Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
En ny Facebook-gruppe hedder “Jeg HADER Labka II”. Den beskrives således: “en gruppe for alle os der er træt af at Labka II går ned i tide og utide”. Facebook-opråbet handler om alvorlige problemer med et sygehus-laboratoriesystem til 30 millioner kroner, der – lige som det skandaleramte digitale tinglysningssystem – har it-koncernen CSC som leverandør.
Laboratoriesystemet Labka II plages af periodisk lange svartider og nedbrud. Det skal indføres på alle hospitaler i Region Hovedstaden, men Gentofte Hospital har netop fravalgt at gennemføre den planlagt implementering. Også Herlev og Glostrup holder sig væk, men alle andre sygehuse i regionen er på.
Ikke “børnesygdomme”
CSC meldte ellers Labka II-systemet klar i 2006.
Da regionen blev dannet fandtes der 6-7 forskellige laboratoriesystemer på de involverede sygehuse, og Labka II var et af dem. Fordelen ved et fælles system er blandt andet mindre risiko for, at patienter, der flytter hospital inden for regionen skal plages med laboratorieprøver, som allerede er taget. Via systemet booker læger og sygeplejersker laboratorieprøver, resultater meldes tilbage og kan tjekkes på tværs af sygehusene.
6 nedbrud i januar
“Vi giver ikke grønt lys for udrulning af systemerne til de sidste tre sygehuse, før vi har set 4 ugers helt stabil drift. Alene i januar måned var der 6 nedbrud a 10-15 minutter,” siger IT direktør Jan Kold, Region Hovedstaden.
Jan Kold var ikke opmærksom på Facebook-gruppen, men meldte sig til i dag: “Ustabiliteten udgør en stor gene for de godt 15.000 sygeplejersker og læger, der allerede skal bruge systemet. Der er sket virkelig mange forbedringer af design og funktionalitet hen ad vejen, men vi oplever altså stadig uforklarlige nedbrud,” siger Jan Kold.
Han tilføjer, at der på et tidspunkt var overvejelser om at trække stikket helt, ligesom man gjorde med det kliniske system (patientjournalen), men at grundfunktionaliteten var på plads og påskønnet, hvorfor Labka II fik en ekstra chance.
CSC til pungen
CSC betaler løbende bod, da løfterne om driftsstabilitet ikke holdes. Ifølge Jan Kold lyder den seneste melding fra CSC på, at fejlen ligger i basissoftware fra en anden leverandør.
CSC har dog kniven på struben kontraktmæssigt. Systemet skulle have været indført på alle hospitaler forlængst, og allersenest i 1. kvartal 2010.
Jan Kold har dog stadig tiltro til, at det kan ske i starten af 2. kvartal, som følge af, at der kommer en forbedret version af Labka II.
Langstrakt udvikling
Udviklingen af Labka II har været langstrakt, og det i sig selv har skabt uhensigtsmæssigheder.
Starten gik tilbage i 2002, og ved en evaluering ultimo 2005 blev påpeget, at CSC-teknologien på visse punkter var overhalet af enklere produkter, der fandtes både i kommerciel handel og som OpenSource. (Se rapport-bilag i bunden af denne orientering fra H:S).
Nu er vi altså fremme ved 2010, og systemet er fortsat ikke godt nok.
28. januar 2010 kl. 14:25
Nu er jeg ikke stor tilhænger af CSC i Danmark – nærmest anti CSC/Accenture. Men ligger noget af skylden ikke hos RH’s Koncern IT?
Med de kravspec som normalt kommer fra det offentlige, er det jo normalt en snæver gang der skal holdes for at overholde kontrakterne på som regel helt tåbelige punkter. – Se bare de kravspec der lå for Amanda, Digitale Tinglysning, ESDH etc.
Anyway er det ikke tid til at tænke bruger oplevelser ind, og tænke mindre på teknologiske landvindinger? Man skal vel ikke udvikle systemer for enkelte programmørers navlebeskuende ambitioner, men for at skabe en bedre oplevelse for de ansatte, og dem som skal bruge dem? Det virker som om at det punkt ret ofte glemmes i de store Danske IT projekter?
28. januar 2010 kl. 18:46
Nååå CSC igen, – ja hvorfor er jeg ikke overrasket?
Er Accenture med? Det var vist også noget med et lønsystem som ikke helt spillede?
Og ingen tvivl om at kraspecs nok har været noget møg. De offentlige udbud jeg har set i min tid, et totalt misbrug af ringbind og papir. Og det værste er at tingene tager for lang tid. Hvis det tager år og dage at udarbejde et udbud og vælge en leverandør. Så er softwaren forældet den dag det endelig leveres.
29. januar 2010 kl. 00:18
Den virkelighed der beskrives i artiklen, er meget langt fra den virkelighed vi har med LABKA II i Region Midtjylland.
LABKA II er også i drift i Region Nordjylland. Her er der, efter mit bedste vidende, heller ikke de problemer som der beskrives i Region Hovedstaden.
Som LABKA II koordinator på danmarks største Klinisk Biokemiske afdeling, og med et årligt analysetal på omkring 8 millioner svar, ser jeg LABKA II som et meget velfungerende og driftsstabilt laboratoriesystem.
Jeg kan dårligt huske, hvornår vi sidst havde en ikke-planlagt nedetid. Jeg vil gætte på, at det er over et år siden.
Uden LABKA II havde vi været dårligt stillet og alternativerne er svære at få øje på. LABKA II er bestemt medvirkende til at vi af Dagens Medicin for nyligt blev kåret som danmarks bedste klinisk biokemiske afdeling.
At nogen finder på at lave en LABKA II hade-gruppe på facebook er selvfølgelig sjovt men noget useriøst. Sjovt der i skrivende stund kun er 8 medlemmer.
Hvor er det så kæden er hoppet af i Region Hovedstaden?
Man må prøve at kigge på de forskelle der er mellem de velfungerende LABKA II installationer og den dårligt fungerende LABKA II installation.
Hos os driftes LABKA II fx af CSC!
Jeg har ikke et indgående kendskab til Region Hovedstadens hardware bestykning, men alle Windows brugere ved at minimums krav til hardware sjældent giver den performance man drømmer om. Flere kerner, RAM mm skader aldrig.
1. februar 2010 kl. 14:52
@ Uffe Lund Lystbæk. Tak for dit informative indlæg.
Det bekræfter på sin vis, hvor hulens svært det kan være at stedfæste fejlårsager i komplekse systemer. Og os udenfor kan blot gengive, hvad vi bliver fortalt.
Den klassiske er, at leverandører skylder skylden på andre. “Det er ikke vores software/hardware, der udgør problemet”.