/14.jpg

Dorte Toft

IT-kommentator på Berlingske Business, free lance journalist og forfatter. Var programmør, men skiftede til journalistikken med Berlingske Tidende, DR, dagbladet Børsen og Computerworld på sit CV.

Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Modtager af ejour-prisen, IT-prisen og FUJ-prisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2010.

Ny bog:



Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.

Læs mere.

Email: dorte.toft1@gmail.com Hurtigste søgning på Bizzen:

Søg på bloggen

Bizzen på Twitter

Arkiver

Kategorier

Af Dorte Toft Tirsdag den 26. januar 2010 kl. 19:22

Sats IKKE på den digitale signatur, men på fuldmagter. Sats IKKE på at sætte den digitale tinglysning i gang med ét hug. Start alene med de institutionelle pantebreve - dem, som banker og realkredit står for. Så kan der læres af erfaringerne, inden den del af systemet, som advokater, ejendomsmæglere og andre skal på, sættes i gang.Sådan lød rådet fra et udvalg, der i år 2000 afgav betænkning om den digitale tinglysning.

I efteråret 2009 kunne alle konstatere, at købers og sælgers manglende lyst til at bruge deres digitale signatur, kom bag på Tinglysningretten. Den overvældende andel mennesker, der foretrækker at bruge fuldmagter, skabte flaskehals, fordi sagerne måtte tages ud til manuel behandling.

Vi kan også af medierne konkludere, at advokater, boligrådgivere og ejendomsmæglere er rasende - ikke blot over forsinkelserne. De også rasende over, at den del af tinglysningssystemet, som de skal bruge, er håbløst udformet til deres behov, mens der ikke høres klager fra banker og realkredit.

Erstatning

Dansk Boligadvokater ser ifølge dagbladet Børsen nu på, om der kan etableres et gruppesøgsmål på vegne af alle dem, der er belastet af ekstra renteudgifter, fordi forsinkelserne h0ber sig op.

Der er ellers præcedens for, at forsinkelser af tinglysning IKKE giver erstatning, men hvis det kan bevises, at der blev trykket på startknappen vel vidende, at der stadig fandtes kritiske fejl i systemet, forholder sagen sig sandsynligvis anderledes.

På it-området opereres der typisk med kritiske fejl, der SKAL rettes, inden et system går i luften, og så fejl, der er til at leve med og som blot kan rettes, når der er tid.

Var der kendte kritiske fejl, da startknappen blev trykket?

Bør Staten ikke under alle omstændighed give erstatning for de gebyrer, der trækkes, når nogen vil forsikre sig om, at fejlene, der begås fra tingslysningens side (om af system eller manuelt) ER rettet?

Vi ved mere om den eventuelle erstatning på torsdag eftermiddag, hvor justitsminister Brian Mikkelsen er kaldt i samråd af retsudvalget. Der ER politikere, der har givet udtryk for, at de sagesløse borgere skal kompenseres.

Tabenes størrelse

Jeg har tidligere bragt et regnestykke, der kan tyde på, at forsinkelsen koster over 200 mio. kr. om måneden for folk. Måske skudt over målet, men tab er der tale om.

En af de ramte, it-manden Ulver Dybbro Pedersen, har selv etableret et websted, hvor tabet anføres, men hvor han desuden gennemgår, hvad han betegner som skandalen. Væsentlig han også giver andre ramte en mulighed for at indrapportere deres tab.

 Ej i strid med anbefaling

Man skulle måske tro, at chancen for erstatning også ville være større, når de gode råd fra 2000 blev ignoreret. Men - der blev nedsat et nyt udvalg i 2003. I starten af 2006 kom den betænkning, der ligger til grund for den skandaleramte digitale tinglysning.

Ifølge Søren Sørup Hansen, præsident for Tinglysningsretten, var der ikke i den nye betænkning tale om at fraråde den digitale signatur (som TDC på daværende tidspunkt stod for på vegne af Videnskabsministeriet - i dag er det DanID/PBS). Signaturen var på det tidspunkt blevet mere udbredt.

At det blev en implementering i ét hug har Søren Sørup Hansen - som tidligere nævnt på bloggen - forklaret med alvorlige forsinkelser hos leverandøren CSC.

Og man fravalgte altså at opdele ejendomstinglysningen i flere hug, som anbefalet i 2000. Nogen, der ved, hvorfor?

Signaturforelskelsen

Det er jo ingen hemmelighed, at regeringen og dens embedsmænd har været langt mere forelsket i den digitale signatur end borgerne. De reagerede dels på det tekniske bøvl, dels på, at langt de fleste borgere max. vil have brug for signaturen en gang eller to om året, hvor der tages kontakt med det offentlige via nettet.

Det er vel også noget helt almengyldigt menneskeligt i, at de fleste foretrækker den rigtige underskrift, når det er deres livs måske største køb det gælder.

Skræmmende fejl

For en lægmænd ud i tinglysning som mig er det i øvrigt skræmmende at høre om de fejl, der er begået.

