. 5.000 pr. forsinket måned – lige ud af lommen – for det er EFTER, der er taget hensyn fra fradrag for renteudgifter.
Sandsynligt regnestykke
Jeg bringer mailen med regnestykket nedenfor på bloggen, men har forinden forelagt det et menneske, der jævnlig handler ejendomme. Det er ikke en ekspert – de kommer forhåbentlig på banen efterfølgende – men en mand, der selv er ramt. Hans kommentar lyder således:
Det er helt korrekt matematik. Det eneste man skal huske med sådanne Excel-knæbøjninger, er at de er underlagt en vis multiplikator-effekt. Man starter med små “ubetydelige” antagelser, men når alt ganges sammen kan små ændringer ved antagelserne flytte bjergene.
Men jeg tror, at mailens forfatter har ret – for omkostningen ved de “dyre sager” – dvs sager, hvor man har store lån/forpligtelser (som ejerlejlighedsudstykninger) får store øretæver – de trækker omkostningen opad.
Der vil i mailen med regnestykket nedenfor være oplysninger, der forstås bedst af dem, der professionelt arbejder på området.
CITAT start. Mail med REGNESTYKKET
Til din artikel vedr. forsinkelserne af tinglysninger efterspurgte du yderligere informationer og/eller case-stories.
Jeg har til din brug forsøgt at lave et overslag over konsekvenserne af forsinkelserne forårsaget af e-Tinglysning.
Skønnet ud fra Nykredits “Cover pool disclosure, 3rd quarter 2009″ er en gennemsnitlig lånestørrelse på DKK 1,5 mio. et konservativt gæt (se p. 2 i linket oven for: Udstedte obligationer: 864 Mia / Antal ejendomme: 0,5 mio. = 1,728 mio./ejendom). Med Nykredits markedsandel i mente, 35-40%, så er dette estimat nok ikke helt ved siden af for Danmark som helhed.
Vedr. lån i Danmark: Jeg laver her nogle antagelser vedr. lån med sikkerhed i fast ejendom i Danmark:
Af den eksisterende bestand af lån er ca. 1/3 RTL (rentetilpasningslån), der pt. har en rente på ca. 2%. Resten antages at være fastforrentede konverterbare lån til ca. 6% i rente. Gennemsnittet af disse er 4,7%. Jeg vælger at brug 5% som gennemsnit.
For nye lån er andelen af rentetilpasningslån betydeligt højere. Så jeg skønner at 2/3 er RTL til 2% mens resten er fastforrentede konverterbare lån til ca. 6% i rente. Gennemsnittet af disse er 3,3%. Jeg vælger at brug 4% som gennemsnit.
Så vidt jeg kan gennemskue er der 2 måder man kan blive fanget i tinglysningen:
1. Som køber med en stillet garanti:
Så vidt jeg gætter koster en sådan en garanti for rettidig betaling til sælger ca. 11%.
Modsatrettet, så sparer køberen udgiften til lånet, der er nyt: Altså forrentet til 4%
I alt en udgift på ca. 7%.
2. Som sælger, der ikke kan indfri sit lån, da der ikke er nogen garanti:
Her er der tale om et eksisterende lån, så udgiften er ca. 5%.
NB: Tilfældet 1. udelukker at 2. også kan være aktuelt for modparten.
Fordelingen imellem tilfælde 1. og 2. har jeg ikke umiddelbart nogen baggrund for at sige noget om, så jeg antager en 50-50 fordeling.
Så ser jeg kort på sagerne: Det kan ikke antages, at alle sager medfører, at en af parterne er fanget som nævnt ovenfor, så lad sige at kun 50% af sagerne fører til ekstra udgifter for en af parterne. Tænk på sager, der overlapper, flere tinglysninger på samme ejendom mv.
Så et skøn for størrelsen af manglende tinglyste lån er:
65.000 sager à DKK 1.500.000 hver ganget med 50%: DKK 48.750.000.000 i udestående lån.
Forretningen af disse til en af parternes ulempe er:
50% til 7% og 50% til 5%, altså i snit 6% af de udestående lån.
Dvs. et års forsinkelse ville sammenlagt koste låntagerne DKK 2.925.000.000, altså 2,9 millarder kr. i ekstra renter. Dermed bliver en måneds forsinkelse til ca. DKK 244 millioner.
