Dorte Toft
Medforfatter af "Bedrag" om Stein Bagger-sagen, hvor Bizzen-bloggen spiller en væsentlig rolle. Har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden nomineret til Cavling-prisen i 2009.
Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden? Gyldendal, 256 s., kr. 249,95.
Læs mere hos Boghuset eller download bogen gratis her.
At man snart kan betale alskens ting med mobilen, ligesom man gør for eksempel i Japan, fortælles altid som en positiv nyhed. For få dage siden kunne Ritzau for eksempel fortælle, at vi snart kan slippe for kreditkort og kontanter og bare bruge mobilen. Ifølge TDC’s udtalelse vil mobilen på sigt erstatte kreditkortet, og PBS regner med at have teknikken på plads ved årsskiftet.
Med dette indlæg vil jeg forsøge at tage temperaturen på, om den positive vinkel er så indlysende, som den synes.
Jeg kommer selv til at tænke over alle de glemte og stjålne mobiler. På alle mobilerne, der ligger fremme på bardiske, restaurationsbordene og skriveborde, så ejeren kun er en udstrakt hånd fra sin kommunikative navlestreng.
Småbeløb o.k., men
For mig er det o.k. med en mobil, der lige kan snakke med et parkometer og betale, som det allerede sker visse steder i dag. Der er jo grænser for, hvor stor glæde kriminelle kan få af at betale ved 117 parkometre.
Men at gå så vidt, at mobilen kan erstatte pengepungen i supermarkeder, restauranter, ved billetsalget i lufthavnen, tøjbutikker og andre steder, man normalt tager pengepungen frem….
Den version er jeg ikke varm på, men hvad med dig?
Fortidslevning
Jeg er måske bare gammelt menneske, der ønsker at leve i fortiden (omend jeg er taknemmelig for min netbank). Men hvornår har du sidst ladet din pung med kontanter og kreditkort ligge fremme på bordet i lang tid på cafeen eller værtshuset?
Hvor ofte har du tabt din mobil kontra din pengepung? Hvor ofte hører du om, at nogen har fået stjålet deres mobil kontra pengepung?
Betalt sikkerhed
Og ja, jeg ved, at der kan sendes en SMS til telefonen, så den låses og slettes, hvis man altså har tilkøbt sig den service. Sikkerhedsindustrien gnider sig vel i hænderne ved udsigterne.
Og ja, der skal en pinkode til, men måske har du sat den ind i din adresseliste for at huske den, eller måske “overtales” du til at udlevere den. Måske har du været overvåget, da du brugte mobilen til at betale med.
Nogle vil måske påstå, at der er ingen forskel er på mobilen og dankortet, hvad angår trusselsbillede. Men med dankortet tager forbryderen normalt en tur til de nærmeste bankomater, og vupti “you are a moviestar”.
Hvor går din grænse
Fortæl lidt om din holdning til mobiler som pung og kreditkort? Vil du sige ja til muligheden? Vil du sætte en beløbsgrænse på f.eks. et køb på 500 kroner? Vil du – når mobilen er din pung – huske at opbevare den så sikkert, som du opbevarer din pung?
Eller er jeg helt på vildspor i min mistillid til, at dette bare er lettelsen, vi alle venter på?
22. februar 2010 kl. 21:17
Jeg kan sagtens se den problemstilling du rejser Dorthe, men jeg ser nok ikke så dyster på muligheden.
For 20 år siden blev der stjålet punge når man var i byen, ligesom jeg er sikker på at der også er blevet tabt punge i toiletter, ligesom der nu falder mobiler ned i toilettet – hvorfor man skal stå med sin mobil fremme på toilettet, har jeg aldrig selv kunne forstå…
Jeg er selv den lykkelige ejer af en iPhone, som jeg nok må indrømme, jeg har mere styr på end mit betalingskort. Jeg har flere gange gået ud af døren uden mit betalingskort, men aldrig gået ud af døren uden jeg bevidst har efterladt min telefon.
Jeg har selv et betydeligt mere personligt forhold til min telefon, ligesom mange andre er jeg sikker på. Jeg checker oftere mails og kalender på min telefon end på min laptop, da jeg jo altid har den med på farten.
Jeg tror det vil være en god idé, at der ville være en mulighed for at sætte en grænse for det beløb man kan hæve. Jeg er sikker på mange i starten ville benytte sig af dette, ligesom jeg er sikker på at mange vil fravælge den grænse efter kort tid.
For de fleste er deres telefon blevet den mest bruge elektroniske genstand og dermed også den genstand man har mest styr på. De bekymringer du rejser kan jo alle sammen ske den dag i dag med dankortet. Vi har jo alle set hvor god kvalitet de overvågningsbilleder er fra bankernes hæveautomater – en stor hue og en stor jakke og alle der ser det vil sige, “Ja ja, så har østeuropærerne slået til igen”.
Med en mobiltelefon kan alt lukkes ned, og har man en model med GPS, kan man endda være så heldig at spore telefonen.
Jakob Termansen
23. februar 2010 kl. 10:43
Med “Find My iPhone” kan du se på et kort, hvor du har glemt eller tabt den, og du kan slette alt indhold, hvis den er gået tabt. Jeg har selv denne service, men har ikke haft brug for den endnu. Servicen forklares her:
http://www.apple.com/findouthow/mobileme/#findmyiphone
23. februar 2010 kl. 11:35
Jeg samarbejder med flere mobilleverandører der er i gang med at ændre i hvert fald min industri. Derfor er jeg nu i gang med en process til at bruge min mobiltelefon til “næsten” alt fra alm telefon og sms.
