Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Korrektion den 18. januar. Tjek nyt blogindlæg her (scroll ned i bunden). IT-funktionaliteten er på plads, der tinglyses matrikulære ændringer, som ikke blev nået før den 20. august, men man har grundet travlhed endnu ikke nået at komme igennem alle dem indleveret den 2. oktober.
Op mod 4.500 sager om ændringer af matrikler er strandet siden den 20. august, hvor Domstolsstyrelsen lukkede for den papirbaserede tinglysning. Indførelsen af den digitale tingslysning har totalt lammet salg af nyudstykkede parceller og afregning mellem boligejere, der indbyrdes flytter skelpæle.
Bag det talmæssige skøn på de 4.500 sager står praktiserende landindspektør Flemming Pade, Landinspektørerne Skelstedet. Tallet baserer han på, at Kort- og Matrikelstyrelsen hvert år registrerer 10-12.000 såkaldte matrikulære sager fra landinspektører.
Skandaløst problem
”Det er et overset problem, midt i hele debatten om de alvorlige forsinkelser, som den digitale tinglysning har forårsaget,” siger Flemming Pade, ”En parcel udstykket efter den 20. august, hvor der blev lukket for papirbaseret tinglysning, findes end ikke i tingbogen. Som følge heraf, kan der hverken lyses adkomster, hæftelser eller servitutter på disse, hvilket er skandaløst.”
Blandt konsekvenserne er, at en ny udstykning ikke kan sælges. Der kan ikke udstedes et skøde, når parcellen ikke er tinglyst. Ligeledes kan en ejendom, hvor der er flyttet skel, heller ikke handles med ajourførte arealer.
Først den 2. oktober åbnede Tinglysningsretten for, at Kort- og Matrikelstyrelsen igen kunne indsende matrikulære ændringer. Den daglige status, som retten fremlægger for e-tinglysningen, viste imidlertid i går, den 11. januar, at sager fra den 2. oktober og fremefter stadig ikke er under behandling. Det blev påpeget i en tidligere blogkommentar af Lise Gerd Pedersen.
Reelt set er der imidlertid ikke tale om, at det kun er sager fra 2. oktober og fremefter, men fra den 20. august, altså omkring 5 måneders stilstand.
Svært siger Domstolstyrelsen
På den baggrund rettede jeg et spørgsmål til Tinglysningsretten/Domstolstyrelsen om, hvorfor der tilsyneladende intet fremskridt var at se inden for de matrikulære ændringer.
Domstolsstyrelsens kommunikationschef Emil Melchior svarede således pr. mail: ”De matrikulære ændringer er jo typisk store og komplicerede sager, der kræver manuel behandling, og som også tog lang tid, før tinglysningen blev digital.”
Den oplysning stemmer ikke overens med erfaringerne, som er gjort hos Landinspektørerne Skelstedet. ”Tidligere skete tinglysningen nærmest dag til dag, og i hvert fald inden for en uges tid efter, at Kort- og Matrikelstyrelsen havde sendt registreringen ind,” siger Flemming Pade.
Man kan så spekulere over, om den matrikulære del af it-systemet måske slet ikke er færdig. Eller om der blot er tale om en prioritering af de manuelle kræfter.
Flemming Pade er trist over udviklingen: ”Vi havde et hurtigt og særdeles velfungende system med respekt og smidig kommunikation indbyrdes på tværs af tinglysningen, landinspektørerne og Kort- og Matrikelstyrelsen. Nu må vi ikke en gang ringe til tinglysningen, kun maile, og vores mails besvares ikke.”
Domstolsstyrelsens kommunikationschef Emil Melchior forventer, at man i løbet af denne uge fremlægger en plan med konkrete milepæle og målsætninger for nedbringelsen af den sagsbunke i Tinglysningsretten, der afventer manuel behandling. Det omfatter altså også sagerne om matrikulære ændringer.
13. januar 2010 kl. 11:21
Der skrives og nævnes fortsat kun noget om denne helt uacceptable digitale flaskehals, men intet om en hurtig løsning af opgaven!!!
I en privat ejet virksomhed til sammenligning, kan den tid der allerede er gået uden en brugbar løsning, betyde store tab og det der er endnu værre!!
Udeleger opgaven til landets dygtigste IT-knude løsere i en fart, så alle indvolverede parter kan komme videre uden for mange skrammer.
13. januar 2010 kl. 11:39
Arven efter Lene Espersens otte år som justitsminister:
1. Politireformen. Politiets indsats forringet og fordyret.
2. Domstolsreformen. Domstolenes arbejde forringet, forsinket og fordyret.
Og nu 3:
3. Tinglysningsreformen. Kaos og elendighed for de betrufne, der prøver at få fast ejendom købt og solgt.
I mellemtiden er fr. Espersen forfremmet til erhvervs- og økonomiminster midt i en krisetid. Der bliver en regning at betale – for alle os andre, vel at mærke.
13. januar 2010 kl. 15:07
Det offentlige overgår gang på gang sig selv. Dette er endnu et bevis på, at fra Christiansborg og ned igennem hele den offentlige sektor, er der ingen, som handler ud fra virkeligheden. Det er en skandale.
15. januar 2010 kl. 10:11
Domstolstyrelsen skylder et svar på hvorfor man tog et tinglysningssystem i brug, som ikke kan opdateres, når der sker udstykninger. Jeg er selv landinspektør og kan bekræfte, at tidligere tog indføring af en udstykning i tingbogen typisk kun få dage. Det er foruroligende, at Domstolstyrelsen giver forkerte oplysninger til medierne, når der stilles spørgsmål til driften af tinglysningssystemet.
18. januar 2010 kl. 08:52
[...] mit tidligere blogindlæg kunne det se ud, som om alt vedørende de matrikulære tinglysninger har været lammet siden den 20. [...]
18. januar 2010 kl. 09:03
OBS. Korrektion. IT-funktionaliteten er på plads, oplyser præsidenten for Tinglysningsretten, Søren Sørup Hansen. Der tinglyses matrikulære ændringer, som ikke blev nået før den 20. august, men man har grundet travlhed endnu ikke nået at komme igennem alle dem indleveret den 2. oktober.
Det vil dog tage tid, at komme gennem bunkerne. Således forventes ventetiden at være på 100 dage i januar og 90 dage i februar. Målet – at enhver matrikulær ændring behandles på max. 10 dage – forventes nået den 10. maj.
På alle andre tinglysningsområder forventes målet nået den 6. april.