Noget af det bortforklares med, at den involverede person jo én gang selv har lavet en fejl, som han bebrejdede systemet, så måske skal personen blot gøre sit arbejde ordentligt.

Men der er også personer på advokatkontorer og andre steder, der gør deres arbejde ordentligt, og alligevel ender de med at få rettet tvivlen mod sig, når noget går galt og klienter kommer i klemme.

Måske er systemet, som tinglysningen har allermest brug for lige nu, et der kan udstede et klart og utvetydigt undskyld til den, som rammes af fejl, være de sig it-mæssige eller menneskelige.

Skriv en kommentar   RSS feed

  1. Ulrik Holm
    27. januar 2010 kl. 16:42

    Jeg tror godt du kan regne med at banker og realkreditinstittuterne er rasende over ventetid og fejl i digital tinglysning :)
    Men det er jo godt at der skabes nye arbejdspladser til håndtering af digitaltinglysning. Det er super godt sammensat!

  2. Emil Melchior
    27. januar 2010 kl. 16:50

    Hej Dorte

    En kort bemærkning til det sidste afsnit. Vi er meget bevidste om, at de nuværende ventetider på den manuelle sagsbehandling er stærkt frustrerende for mange brugere, og at situationen er meget beklagelig.

    Det fremgår flere steder i pressen, fx i Berlingske Tidende i den 19. januar: http://www.business.dk/ejendomme/tinglysningen-beklager&OpointData=b5657962f39348d1352053b8f9bff7cfJmlkX3NpdGU9OTY0MCZpZF9hcnRpY2xlPTY2MjQyJmlkX3VzZXI9Mjg0MCZpZF9hcHBsaWNhdGlvbj0xMDAwMDA4JmlkX3BhcnRuZXI9NSZsYW5nPWRh og i et opslag i Børsen den 14. januar.

    På forsiden af Tinglysningsrettens hjemmeside fremgår det også, at retten beklager de lange ventetider.

    Den primære udfordring er derfor at nedbringe ventetiderne på de sager, der skal behandles manuelt (60 % af sagerne - over 3.000 dagligt - bliver behandlet automatisk på typisk få minutter). Derfor er der den 13. januar 2010 fremlagt en handlingsplan, der har til formål at nedbringe ventetiderne. Den er tilgængelig på www.tinglysningsretten.dk, og der bliver fulgt løbende op på planen i rettens ugentlige nyhedsbrev.

    Med venlig hilsen
    Emil Melchior,
    Domstolsstyrelsen

  3. Søren Duus Østergaard
    27. januar 2010 kl. 23:43

    Det var interessant at bemærke at Frothjof Lind fra CSC i forgårs i Berlinsgke Tidende mente at kunne konstatere, at ’selve IT projektet omrking tinglysningen havde været en succes. Det blev færdigt til tiden og har en oppetid på 99.4%’. Det viser med al ønskelig tydelighed at den måde store offentlige IT systemer sættes i udbud på er rystende forkert. Man forsøger at fokusere på den del af en omstillingsprocess, der kan udbydes i licitation til et IT selskab, tager ikke ejerskab eller ansvar for den samlede omstilling, opstiller ikke hensigtsmæssige succeskriterier (som f.eks. hvor lang tid en tingslysning skal være undervejs), og udpeger projektledere efter at få udviklet noget kode, men ikke efter at få hele processen til at køre. Og så er det sandsynligvis rigtigt, at man havde fokuseret 100% på at bruge digitale signaturer fuldt ud i stedet for at tage tingene step-by-step. Jeg hører som kuriosum om en stakkels enke, der i 6 år havde siddet i uskiftet bo, og som nu ikke kunne sælge sit hus og flytte på plejehjem, fordi hendes afdøde mands digitale signatur skulle fremgå af den digitale tinglysning - og hvem skulle man dog udstede den til? Erstatning er yderst rimelig.

  4. Karen Rahbek
    29. januar 2010 kl. 10:26

    Det er mit klare indtryk, at en væsentlig faktor i skandalen om den digitale tinglysning er, at der ikke er lavet ordentlige arbejdsgangsanalyser. Nu er jeg en af de borgere, der er forelsket i den digitale signatur, men jeg har alligevel ikke benyttet den til at tinglyse mit boligkøb. Ganske enkelt fordi jeg ikke selv vil bøvle med alt det juridiske omkring mit boligkøb - det har jeg da en advokat til. Og så kan min digitale signatur ikke bruges. Der skal en papirfuldmagt til for at bemyndige min advokat, som så kan bruge sin digitale signatur til tinglysningen. Det vil undre mig meget, hvis ikke over 90% af alle private boligkøbere får en advokat til at klare tinglysningen. Jeg kender ingen, der selv har taget sig af det. Det er mig en gåde, at Tinglysningen kan lade sig overraske af den arbejdsgang og blive oversvømmet af papirfuldmagter. Det burde være åbenlyst for folk, der arbejder med tinglysning til daglig.

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes



Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites