Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
Blogindlægget handler om:
- For kort og sen brugertest for advokater, boligrådgivere m.v.
- Grænsefladen gælder behovet hos blot 5 pct. af “tinglyserne”
- Finanssektor privilegeret. Fik også opbygget front-system – portal
- Andre proff’er undlod at lave front-system
- Ublu gebyrer
- Korrektion vedr. lammelse af matrikulære tingslysningen
Dette indlæg er baseret på et møde hos Domstolstyrelsen i torsdags (14. januar) med Søren Sørup Hansen, præsident for Tinglysningsretten, Adam Wolf, direktør for Domstolsstyrelsen og Henrik Hvid Jensen, projektchef hos Devoteam – rådgiver vedr. tinglysningssystemet. Mange ting faldt på plads, og jeg blev klar over en fejl, jeg har begået (se sidst i dette blogindlæg vedr. matrikulære ændringer).
Big Bang ikke planen oprindelig
Den digitale tingslysning, der efter indførelsen skulle give årlige besparelser på 100 millioner kroner, er blevet forsinket gang på gang. Jeg har selv tidligere fortalt, at leverandøren CSC på et tidspunkt mistede alt for mange nøglemedarbejdere på det område, og tinglysningsrettens præsident Søren Sørup Hansen forklarer, at der derfor måtte sadles om.
Oprindelig skulle bilbogen (tinglysning af ejerskab, restgæld) være indført først, så der var lidt tid til at få erfaringer, og først derefter skulle tinglysning af ejendom og arealer ud. CSC’s personaleproblem gjorde, at man byttede om, så alle kræfter kunne sættes ind på ejendommene.
Det er årsagen til, at det blev, hvad der kaldes en Big Bang-implementering, selv om den slags frarådes kraftigt. Bilbogen forventes at være på plads sommeren 2010.
Dårlig brugervenlighed
Forsinkelserne gav et pres, og flere forsinkelser var ikke velkomne, forstod jeg på mødedeltagerne. “Enhver yderligere forsinkelse ville koste staten og borgerne penge”, forklarede Søren Sørup Hansen.
Tidspresset gjorde imidlertid, at en stor gruppe brugere blev forsømt, nemlig advokater, boligrådgivere og visse ejendomsmæglere. Tilsammen står de for omkring 25 procent af tinglysningssagerne. Størst er finanssektoren med 70 procent af sagerne.
Advokater og rådgivere fik først lov til at teste systemet august 2009, altså måneden før det skulle igangsættes, hvilket normalt vil blive betegnet som uansvarligt sent at inddrage brugere i test.
Udviklet til “Maren i kæret”
Jeg troede selv, at systemet var udviklet netop for de professionelle brugere, men det er ikke tilfældet. Systemet er udviklet med en brugervenlighed, der skal gøre den almindelige borger og små virksomheder i stand til selv at tinglyse. På mit spørgsmål om, hvor mange menigmænd, der selv havde tinglyst indtil da ud af den samlede andel, var svaret omkring 5 procent.
Af hensyn til den uerfarne bruger gives der mange forklaringer undervejs ved felter, der skal udfyldes, så procedurer kan forstås og følges. Det er årsagen til, at der skal traves igennem et ret stort antal skærmbilleder, før en sag er på plads. Noget, som advokater og andre har udtrykt stor utilfredshed med.
Der er hørt påstande om, at hele 27 skærmbilleder var nødvendige, før en sag var indberettet, men ifølge oplysninger på mødet i torsdags, vil det aldrig være tilfældet. Antallet af skærmbilleder, man skal igennem, afhænger af sagens type.
Forventninger til profferne
Den primære målgruppe er altså den almindelige borgere og den lille virksomhed, men det indebærer IKKE, at de store brugergrupper blot blev ignoreret.
Tinglysningsretten forventede, at de professionelle brugere ville bruge systemet via diverse forsystemer – egne portaler, som de selv ville få udviklet, og som kunne knappes ind i e-tinglysningssystemet som et hanstik i et hunstik.
Finansbranchen priviligeret
Finansbranchen, der tidligt blev dybt involveret i udviklingsprocessen og test af den, udviklede da også egne portaler.
I en sådan portal vil man typisk lade den rutinerede brugeren udfylde mange felter på én side. Langt færre forklaringer er nødvendige, og derfor kan den professionelle bruger nøjes med færre skærmbilleder.
Boligadvokater har tilsyneladende ikke fået udviklet en fælles portal, ej heller har andre rådgivere uden for finanssektoren. De bruger altså “grænsefladen”, der er udviklet til menigmand.
Om det er for at spare penge, ved jeg ikke, ej heller om det måske kan skyldes problemer med at finde udviklingsressourcer nok.
Men det er forståelsen, jeg fik på mødet.
Urealistiske forventninger?
Tinglysningsretten forventninger til private aktørers egen indsats blev forklaret med, at disse aktører jo i forvejen har egne it-systemer på området, og at det derfor vil være formålstjenligt for dem, at udvikle eget for-system – egen portal.
Via egen portal ville data fra de private aktørers eksisterende it-systemer uden videre kunne fødes over i det statslige system i stedet for at alt skal genindtastes med det tidsspilde og risiko for fejltastninger, det indebærer.
Begynder kontra erfarne
Jeg spurgte, hvorfor e-tinglysningen ikke bare var lavet, så man kunne klikke af for henholdsvis “begynder” og “proff” og så få skærmbilleder tilpasset efter eget niveau. Men igen fik jeg svaret, at det måtte være bedst for proff’erne at undgå, at skulle genindtaste de data, de allerede havde i egne systemer.
Spørgsmålet er så, om Tinglysningsrettens forventninger var realistiske? Eller har f.eks. boligadvokater egen organisation at takke for bøvlet, de nu klager over.
Varedeklaration
Husk, når dette læses, at mit stofområde aldrig har været ejendomshandel eller privatøkonomi. Har jeg begået fejl eller misforstået noget, så tøv ikke med at gøre opmærksom på det via kommentarfeltet, og jeg vil – hvis nødvendigt – naturligvis rette op.
Urealistisk høje gebyrer
I øvrigt kan jeg fortælle, at min klumme i dagens Berlingske Business beskæftiger sig med en anden side af e-tinglysningen, nemlig gebyrer for kig i e-tingslysningsregistrene. Der høres jo mange klager over prisniveauet.
Ifølge Tinglysningsrettens præsident Søren Sørup Hansen er alt som før, altså i papiralderen, hvad angår gebyrer. Men som jeg skriver, kan omkostningen ved at så op i et elektronisk register knap løbe op i øre, og så er det vel tæt på optrækkeri, når politikerne kræver afregninger på 30, 120 og 175 kroner ved kasse 1 pr. indkig afhængig af detaljeringsgrad.
Læs mere i min klumme.
Rettelse: Matrikulære ændringer
Til slut. I alt er der foretaget 300.000 tinglysninger via det nye system, og i dag klares 60 procent af sagerne pr. automatik og altså øjeblikkeligt. Det svarer til hvad, politikerne er lovet.
Forventningen har hele tiden været, at en vis del af sagerne har en sådan natur, at de skal tages ud til manuel behandling. Blandt disse er nogle tinglysninger af matrikulære ændringer, og det er her, der er opstået misforståelser.
Ifølge mit tidligere blogindlæg kunne det se ud, som om alt vedørende de matrikulære tinglysninger har været lammet siden den 20. august 2009. Fra den dag kunne Kort- og Matrikelstyrelsen ikke længere indsende nye matrikulære sager til tinglysning, men måtte afvente den 2. oktober. Pausen var foranlediget af behovet for at iværksætte den nye digitale tinglysning trinvist, med ejendomshandler først.
Ifølge status fra Tinglysningsretten har medarbejderne i Hobro endnu ikke ædt sig igennem de matrikulære ændringer indleveret den 2. oktober og fremefter, men det betyder IKKE, at der ikke har været tinglyst sådanne ændringer, oplyser Søren Sørup Hansen. Han fortæller, at flere sager, der lå og ventede den 20. august, for eksempel er kommet på plads.
Der er altså IKKE tale om it-mæssige mangler, blot den ekstraordinære travlhed. Den nødvendige funktionalitet er på plads. Godt at få opklaret.
18. januar 2010 kl. 08:58
[...] Rod i e-tinglysning: Tidspres og skuffede forventninger [...]
18. januar 2010 kl. 09:50
Vi er jo alle fodbold-dommere med VILD forstand på fodbold. Realiteten er jo bare at det er på banen fodbolden vindes – og ikke på tilskuerpladserne. Men for h…… (!) det her er en TRÆLS fodboldkamp hvor end ikke tribunen er bygget!
Hvordan kan CSC få en ordre på at løse sådan et system, og så forklare problemet med mangel på personale? Det vidner jo om at kunden er TOTALT inkompetent.
Som skatteyder vil jeg gerne vide hvem er kunden?
En ting er at man er så uduelig at man accepterer konsekvent at bruge 600-1.000 kr per time på danske softwareudviklere til offentlige danske projekter, når verden samtidig flyder med super gode (bedre) hjerner til halvdelen af prisen (eller under),
Men at man så end ikke kan få DEM til at fungere selv når de sidder lige ved siden af!? Det er da en skandale af de helt store.
Jeg ved godt at jeg er outsourcing-fanatiker og det her er ikke et korstog med den overskrift – men mere med overskriften at virksomheder som CSC bare ikke er skarpe nok. De er for store og usmidige og gumpetunge og hvorfor bliver jeg som skatteyder ved med at hyre dem? Hvorfor?
Jeg mødte engang i Rusland en udviklingschef for Citibank. Det er altså en pæn stor biks! Han havde gang i det vildeste udviklingsprojekt med de her russere (et finansielt system). Hans mantra var at hvis er projekt ikke fungerede så fyrede han folk indtil projektet kom på skinner igen.
Nogen gange så var de helt nede på 10 mand før de igen skruede op. Han sagde at problemet altid var at der er 10% super skarpe hjerner som endte med at deres arbejde druknede i politik og arbejdsprocedurer skabt af de andre 90%. Kunsten var at finde diamanterne.
Læs bogen iCon om Steve Jobs. Han skabte med 10 mand i en hemmelig sidebygning hvad 100 mand ikke kunne skabe ovre i den “officielle” Apple Inc. No wonder de hyrede Steve igen.
18. januar 2010 kl. 11:51
Forestillingen om at det skulle være et ædelt formål at “spare” staten for 100 millioner årligt på en skat, som indbringer tifold mere til samme stat, er i bedste fald dubiøst, og ihvertfald såre betegnende og afslørende for den moralske habitus, de som har udtænkt denne plan, er i besiddelse af.
Men den væsentligste grund til med alle midler at modsætte sig denne digitalisering — som der aldrig har været nogen folkelig debat om — er at een skal ikke eje en computer for at kunne udfører den menneskeret det er at kunne handle, til at kunne underskrive skøder.
Undskyld hvis jeg er naiv, men det samme er de tusinder som nægter at underskrive en af deres livs største — måske den største — handel, ved hjælp af en computermus. At handle ejendom er for de fleste traditionelle mennesker — forankrede i landets kultur –et nærmest helligt øjeblik, hvor man mødes med køberen/sælgeren og ser denne i øjnene, inden eller medens der skrives under. Sådan foregår det også over hele verden. Hvad får galt afmarcherede offentligt ansatte barylere til at lægge sig i selen for at hjælpe staten med at spare 100 millioner kroner, for noget den allerede får tifold dette beløb ind på? De har selv taget et udvidet computer-kursus og mener så at dette er vejen frem for alle? De mener måske at hurtig ekspeditionstid på bolighandels-området er noget som vil rykke Danmark op i en eller anden superliga i “digital forvaltning” – og der håbes utvivlsomt på eksport-ordrer til andre lande, som man håber at kunne prakke dette system på? Men meget få andre lande, hvis nogen, cil nogensinde gå så langt.
Som det vil vise sig, var dette “one bridge too far”, og alle Jer IT-kyndige som ikke skarpt er gået i rette med det for længe siden, viser desværre os hæderlige og traditionsbundne mennesker, hvilken forkvaklet moral I haver.
18. januar 2010 kl. 12:46
Ja, og skriftsproget er blevet værre siden fjerpennen, og biler var bedre da man døde af alle sammenstød.
At noget har været tilstede siden ruder konge var knægt betyder ikke, at det er helligt: vi får en eller anden form for digital signatur som standard, før eller siden. TInglysningen er blot på omgangshøjde med virkeligheden (og tilsyneladende fourd for visse brugere).
Nej, den digitale signatur er ikke perfekt, men underskrifter fungerede udmærket for Stein Bagger.
Jeg er enig i, at CSC burde have fået besked på at skide eller hoppe af potten. Offentlige kontrakter er åbenbart alt for dårligt formuleret, når man kan lave den slags numre. På den anden side: grunden til at man korser sig over offentlige IT-systemers fejl, og ikke private, er at man får besked om kiksene i det offentlige…
18. januar 2010 kl. 13:34
Nej , det var en kæmpe fejl at indføre det, og det skulle I IT-nørder som de første have indset. Hvilken rolle spiller det om staten scorer 100 millioner mindre ved at fortsætte som hidtil med den hævdvundne tradition med at indføre det i bøger – en lagringsmetode som gennem århundreder har bevist sin værdi? Og vi skal også huske på, at et sådant 100 millioner kroners større provenu til staten, er ensbetydende med nedlæggelse af mange arbejdspladser rundt omkring på tinglysningskontorerne.
Du kan (ofte med rette) være modstander af alle de mange offentlige ansatte, men netop folkene på tinglysningskontorerne er jævnt fordelt ud over det ganske land, og deres købekraft qua deres beskæftigelse repræsenterer et væsentligt tilskud til den lokale økonomi, ikke mindst i tider som nu, hvor krisen rammer ekstra hårdt ude i landet.
I det hele taget er dette noget som rammer den oprindelige befolkning, som her har fået presset noget ned over hovedet, de ikke ønsker og ikke er blevet spurgt om.
18. januar 2010 kl. 15:09
@ John Petersen
Befolknngen er jo som hovedregel ubevidst inkompetente, og det gælder IT, ligesom det gælder indførelsen af Euro, eller opførelsen af Storebæltsbroen for den sags skyld. Det er derfor man har brug for nogle visionære politikere til at vide bedre (av, den svider i denne sammenhæng).
Men særligt når det gælder muligheder ved digitalisering er befolkningen over en kam totalt uvidende om hvor glade de bliver – med tiden.
Jeg skulle sælge Internet-sider til virksomheder tilbage i 1999 efter amerikans forbillede, og det var en ørkenvandring af møder med virksomhedsledere som mente at Internettet “gik over igen” – og at deres forretning havde fungeret fint i 100 år, så ville den nok fungere 100 år til.
Big surprise – det viste sig som bekendt at sådan blev det ikke. Det samme gælder paradigmet med “fru Hansen i tinglysningen nede i Retten” (1 km væk).
18. januar 2010 kl. 17:28
Citat: Jeg skulle sælge Internet-sider til virksomheder tilbage i 1999 efter amerikans [sic] forbillede
Håber da du fik solgt nogen….Idag kan enhver lave dem gratis på Google Sites [Tryk på mit navn eller se min primære webside: https://sites.google.com/site/afghanistanthefutilewar/ for bevis] eller hvis de ikke ønsker denne adresse kan de lave dem på Google Sites og overføre HTML koden til deres eget domæne. Fryd!!! Good Bye business og utilbørlige grunker ned i jeres lommer!
18. januar 2010 kl. 22:13
@John Petersen
Det var da en noget tåbelig kommentar, til et indlæg, som netop fortæller, at tilbage i 1999 var størstedelen af de danske mellemstore og små virksomheder slet ikke klar over hvilken betydnign som internettet ville få.
Nu levere du så selv et bevis på hvor amatøragtig websider kan se ud. Det du har lavet svare nogenlunde til hvordan størstedelen af de private websider så ud i netop 1999. En virksomhed (eller for den sags skyld, en privatperson) der bare vil tages en smule seriøs, har forhåbentlig langt større krav til deres webside.
Jeg har selv været med til at levere et site til det offentlige (http://www.ism.dk), dog ikke som udvikler, så jeg er en smule inde i sagerne – også når det kan gå galt, hvis medarbejdere pludselig forsvinder (her var det så ikke fra os, men fra ISM).