Jeg er klar over at jeg er mobil analfabet og har rigtig langt endnu. Jeg har også glemt en mobil i toget ect.
Jeg er kommet til den konklution, at det ikke er muligt at stoppe udviklingen og derfor må lære at ændre den måde jeg tænker og opfører mig på.
Selvfølgelig kommer vi til at betale via mobilen og vil lave alle mulige sikkerhedsstrukturer rundt om.
(det har været svært at komme til den konklution)
23. februar 2010 kl. 15:11
Jeg tror ikke at man skal være så bange for det sikkerhedsmæssige aspekt. Forbrugerne vil først tage muligheden til sig, når sikkerheden opleves god nok, og i øvrigt vil jeg give Jakob helt ret i at mobiltelefonen betyder så meget i dag, at mange har mere styr på deres telefon end deres kreditkort.
Den største udfordring som jeg ser er alle de firmabetalte telefoner – og dem er der trods multimedieskat rigtig mange af. De vil reelt blive holdt ude af dette marked med mindre arbejdsgiverne skal til at lægge ud for dagligvareindkøb.
23. februar 2010 kl. 16:42
Bare en lille note.
Jeg er altså glad for at mit Dankort ikke kan løbe tør for strøm.
Ideen er god nok som en ekstra mulighed, men ikke som erstatning.
23. februar 2010 kl. 20:34
Øh – Hvad koster det?
Og hvad kommer det til at koste, når tilstrækkelig mange er hoppet på vognen.
Men jeg kan da sagtens forstå TDC’s interesse i det.
Jeg er principielt modstander af, at det skal koste penge at betale penge.
23. februar 2010 kl. 23:38
Jeg må sige jeg hælder til de positive. Tilgangen til mobilen vil nok ændre sig, hvis du kan betale på den. Man vil passe bedre på den.
Om man skal binde betalingen til telefon-numret tror jeg er en dårlig ide – man vil netop udelukke mange fra at kunne bruge systemet fordi man ikke kan bruge sin arbejdsmobil – jeg tror løsningen vil være app – relateret. Altså at man installerer en app som assisterer.
Tænk på nogle af de muligheder der vil være – direkte opdatering af budget og regnskab – elektronisk stopklods for betaling over det bank eller bruger kan. Man vil på skærmen kunne se nøjagtigt hvor mange penge du har tilbage på din konto o.s.v.
Alene mængden af ting man vil kunne giver god grund til at gøre det, og når det er sådan er det vel også vigtigt at man sikrer systemet ordentligt.
Jeg siger gladeligt farvel til mine kort (Færre ting at holde øje med), og goddag til mit smart-phone betalingssystem.
:)
Peter
24. februar 2010 kl. 12:27
Dine tanker og kommentarer er yderst relevante. I en tid med sms-lån og meget andet udfordres vi og systemet på nye tiltag og applicationer til mobil.
Mange barrierer bliver nedbrudt for tiden og jeg deler nok mere dine synspunkter end mine yngre kolleger. I hvertfald lige nu. Din pointe om generationskløften er også værd at pointere..
Ikke desto mindre er disse applicationer og muligheder nok mere fremtid end så mange af os tænker over i hverdagen.
Det skal blive spændende at se hvad fremtiden byder på..
24. februar 2010 kl. 15:21
@Jakob Termansen @Brian Larsen. Så I har mere styr på jeres mobil end jeres kreditkort:-) Nu jeg tænker efter, er jeg jo heller ikke sikker om, om jeg vitterligt har de tre kreditkort i pungen, eller om et skulle være “smuttet”. Der er jo ingen anledning til at tjekke 5 gange dagligt.
God vinkel, tak.
@Ole Mortensen. Du skriver: “Jeg er kommet til den konklusion, at det ikke er muligt at stoppe udviklingen og derfor må lære at ændre den måde jeg tænker og opfører mig på.”
God holdning, især når jeg tænker på alle de “maskinstormere”, jeg har mødt på min vej gennem årene. Men der kan så opstå situationer, hvor selv de mere åbne over for udviklingen, nok bør sætte hælene i. Generelt set (og det er altså ikke mobilbetalingen, denne konstatering gælder:-)
@Chr. Hatting Voss. Du skrev “Jeg er altså glad for at mit Dankort ikke kan løbe tør for strøm.”
Og jeg kom til at grine. Hvor rigtigt set.
@Peter Hansen. Du skriver, at afregningen bør være koblet til en applikation (et program på mobilen) og ikke til selve mobilabonnementet, bl.a. af hensyn til den mobil, man er forsynet med på arbejdspladsen. God vinkel – gad vide, hvordan pionererne i Japan og andre steder sikrer afregning. Er det ikke via netop mobilregningen?
@Søren Møller. Ak ja, den skepsis, der følger med alderen. Jeg selv er dog mest glad for den, og heldigvis har jeg aldrig været ude med påstande som “at internettet bare er en døgnflue”. Det har jeg overladt til – nå ja – adskillige herrer der vel er 10-15 år yngre end mig:-)
2. marts 2010 kl. 12:09
Der var engang mange, som var skeptiske overfor Dankortet og netbanking, og som svor til kontanter.
“Kontanter ved man, hvad er. Kort og netbank kan blive misbrugt”.
Nu kan man så genbruge samme sætning “Kort og netbank ved man, hvad er. Mobilbetaling kan blive misbrugt” :-)
Super-spændende og meget aktuelt emne, Dorte!