Hvis man har sans for humor, så kan man jo sammenholde dette beløb med hvad omkostningerne til e-Tinglysning har været, og hvad de har fået som tilskud for at afhjælpe problemerne: Berlingske Tidende har i en artikel, om en landmand som den forsinkede tinglysning koster 750 kroner pr. dag, en interessant faktaboks. Den nævner, at statens investering i e-tinglysningen ligger på 220 millioner kroner. Det tal udgør altså knap en måneds renteudgifter for de uheldige borgere.
Jeg ved ikke hvad en medarbejder til behandling af tinglysninger tjener per måned, men DKK 40.000 er nok ikke i underkanten. Men den månedsløn, så kan de samlede renteudgifter betale ca. 6.000 ansatte til behandling af sagerne.
Læg mærke til at selv hvis jeg har ramt et 10 gange for højt beløb, så kan renterne stadig betale ca. 50% flere ansatte, end der var inden flytningen til Hobro (kilde:Version2.)
Hvis man antager at sagsbyrden kan afvikles jævnt over de næste 6 måneder, så bliver de samlede renteomkostninger ca. 3 gange de månedlige: DKK 731 millioner, svarende til ca. DKK 11.000 per forsinket tinglysning.
Grunden til denne antagelse er en Berlingske-artikel om, at tinglysningspuklen først er væk til sommer.
Men omvendt kan man jo se på de tørre tal og så tænke sit om belastningen jvf. artikel på dknyt.dk.
Hvis man i stedet betragter en låntager, som er blevet fanget i dette, så bliver vedkommendes gennemsnitligt estimerede omkostninger følgende:
DKK 1.500.000 gange 6% (gennemsnit af de 5% og 7% fra tidligere) i 3 måneder: DKK 22.500. Selv hvis man husker at det kan trækkes fra i skatten som rentefradrag, så er der tale om en udgift på DKK 15.000 for den enkelte borger, svarende til ca. 5.000 per måned i ekstra omkostninger for borgeren.
CITAT SLUT
Hvad er din holdning til regnestykket? Holder det?
Hvordan har du det med, at Staten IKKE kan pålægges erstatningspligt i denne sammenhæng? Problemet kan jo få alvorlige konsekvenser for den ramte borger, der ikke har meget at rutte med.
PS: I næste uge er jeg inviteret ind til Domstolsstyrelsen, hvor jeg vil gøre mit bedste for at sætte mig ordentligt ind i, hvad der går godt med den digitale tinglysning, hvad der går skidt, og ikke mindst hvorfor det går skidt og hvor længe problemerne holder ved.
7. januar 2010 kl. 18:30
Det slår mig at hovedVINDERNE i dette her, er de banker, der låner pengene ud til folk.
Så mistes der 244 mill pr måned, må nogen jo tjene 244 mill.
Så statens tinglysning fungerer nu som statsstøtte til bankerne.
Det ER da rart, at der er nogen dette roderi gavner.
:-)
7. januar 2010 kl. 22:57
Det som er mest beskæmmende er at de mennesker som har ansvar for sådanne systemer og deres implementering, samt de mennesker som er sat til at lede organisationen i tinglysningen – det er mennesker som absolut INGEN konsekvens har ved deres eget elendige arbejde. De får deres ringe løn og kører hjem i deres Corollaer kl 16.30.
Man skal være professionel ejendomsmand for at forstå virkelig hvor mange problemer det her skaber. Husk lige at man tvinger folk til at mellemfinansiere i et finansmarked som i forvejen er under-”funded”. Der er simpelthen ikke penge nok til at gøre alle bankkunder glade. De indirekte problemer og konsekvenser ved det her er kæmpe store!!!
7. januar 2010 kl. 23:01
Beregningen holder godt stik for vores vedkommende. Vi solgte vores lejlighed 1. september 2009 og har nu i over 4 måneder ventet på at få tinglysningen på plads.
Imens vi venter, betaler vi hver måned næsten 5000 kr. i rente for et lån som forlængst havde været indfriet, hvis blot tinglysningen fungerede som den skulle.
Indtil nu har statens IT-fadæse med e-tinglysningen kostet os over 20.000 kr. Det er frustrerende. Især fordi der tilsyneladende ikke er andet at gøre end at finde sig i det og vente tålmodigt.