Jeg mener dog, at man måske ikke burde have udviklet systemet til tinglysning til 5% af brugerne, specielt ikke i første udgave og efter projektet har været forsinket – der må man efter min mening tage mest hensyn til dem der bruger systemet mest.
19. januar 2010 kl. 11:33
Der har nu været et par personer, der har skældt ud på “alle jer IT-kyndige” og “I IT-nørder” her på bloggen på det seneste. Men I – eller du – skal lige have vendt skråen engang.
Borgeren har ikke PLIGT til at bruge en digital signatur. Det er et tilbud, ikke en pligt.
Der er mennesker, der mente, at alt var bedre i gamle dage. Gad vide, om disse også undlader at bruge netbanken, men hellere går i filialen og på posthuset hver gang.
Der er automatiseringer, som – hvis de er lavet godt – udgør et kæmpe fremskridt, og som folk aldrig vil af med igen.
Den skribent, der er ude i maskinstormer-ærinde her på bloggen, besørger nok op ad det forkerte træ:-)
Jeg vender senere tilbage i nyt blogindlæg med lidt mere viden om, hvor kæden hoppede af for e-tinglysningen.
20. januar 2010 kl. 09:21
Jeg er 100% enig omkring CSC og outsourcing. Det underlige er, at CSC i Danmark er ret enestaaende i den tanke om kun at bruge lokale udviklere. CSC i det land hvor jeg sidder I, outsourcer rask vaek til Inden, Kina og Phillipinerne, naar de faar et projekt ind. Samt subcontracting af del projekter til lokale leverandoerer.
Dog maa jeg sige, at de folk som baade Accenture og CSC har ansat, og som fokuserer paa det offentlige, er super professionelle og dygtige til deres job. Muligvis lidt for dygtige en gang imellem. Men de er deres penge vaerd.
Fakta er jo at de formaar gang paa gang at saelge deres produkter til de samme folk i det offentlige, og igen, og igen at kunne komme tilbage og bede om flere penge. CSC fortjener derfor de ordrer de har faaet ind, og det offentlige faar det, som de i sidste ende ikke kan overskue.
Det offentlige har stadig ikke formaaet at lave gode kontrakt aftaler og krav specifikationer naar man kommer til software loesninger. Det er ikke lige saa galt som med Amanda, men der er stadig procedurer og vaner fra dengang, som bare ikke er i orden.
Nok om det. Hvis dette projekt havde vaeret bare lidt mere aabent omkring valg af leverandoerer ville dette projekt aldrig have kommet op paa 100 mio dkk. Jeg har selv siddet med raadgivning for en del Indiske og sydasiatiske virksomheder som meget gerne ville byde paa offentlige opgaver i Danmark, men de giver op, pga. den manglende proffessionalisme der omgiver de store projekter, og manglende kompentance hos de folk man faar i tale omkring saadanne her.
Men som jeg ser det, er det offentlige Danmark reelt ikke interesseret i at spare penge, og der bliver ikke skelet meget til alternativer. Men mest interesseret i at aben kommer ud af huset saa den ikke ligger paa ens bord.
26. januar 2010 kl. 19:27
[...] Rod i e-tinglysning: Tidspres og skuffede forventninger [...]
27. januar 2010 kl. 15:24
Det er alt sammen meget fint med diskussioner om IT systemer, digital signatur, fejl og mangler.
Staten/domstolene må ligesom alle andre bære ansvaret for de problemer der opstår, og idag er det ikke muligt at tinglyse på anden måde en digitalt. Derfor er staten erstatningsansvarlig også selvom der ikke er præcedens, husk nu hvad præcedens betyder. Præcedens kan ændres.
Jeg opfordre alle der har haft et tab til at skriv sig på den omtalte liste, og så opfordre jeg en advokat tl at tage sagen for alle de 1000′erne af borgere som kommer i klemme i denne situation.
9. marts 2010 kl. 23:44
[...] den 14. januar, da jeg mødte ham og direktøren for Domstolsstyrelsen Adam Wolf – et møde, jeg tidligere har skrevet [...]