Så vi venter og betaler troligt renter på lånet til lejligheden vi ikke længere ejer. Realkreditterne og bankerne tjener pengene og staten vasker hænder. Mod dette system er man hjælpesløs!
Tak fordi du bringer emnet på banen. Det hjælper at se nogen sætte fokus på vanviddet.
8. januar 2010 kl. 02:32
Ja tak – Dorthe – det vil være en god idé, at du sætter dig ind i tingene. For det du skriver her bærer tydeligt præg af, at du ikke er økonom, men blot citerer økonomer – og har travlt med det.
Dine beregninger holder slet ikke, i dine udgaver,
I øvrigt tak for dine indspark, der bestemt er læseværdige. Og gør nu noget ved det der økonomiske DK-virvar. Der er rigtigt meget mere, hvor dét kom fra!
MVH
Frede Asgaard
8. januar 2010 kl. 10:38
Jeg har selv foretaget et tilsvarende regnestykke og kommet til nogenlunde samme resultat.
Man kan spørge, hvor bliver alle de penge af. Svar: Bankerne!
Det er bankerne der scorer gevinsten, 3 – 4 mia på årsbasis.
Måske er det i virkeligheden en skjult bankpakke!
Venlig hilsen
Erling Pedersen
8. januar 2010 kl. 11:32
Som altid når staten starter IT projekter op går der ged i tingene, det er desværre en faktum og meget skræmmende.
Som en del af ejendomsbranchen har jeg selv haft store problemer i forbindelse med digitaliseringen af tinglysningen, og ikke mindst store frustrationer med at forstå hvordan man kan sætte et så stort projekt i søen uden at have overblik.
Det virker som om der ikke har være tinglysningfolk med i planlægningen af systemet og overgangen.
Tinglysningsprocessen er meget rigid og kompleks og derfor meget meget svær at digitalisere. En lille bitte fejl i et dokument kan starte en uoverskuelig kædereaktion, der nogen gange kan få tingene til at løbe så meget ud af et sidespor at det er næsten umuligt at komme retur.
Sammenfattende kan man sige at de store problemer må skyldes at dem der har lavet systemet ikke har lyttet til eller snakket med de folk, der faktisk ved noget om tinglysning, men det har vi jo hørt før.
Jeg vil dog også understrege at systemet faktisk er til kæmpe gavn og når det kommer til at fungere, og digital signatur bliver udbredt vil blive medvirke til en kraftig serviceforbedring for ejendombranchen, med tinglysning af dokumenter næsten fra time til time.
Jeg kan slet ikke forstå at staten ikke kan være erstatningspligtig med så store forsinkelser, evt. må en leverandør skulle dømmes til erstatning.
Man undres gang på gang over at Staten bliver snydt så det driver af smarte IT leverandører, der tjener kassen på at levere systemer der altid er forsinkede og som regel sjældent virker efter hensigten.
Morten
8. januar 2010 kl. 12:45
@ Frede Asgaard. Heldigvis er blogmiljøets styrke netop, at kyndige folk kan rette og supplere, så jeg vil være taknemmelig for, hvis du anfører, hvor der er problemer. (Og så en stor tak for rosen til bloggen:-)
@Morten Demant. Jeg er helt enig med dig i, at på et tidspunkt kommer e-tinglysningen til at udgøre en kæmpefordel.
Der vil være børnesygdomme ved ethvert komplekst it-system, men nogle af dem, der er vist sig ved e-tinglysningen kunne været undgået gennem bedre planlægning, test og brugerinddragelse.
8. januar 2010 kl. 13:07
Ingen tvivl om at det bliver godt engang. Vi skal bare have en tro at der er nogen der får det til at fungere normalt og med en god kundeservice ved henvendelser.
En anden del af regnestykket er så hvad det koster Staten i udskudte tinglysningsafgifter. Det kunne være interessant at vi hvor mange afgifter der ikke er betalt. Tinglysningsafgiften betales jo først når skødet er lyst.
8. januar 2010 kl. 13:52
Kunne det ikke være rart om der bare éen gang i historien kom til at rulle hoveder for den her fadæse?
Inten tvivl om at de ansvarlige for IT-projektet burde sparkes ud. Fik de ikke rimelige rammer at arbejde under?
Jamen sker det, så siger man bare “nej, jeg vil ikke lægge navn til dette projekt”. Først der bliver rammerne ændret.
Har man ikke haft evnen? Så får man sparket!
Hvad med ham den usynlige vatnisse af en retspræsident som er chef for tinglysningen?
Det er hans opgave at dels fikse problemet til fremtiden (ja det blir da konon godt en dag) men også at fikse problemerne lige nu. Og nej man fikser ikke problemet med at ansætte mennesker i telefonkøen som kan sige “desværre vi kan ikke sige hvor lang tid der går”. Så kan de ligeså godt lave en website hvor der står “telefon-henvendelse åber først juni 2010″.
Retspræsidenten må tage bilen og køre til København og mødes med Brian Mikkelsen, sådan at der kommer mere fart på nødplanerne. “Vi har ansat nye medarbejdere per januar 2010″ lød det i efteråret.
Jo-jo Wise Guy, men kender du ikke telefonnummeret på Adecco (eller hvad vikarfirmaerne hedder i Horsens)?
Kom igang! NU! Hvordan i al verden kan tingene tage så lang tid?
Brian – hvor er Brian henne? Nåå ja, han har et PET problem han lige skal løse, og før det en klimakonference…
8. januar 2010 kl. 18:27
Jeg er udvikler, og kender en del af dem som sidder på digital tinglysning rundt omkring i Danmark. Det er absolut nogle af branchens kloge hoveder der sidder der. Ingen tvivl om det. Og jeg ved der bliver knoklet på livet løs med systemet. Det er ikke folk som bare arbejder 8-16, og har ikke været det længe. De er på overtid, og nogle har været det i mere end et år.
Det er nu engang sådan med software, at nogle forretningsområder kan være enormt komplicerede at digitalisere, som Morten Demant også nævner at tinglysningsprocessen er. Ingen kan overskue fra start af, hvad et sådan system kommer til at koste. Ingen.
Derfor vil så store projekter her næsten altid gå over budget, og blive forsinkede. Hvorfor? Fordi projekter af denne her størrelse prissættes på et estimat, som højst bliver et so-so gæt. Ingen har lavet et digitaliseringsprojekt før på tinglysning i DK, så der er ingen præcedens at læne sig op af. Systemer af denne størrelse ville måske aldrig blive sat igang, hvis man på forhånd vidste hvad det reelt ville koste at udvikle.
Ansvaret for igangsættelsen skal man huske, altid ligger hos den som *køber* systemet. Hvis man sætter et system i produktion vel vidende at det måske ikke er komplet, så kan det give problemer. Om det er tilfældet her, skal jeg undlade at udtale mig om. Så tæt er jeg trods alt ikke på projektet at jeg ved noget om det. Men *hvis* de vidste noget om det, burde de (domstolsstyrelsen) have udskudt idriftsættelsen.
En mere hensigtsmæssig model for igangsættelsen ville måske have været at digitalisere mindre dele af tinglysningen af gangen. F.eks. at starte med at udvikle det system som skal understøtte sagsbehandlerne. Derefter måske det system som bankerne kommunikerer med, og til sidst måske åbne op for offentligheden, når det andet fungerer rimeligt.
Når man igangsætter meget store systemer i et hug, går det stort set altid galt. Kompleksiteten i sådanne systemer er for stor til at man på forhånd kan regne alt ud som kan gå galt.
Der bliver talt meget om at placere ansvar. Hos domstolsstyrelsen, eller hos IT-leverandøren. Men først synes jeg man bør skille de to begreber “skyld” og “ansvar” ad.
Skylden for at store systemer så ofte går over budget og tid skyldes oftest at systemerne bliver så komplekse, at det kræver enorme ressourcer at overskue og koordinere udviklingen af dem. Og jo større system man starter med at udvikle, jo større overhead bliver der på udviklingen af det. Faktisk vil jeg påstå, at udgiften til et system stiger eksponentielt med størrelsen og kompleksiteten på det, ikke lineært som mange ellers tror. Skylden her ligger hverken hos domstolsstyrelsen eller IT-leverandøren, men i et stort og komplekst digitaliserings-projekt.
Ansvaret derimod, er noget andet. Det må domstolsstyrelsen og IT-leverandøren selv finde ud af, at dele mellem sig. Det er trods alt dem som bedst ved, hvad der egentligt foregår i projektet. Resten af os gætter bare.
10. januar 2010 kl. 14:12
@ Jakob Jenkov. Tak for den gode redegørelse af “naturen” i systemudvikling og fælderne.
@ Alle. Version2.dk har citeret fra dette blogindlæg, og der er en værdifuld ekstrainformation, som jeg hermed viderebringer:
CITAT: Beregningerne af ekstra renteudgifter medtager dog ikke den positive effekt, den digitale tinglysning har haft for alle dem, som ikke er blevet ramt af forsinkelserne. Går et pantebrev glat igennem den digitale proces, tager det i dag kun få sekunder, mod typisk 10 dage dengang tinglysningen var papir-baseret.
I dag fredag behandler medarbejderne i Tinglysningsretten fuldmagter fra 5. januar – og har dermed næsten indhentet det store efterslæb, der var i efteråret – mens andre typer af manuel sagsbehandling kun er nået til november- eller oktober-dokumenter. Værst ser det ud for ?matrikulære ændringer?, hvor det er sager fra 2. oktober, der ordnes nu.
Alle børnesygdomme i systemet skulle være væk nu, ligesom der efter nytår blev ansat flere sagsbehandlere, hvilket giver mulighed for kortere behandlingstid. Tinglysningsretten har dog anslået, at puklen af sager først vil være væk til sommer.
CITAT SLUT.
Link til hele Version2-artiklen er her:
http://www.version2.dk/artikel/13424-dorte-toft-tinglysnings-forsinkelser-koster-en-kvart-milliard-om-maaneden?utm_medium=rss&utm_campaign=it
10. januar 2010 kl. 22:43
Tinglysningsretten offentliggør en “daglig status”. Daglig status for den 23. november så sådan ud:
Fuldmagter modtaget 20-11-2009
Skøder (lette) udtaget 17-11-2009
Skøder (tunge) udtaget 21-10-2009
Skifteretsattester udtaget 14-10-2009
Pantebreve (lette) udtaget 03-11-2009
Pantebreve (tunge) udtaget 01-10-2009
Servitutdokumenter udtaget 21-10-2009
Matrikulære ændringer modtaget 02-10-2009
Attester og udskrifter bestilt 20-10-2009
Daglig status for den 11. januar ser sådan ud:
Fuldmagter modtaget 05-01-2010
Skøder (lette) udtaget (klares automatisk nu)
Skøder (tunge) udtaget 03-11-2009
Skifteretsattester udtaget 11-11-2009
Pantebreve (lette) udtaget (klares automatisk nu)
Pantebreve (tunge) udtaget 20-10-2009
Servitutdokumenter udtaget 02-11-2009
Matrikulære ændringer modtaget 02-10-2009
Attester og udskrifter bestilt 06-11-2009
Dokumenter til konvertering 15-10-2009
Bemærk, at matrikulære ændringer ikke har flyttet sig overhovedet (!), og at alle typer sager (pånær fuldmagter) sakker længere og længere bagud.
@Jakob Jenkov: Tak for en god kommentar vedr. ansvaret. Jeg er meget enig i, at vi som borgere ikke skal gøre os kloge på forholdet mellem Domstolsstyrelsen og deres leverandører. Vi aner ikke, hvad der er foregået dem imellem (men vi ved, at en leverandør kan være nødt til at levere den vare, kunden bestiller). Vi borgere må derfor stille Domstolsstyrelsen til ansvar – og hvis de så kan sende aben videre til deres leverandører/rådgivere, må de gøre det.
@Dorte: Når du møder Domstolsstyrelsen, synes jeg, at du skal spørge om:
1. Vil Domstolsstyrelsen påtage sig ansvaret for det nuværende rod? (Hvis ikke de vil det, må de kunne komme efter en leverandør – om ikke andet må der være et rådgiveransvar – men det kan ikke være rigtigt, at “ingen” har ansvaret.)
2. Hvordan skal vi kunne tro på, at puklen er afviklet til sommer, når sagsbehandlingstiderne stadig er voksende? Godt nok kommer der 13 sagsbehandlere mere efter Nytår, men det ser da ikke ud til at forslå. Mon ikke en del af de medarbejdere, der har arbejdet hårdt hele efteråret, også skal afvikle ferie og afspadsering? Børsen har beregnet, at en sagsbehandler skal gå fra 8 til 25 sager om dagen, hvis puklen skal afvikles: http://epn.dk/samfund/article1927509.ece
3. Hvorfor behandles der slet ingen matrikulære ændringer?
4. I hvilken grad har man involveret interessenter uden for Domstolsstyrelsen (ejendomsmæglere, boligadvokater, finansielle institutioner, andre myndigheder o.s.v.) i analyse, design, test og implementeringsfase? Hvordan har man sikret sig, at de kommende brugere af systemet var klædt på til at kunne anvende systemet?
5. Hvordan kan man beslutte at sætte systemet i produktion, før brugervejledningerne er i tilstrækkelig god kvalitet – og samtidig underbemande hotlinen? Er bombardementet af hotline og mailbokse ikke et symptom på, at implementeringsprocessen er kørt helt skævt?
6. Er der afsat tilstrækkelige midler til at følge op på brugernes første tilbagemeldinger på systemet? (fejlretning, afhjælpning af uhensigtsmæssigheder og småforbedringer af systemet, der hvor flaskehalsene viser sig at opstå, opnormering af hotline, forbedring af vejledninger o.s.v.) – eller ville en ekstra bevilling kunne sætte skub i oprydningen?
7. Har man analyseret de fremtidige arbejdsgange, før man designede systemet? (fx beskrevet dem med use cases?) Mit personlige bekendtskab med det nye system er som arving, der sælger fast ejendom. Cirkusset omkring skifteretsattest, skiftefuldmagter, tinglysningsfuldmagter og skøde har i hvert fald forekommet mig unødigt kompliceret! Vi har skullet vente på manuel sagsbehandling i to omgange – først tinglysning af skifteretsattesten (der viser, at vi må sælge), og nu venter vi på tinglysning af skødet … det er altså en og samme (simple) sag. Min bror har (som bobestyrer) skullet udfylde og underskrive en omstændelig fuldmagt til sig selv om, at han måtte signere skødet digitalt. Finn Søeborg ville have nydt det ..
11. januar 2010 kl. 15:44
@ Lise Gerd Pedersen. Tak for det tankevækkende indlæg. Godt for Domstolsstyrelsens ledelse, at den hermed allerede nu får nogle af de spørgsmål, som jeg vil stille:-)
Hvad jeg forsøger at kigge på p.t. er, om det vitterligt stadig er “børnesygdomme”, der spøger, eller alvorligere sygdomme. Samt om det vitterligt er muligt, at sagesløse borgere kan påføres så store ekstraudgifter UDEN at nogen kan gøres ansvarlige herfor og altså erstatningspligtige.
11. januar 2010 kl. 19:06
Gode indlæg ovenfor.
Men der er en simpel konklusion:
Det er et ledelsesproblem! I sidste ende hos de som har det øverste ansvar for “organisationen tinglysningen”. De som har købt IT-systemet – og de som har gennemført flytningen til Horsens med alt hvad det medfører.
Burde man ikke lave et gruppesøgsmål mod de ansvarlige organisationer bag? Bare for at statuere et eksempel en gang for alle, at vi borgere ikke vil acceptere offentlig talentløshed i IT-implementeringer og/eller organisationsforandringer.
12. januar 2010 kl. 20:26
[...] fra den 2. oktober og fremefter stadig ikke er under behandling. Det blev påpeget i en tidligere blogkommentar af Lise Gerd [...]
12. januar 2010 kl. 23:13
Systemet er fuldkomment ugennemtestet, og ikke struktureret med fornuft
Vi har i 3 omgange haft kontakt til tinglysning.dk i forbindelse med tinglysning af et realkredit pantebrev.
Hver gang pantebrevet blev lagt i vor tinglysningsmappe (der er identificeret ved vort cpr nummer, samt nemid med e-mail) skulle vi have af vide pr brev af realkreditinstituttet, at de havde lagt pantebrev i vor tinglysningsmappe
En fornuftig strukturering ville jo have sørget for at vi fik en notifikation af systemet via mail, hver gang der blev lagt noget i vor tinglysningsmappe ???
Det er en ommer!
26. januar 2010 kl. 19:22
[...] Bud: Staten koster borgere 244 mio. kr. pr. måned tinglysningen forsinkes [...]